Produktionsøkonomi 2006 - Planteavl - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

14 Dækningsbidrag på salgsafgrøder Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavlsbedrifter og svinebedrifter er gjort op i tabel 3 fordelt på bonitet. Tabellen giver dig muligheden for at benchmarke dit samlede dækningsbidrag for marken mod gennemsnittet af bedrifter indenfor foruddefi nerede grupper. Du bruger tabellen ved at fi nde en bedriftstype som matcher din egen bedrift. Nedenfor er karakteristika vist for de foruddefi nerede grupper. Derefter udregner du dækningsbidraget, som vist i boksen, og du kan sammenligne med gennemsnittet og bedste tredjedel for gruppen. Defi nition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - Udsæd - Gødning - Planteværn - Diverse vedr. planteavl = Dækningsbidrag i alt Dækningsbidrag Antal ha = Dækningsbidrag pr. ha I diverse vedrørende planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certifi ceringsomkostninger. Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en vis jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den gruppe. For at bedriften kommer til at stå som værende med svin skal mindst en tredjedel af dækningsbidrag komme fra svin, og mere end to tredjedele af dækningsbidrag skal komme fra summen af planteavl og svin. Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som er repræsentative for mange bedrifter i Danmark, så der er mulighed for at se, hvor stort dækningsbidraget skal være i marken for en given bedriftstype. Kornbedrifter har maksimalt fem pct. af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofl er eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofl er og specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 35 pct. af arealet med kartofl er. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. Roebedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 35 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. - Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet med frøafgrøder. - Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet med frøafgrøder. Resultaterne for 2005 Du kan ikke direkte sammenligne resultaterne fra 2004 med resultaterne for 2005, da der i 2004 indgik ha-støtte i dækningsbidraget. Det gør der ikke i 2005. Der er en stor spredning på resultaterne. Bedrifterne med de højeste dækningsbidrag har dækningsbidrag, der er væsentlig højere end de resterende bedrifter. Som gennemsnit ligger den bedste tredjedel 35 pct. over gennemsnittet. For udvalgte bedriftstyper ligger den bedste tredjedel over en halv gang højere end gennemsnittet.
Tabel 3. Dækningsbidrag for udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel Antal bedrifter til beregning af gns. DB pr. ha gennemsnit DB pr. ha Bedste tredjedel Hovedproduktion korn - - - - - - - - - - Uden svin - - - - - - - - - - Lerjord 109 2.955 4.226 Finsand 58 2.625 4.107 Grovsand 43 2.142 - - - - - - - - - - Med svin - - - - - - - - - - 3.163 Lerjord 278 3.605 4.683 Finsand 233 2.683 3.654 Grovsand 167 2.384 3.235 Hovedproduktion frø - - - - - - - - - - Uden svin - - - - - - - - - - Lerjord 39 3.877 5.414 Finsand 5 3.989 5.326 Grovsand 3 3.734 - - - - - - - - - - Med svin - - - - - - - - - - - Lerjord 22 4.441 5.654 Finsand 15 3.350 4.422 Grovsand 5 3.311 - Hovedproduktion kartofl er - - - - - - - - - - Uden svin - - - - - - - - - - Finsand 7 5.513 7.579 Grovsand 43 5.369 - - - - - - - - - - Med svin - - - - - - - - - - 7.465 Finsand 3 4.946 - Grovsand Hovedproduktion sukkerroer Lerjord 10 4.775 6.181 - uden frøavl og uden svin 120 7.230 9.124 - med frøavl og uden svin 11 8.071 10.208 - med svin og uden frøavl 14 7.323 9.482 Til beregning af dækningsbidraget for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Dækningsbidraget er kun udregnet for bedrifter større end 50 ha. Der er overført korn internt på bedriften til 80 kr. pr. hkg. Der er for få bedrifter med hovedproduktion roer på sandjord og bedrifter med hovedproduktion kartofl er på lerjord til at lave et gennemsnit. 15
Page 1 and 2: Produktionsøkonomi 2006 Planteavl
Page 3 and 4: Forord Formålet med denne pjece er
Page 5: Skal jeg selv udføre markarbejdet?
Page 8 and 9: 8 Økonomien i planteavl AF JAKOB V
Page 10 and 11: 10 Vinterhvede Bruttoudbyttet for v
Page 12 and 13: 12 Det globale kornmarked påvirkes
Page 16 and 17: 16 Økonomien i økologiske plantea
Page 18 and 19: 18 Totaløkonomien i planteavl AF H
Page 20 and 21: 20 Tabel 2. Resultater for heltidsb
Page 22 and 23: 22 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Land
Page 28 and 29: TEMA 28 Foto: Jens Tønnesen, Dansk
Page 30 and 31: TEMA 30 KORNAFREGNINGSAFTALE Ifølg
Page 32 and 33: TEMA 32 lige ind på svineproducent
Page 34 and 35: TEMA 34 Skal jeg selv udføre marka
Page 36 and 37: TEMA 36 Alternativ 2 Alle opgaver i
Page 38 and 39: TEMA 38 Tabel 7. Skønnede arbejds-
Page 40 and 41: TEMA 40 Udbytteregistrering er veje
Page 42 and 43: TEMA 42 Forskellen i vurderingen af
Page 44 and 45: TEMA 44 FARMTEST AF BROVÆGTE Lands
Page 46 and 47: 46 Ti års udvikling i planteavl AF

Produktionsøkonomi 2006 - Planteavl - LandbrugsInfo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?