Download PDF - Finansforbundet

hAlvårSreGnSkABer
➼
22 Finans oktober 2008
BAnkerneS ForTjeneSTe På ToTAlkrediT
Mio. kr. Indtægtsført
avance
Korrigeret resultat før skat
Jyske Bank 337,0 717,0
SparNord 93,0 246,6
Forstædernes Bank 28,0 16,3
Amagerbanken 33,0 225,5
Fionia Bank 29,6 -3,8
Arbejdernes Landsbank 91,3 -35,3
Sparbank 41,0 57,7
Vestjysk Bank 39,0 92,8
Ringkjøbing Landbobank 32,2 230,8
Sparekassen Kronjylland 44,7 -40,9
A/S Nørresundby Bank 32,0 28,7
Sparekassen Himmerland 24,5 71,9
I alt 825,3
nedskrivninger i 1. halvår er med 3,6 milliarder kroner mere
en dobbelt så store som de tyve største bankers tilsammen.
Flere af top tyve-virksomhederne har ligesom Roskilde
Bank måttet afskrive på kunder, der har lånt penge til ejendomsprojekter.
Men til trods for den økonomiske opbremsning
og det hårdt pumpede ejendomsmarked er der faktisk
fem af de tyve banker og sparekasser, som helt har undgået
tab på dårlige lån i årets første seks måneder. Det er Sydbank,
Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Lån og Spar Bank
og Sparekassen Himmerland, der helt har undgået at udgiftsføre
nettotab på udlån og andre tilgodehavender. For alle virksomhederne
i undersøgelsen gælder dog, at de i forhold til
første halvår 2007 har tabt penge på kontoen for nedskrivninger
på udlånsporteføljen.
Personalebesparelser forude
Med de røde tals tilbagevenden til bankernes og sparekassernes
bundelinjer er det nu tid for bankledelserne til at gå
udgifterne igennem med en tættekam for at finde mulige
besparelser, mener Bjarne Jensen.
”Det er klart, at bankerne nu også vil kigge på omkostningerne.
Jeg vil forvente, at nyansættelserne går i stå. Og jeg
tror også, at man vil begynde at diskutere, om genbesættelser
af stillinger er nødvendige. Selvfølgelig vil der ikke være tale
om blodbad og nye prikkerunder, men flere af bankerne skal
jo kunne forsvare deres forretning over for aktionærerne, og
man kan ikke have ressourcer gående rundt, som ikke længere
har noget at lave. Af en banks samlede omkostninger udgør
personaleudgifterne jo cirka 60 procent“, siger han.
Ud over omkostningerne er det ifølge bankeksperten også
vigtigt at kigge på indtægterne med nye øjne. I en situation
med likviditetsbegrænsninger er det ikke længere nok at
kigge på de mulige indtægter her og nu. Forretninger skal også
give overskud om et år, når funding-omkostningerne måske
er steget yderligere. Det gælder om at bruge likviditeten på
de forretninger med de største marginaler.
”Bankerne og bankbestyrelserne må gå i tænkeboks og
kigge på, hvad det er, der giver indtægt. Og så kan det godt
være, at man skal vælge de forretninger fra med de laveste
marginaler. Det kan være, det er bedre at sige til nogle af
sine kunder, at vi er i gang med en sanering af balancen, så vi
kan ikke længere tilbyde de favorable priser, vi tidligere har
gjort. Også selv om det er store kunder, der er vant til at få
rabat“, siger Bjarne Jensen. n