PSV BLAD 3-2008 - Peder Skrams Venner
PSV BLAD 3-2008 - Peder Skrams Venner
PSV BLAD 3-2008 - Peder Skrams Venner
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nogensinde nåede denne hastighed, idet<br />
alle hastighedsmålinger og hastighedskurver<br />
stadig er klassificeret og dermed utilgængelige.<br />
Visse teorier og målinger er dog<br />
tilgængelige og man kan ud fra dem beregne<br />
de teoretiske hastigheder. Naval Board<br />
beregnede med vores formel og ved model<br />
tests, at skibene kunne opnå en hastighed<br />
på 32,5knob ved et deplacement på<br />
53.900tons og ved et output fra maskineriet<br />
på 212.000 SHP. Da man havde beregnet<br />
maskineriet til kunne klare en<br />
”overload” på 20% og vi samtidig sætter<br />
deplacementet ned til 51.000tons (den anbefalede<br />
vægt for prøvetur) når vi op på<br />
35,4knob, hvilket således er den teoretiske<br />
maximale hastighed. Herfra må man nok<br />
fratrække nogle procent, idet datidens<br />
skruer havde en tendens til at skabe bobler<br />
ved høje hastigheder, og beregningerne<br />
når nu frem til 34,1knob. Samtidig kommer<br />
tommelfingerreglen, at for hver gang vi<br />
øger hastigheden med 4 knob, fordobles<br />
hestekraftforbruget. Hvis vi sætter kraftforbruget<br />
ved 27knob til 53.000 SHP, så vil<br />
forbruget ved 30knob være 106.000 SHP<br />
og ved 34knob 212.000 SHP. Denne effekt<br />
sætter sin naturlige begrænsning på alle<br />
skibe. Den er først ophævet i dag med nye<br />
skrogformer, typisk af katamaran typen,<br />
samt nye Waterjets i stedet for skruer.<br />
Elektronisk var skibene ligeledes udstyret<br />
med det mest moderne inden for både<br />
kommunikation, varsling og ildledelse. Systemerne<br />
blev løbende opdateret under krigen<br />
frem til 1945. Herefter blev systemerne<br />
igen opdateret for hver gang skibene blev<br />
genudrustet. Efterhånden som der kom nye<br />
våbensystemer ombord, fulgte der selvfølgelig<br />
også nye varsling – og ledelses systemer<br />
med. Både varslings systemerne og<br />
ildledelses systemere kom som et chok for<br />
japanerne. Ildledelses systemerne med deres<br />
radar måling, viste deres overlegenhed<br />
i forhold til optisk afstandsbedømmelse, og<br />
især under nat aktioner var de uvurderlige.<br />
USS IOWA hejste kommando 27 august<br />
1942. Efter prøveture i et par måneder i<br />
Chesapeake Bay blev den overført til Naval<br />
Base ”Argentina” i New Foundland. Her<br />
skulle skibet være ”stand by” hvis det tyske<br />
slagskib TIRPITZ skulle bryde ud fra Norge,<br />
og var således det eneste af de 4 skibe der<br />
havde en kort karriere i Atlanten med chance<br />
for at komme i kamp med tyskerne. 25.<br />
oktober 1943 var den værtsskib for Præsident<br />
Roosevelt på rejsen til konferencen i<br />
Casablanca og Theran. Under en øvelse<br />
ved Azorerne affyrede destroyeren USS W.<br />
PORTER, ved en fejl en torpedo mod USS<br />
IOWA, der hurtigt iværksatte undvigemanøvre.<br />
Roosevelt blev alarmeret, men bad<br />
blot sekretæren om at flytte hans kørestol<br />
over i den modsatte side. Torpedoen eksploderede<br />
i kølvandet. Overført til Stillehavet<br />
i december 1943 og tilsluttet Task Force<br />
TF-38 under kommando af Rear Admiral<br />
F. Sherman. TF-38 deltog i invasionen af<br />
Kwajalain og Enivetok atollerne. Herefter til<br />
Truk,Saipan, Tinian, Rota og Guam, samt<br />
eskorteopgaver for hangarskibe.<br />
Fra 18. marts 1944 flagskib for Vice Admiral<br />
Willis Lee (Comander Battleships Pacific)<br />
og var i oktober 1944 med i slaget ved Leyte<br />
Gulf. Slaget har jeg beskrevet i min tidligere<br />
artikel om Fletcher klassen. Den 18.<br />
december skulle en stor del af denne flåde<br />
indtage nye forsyninger efter 3 hårde dage<br />
med store angreb mod japanske flybaser<br />
ved Manila. Det meste af TF-38, 13 hangarskibe,<br />
8 slagskibe også USS WISCONSIN,<br />
15 krydsere og ca. 50 destroyere, afsejlede<br />
til mødestedet med en stor forsyningsflåde,<br />
under kommando af Commodore Jasper<br />
Acuff. Her skulle de tanke olie, få nye forsyninger<br />
af ammunition, tørlast og kølelast,<br />
og ikke mindst flyreservedele. De mødtes<br />
d.17. december og selv om der var hård<br />
vind og kraftige bølger, begyndte overførslerne<br />
planmæssigt, men uden varsel befandt<br />
hele TF-38 og forsyningsflåden sig<br />
midt i øjet af tyfonen ”Cobra”. 3 destroyere<br />
USS HULL, USS MONAGHAN og USS SPEN-<br />
CER kæntrede og sank og alle besætningerne<br />
omkom. 5 hangarskibe, 1 krydser og<br />
5 destroyere fik så store skader, at de måtte<br />
returnere til forskellige baser for reparationer.<br />
I alt omkom 790 mand og 180 blev<br />
kvæstet. 4 af de 5 beskadiget hangar-skibe<br />
havde store brandskader, der var opstået<br />
fordi fly havde revet sig løse. I alt 246 fly<br />
blev ødelagt af brand og sammenstød, .<br />
eller simpelthen skyllet overbord. USS IO-<br />
WA forblev helt uskadt og beviste herved<br />
sin sødygtighed.<br />
Efter et værftophold i Pearl Harbor, indgik<br />
den i TF-58 under Admiral Spruance i operationerne<br />
mod Iwo Jima og Okinawa. Var<br />
med i de omfattende kampe i indre japanske<br />
farvande og deltog til sidst i ceremonierne<br />
i forb. med underskrivelse af <br />
Venneforeningens blad september 2009 __________________________________ 15
Change language