Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

4 TEMA 1: Fagligt svage nydanske børn og unge Afgrænsning Fagligt svage nydanske børn og unge forlader grundskolen med svage kompetencer i bl.a. læsning, matematik og naturfag og har derfor vanskeligt ved at fuldføre en ungdomsuddannelse. Rollemodel: Bülent Özdemir Beskæftigelse: Pædagog Alder: 32 år “Det har ikke altid været let for mig, især ikke på det faglige område, men med hjælp fra nogle få personer har jeg klaret mig og fået en uddannelse som pædagog. Jeg elskede at gå på pædagogseminariet, fordi jeg brændte for det. Det er det, som jeg tror, det handler om for mange unge - at finde ud af, hvad det er, som er vigtigt og så arbejde hårdt for det. Jeg er født og opvokset i Danmark, nærmere bestemt Ringsted, og jeg har tyrkiske rødder. Jeg har gået i folkeskolen til 10. klasse og var derefter en tur i militæret, hvor jeg gjorde tjeneste ved det Sjællandske Livregiment i Slagelse. Så har jeg arbejdet som bartender og som pædagogmedhjælper. Desuden har jeg været en tur på VUC for at læse op på nogle fag, så jeg kunne blive optaget på pædagoguddannelsen. Mine faglige problemer begyndte i folkeskolen. Jeg var altid fagligt bagud, da jeg kæmpede med både at lære det danske sprog og få ny faglig viden. Jeg havde især svært ved skriftlige opgaver. Det betød meget for mig at blive accepteret, som den jeg er/var, og ikke som en dansker eller blive set på som perker. Det fyldte langt mere i mit liv end at blive fagligt dygtig. Desuden kendte mine forældre ikke til det danske skolesystem, og jeg lod som om, jeg aldrig fik lektier for. Det var først i 10. klasse, da jeg fik en kontaktperson, at jeg gjorde noget ved det faglige. Jeg afrapporterede nærmest dagligt til ham om min skolegang. Min kontaktperson betød også, at jeg blev mere åben omkring mine faglige problemer, så jeg eksempelvis fik ekstratimer hver uge på VUC. Min kontaktperson var afgørende for, at jeg fik en uddannelse som pædagog.”
FAKTA De vigtigste udfordringer er: PISA-undersøgelserne - senest “PISA Etnisk 2005” - viser, at elever fra ikke-vestlige lande i 9. klasse, som helhed betragtet, har svagere kompetencer i læsning, matematik og naturfag end elever med dansk oprindelse. For eksempel læser 53 pct. af eleverne fra ikke-vestlige lande ikke godt nok til, at de kan klare et videre uddannelsesforløb, hvor der stilles boglige krav. Blandt etnisk danske elever er det tilsvarende tal 17 pct. (Kilde: Niels Egelund og Torben Tranæs (red.), “PISA Etnisk 2005”, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag, 2007, s. 57 og s. 60). De relativt svage faglige og sproglige kompetencer er en væsentlig forklaring på, at unge indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har et betydeligt højere frafald på ungdomsuddannelserne end etnisk danske unge. Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor op mod 60 pct. af de unge indvandrere og efterkommere falder fra. (Kilde: Tænketanken, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004, s. 5. Tænketanken, “Udlændinge på ungdomsuddannelserne”, 2005, s. 7). Der har været følgende udvikling i de senere år: Flere unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i gang med en uddannelse: Andelen af 16-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en uddannelse, er steget fra 38 pct. i skoleåret 2000/2001 til 45 pct. i skoleåret 2006/2007. Det svarer til en stigning på 4.172 personer. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Andelen af 16-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en uddannelse, er steget fra 57 pct. i skoleåret 2000/2001 til 62 pct. i skoleåret 2006/2007. Det svarer til en stigning på 4.264 personer. Andelen af unge efterkommere, der er i gang med en uddannelse, er dermed lidt højere end blandt etniske danskere, hvor det tilsvarende tal er 61 pct. (Kilde: IntegrationsministerietsUdlændingedatabase i Danmarks Statistik). 5
Page 1 and 2: Regeringens arbejdsgruppe for bedre
Page 3: Forord Du sidder med et debatoplæg
Page 7 and 8: skoler profilerer sig som skoler me
Page 9 and 10: FAKTA De vigtigste udfordringer er:
Page 11 and 12: Hvilken indsats skal der til? Det o
Page 15 and 16: færre arbejdsløse kommer i job, o
Page 19 and 20: Hvornår og hvordan skal samfundet

Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?