Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

14 TEMA 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet UDSAGN OG SYNSPUNKTER Er nogle på forhånd udelukket fra arbejde? Når man først er marginaliseret, er der beskedne chancer for beskæftigelse “Chancerne for, at marginaliserede indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse, er beskedne. Sandsynligheden for at overgå fra en tilstand som marginaliseret i 2003 til en tilstand som beskæftiget i første halvår 2004 kan således beregnes til nogle få procent. Der er en tendens til, at jo længere tid de marginaliserede har modtaget overførselsindkomst, des lavere er chancen for at komme i beskæftigelse. Generelt er beskæftigelseschancerne lidt større for mænd end for kvinder, for yngre end for ældre og for arbejdsløshedsforsikrede sammenlignet med ikke-forsikrede. Desuden varierer chancerne med national oprindelse. Endelig er chancerne større for ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, end for kontanthjælpsmodtagere med “problemer ud over ledighed”. “ (Kilde: Simon Skovgaard Møller og Anders Rosdahl, “Indvandrere i job”, Socialforskningsinstituttet, 2006, s. 13). Alle har en chance “Ser man ud fra statistiske kriterier på, hvem der forlader grupperne på kanten af arbejdsmarkedet og får et job, viser det sig, at de ikke adskiller sig fra dem, der bliver tilbage. Det er altså ikke sådan, at mennesker med bestemte karakteristika (køn, alder eller oprindelse i tredjelande) har dårligere muligheder for at komme i beskæftigelse end andre. Ingen er - ud fra de statistiske kriterier, der er anvendt i analysen - på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet. Alle har en chance.” (Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, “På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet”, 2004, s. 7). Hvad er problemet? Diskrimination “Samfundet har ikke givet plads til de etniske. Diskrimination, det er der. Det er der ikke tvivl om.” (Kilde: Muhammad Aslam, formand for boligbestyrelsen i Mjølnerparken på Nørrebro, citeret i Christina Bækkelund Jagd, “Medborger eller modborger?”, ph.d.-afhandling, 2007, s. 225). “Diskrimination på arbejdsmarkedet kan hæmme etniske minoriteters muligheder for at få et arbejde. Diskrimination kan også forhindre etniske minoritetsunge i at få en praktikplads i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse, og dermed gøre det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelsen.” (Kilde: Karen Margrethe Dahl og Vibeke Jakobsen, “Køn, etnicitet og barrierer for integration”, Socialforskningsinstituttet, 2005, s. 8). Høj mindsteløn og dårlig uddannelse “En afgørende barriere, som de sparsomt uddannede ikke-vestlige indvandrere møder på det danske arbejdsmarked, er da også de relativt høje begyndelseslønninger. […] Denne kombination af dårligere uddannelse ved ankomsten og større produktivitetskrav i form af højere begyndelseslønninger er formentlig en meget afgørende barriere for ikke-vestlige indvandreres indtræden på det danske arbejdsmarked.” (Kilde: Torben Tranæs, “Hvorfor er indvandrere blevet stadigt dårligere integreret på arbejdsmarkedet” i “Etniske minoriteter - et nyt proletariat?”, Social Forskning, temanummer, Socialforskningsinstituttet, 2005, s. 28-29 ). Det kan ikke betale sig at arbejde “Blandt kvinderne fra de otte ikke-vestlige lande, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er det således over 40 pct., som ikke har mere end 500 kr. ekstra om måneden ved at gå på arbejde, selv hvis børnepasningsomkostningerne ikke inkluderes. Det viser selvfølgelig på den ene side, at mange arbejder på trods af en ret ringe økonomisk gevinst. På den anden side viser de senere års danske arbejdsmarkedsforskning imidlertid også, at den manglende økonomiske gulerod på længere sigt betyder, at
færre arbejdsløse kommer i job, og flere af de beskæftigede trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.” (Kilde: Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, “Indvandrerne og arbejdsmarkedet”, Spektrum, 2002, s. 152-153). Gør uddannelse en forskel? Danmark: Det lukkede fængsel “Her kan man aldrig gå videre med job og uddannelse og blive til noget stort. Komme til at tjene så meget, at man kan spare op, rejse og besøge sine forældre. Danmark er et lukket fængsel. Det er det, mange somaliere kalder Danmark: Det lukkede fængsel. Selv hvis jeg tror på, at jeg har muligheder, så er det et lukket fængsel. Jeg kan ikke gå videre og få et bedre liv.” (Kilde: Abdulkadir, 39 år, har været i Danmark i 15 år citeret i Christina Bækkelund Jagd, “Medborger eller modborger?”, ph.d.-afhandling, 2007, s. 329). En dansk uddannelse gør en forskel - ikke en medbragt uddannelse “Indvandrere og efterkommere har således en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens, når de har fuldført en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse (herunder en bacheloruddannelse), end når de kun har fuldført den danske grundskole. Indvandrere og efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har dog fortsat en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere med samme danske uddannelsesniveau. Derimod har et stigende medbragt uddannelsesniveau fra hjemlandet næsten ingen effekt på indvandreres beskæftigelsesfrekvens.” (Kilde: Tænketanken, “Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund”, 2006, s. 63). Nytter den nuværende integrationsindsats? Vi er nået langt med integrationen - men der er et stykke vej endnu “Danmark er mulighedernes land. Og alle danskere skal have mulighed for at bruge deres evner. Uanset om familien har rødder i Damaskus eller Dybbøl. Siden 2001 er beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 30.000 personer. Det er et flot resultat. Vi er nået langt med integrationen. Men det er stadig kun hver anden indvandrer fra et ikke-vestligt land, der er i job. For befolkningen som helhed er tre ud af fire i beskæftigelse. Så der er et stykke vej endnu.” (Kilde: Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget den 27. november 2007). Vi bør satse på hjælp til selvhjælp - ikke på integrationskonsulenter “I USA spiller lokale ressourcestærke indvandrere en helt afgørende rolle, når der skal løses problemer og kommunikeres med etniske minoriteter. I sidste ende gør det dem i stand til selv at løse problemerne internt og forme integrationen i deres lokalsamfund. Det er helt enkelt hjælp til selvhjælp, og det er der brug for i Danmark. […] Men for øjeblikket bliver der givet alt for mange penge ud til konsulenter, som kun tænker på at tjene penge på evalueringsrapporter, der ikke kan bruges til ret meget. Og integrationskonsulenter får en god løn for at lave forskellige aktiveringsprojekter for arbejdsløse indvandrere og holde foredrag for kommunernes medarbejdere. Jeg kalder det for “Den industrialiserede integration”. For de penge kunne man beskæftige flere ressourcestærke indvandrere.” (Kilde: Abdulahi Bashir Egal citeret i “Nye mænd i Danmark”, www.kvinfo.dk). 3 De unge nydanskere gider ikke arbejde. PROVOKATIONER Virksomhederne skal tvinges til at ansætte flere unge nydanskere. Integrationsindsatsen nytter ikke. Det er hjælp til selvhjælp, der gør en forskel - ikke “Den industrialiserede integration”. 15
Page 1 and 2: Regeringens arbejdsgruppe for bedre
Page 3 and 4: Forord Du sidder med et debatoplæg
Page 5 and 6: FAKTA De vigtigste udfordringer er:
Page 7 and 8: skoler profilerer sig som skoler me
Page 11 and 12: Hvilken indsats skal der til? Det o
Page 13: FAKTA De vigtigste udfordringer er:
Page 19 and 20: Hvornår og hvordan skal samfundet

Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?