Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark
Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark
Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6<br />
TEMA 1: Fagligt svage <strong>nydanske</strong> <strong>børn</strong> <strong>og</strong> unge<br />
UDSAGN OG<br />
SYNSPUNKTER<br />
Hvor ligger<br />
forklaringen:<br />
I familien?<br />
Det er familien, der har betydning<br />
- ikke skolen<br />
“Billedet er nemlig ganske klart:<br />
Forklaringer på de relativt svage<br />
læsek<strong>om</strong>petencer blandt unge<br />
tospr<strong>og</strong>ede er ikke først <strong>og</strong> fremmest<br />
at finde på skolerne. De etniske<br />
elevers svage k<strong>om</strong>petencer er i<br />
langt højere grad bestemt af, hvilke<br />
hjem de k<strong>om</strong>mer fra.” (Kilde: Rockwool<br />
Fondens Forskningsenhed,<br />
<strong>Ny</strong>t fra Rockwool Fondens Forskningsenhed,<br />
maj 2007, revideret<br />
september 2007, s. 5).<br />
Forældrene vil gerne tage ansvar,<br />
men mangler forudsætningerne<br />
“De fleste forældre vil gerne tage<br />
et ansvar, men mange taler ikke<br />
ordentligt dansk <strong>og</strong> kender ikke det<br />
danske skolesystem. Spr<strong>og</strong>et er et<br />
udpræget problem <strong>og</strong> årsagen til,<br />
at så mange forældre ikke dukker<br />
op til skole/hjem samtaler. Mange<br />
<strong>børn</strong> pjækker. Forældrene ser dem<br />
gå hjemmefra <strong>om</strong> morgenen med<br />
deres skoletasker <strong>og</strong> aner ikke uråd.<br />
Der er brug for tospr<strong>og</strong>ede ansatte,<br />
s<strong>om</strong> ringer til forældrene <strong>og</strong> spørger,<br />
hvor deres <strong>børn</strong> bliver af.” (Kilde:<br />
Abdulahi Bashir Egal citeret i “<strong>Ny</strong>e<br />
mænd i <strong>Danmark</strong>”, www.kvinfo.dk).<br />
- eller i skolen?<br />
I bliver aldrig til n<strong>og</strong>et!<br />
“Her havde hun en tysklærer, der<br />
sagde til hende <strong>og</strong> de andre <strong>børn</strong><br />
med indvandrerbaggrund: - ‘Det er<br />
utroligt at se, hvordan I kæmper, når<br />
man ved, at I alligevel aldrig bliver<br />
til n<strong>og</strong>et!’ - ‘Den attitude har jeg<br />
tit mødt både over for mig selv <strong>og</strong><br />
mine venner <strong>og</strong> familie. De nega-<br />
tive forventninger skabte en trods i<br />
mig. Jeg skal nok vise dem! De skal<br />
ikke bestemme over mig!’ ” (Özlem<br />
Sara Cekic citeret i Integrationsministeriet,<br />
“Verdenskvinder i <strong>Danmark</strong>”,<br />
2008, s. 11).<br />
I skolen ender drengene <strong>og</strong> deres<br />
lærere i en ond cirkel<br />
“Hun har undersøgt identitetsdannelsen<br />
hos <strong>børn</strong> fra etniske minoriteter:<br />
Hvorfor ender drengene<br />
fra de etniske minoriteter tit s<strong>om</strong><br />
skolens ballademagere? Og hvorfor<br />
mener drengene selv, at det at<br />
lave ballade hænger sammen med<br />
at være indvandrer <strong>og</strong> muslim?<br />
‘Forældre <strong>og</strong> lærere formaner drengene<br />
<strong>om</strong> at opføre sig ordentligt<br />
<strong>og</strong> arbejde i skolen. Men i skolen<br />
oplever de at være dumme elever,<br />
s<strong>om</strong> taler dårligt dansk. I stedet<br />
søger de status i en hård maskulin<br />
form, hvor ballade <strong>og</strong> en fælles<br />
muslimsk indvandreridentitet giver<br />
status. En sådan adfærd må lærerne<br />
disciplinere, <strong>og</strong> det får drengene til<br />
at føle, at lærerne ikke kan lide dem,<br />
<strong>og</strong> at det altid er “indvandrerne”,<br />
der får skældud. Resultatet er<br />
modstand mod skolen <strong>og</strong> en fælles<br />
ballademageridentitet,’ siger Laura<br />
Gilliam.” (Kilde: Henrik Stanek, “Indvandrerdrenge<br />
fanges i ond cirkel af<br />
ballade <strong>og</strong> maskulin adfærd”, www.<br />
folkeskolen.dk).<br />
Hvordan kan<br />
undervisningen<br />
forbedres?<br />
Samme høje forventninger til<br />
tospr<strong>og</strong>ede elever s<strong>om</strong> til etnisk<br />
danske elever<br />
“Flere af caseskolerne lægger<br />
vægt på at have samme høje forventninger<br />
til de tospr<strong>og</strong>ede elever<br />
s<strong>om</strong> til etnisk danske elever. Disse