Mødet åbnet

14 23-09-2003
Forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og det
Indre Marked forbedrer direktivet på afgørende punkter.
Det begrænser mere effektivt end det oprindelige forslag
fra Kommissionen den tendens til alt for omfattende
patentering, som vi også har kritiseret. Med den nye
artikel 4a med de negative eksempler skabes der en
vandtæt beskyttelse mod patentering af software, fordi vi
siger klart, at ren software ikke kan patenteres,
forretningsmetoder ikke kan patenteres, algoritmer og
databehandling heller ikke kan patenteres.
Kære kolleger, vi har brug for en innovationsvenlig
europæisk patentret med klare og fornuftige regler og
med en vandtæt afgrænsning over for ren software. Det
lykkes med dette direktiv.
2-027
Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, Den
Socialdemokratiske Gruppe mener ikke, at de
ændringsforslag, der er vedtaget i Udvalget om Retlige
Anliggender og det Indre Marked, genspejler den
aktuelle situation for computerimplementerede
opfindelsers patenterbarhed.
Vi må tage udgangspunkt i, at dette ikke er et
direktivforslag om patentering af software.
Retsgrundlaget for software er som nævnt af ordføreren
for Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier
og Sport, hr. Rocard, allerede reguleret af et
fællesskabsdirektiv. Det drejer sig om området for
intellektuel frembringelse, som er omfattet af nogle
regler, der er meget forskellige fra dem, der gælder for
industriel beskyttelse. Som påpeget af hr. Rocard drejer
industriel beskyttelse sig om industriel anvendelse, som
der allerede findes veletablerede regler for.
Det, der er sket her, er, at der har været en meget farlig
udvikling i den nordamerikanske retspraksis, som har
gjort det muligt at patentere rent intellektuelle
frembringelser, der ikke som sådan anvendes industrielt.
Forsøget på at etablere et softwaremonopol ved hjælp af
patenter har vakt berettiget harme blandt alle dem, der i
dag anvender det åbne net i Europa, og som ville se
deres handlemuligheder begrænset. Det ville forsinke
Europas intentioner om at skabe et
informationssamfund, som det hedder i Lissabonerklæringen.
Den Socialdemokratiske Gruppe synes derfor, at
forslaget til direktiv skal ændres betydeligt, og at der
skal fastsættes nogle meget klare begrænsninger, så det
industrielle patents natur ikke bliver forvansket.
Vi må ikke komme i samme situation som i USA, hvor
der for øjeblikket er nogle firmaer, der i praksis kan
forhindre ethvert arbejde med softwareprogrammer.
Som påpeget af hr. Bolkestein er det korrekt, at Den
Europæiske Patentmyndighed til dels har ladet sig rive
med af denne farlige udvikling, sådan som det også er
sket med den japanske retspraksis. Netop derfor er der
behov for et fællesskabsdirektiv.
Vi synes, at intellektuel beskyttelse på computerområdet
skal fastholdes, og at der er behov for et
fællesskabsdirektiv, som kun regulerer industrielle
anvendelser og ikke software, og som sikrer, at reglerne
bliver så klare, at vi ikke også kommer på afveje, og så
Den Europæiske Patentmyndigheds retspraksis ikke
trækker EU's medlemsstater med sig på vejen mod
computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed.
2-028
Manders (ELDR). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær,
kære kolleger, det er et vanskeligt emne, vi taler om. Der
er stor forskel mellem ophavsret og patentret. At denne
forskel er vanskelig at definere, fremgår af al den
lobbyvirksomhed, vi har været udsat for. Jeg takker
derfor fru McCarthy, som det trods alt er lykkedes at
fastlægge en tydelig kurs. Især i hendes briefing af
aggressive lobbyister, som efter min mening har
fortolket dette forkert og netop vil opnå det modsatte af,
hvad dette direktiv sigter mod. Det er beklageligt.
Formålet med dette direktiv er, i hvert fald efter min
opfattelse, at skabe retssikkerhed. Hr. Medina Ortega og
mange andre kolleger har nævnt eksempler på det. Den
Europæiske Patentmyndighed i München anvender i
øjeblikket den amerikanske metode og er allerede i gang
med at patentere software som sådan. Efter min mening
er det nødvendigt at bringe dette til ophør med dette
direktiv, hvis det vedtages. Det tror jeg også, at de
lobbyister, som ønsker, at dette direktiv bliver nedstemt,
sigter mod. Jeg synes derfor, det er mærkværdigt, at de
opfordrer til, at dette direktiv fuldstændigt forkastes.
Dermed muliggøres det jo, at de amerikanske metoder,
som nogle kolleger henviser til, fortsætter, og
Patentkontoret kan fortsætte med at patentere i tusindvis
af softwaremetoder. Det ville efter min mening være
uheldigt.
Vi har stillet en række ændringsforslag. Et stort antal af
disse har Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre
Marked vedtaget under behandlingen af McCarthybetænkningen.
En stor del af dem vedrører beskyttelsen
af de små og mellemstore virksomheder, mens andre
sigter mod bedre definitioner. Jeg synes derfor, at
betænkningen allerede er temmelig afbalanceret.
Alligevel kunne jeg godt tænke mig, at en række
forbedringer gennemføres. Jeg tænker i den forbindelse
bl.a. på henstandsperioden, som Elly Plooij nævnte. Jeg
tror, det ville være godt at fastlægge dette i direktivet.
Jeg vil endda opfordre Kommissionen til at gå længere
og optage en henstandsperiode i alle kommende
direktiver om intellektuel ejendomsret. Det forekommer
mig at være udmærket, at især de ikke så magtfulde
opfindere kan råde over en sådan periode for at se, om
der er interesse for deres produkter på markedet.
Endvidere har jeg stillet et ændringsforslag om nye
computerimplementerede opfindelser, som - det vil jeg
kraftigt understrege - ikke i sig selv er patenterbare.
Dette ændringsforslag sigter mod at fastsætte en
begrænset periode for nye opfindelser, hvis man
afgrænser dem fra software, som - det vil jeg kraftigt
understrege - ikke er patenterbare. Hvorfor? Med en