Basunen som pdf

More documents

Recommendations

Info

CD PRODUKTION Hemmeligheden er snavs Carsten Heller om at arbejde som producer Tekst og foto Lars Knudsen Carsten Heller er måske den mest hypede producer herhjemme i øjeblikket. Nephew, Spleen United og Kashmir er nogle af de bands, som har overladt deres musik til Carstens gode hørelse. Over en kop kaffe og en fl ødeskumsmedaljon i sit lille studie i hjertet af Århus midtby fortæller Carsten om sin vej fra elektronisk musiker til pladsen i den varme producerstol. Det startede ude vest på Carsten er født i 1971 og voksede op i Gjellerup uden for Herning. Det meste at sin barndom og ungdom tilbragte han i en håndboldhal. Noget af det første musik, han husker er Gasolin, som han sad og lyttede til foran forældrenes stereoanlæg. Carsten dyrkede også en af 1970’ernes mest populære fritidsbeskæftigelser – at optage musik fra radioen og lave blandede kasettebånd, som der blev danset til til mangt en ungdomsfest. ”Der var en meget god musiklinje på vores gymnasium, men der var ikke nogle af os, der gik på den,” fortæller Carsten med et smil om sin tid på Ikast Gymnasium i slutfi rserne, hvor det første kreative møde med musikken blev gjort i selskab med klassekammaraten Rene Thalund (Nephew, red.). ”Rene havde spillet el-orgel i nogle år, og så gik han til computer og var god til programmering. I 1.G hørte vi Kenneth Bager fortælle i radioen om acid-House. Så i en efterårsferie lånte vi en Amiga computer med 4 toners polyfoni, og gik i gang med at lave musik. Det satte gang i vores lyst til musik, og vi fi k lavet nogle techno demoer, under det tåbelige og meget studentikose navn ”Neuf-du-papE”. Det elektroniske makkerpar indlemmede et tredje medlem i gruppen, Jesper Birk. Og sammen fandt de i 1991 en betonlejlighed i Hasle i Århus, hvor et intermistisk hjemmestudie blev bygget inde i stuen. Carsten læste sideløbende på Journalisthøjskolen og drog i 1994 til København i halvandet år, hvor han var i praktik på DR P3. Herefter fl yttede han tilbage til Århus og bandet, der nu kom til at hedde Shanks, gik ind i en mere fokuseret periode omkring technogenren breakbeat. Dette ledte i slutningen af 1996 til en pladekontrakt med det belgiske elektroniske pladeselskab R&S Records. Forskuddet på 100.000 kr. blev brugt rub og stub til at købe nyt udstyr for. Shanks udgav 28 basunen • december 2006 herefter en række maxier, og i 1999 udkom albummet Quick Recovery. Det blev til en del koncerter i Europa, og herhjemme på blandt andet Roskilde Festivalen, Vega, og på SPOT. Samarbejdet med R&S Records fortsatte ikke ind i det nye årtusinde, men Rene og Carsten fortsatte med at komponere og ”legede” med forskellige sangere og sangskrivere blandt andet Kim Munk fra Broken Beats og Lene Nørlykke. I sin tid på DR mødte Carsten et nyt demo band, der hed Nephew, som han i sit job som P3’s demo-anmelder Dr. Demo dengang blev meget begejstret over. Kontakten blev holdt med bandet. Carsten og Rene fi k lov til at anvende nogle Nephew samples i deres musik. Og det udviklede sig til snakken om også at producere for Nephew. Så ad den vej endte det faktisk med at blive en glidende overgang fra at være udøvende musiker til at ende i producerstolen. ”Set i bakspejlet har jeg måske i virkeligheden øvet mig i at producere på vores egne ting”. På spørgsmålet om hvorvidt Carsten er mest musiker eller producer, svarer han: ”Med den type musik, som jeg har lavet, var det at skabe nummeret og at producere det uadskilleligt. Det, som jeg nok har lagt vægt på, og som jeg syntes, var det mest interessante, var producerdelen. Så jo, jeg betragter mig mere som producer”. At være producer og bo i Århus Carsten har den holdning, at hvis der er nogle bands, der gerne vil samarbejde med ham i København, så er det altså heller ikke et større problem, ”for jeg bruger et ganske udmærket fi ludvekslingssystem. Men det var da lidt pudsigt, da jeg lavede et mix for Kashmir, at vi aldrig nogensinde mødtes. Men det besværliggør overhovedet ikke mit arbejde”. Han fortsætter: ”Jo, måske kan man godt sige, at vi i Århus er lidt isoleret fra musikbranchen, men ikke på en dårlig måde. Selvom at jeg nu primært arbejder med danske bands, så har jeg stadig lidt den internationale brille på. Forstået på den måde at det ikke er København, der er det primære fokus”. Hvordan er det at komme fra den elektroniske musikgenre over i det mere rockede, som du nu primært er kendt for?
”Det var faktisk en befrielse at komme til at arbejde med rockmusik. I Shanks hørte vi aldrig til den puritanske slags, der ikke kunne døje lyden af en rigtig guitar. Men grunge bølgen fl øj dog let og elegant hen over hovedet på mig, jeg var ret ligeglad med den. Første gang jeg hørte Nirvana ”Smells like teen spirit” på MTV, syntes jeg, at introen var ret fesen og troede i øvrig, at det var Sting, der godt nok havde fået langt hår,” griner Carsten lidt af sig selv. Dengang havde han mere travlt med at høre, hvad elektroniske navne som Orbital gik og lavede. ”Der er enormt meget fantastisk ”snavs” i rock musik. Dengang vi sad og programmerede, brugte vi oceaner af tid på at få dette ”snavs” ind i musikken så den ikke lød så ren, kedelig og maskinel. Da jeg kom i studiet og skulle optage rockbands, opdagede jeg, hvor meget man faktisk får forærende. Hvis man ellers gerne vil have det. Nogle producere gør alt for at fjerne ”snavset,” men jeg synes, at den der lille grad af upræcished lyder rigtigt og ser den som en gave. På den måde var det helt vildt lækkert at slippe for konstant at kvantisere. I rocken er der ligesom en elastik i tingene, hvor det er uperfekt på den rigtige måde”. At blande sig i musikken? Jeg har produceret forholdsvis få plader, men har haft det privilegium at kunne vælge, hvilke kunstnere jeg gerne vil arbejde med. Med den nye Nephew CD har det været noget med, at jeg ønskede at udfordre dem til at lave nogle ting, som var lidt anderledes end den forrige CD. Mest i forhold til lydbilledet, men også lidt i forhold til kompositionerne. Men det har ikke været konkret, mere noget med at sige – nu har vi nogle sange, der lyder sådan her, prøv at gøre det lidt anderledes”. Men hvad er det, du gør, der gør, at man sagtens kan høre, at Nephew og Spleen United begge er produceret af dig? ”Jamen, jamen, jamen...”, siger produceren langsomt, imens han tænker sig godt om: ”Det er den måde, de er mixet på. Mixet er den del af produktionen, som jeg betragter som mit egentlige håndværk. Jeg går også meget op i mikrofonopsætning. I forhold til andre producere går jeg nok meget op i selv at gå rundt og fl ytte på mikrofonerne og sikre mig, at det lyder rigtigt. Men jeg håber da ikke, at jeg kun har en lyd. For eksempel har The Broken Beats en helt anden lydmæssig karakter end Spleen United. Det kan godt være, at folk synes, at Spleen United er min lyd, men jeg synes jo, det er deres lyd, som jeg bare har fundet frem. De meget skarptskårede trommer og så en mur af synths. Jeg har forsøgt at fremkalde det, jeg hørte i deres øvelokale, og når de spiller live”. Carsten mener, det handler om at få en voldsomhed frem i lyden. I øvelokalet er der rent lydmæssigt tit en god energi, som han altid prøver at overføre til indspilningerne, hvor han i øvrigt insisterer på, at bandet spiller sammen under optagelserne. Plads til snavs Carsten har altid været fascineret af lyden på de gamle soulplader fra 60’erne. Dengang optog man bare inde i et rum sammen – og var der overhør fra bassen i de andre mikrofoner, så gjorde det ikke noget. Siden da har indspilningsteknikkerne udviklet sig, og Carsten prøver at kombinere ny viden omkring lyd, med de oprindelige gammeldags optageteknikker. ”Jeg har fundet ud af, at det, der er det vigtigste ved at bandet spiller sammen under optagelserne i studiet, ikke så meget er, at bandet svinger sammen. Men når jeg sidder ude bag ruden og skal lytte, så kan jeg sgu ikke fi nde ud af, om trommeslageren spiller fedt, hvis han sidder og spiller alene. Om han ligger godt eller ej, opdager man først, når de andre ting kommer på. Det kræver meget koncentration at lytte på alle lag samtidigt, men man fokuserer på den måde ikke på ligegyldige detaljer, som man er tilbøjelig til ved lagkage optagelser. På den måde bliver der plads til ”snavset” – den del af det, som man ikke opfatter som fejl, men som dét, der netop gør det naturligt at høre på. Produktionen Der er stor forskel på arbejdsopgaverne, som Carsten løser, alt efter om han går ind i et projekt som producer, hvor han står for indspilning, mixning og mastering, eller blot som mixer. Hvis det er en mixopgave, tænker han meget over, om han kan lide musikken, da han som oftest mixer på et helt album i 3 uger og derfor gerne vil kunne holde ud at lyttet på musikken. Og så lytter han også lige til optagelserne først og vurderer, om de er gode nok efter hans mening. Når han går ind i en produktionsopgave, insisterer han altid på at være med, før man går i studiet. Selve forproduktionen er efter hans mening meget vigtig og ofte underprioriteret. Forproduktionen starter i øvelokalet, hvor Carsten går i dialog med bandet omkring numrenes struktur og lydbillede. Målet i forproduktionen er at tilspidse og klargøre musikken så meget som overhovedet muligt til indspilningsfasen. ”Det holder altså ikke at stå og komponere og øve sig i Puk studiet, det skal bare være på plads inden,” synes Carsten. Fremtiden Der ligger allerede en del spændende projekter i Carstens 2007 kalender, som dog i det nye år stadig levner huller hist og her. Nogle opgaver er ikke endeligt færdigforhandlet endnu, men et par af de projekter, som Carsten kan nævne, er nye albums med The Defectors og Henrik Hall. ”Min ultimative drøm er at blive lidt som Mr. Wolf fra Pulp Fiction, bare inden for mix. Det går ad helvede til med den nye David Bowie plade, de kan bare ikke få det til at virke – så ringer de bare til mig, og så kommer jeg med min lille kuffert” griner han. ”Nej, seriøst. Hvis jeg har en drøm om noget, så er det at komme i superligaen med mit speciale, mixning. Som Tom Lord-Alge (Oasis, U2, Marilyn Manson etc.) der bliver hevet ind, når man skal være sikker på, at det virker. Carsten Hellers producer CV: Produktioner Shanks, Quick recovery (1999). Nephew, USADSB (2004). Spleen United, Godspeed into the mainstream (2005). Nephew, Interkom kom ind (2006). Mix Gravity Life, Gravity Life -3 af numrene (2001). Defectors, Små blå mænd, maxi (2005). Antophones, Daniel – radiopromo (2005). Funky Nashville, Hitch a ride (2006). Under Byen, Af samme stof som stof – 4 af numrene (2006). Yellowish, So bright (2006). Henrik Hall, Solo (2006). A Kid hereafter, Never too late, single (2006). Broken Beats, In the ruin for the perfect – 4 af numrene (2006). Kashmir, She’s made of chalk, single (2006). The Defectors, nyt album, (2007). basunen • december 2006 29 CD PRODUKTION
Page 1 and 2: asunen • december 2006 1
Page 3 and 4: Talentudvikling De Hårde Hattes da
Page 5 and 6: De Hårde Hattes dag Tekst og foto:
Page 7 and 8: Var du medlem af DMF, af DmpF eller
Page 9 and 10: Zig-Zag rundt i violinen Af Ian van
Page 13 and 14: Magnus og Thomas oplæsning til mus
Page 15 and 16: Musikere: Christian Vuust, Jakob Bu
Page 17 and 18: PULS Festival Af Lars Knudsen - Fot
Page 19 and 20: Kirstine Birk Gateway Music har ban
Page 23 and 24: Stylist Shelley Maris Gateway, der
Page 25 and 26: Modern Drums afholdt trommernes dag
Page 27: Tekst og foto Lars Knudsen Christop
Page 31 and 32: skulle bare spille! Det var fedt, n
Page 33 and 34: Nyhedsinformation fra DKL Af Niels

Basunen som pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?