Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration
Debatoplæg om
marginaliserede
nydanske børn
og unge

2
Indhold
Forord.....................................................................................................................
Tema 1: Fagligt svage nydanske børn og unge.......................................
Tema 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge.....................................
Tema 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet......................
Tema 4: Isolerede unge nydanske kvinder..................................................
3
4 - 7
8 - 11
12 - 15
16 - 19

Forord
Du sidder med et debatoplæg om marginaliserede
nydanske børn og unge. Det vil sige børn og unge
med indvandrerbaggrund, der står på kanten af
samfundet, f.eks. fordi de ikke er på arbejdsmarkedet
eller under uddannelse.
Læs debatoplægget, og du vil forhåbentlig blive
inspireret, eftertænksom, klogere og til tider
provokeret. Nogle udsagn, synes du måske, er
helt forkerte, og nogle rammer lige på sømmet.
Uanset hvad, så er målet, at debatoplægget skal
bidrage til en konstruktiv og saglig debat om
marginaliserede nydanske børn og unge - blandt
andet i forbindelse med arbejdsgruppens seminar
om marginaliserede nydanske børn og unge, der
afholdes den 21. august 2008 i København.
Debatoplægget er opdelt i følgende fire temaafsnit,
der svarer til fire væsentlige målgrupper
blandt de marginaliserede nydanske børn og
unge:
Tema 1: Fagligt svage nydanske børn og unge
Tema 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge
Tema 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet
Tema 4: Isolerede unge nydanske kvinder
Hver målgruppe introduceres med beskrivelsen
af en rollemodel, der har tilhørt målgruppen, men
nu klarer sig godt. Herefter følger nogle fakta om
målgruppen. Derudover er der en række - delvist
modsatrettede - udsagn og synspunkter samt tre
provokationer med det formål at skabe debat.
Debatoplægget er udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe for bedre integration. Arbejdsgruppen
er nedsat af regeringen og består af
repræsentanter for følgende ministerier: Integrationsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Kulturministeriet,
Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet.
Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration
3

4
TEMA 1: Fagligt svage nydanske børn og unge
Afgrænsning
Fagligt svage nydanske børn og
unge forlader grundskolen med
svage kompetencer i bl.a. læsning,
matematik og naturfag og
har derfor vanskeligt ved at fuldføre
en ungdomsuddannelse.
Rollemodel: Bülent Özdemir
Beskæftigelse: Pædagog
Alder: 32 år
“Det har ikke altid været let for mig, især ikke
på det faglige område, men med hjælp fra
nogle få personer har jeg klaret mig og fået en
uddannelse som pædagog. Jeg elskede at gå
på pædagogseminariet, fordi jeg brændte for
det. Det er det, som jeg tror, det handler om
for mange unge - at finde ud af, hvad det er,
som er vigtigt og så arbejde hårdt for det.
Jeg er født og opvokset i Danmark, nærmere
bestemt Ringsted, og jeg har tyrkiske rødder.
Jeg har gået i folkeskolen til 10. klasse og var
derefter en tur i militæret, hvor jeg gjorde
tjeneste ved det Sjællandske Livregiment i
Slagelse.
Så har jeg arbejdet som bartender og som
pædagogmedhjælper. Desuden har jeg været
en tur på VUC for at læse op på nogle fag, så
jeg kunne blive optaget på pædagoguddannelsen.
Mine faglige problemer begyndte i folkeskolen.
Jeg var altid fagligt bagud, da jeg kæmpede
med både at lære det danske sprog og
få ny faglig viden. Jeg havde især svært ved
skriftlige opgaver. Det betød meget for mig at
blive accepteret, som den jeg er/var, og ikke
som en dansker eller blive set på som perker.
Det fyldte langt mere i mit liv end at blive
fagligt dygtig. Desuden kendte mine forældre
ikke til det danske skolesystem, og jeg lod
som om, jeg aldrig fik lektier for.
Det var først i 10. klasse, da jeg fik en kontaktperson,
at jeg gjorde noget ved det faglige.
Jeg afrapporterede nærmest dagligt til ham
om min skolegang. Min kontaktperson betød
også, at jeg blev mere åben omkring mine
faglige problemer, så jeg eksempelvis fik ekstratimer
hver uge på VUC. Min kontaktperson
var afgørende for, at jeg fik en uddannelse
som pædagog.”

FAKTA
De vigtigste udfordringer er:
PISA-undersøgelserne - senest
“PISA Etnisk 2005” - viser, at elever
fra ikke-vestlige lande i 9. klasse,
som helhed betragtet, har svagere
kompetencer i læsning, matematik
og naturfag end elever med dansk
oprindelse. For eksempel læser 53
pct. af eleverne fra ikke-vestlige
lande ikke godt nok til, at de kan
klare et videre uddannelsesforløb,
hvor der stilles boglige krav. Blandt
etnisk danske elever er det tilsvarende
tal 17 pct. (Kilde: Niels Egelund
og Torben Tranæs (red.), “PISA
Etnisk 2005”, Rockwool Fondens
Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag,
2007, s. 57 og s. 60).
De relativt svage faglige og sproglige
kompetencer er en væsentlig
forklaring på, at unge indvandrere
og efterkommere fra mindre
udviklede lande har et betydeligt
højere frafald på ungdomsuddannelserne
end etnisk danske unge.
Det gælder især på erhvervsuddannelserne,
hvor op mod 60 pct. af de
unge indvandrere og efterkommere
falder fra. (Kilde: Tænketanken,
“Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”,
2004, s. 5. Tænketanken,
“Udlændinge på ungdomsuddannelserne”,
2005, s. 7).
Der har været følgende
udvikling i de senere år:
Flere unge indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande er
i gang med en uddannelse:
Andelen af 16-24-årige indvandrere
fra ikke-vestlige lande, der er i
gang med en uddannelse, er steget
fra 38 pct. i skoleåret 2000/2001
til 45 pct. i skoleåret 2006/2007.
Det svarer til en stigning på 4.172
personer. (Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i
Danmarks Statistik).
Andelen af 16-24-årige efterkommere
fra ikke-vestlige lande, der er i
gang med en uddannelse, er steget
fra 57 pct. i skoleåret 2000/2001 til
62 pct. i skoleåret 2006/2007. Det
svarer til en stigning på 4.264 personer.
Andelen af unge efterkommere,
der er i gang med en uddannelse,
er dermed lidt højere end
blandt etniske danskere, hvor det
tilsvarende tal er 61 pct. (Kilde: IntegrationsministerietsUdlændingedatabase
i Danmarks Statistik).
5

6
TEMA 1: Fagligt svage nydanske børn og unge
UDSAGN OG
SYNSPUNKTER
Hvor ligger
forklaringen:
I familien?
Det er familien, der har betydning
- ikke skolen
“Billedet er nemlig ganske klart:
Forklaringer på de relativt svage
læsekompetencer blandt unge
tosprogede er ikke først og fremmest
at finde på skolerne. De etniske
elevers svage kompetencer er i
langt højere grad bestemt af, hvilke
hjem de kommer fra.” (Kilde: Rockwool
Fondens Forskningsenhed,
Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed,
maj 2007, revideret
september 2007, s. 5).
Forældrene vil gerne tage ansvar,
men mangler forudsætningerne
“De fleste forældre vil gerne tage
et ansvar, men mange taler ikke
ordentligt dansk og kender ikke det
danske skolesystem. Sproget er et
udpræget problem og årsagen til,
at så mange forældre ikke dukker
op til skole/hjem samtaler. Mange
børn pjækker. Forældrene ser dem
gå hjemmefra om morgenen med
deres skoletasker og aner ikke uråd.
Der er brug for tosprogede ansatte,
som ringer til forældrene og spørger,
hvor deres børn bliver af.” (Kilde:
Abdulahi Bashir Egal citeret i “Nye
mænd i Danmark”, www.kvinfo.dk).
- eller i skolen?
I bliver aldrig til noget!
“Her havde hun en tysklærer, der
sagde til hende og de andre børn
med indvandrerbaggrund: - ‘Det er
utroligt at se, hvordan I kæmper, når
man ved, at I alligevel aldrig bliver
til noget!’ - ‘Den attitude har jeg
tit mødt både over for mig selv og
mine venner og familie. De nega-
tive forventninger skabte en trods i
mig. Jeg skal nok vise dem! De skal
ikke bestemme over mig!’ ” (Özlem
Sara Cekic citeret i Integrationsministeriet,
“Verdenskvinder i Danmark”,
2008, s. 11).
I skolen ender drengene og deres
lærere i en ond cirkel
“Hun har undersøgt identitetsdannelsen
hos børn fra etniske minoriteter:
Hvorfor ender drengene
fra de etniske minoriteter tit som
skolens ballademagere? Og hvorfor
mener drengene selv, at det at
lave ballade hænger sammen med
at være indvandrer og muslim?
‘Forældre og lærere formaner drengene
om at opføre sig ordentligt
og arbejde i skolen. Men i skolen
oplever de at være dumme elever,
som taler dårligt dansk. I stedet
søger de status i en hård maskulin
form, hvor ballade og en fælles
muslimsk indvandreridentitet giver
status. En sådan adfærd må lærerne
disciplinere, og det får drengene til
at føle, at lærerne ikke kan lide dem,
og at det altid er “indvandrerne”,
der får skældud. Resultatet er
modstand mod skolen og en fælles
ballademageridentitet,’ siger Laura
Gilliam.” (Kilde: Henrik Stanek, “Indvandrerdrenge
fanges i ond cirkel af
ballade og maskulin adfærd”, www.
folkeskolen.dk).
Hvordan kan
undervisningen
forbedres?
Samme høje forventninger til
tosprogede elever som til etnisk
danske elever
“Flere af caseskolerne lægger
vægt på at have samme høje forventninger
til de tosprogede elever
som til etnisk danske elever. Disse

skoler profilerer sig som skoler med
et højt fagligt niveau og lægger
vægt på, at dette gælder for alle
skolens elever. Dette ressourcesyn
åbner i højere grad op for at udnytte
elevens fulde potentiale, end
hvis elevens tosprogethed anskues
som en mangel i forhold til elevens
danskkundskaber.” (Kilde: Undervisningsministeriet,
“Dette virker på
vores skole - Erfaringer fra skoler
med mange tosprogede elever”,
2007, s. 5).
Dansk som andetsprog skal tænkes
ind i alle fag
“I skolens selvevalueringsrapport
skriver selvevalueringsgruppen:
Det er helt klart en nødvendighed
på skolen, at medarbejderne tænker
dansk som andetsprog ind som
en dimension i alle fag. Desværre
er det ikke altid, at det sker, og det
skaber problemer for vores mange
tosprogede elever. Det er både vigtigt
i de klasser med mange tosprogede
elever såvel som i de klasser med få
tosprogede elever.” (Kilde: Danmarks
Evalueringsinstitut, “Undervisning af
tosprogede elever”, 2007, s. 62).
Undervisning og lektiehjælp uden
for normal skoletid skal være obligatorisk
“For at styrke de tosprogede
elevers faglige kundskaber og
dermed forbedre deres muligheder
for at gennemføre en erhvervskompetencegivende
uddannelse anbefales
det, at der i grundskolen og
på erhvervsuddannelserne indføres
undervisning og lektiehjælp uden
for normal skoletid. Lektiehjælpen
og undervisningen skal være obligatorisk
for de elever, der vurderes at
have behov for det. Elevens behov
kan bl.a. vurderes på grundlag af
de nye nationale obligatoriske test.”
(Kilde: Tænketanken, “Udviklingen i
udlændinges integration i det dan-
ske samfund”, 2006, s. 176-177).
Svage elever skal gå i 10. klasse
“Svage elever bør visiteres til den
målrettede 10. klasse inden optagelse
i ungdomsuddannelsessystemet.
Tilsvarende foreslås, at elever,
som starter på en ungdomsuddannelse,
men ikke har tilstrækkelige fag-
lige kundskaber til at gennemføre
den, kan henvises herfra til den målrettede
10. klasse. Som et alternativt
og mere vidtgående forslag kan det
overvejes at udvide undervisningspligten
med ét år for de elever, der
ikke har opnået mindst 2 i gennemsnit
ved folkeskolens afgangsprøve.”
(Kilde: De Økonomiske Råd, “Dansk
økonomi efterår 2007”, 2007, s. 300).
Skal der være
en mere jævn
fordeling af
tosprogede
elever?
En mere jævn fordeling af elever er
nødvendig
“Børn skal helst gå i skole dér,
hvor de bor, har jeg sagt. Ja, men i
områder som vores på Nørrebro
må en forvaltning i nogen grad
styre indskrivningen for at optimere
elevernes udbytte af undervisningen
og for at fremme integrationen.
Der må ses oppefra på skoledistrikterne
med henblik på at flytte
grænserne og gøre fordelingen
mere hensigtsmæssig. Altså at tætte
kvarterer med mange tosprogede
deles op, så børnene kommer på
forskellige skoler, og at børnene fra
de mere hvide områder med andelsboliger
på samme måde fordeles.”
(Kilde: Lise Egholm, “Min blå sofa
- om integration i skolen”, Lindhardt
og Ringhof, 2006, s. 137).
En spredning af eleverne hjælper
ikke de etniske elever
“Der skal - viser undersøgelsen - en
helt urealistisk stor spredning til for
overhovedet at få en faglig gevinst
for de etniske elever. Den faglige
gevinst af en spredningspolitik, der
mindsker antallet af skoler med
meget høj etnisk koncentration, vil
til gengæld tilfalde de danske børn,
som i dag går på disse skoler.” (Kilde:
Rockwool Fondens Forskningsenhed,
Nyt fra Rockwool Fondens
Forskningsenhed, maj 2007,
revideret september 2007, s. 8).
3 PROVOKATIONER
Det er lærernes skyld, at mange nydanske børn
og unge klarer sig dårligt i skolen.
Forældrene skal straffes, når deres børn pjækker.
Vi må acceptere, at en stor gruppe nydanske
børn og unge aldrig får en uddannelse.
7

8
TEMA 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge
Afgrænsning
Socialt udsatte nydanske børn og
unge kan have været anbragt uden
for hjemmet eller modtaget en forebyggende
foranstaltning efter serviceloven.
Socialt udsatte nydanske børn
og unge kan endvidere have været
kriminelle eller i risiko for at blive kriminelle.
Rollemodel: Hamid Hosheni
Beskæftigelse: Pædagog
Alder: 27 år
Han har lavet bræk og været en slagsbror.
Han har været det, man kalder en utilpasset
ung. Men modsat mange andre kom Hamid
Hosheni bare ud af det igen. Og i dag bruger
han sin erfaring til at hjælpe andre unge med
samme historie med at finde sig til rette i livet.
Men hvorfor kommer en almindelig ung fyr,
der bor i en provinsby uden for Næstved og
går i gymnasiet, ud i kriminalitet?
“Jeg havde en masse vrede indeni. Vi var kun
tre udlændinge ud af 400 i folkeskolen, og jeg
oplevede en del racisme. Der er en episode,
jeg tydeligt kan huske. En dreng, der hver dag
efter skole flere uger i træk stod og ventede
med en sammenrullet avis. Han slog mig i
hovedet og sagde: ‘Det koster et slag at blive i
landet.’ ”
Hamid voksede op i Iran med sine forældre,
som pga. Iran-Irak krigen valgte at sende ham
til Danmark som uledsaget flygtningebarn, da
han var 10 år gammel. Efter et år i Sandholm-
centret kom han i familiepleje hos en iransk
plejefamilie, og da de alligevel skulle flytte,
valgte han at flytte ud i sit eget som 17-årig.
“Jeg røg ind i den forkerte vennekreds, og det
ene førte det andet med sig. Jeg begyndte at
gøre nogle ting, man gør, når der ikke er nogen
forældre til at sætte rammer og grænser
for én,” fortæller han.
To domme satte en stopklods for drømmen
om en karriere inden for militæret. Hamid
Hosheni fik et job på en fabrik. “Jeg så alle de
gamle fabriksarbejdere, der havde været der
i mange år. Man kunne se elendigheden. De
havde ikke nogen livsglæde. Sådan skulle
jeg ikke ende - det stod klart for mig,” husker
Hamid. Men han havde ingen idé om, hvad
han ville. En dag spurgte en medarbejder i en
ungdomsklub, om det ikke var noget for ham
at blive pædagog. Det blev vendepunktet.
“Nu vågner jeg op hver eneste morgen og
tænker: Fedt mand. Jeg kunne ikke drømme
om at lave noget andet.”

FAKTA
De vigtigste udfordringer er:
Indvandrere er overrepræsenterede
blandt børn, der har været
anbragt uden for hjemmet eller
modtaget en forebyggende foranstaltning,
mens efterkommere er
underrepræsenterede. 1,9 pct. af
alle indvandrere i alderen 0-17 år
blev anbragt uden for hjemmet i
2005, og 3,1 pct. modtog en forebyggende
foranstaltning. De tilsvarende
tal var henholdsvis 0,7 pct. og
1,3 pct. blandt 0-17-årige efterkommere.
Til sammenligning blev 1,2
pct. af de 0-17-årige etnisk danske
børn anbragt uden for hjemmet i
2005, og 1,6 pct. modtog en forebyggende
foranstaltning. (Kilde:
Danmarks Statistik, “Indvandrere i
Danmark 2007”, 2007, s. 117).
Kriminalitetsniveauet blandt
indvandrer- og efterkommermænd
fra ikke-vestlige lande
er betydeligt højere end for alle
mænd i Danmark. Når der er taget
højde for forskelle i både alder og
socioøkonomisk stillingsgruppe,
lå kriminalitetsniveauet blandt
indvandrer- og efterkommermænd
fra ikke-vestlige lande 41 pct. over
niveauet for alle mænd i Danmark
i 2006. (Kilde: Danmarks Statistik,
Statistiske Efterretninger, Sociale
forhold, sundhed og retsvæsen,
2008:9, 16. juni 2008, s. 12).
Der har været følgende udvikling i
de senere år:
Fra 2000 til 2005 har der været
en stigning i andelen af anbragte
børn blandt 0-14-årige indvandrere
og efterkommere. I 2000 blev hhv.
0,9 pct. og 0,4 pct. af alle 0-14-årige
indvandrere og efterkommere
anbragt uden for hjemmet. I 2005
var de tilsvarende tal hhv. 1,0 pct.
og 0,5 pct. (Kilder: Marianne Skytte,
“Anbringelse af etniske minoritetsbørn”
i Teknologirådet, “Anbragte
børn og unge”, Teknologirådets rapporter
2002/4, s. 180 og Danmarks
Statistik, “Indvandrere i Danmark
2007”, 2007, s. 117).
Fra 2000 til 2006 har der været
en stigning i kriminalitetsniveauet
blandt indvandrer- og efterkommermænd
fra ikke-vestlige lande,
når der er taget højde for forskelle
i både alder og socioøkonomisk
stillingsgruppe. I 2000 lå kriminalitetsniveauet
blandt indvandrer-
og efterkommermænd fra
ikke-vestlige lande 24 pct. over
niveauet for alle mænd i Danmark,
når der er taget højde for ovennævnte
forskelle. I 2006 var det tilsvarende
tal 41 pct. (Kilde: Danmarks
Statistik, Statistiske Efterretninger,
Sociale forhold, sundhed og ret-
væsen, 2008:9, 16. juni 2008, s. 14).
9

10
TEMA 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge
UDSAGN OG
SYNSPUNKTER
Hvem har
ansvaret?
Den enkelte
“ ‘Hold op med at lade som om, I
er gangsterniggers i Los Angeles. I
er fucking perkere i Danmark. […]
Men det er jeres eget liv, det går ud
over, hvis I render rundt og leger
fucking gangstere. Forstår I, hvad
jeg siger? Og hvor er I så henne om
10 år? Tror I, jeres mor bliver stolt
over, at I har skudt to andre per-
kere,’ lød det ledende spørgsmål til
forsamlingen.” (Kilde: Rapperen Ataf
til unge fra Vollsmose citeret i Fyens
Stifttidende den 17. april 2008).
Forældrene
“Men hvordan kommer det så
vidt? Hamid Hosheni er ikke i tvivl
om, at pilen først og fremmest
peger på forældrene. ‘Faren har
måske arbejdet på pizzeria eller
som grønthandler hele sit liv. Været
væk 12-18 timer i døgnet, mens
moderen står alene med drengene,
der får lov til at løbe rundt. De
svigter ved ikke at være hjemme.
Ikke at sætte grænser. Ikke at gå op
i, hvad deres børn laver, fordi forældrene
er ressourcesvage og ikke
har noget at give dem. Samtidig
forventer de, at børnene skal blive
til noget stort - selv om de knap
nok kan stave til deres eget navn.’
Problemet er, at nogle forældre
simpelthen mister kontrollen over
deres børn.” (Kilde: Integrationsministeriet,
NYIDAMARK, nr. 1, 2. årgang
2008, s. 12).
Samfundet
“Siden vi var helt unge, er vi altid
blevet dårligere behandlet. I skolen
af lærerne, inde i byen af politiet.
Går vi bare tre sammen, bliver vi
nedstirret, og der er frygt i folks
øjne. […] Hvordan tror du, det er
at have siddet med vennerne og
glædet sig til at komme ind til byen,
og så gå fra sted til sted lørdag efter
lørdag uden at komme ind? Så må
man have det ud. Så går man ud og
slår den første den bedste ned. De
siger, vi er voldelige, men vi bliver
voldelige, fordi vi ikke kan komme
ind.” (Kilde: Den 24-årige Murat
citeret i Berlingske Tidende den 13.
juli 2003 fra Det Kriminalpræventive
Råd, “Etniske grupper - Kriminalitet
og forebyggelse”, 2004, s. 27).
Griber sagsbehandlerne
ind i tide?
Sagsbehandlerne griber først
ind, når problemerne er ude i det
“ekstreme”
“Disse ting tilsammen betyder, at
sagsbehandlerne i flere kommuner
først vælger at gribe ind over for
etniske minoritetsbørn, når problemerne
er ude i det “ekstreme”.
Det fremgår af undersøgelsen, at
sagsbehandlere vil anbringe relativt
færre etniske minoritetsbørn end
danske på de samme sagsfakta. Det
står klart, at denne tilbageholdenhed
skyldes et hensyn til børnene,
fordi sagsbehandlerne finder, at de
vil stille børnene dårligere ved et ind-
greb end ved ikke at gribe ind. Det
medfører imidlertid en forskelsbehandling,
i hvilken sagsbehandlerne
accepterer opvækstforhold for
etniske minoritetsbørn, som de ikke
ville acceptere for danske.” (Kilde:
Tine Egelund og Signe Andrén
Thomsen, “Tærskler for anbringelse”,
Socialforskningsinstituttet, 2002, s.
34).
Meget af berøringsangsten er
forsvundet
“Det Radikale Venstres Manu
Sareen ser positivt på, at de københavnske
socialrådgivere er kommet
over deres berøringsangst. ‘Meget
af den berøringsangst, som tidligere
har forhindret sagsbehandlerne i
at tvangsfjerne indvandrerbørn, er
forsvundet. Københavns Kommune
er kommet ud over det punkt, hvor
for eksempel religiøse forhold stopper
processen, og er blevet meget
gode til at tvangsfjerne,’ siger han.”
(Kilde: Mads Louis Orry, “Indvandrerbørn
fjernes i stor stil”, Børn &
Unge nr. 38, 2006).

Hvilken indsats
skal der til?
Det offentlige skal blande sig, hvis
forældrene ikke varetager deres
ansvar
“Opdragelsen af børn er forældrenes
ansvar. Der er snævre
grænser for, hvor meget samfundet
kan og bør blande sig i forældres
måde at opdrage deres børn på.
Det er imidlertid et problem, hvis
forældrene ikke aktivt varetager
deres ansvar for, at børnene kan
klare sig i Danmark.” (Kilde: Regeringen,
“Regeringens vision og strategier for
bedre integration”, 2003, s. 15).
Anbringelse virker
“Mange gange har jeg fået at
vide, at jeg er en mønsterbryder.
Ingen af mine søskende er kommet
i gang med en uddannelse,og
de har på mange måder haft det
sværere end jeg. For mig var det
en gave, at jeg blev anbragt på
Emdrupgård 1 . Hvis jeg var blevet
hos min familie og vokset op på
Nørrebro, ville jeg måske have
udviklet mig til et problembarn. På
Emdrupgård fik jeg mulighed for at
udnytte mine evner.” (Kilde: Ali
Motaich citeret i “Nye mænd i Danmark”,
www.kvinfo.dk).
- men ikke nok?
“Generelt er konklusionen, at
anbringelse ikke hjælper nok i den
forstand, at den ikke bringer de anbragte
børn på lige fod med deres
jævnaldrende. På alle områder er de
tidligere anbragte som unge voksne
uforholdsmæssigt dårligt stillet:
I forhold til uddannelse, arbejde,
indkomst, sygelighed, kriminalitet,
misbrug m.v. Om det er børnenes
dårligere udgangspunkt forud for
anbringelsen eller selve anbringel-
sesforanstaltningen, der producerer
dette ikke alt for opløftende resultat,
er mere uklart.” (Kilde: Tine
Egelund, “Socialt udsatte børn og
unge” i Social Forskning, Socialforskningsinstituttet,
2005:2, s. 9).
Der er behov for mere viden på
anbringelsesstederne
“Men deres viden om og indsigt
i disse familier er ikke tilstrækkelig.
Den mangel er med til, at opholdsstederne
eller plejefamilierne
påvirker børnene i en uheldig retning,
så de føler sig fremmedgjorte
over for deres oprindelige kulturelle
baggrund.” (Kilde: Ahmet Demir,
“Behandl mig ordentligt, fordi det
gør ondt i min sjæl!” i Teknologirådet,
“Anbragte børn og unge”,
Teknologirådets rapporter 2002/4,
s. 189).
Kriminalitetsforebyggelse virker
“Alt i alt mener vi, at der er solid
dokumentation for, at traditionelle
behandlingsformer til forebyggelse
af ungdomskriminalitet generelt er
effektive og ikke er mindre effektive
for etniske minoriteter end for hvide
unge.” (Kilde: Sandra Jo Wilson, “Ungdomskriminalitet:
Forebyggende
tiltag virker, selvom de ikke er
kulturelt tilpassede” i “Etniske
minoriteter - et nyt proletariat?”,
Social Forskning, temanummer,
Socialforskningsinstituttet, 2005, s. 71).
- særligt følgende tilgange:
“Tilgangene: gadeplan, produktorientering,
helhedsorientering,
forældreinddragelse, gruppeidentitet,
faste rammer og konsekvens
samt dialog tager højde for de
forhold, der i særlig grad kendetegner
etniske unge, men er også
relevante i forhold til udsatte unge
af dansk herkomst. Disse tilgange
kan således anvendes i en samlet
indsats over for unge med både
dansk og anden etnisk baggrund.
Hvad angår den tosprogede medarbejder
og kulturkendskab er disse
tilgange groft sagt alene relevante
for de etniske unge og kan anvendes
i en indsats, der alene har
etniske minoriteter som målgruppe
eller fungere som et supplement til
en samlet indsats over for udsatte
unge generelt.” (Kilde: Det Kriminalpræventive
Råd, “Etniske grupper -
Kriminalitet og forebyggelse”, 2004,
s. 64).
1 Emdrupgård er en dag- og døgnbehandlingsinstitution
for børn og unge i alderen 7-15 år, som har
sociale problemer og oftest er omsorgssvigtede.
I nogle tilfælde har børnene også udviklingsforstyrrelser.
3
PROVOKATIONER
Det er umuligt at nå de socialt udsatte nydanske børn
og unge, når de ikke vil være en del af samfundet.
Der skal tvangsfjernes flere nydanske børn og unge i
Danmark, og de skal fjernes fra hjemmet langt tidligere.
Forældrene skal straffes, når deres børn har gjort
noget kriminelt.
11

12
TEMA 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet
Afgrænsning
Nydanske unge på kanten af
arbejdsmarkedet har svært ved at
få et arbejde eller fuldføre en uddannelse.
De kan f.eks. modtage
kontanthjælp eller mangle en
praktikplads.
Rollemodel: Nasib Farah
Beskæftigelse: Sælger i Fona
Alder: 26 år
Nasib Farah, der er flygtning fra Somalia,
fortæller:
“I 2001 var jeg lige droppet ud af teknisk skole,
fordi jeg ikke kunne få en praktikplads som
automatikmekaniker. Jeg valgte i stedet at
begynde på handelsskolen i Ishøj for at finde
en anden uddannelse, hvor jeg nemmere
kunne få en praktikplads. Min studievejleder
henviste mig til Dansk Flygtningehjælps
Guideprojekt, da jeg ønskede et bedre
netværk.”
Nasib fik en mentor gennem Guideprojektet:
“Min mentor og jeg fandt frem til, at jeg skulle
sende ansøgninger ud, mens han kontaktede
forskellige virksomheder for at spørge, om
de kunne tage mig til en personlig samtale.
Det endte med, at jeg kom til samtale i et
supermarked og hos Fona. I supermarkedet
lovede de mig en praktikplads, hvis jeg tog
2. hg. Det turde jeg ikke spilde tid på, da jeg
frygtede, at jeg alligevel ikke kunne få en
praktikplads. Fona svarede, at de desværre
ikke have en praktikplads til mig. Fire måneder
senere var jeg igen til samtale i Fona og fik en
praktikplads i butikken på Vesterbrogade. Jeg
gennemførte mit praktikforløb og blev ansat i
samme butik,” fortæller Nasib.
“Jeg har stadig kontakt til min mentor, som
nu er blevet en ven. Min mentor hjalp med
at stifte foreningen Qaran Media. Det er en
forening, hvor jeg og tre andre frivillige mentorer
bl.a. rådgiver unge, især med somalisk
baggrund. Det er svært for de unge at komme
ind på arbejdsmarkedet. Jeg har selv prøvet
det, og jeg giver mine erfaringer videre.
Qaran Media fungerer også som værested og
tilbyder de unge et netværk, og så laver vi TV
og teater om de unges situation.”

FAKTA
De vigtigste udfordringer er:
Blandt de 16-24-årige var 16 pct.
af indvandrerne 2 fra ikke-vestlige
lande og 11 pct. af efterkommerne
fra ikke-vestlige lande hverken på
arbejdsmarkedet eller under uddannelse
i 2007, svarende til i alt
6.350 personer. Blandt etnisk
danske unge var det tilsvarende tal
7 pct. (Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i Danmarks
Statistik).
Blandt de 25-29-årige var 19 pct.
af indvandrerne fra ikke-vestlige
lande og 11 pct. af efterkommerne
fra ikke-vestlige lande hverken
på arbejdsmarkedet eller under
uddannelse i 2007, svarende til i
alt 4.349 personer. Det tilsvarende
tal var 5 pct. blandt etnisk danske
unge. (Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i Danmarks
Statistik).
Der har været følgende
udvikling i de senere år:
Andelen af de 16-24-årige indvandrere
fra ikke-vestlige lande,
der hverken er på arbejdsmarkedet
eller under uddannelse, er faldet
med 1 procentpoint fra 2003 til
2007, mens den i samme periode er
steget med 1 procentpoint blandt
efterkommere fra ikke-vestlige
lande. (Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i Danmarks
Statistik).
Andelen af de 25-29-årige, der
hverken er på arbejdsmarkedet eller
under uddannelse, er faldet med
1 procentpoint fra 2003 til 2007
blandt både indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande.
(Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i Danmarks
Statistik).
2 I statistikken på denne side indgår der kun indvandrere,
som har opholdt sig i Danmark i mere
end 2 år. Det sikrer, at indvandrere, der opholder
sig i Danmark som au pair eller er på andre korte
ophold, ikke medtages.
13

14
TEMA 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet
UDSAGN OG
SYNSPUNKTER
Er nogle på
forhånd udelukket
fra arbejde?
Når man først er marginaliseret,
er der beskedne chancer for
beskæftigelse
“Chancerne for, at marginaliserede
indvandrere og efterkommere
kommer i beskæftigelse, er
beskedne. Sandsynligheden for at
overgå fra en tilstand som marginaliseret
i 2003 til en tilstand som
beskæftiget i første halvår 2004
kan således beregnes til nogle få
procent. Der er en tendens til, at
jo længere tid de marginaliserede
har modtaget overførselsindkomst,
des lavere er chancen for at
komme i beskæftigelse. Generelt
er beskæftigelseschancerne lidt
større for mænd end for kvinder, for
yngre end for ældre og for arbejdsløshedsforsikrede
sammenlignet
med ikke-forsikrede. Desuden
varierer chancerne med national
oprindelse. Endelig er chancerne
større for ledige, der er tilmeldt
Arbejdsformidlingen, end for kontanthjælpsmodtagere
med “problemer
ud over ledighed”. “ (Kilde:
Simon Skovgaard Møller og Anders
Rosdahl, “Indvandrere i job”, Socialforskningsinstituttet,
2006, s. 13).
Alle har en chance
“Ser man ud fra statistiske kriterier
på, hvem der forlader grupperne på
kanten af arbejdsmarkedet og får et
job, viser det sig, at de ikke adskiller
sig fra dem, der bliver tilbage. Det
er altså ikke sådan, at mennesker
med bestemte karakteristika (køn,
alder eller oprindelse i tredjelande)
har dårligere muligheder for at
komme i beskæftigelse end andre.
Ingen er - ud fra de statistiske
kriterier, der er anvendt i analysen
- på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet.
Alle har en chance.”
(Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen,
“På kanten af arbejdsmarkedet - en
analyse af de svageste grupper på
arbejdsmarkedet”, 2004, s. 7).
Hvad er
problemet?
Diskrimination
“Samfundet har ikke givet plads
til de etniske. Diskrimination, det er
der. Det er der ikke tvivl om.” (Kilde:
Muhammad Aslam, formand for
boligbestyrelsen i Mjølnerparken på
Nørrebro, citeret i Christina Bækkelund
Jagd, “Medborger eller modborger?”,
ph.d.-afhandling, 2007, s.
225).
“Diskrimination på arbejdsmarkedet
kan hæmme etniske
minoriteters muligheder for at få et
arbejde. Diskrimination kan også
forhindre etniske minoritetsunge i
at få en praktikplads i forbindelse
med en erhvervsfaglig uddannelse,
og dermed gøre det vanskeligt for
dem at gennemføre uddannelsen.”
(Kilde: Karen Margrethe Dahl og
Vibeke Jakobsen, “Køn, etnicitet og
barrierer for integration”, Socialforskningsinstituttet,
2005, s. 8).
Høj mindsteløn og dårlig uddannelse
“En afgørende barriere, som de
sparsomt uddannede ikke-vestlige
indvandrere møder på det danske
arbejdsmarked, er da også de relativt
høje begyndelseslønninger. […]
Denne kombination af dårligere uddannelse
ved ankomsten og større
produktivitetskrav i form af højere
begyndelseslønninger er formentlig
en meget afgørende barriere for ikke-vestlige
indvandreres indtræden
på det danske arbejdsmarked.”
(Kilde: Torben Tranæs, “Hvorfor er
indvandrere blevet stadigt dårligere
integreret på arbejdsmarkedet” i
“Etniske minoriteter - et nyt proletariat?”,
Social Forskning, temanummer,
Socialforskningsinstituttet,
2005, s. 28-29 ).
Det kan ikke betale sig at arbejde
“Blandt kvinderne fra de otte
ikke-vestlige lande, som indgår i
spørgeskemaundersøgelsen, er
det således over 40 pct., som ikke
har mere end 500 kr. ekstra om
måneden ved at gå på arbejde, selv
hvis børnepasningsomkostningerne
ikke inkluderes. Det viser selvfølgelig
på den ene side, at mange arbejder
på trods af en ret ringe økonomisk
gevinst. På den anden side
viser de senere års danske arbejdsmarkedsforskning
imidlertid også,
at den manglende økonomiske
gulerod på længere sigt betyder, at

færre arbejdsløse kommer i job, og
flere af de beskæftigede trækker sig
tilbage fra arbejdsmarkedet.” (Kilde:
Gunnar Viby Mogensen og Poul
Chr. Matthiessen, “Indvandrerne og
arbejdsmarkedet”, Spektrum, 2002,
s. 152-153).
Gør uddannelse
en forskel?
Danmark: Det lukkede fængsel
“Her kan man aldrig gå videre
med job og uddannelse og blive til
noget stort. Komme til at tjene så
meget, at man kan spare op, rejse
og besøge sine forældre. Danmark
er et lukket fængsel. Det er det,
mange somaliere kalder Danmark:
Det lukkede fængsel. Selv hvis jeg
tror på, at jeg har muligheder, så
er det et lukket fængsel. Jeg kan
ikke gå videre og få et bedre liv.”
(Kilde: Abdulkadir, 39 år, har været
i Danmark i 15 år citeret i Christina
Bækkelund Jagd, “Medborger eller
modborger?”, ph.d.-afhandling,
2007, s. 329).
En dansk uddannelse gør en forskel
- ikke en medbragt
uddannelse
“Indvandrere og efterkommere
har således en betydeligt højere
beskæftigelsesfrekvens, når de har
fuldført en dansk mellemlang eller
lang videregående uddannelse
(herunder en bacheloruddannelse),
end når de kun har fuldført den
danske grundskole. Indvandrere
og efterkommere med en dansk
erhvervskompetencegivende uddannelse
har dog fortsat en lidt
lavere beskæftigelsesfrekvens
end danskere med samme danske
uddannelsesniveau. Derimod
har et stigende medbragt uddannelsesniveau
fra hjemlandet
næsten ingen effekt på indvandreres
beskæftigelsesfrekvens.”
(Kilde: Tænketanken, “Udviklingen i
udlændinges integration i det danske
samfund”, 2006, s. 63).
Nytter den
nuværende integrationsindsats?
Vi er nået langt med integrationen
- men der er et stykke vej endnu
“Danmark er mulighedernes
land. Og alle danskere skal have
mulighed for at bruge deres evner.
Uanset om familien har rødder i
Damaskus eller Dybbøl. Siden 2001
er beskæftigelsen blandt indvandrere
fra ikke-vestlige lande steget
med 30.000 personer. Det er et
flot resultat. Vi er nået langt med
integrationen. Men det er stadig
kun hver anden indvandrer fra et
ikke-vestligt land, der er i job. For
befolkningen som helhed er tre ud
af fire i beskæftigelse. Så der er et
stykke vej endnu.” (Kilde: Statsminister
Anders Fogh Rasmussens
redegørelse i Folketinget den 27.
november 2007).
Vi bør satse på hjælp til selvhjælp -
ikke på integrationskonsulenter
“I USA spiller lokale ressourcestærke
indvandrere en helt afgørende
rolle, når der skal løses
problemer og kommunikeres med
etniske minoriteter. I sidste ende
gør det dem i stand til selv at løse
problemerne internt og forme integrationen
i deres lokalsamfund. Det
er helt enkelt hjælp til selvhjælp,
og det er der brug for i Danmark.
[…] Men for øjeblikket bliver der
givet alt for mange penge ud til
konsulenter, som kun tænker på
at tjene penge på evalueringsrapporter,
der ikke kan bruges til ret
meget. Og integrationskonsulenter
får en god løn for at lave forskellige
aktiveringsprojekter for arbejdsløse
indvandrere og holde foredrag for
kommunernes medarbejdere. Jeg
kalder det for “Den industrialiserede
integration”. For de penge kunne
man beskæftige flere ressourcestærke
indvandrere.” (Kilde: Abdulahi
Bashir Egal citeret i “Nye mænd i
Danmark”, www.kvinfo.dk).
3
De unge nydanskere gider ikke arbejde.
PROVOKATIONER
Virksomhederne skal tvinges til at ansætte flere
unge nydanskere.
Integrationsindsatsen nytter ikke. Det er hjælp
til selvhjælp, der gør en forskel - ikke “Den
industrialiserede integration”.
15

16
TEMA 4: Isolerede unge nydanske kvinder
Afgrænsning
Isolerede unge nydanske kvinder har kun lidt
kontakt til det danske samfund. Kvinderne har i
en længere periode hverken været i arbejde eller
under uddannelse. Kvinderne mangler ligeledes et
netværk blandt etniske danskere. Isolerede unge
nydanske kvinder kan f.eks. være gifte, familiesammenførte
kvinder, som går derhjemme og
forsørges af ægtefællen.
Rollemodel: Rehana Kouser
Beskæftigelse: Er i gang med
at uddanne sig til social-
og sundhedsassistent
Alder: 33 år
Rehana er født og opvokset i Pakistan. Hun
forlod sin familie i Pakistan, da hun blev gift
med en pakistansk mand, som boede i Danmark.
Hun har boet hos sin svigerfamilie, hvor
hun lavede husarbejde. Det betyder, at hun
har begrænset kendskab til det danske sprog.
“Da jeg var gravid i 5. eller 6. måned, spurgte
min mand, om jeg ville med til Pakistan. Jeg
måtte kun tage lidt tøj med. Det var mærkeligt.
Da vi ankom til Pakistan, sagde min mand:
‘Gå hjem til din mor. Jeg kommer ikke og
henter dig.’ Jeg bad ham om mit pas, men han
nægtede at give mig det. Jeg fik det efterfølgende
via myndighederne. Så købte jeg selv
en billet til Danmark.
Min svoger hentede mig i lufthavnen. Det var
min drøm, at min mand og jeg og vores fælles
barn kunne leve sammen. Men min mand
sagde, at vores forhold var slut. Min svigerfar
sagde: ‘Der er ikke nogen, der vil have dig her.
Tag tilbage.’ De tilbød at lade mig sove på sofaen
og lave alt husarbejde,” fortæller Rehana.
Rehana er i dag fraskilt og bor alene sammen
med sin 7-årige søn. “Min familie ønsker, at jeg
skal tage tilbage til Pakistan og blive gift. Men
hvorfor skulle jeg først rejse helt til Danmark
for at blive gift og vende tilbage til Pakistan
som fraskilt?
Jeg tænker på at arbejde, tjene penge, tage
en uddannelse og finde en sød mand, som
jeg kan blive gift med. Alle siger, at mit liv
må være godt, fordi jeg selv råder over mine
penge og ikke skal tage hensyn til nogen.
Men mange tænker også, at hvis en kvinde
lever alene, er hun svag. Nogle gange er det
trættende at leve et liv, hvor jeg bliver nødt til
at klare mig selv.
Jeg ved nu, at jeg bliver nødt til at gøre noget
aktivt. Efter min skilsmisse har jeg brugt 3 år
af mit liv på at fokusere på at blive gift. I dag
er jeg ved at skabe mig en tilværelse, hvor
jeg kan klare mig selv. Jeg vil gerne have en
uddannelse og et arbejde som social- og
sundhedsassistent og senere som hjemmesygeplejerske.
Jeg vil gerne tjene penge og
have en bil.”
På www.hennah.dk kan du se dokumentarfilmen
om Rehana, som er lavet i 2007 af Uzma
Ahmed Andresen. Citaterne ovenfor er fra denne
film.

FAKTA
De vigtigste udfordringer er:
Omkring 3.200 indvandrer- og
efterkommerkvinder 3 fra ikkevestlige
lande i alderen 16-24 år
var hverken på arbejdsmarkedet
eller under uddannelse i 2007.
Blandt disse kvinder var 52,5 pct.
fra Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia
og Pakistan. (Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i
Danmarks Statistik).
Omkring 2.800 indvandrer- og
efterkommerkvinder fra ikkevestlige
lande i alderen 25-29 år
var hverken på arbejdsmarkedet
eller under uddannelse i 2007.
Blandt disse kvinder var 48,4 pct. fra
ovennævnte fem oprindelseslande.
(Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i Danmarks
Statistik).
Gifte, familiesammenførte kvinder,
der forsørges af ægtefællen,
har ofte utilstrækkelige danskkundskaber,
og det er en afgørende barriere
for, at kvinderne kan komme
i beskæftigelse og uddannelse.
Desuden kender kvinderne kun få
eller ingen danskere, der er i ar-
bejde, og bor i kvarterer, hvor
mange er dårligt integreret. Det
betyder bl.a., at kvinderne har
en begrænset viden om det danske
samfund og om deres egne
muligheder for beskæftigelse og
uddannelse. (Kilde: Sanne Ipsen
m.fl., “Unge indvandrere uden for
arbejdsstyrken i Københavns Kommune”,
CASA, 2006).
Der har været følgende udvikling i
de senere år:
Antallet af 16-24-årige indvandrer-
og efterkommerkvinder fra
ikke-vestlige lande, der hverken
er på arbejdsmarkedet eller under
uddannelse, er steget med omkring
150 personer fra 2003 til 2007.
Blandt de 25-29-årige indvandrer-
og efterkommerkvinder fra ikkevestlige
lande er det tilsvarende
antal derimod faldet med omkring
350 personer fra 2003 til 2007.
(Kilde: Integrationsministeriets
Udlændingedatabase i Danmarks
Statistik).
3 I statistikken på denne side indgår der kun
indvandrerkvinder, som har opholdt sig i Danmark
i mere end 2 år. Det sikrer, at indvandrerkvinder,
der opholder sig i Danmark som au pair eller er på
andre korte ophold, ikke medtages.
17

18
TEMA 4: Isolerede unge nydanske kvinder
UDSAGN OG
SYNSPUNKTER
Viljen er der
- eller er den?
Nogle kvinder er meget motiverede
“Jeg var træt af at gå derhjemme
og altid tænke på min familie. […]
Det var træls at være hjemme. Jeg
ville gerne arbejde.” (Kilde: Esmat
Azari, kom fra Iran til Danmark i
1997, fra CABI Fortællemaskinen).
Andre benytter sig f.eks. af undvigestrategier
“Undvigestrategier er meget
anvendt af de tyrkiske kvinder, der
møder offentlige aktiveringskrav.
Kvinderne opfinder eller dyrker en
lang række vanskeligheder, begrænsninger
og undskyldninger,
der (over)vinder sagsbehandlerens
sympati eller energiniveau.”
(Kilde: LG Insight, “Interesser og
holdninger til arbejde - Fokus på
indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen”,
2005, s. 11).
Stærke familier og
svage kvinder?
Familien begrænser kvindernes
muligheder
“Hovedparten af de tyrkiske
kvinder må gerne arbejde, men de
faktiske muligheder, som de gives
af familien, er meget små. Det skyldes
primært to forhold:
Kvindens eventuelle erhvervs-
og uddannelsesdeltagelse skal
foregå i betryggende rammer,
hvorunder manden føler sig
sikker på, at kvindens ærbarhed
og omdømme ikke drages i tvivl.
Dette indskrænker i høj grad
kvindens potentielle jobmarked.
Kvindens eventuelle arbejde
betragtes som sekundært af
manden/familien.”
(Kilde: LG Insight, “Interesser og
holdninger til arbejde - Fokus på
indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen”,
2005, s. 10).
Kvinderne er uselvstændige
“De er opdraget til ikke at have
nogen selvstændig rolle, men kun
at være noget i forhold til deres
mænd. De er angste for ikke at
kunne slå til på arbejdsmarkedet
og kender intet til de muligheder,
de har for at uddanne og opkvalificere
sig. De er også bange for
at gøre mændene jaloux ved at
forlade hjemmet og for at miste og
blive skilt ved at blive som danske
kvinder.” (Kilde: Rubina Moghal,
konsulent, citeret i Michael Bræmer,
“Indvandrere vil have kvinderne i
arbejde”, Ugebrevet A4, 22. januar
2007, www.ugebreveta4.dk).
Kvinderne er motiverede, men skal
overvinde mange barrierer
“De gifte kvinder [16-29-årige
gifte, familiesammenførte, husstandsforsørgede
kvinder (red.)]
er meget motiverede for at få en
uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men der er en lang
række barrierer, der skal overvindes,
før de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Vejen til arbejdsmarkedet
er ofte for lang, hvis de fx venter
med at gå i gang med sprogundervisning
eller uddannelse til efter, de
har fået børn.” (Kilde: Sanne Ipsen
m.fl., “Unge indvandrere uden for
arbejdsstyrken i Københavns Kommune”,
CASA, 2006, s. 6).

Hvornår og
hvordan skal
samfundet
gribe ind?
De meget isolerede kvinder ønsker
alle et andet liv
[Om de meget isolerede, hjemmegående
kvinder (red.)] “Den vi-
den, vi har indkredset, peger dog
på, at det er de færreste, der har
denne socialt isolerede tilværelse
som et aktivt tilvalg. Som en
klubmedarbejder siger: ‘De har det
ikke så godt. Det er et rigtig shitty
liv.’ Og en integrationsmedarbejder
påpeger, at de lever en “skjult
tilværelse”: ‘Vi ser dem desværre
ofte først, når de bryder med familien
og ender på krisecenter.’ Ifølge
informanterne på kontaktstederne
ønsker stort set alle disse kvinder
et andet liv.” (Kilde: Sanne Ipsen
m.fl., “Unge indvandrere uden for
arbejdsstyrken i Københavns Kommune”,
CASA, 2006, s. 21).
Mandens indflydelse skal brydes
“Man skal ikke anerkende mænds
ret til at påvirke, om kvinderne skal
være på arbejde eller ej. Vi hører
også fra nogle af kvinderne, at det
er en hjælp, hvis de kan komme
hjem og sige til manden, at det ikke
er deres valg, men at kommunen
lægger pres på, og de skal arbejde,
for ellers ryger kontanthjælpen. Så
er det argumenter, de kan dække
sig ind under, og så fremstår det
ikke som deres eget karrierevalg.”
(Kilde: Lars Larsen, konsulent fra LG
Insight, citeret i Ugebrevet A4, 31.
marts 2008, s. 9).
Hvorfor skal nogen tvinge mig til
noget?
“Jeg synes, det er mærkeligt, at
politikerne har så travlt med at få
muslimske kvinder ud på arbejdsmarkedet….!!!!
Normalt er de så
ligeglade med os muslimer, hvorfor
skulle de så lige pludselig ville
os noget godt??? […] Jeg har selv
valgt, at jeg vil gå hjemme hos mine
børn, når den tid kommer, og jeg
kan ikke se, hvorfor nogen skulle
tvinge mig til noget andet... […]
desuden er det svært at være på en
arbejdsplads, når man har tørklæde
på, ikke går til julefrokoster og ikke
giver chefen hånd, fordi han er
en mand... tro mig, det er fyringsgrundlag
at sige nej til disse ting!!!!
Så det der med, at kvinderne skal
ud på arbejdsmarkedet... lad det
da være op til hver enkelt familie!!!”
(Kilde: IslamiC.dk, debat om “indvandrerkvinder
holdes i isolation”,
marts 2005).
Kvinderne skal motiveres og støttes
“Jeg arbejder stadig med aktivering
af etniske kvinder, og der er
et enormt behov for at motivere
og støtte kvinderne i stedet for at
fordømme dem som arbejds-
uvillige. […] Når man aktiverer
folk, skal man først og fremmest
motivere dem. At finde metoder,
hvormed man kan motivere
mennesker, er det vigtigste. Jeg
tror ikke på tvang under nogen
omstændigheder. Der vil være
nogle af deltagerne i projektet, der
aldrig nogen sinde kommer ud på
arbejdsmarkedet, og i de tilfælde
drejer det sig om at give kvinderne
en personlig livskvalitet og at styrke
dem i at være rollemodel i forhold
til deres børn. Det er vigtigt, at de
ikke går ensomme og isolerede
derhjemme, men kommer ud
blandt andre og føler sig som en
del af samfundet. Projekterne giver
dem livskvalitet, og hvem ved, hvad
det kan føre til.” (Kilde: Parshank
Saeed citeret i “Den usynlige
succes”, www.kvinfo.dk).
3
PROVOKATIONER
Hvis kvinderne har lyst til at blive hjemme og
passe børn, skal de have lov til det.
Kvinderne skal tvinges i arbejde eller
uddannelse.
Sagsbehandlerne i kommunerne springer over,
hvor gærdet er lavest og opgiver alt for let.
19

Debatoplæg om marginaliserede
nydanske børn og unge
Udgiver:
Regeringens arbejdsgruppe
for bedre integration
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf.: 33 92 33 80
E-mail: inm@inm.dk
Web: www.nyidanmark.dk
Grafisk design: www.gogoart.dk
Tryk: Lasertryk
Forsidefoto: Chris Schmidt, istockphoto
Øvrige fotos: Uzma Ahmed Andresen fra dokumentarfilmen
om Rehana og Tina Lysdahl Hansen
ISBN: 978-87-92275-00-4
Elektronisk ISBN: 978-87-92275-01-1
Redaktionen er afsluttet den 16. juni 2008.
Der er foretaget mindre ændringer i
enkelte af debatoplæggets citater, så
citaterne følger dansk retskrivning.
Dette debatoplæg er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe for bedre integration. Arbejdsgruppen er nedsat
af regeringen og består af repræsentanter for Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. Arbejdsgruppen har i 2008 fokus på
marginaliserede nydanske børn og unge. Arbejdsgruppen afholder den 21. august 2008 et seminar om marginaliserede
nydanske børn og unge. Desuden vil arbejdsgruppen sidst på året afgive en rapport til regeringen om dette emne.