Produktionsøkonomi 2006 - Planteavl - LandbrugsInfo

Produktionsøkonomi 2006 

Planteavl

PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2006 

FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er 

forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 

REDAKTØR: Projektleder Merete Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 

LAYOUT: Konsulent Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret 

FOTOS: Fotos brugt i publikationen er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. 

TRYK: Special-Trykkeriet Viborg a-s 

UDGIVER: Dansk Landbrugsrådgivning 

Landscentret 

Udkærsvej 15 

8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000 - Fax 8740 5010 

www.landscentret.dk

Forord 

Formålet med denne pjece er at præsentere 

resultater af betydning for produktionsøkonomien 

på bedrifter med produktion primært af 

salgsafgrøder. Analyserne er lavet på baggrund 

af produktionsgrensregnskaber, ligesom der er 

lavet supplerende analyser af totaløkonomien 

på baggrund af årsrapporter indberettet til 

landscentrets regnskabsdatabase. 

I analyseafsnittet har vi endvidere sat fokus 

på benchmarking og præsenterer produktet 

Driftsgrensanalyse, der vil kunne være til støtte 

for arbejdet i Markkampagnen Markbrug mod 

nye mål. 

I temaerne behandles aktuelle emner, som 

planteavlere og deres rådgivere kan bruge som 

inspiration og støtte, når der arbejdes med at 

udvikle og effektivisere bedriften. Temaerne behandler 

følgende emner: 

Handelsrådgivning 

- et vigtigt rådgivningsområde. 

Skal jeg selv udføre markarbejde? 

Udbytteregistrering er vejen til bedre 

økonomi. 

PRODUKTIONSØKONOMIGRUPPEN 

PLANTEAVL OG SVIN 

Pjecen er udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen 

for Planteavl og Svin på Landscentret. 

Redaktionsudvalget består af Jakob Vesterlund 

Olsen, Hans Fink Pedersen, Jacob Winther Nymand, 

Erik Sandal, Erik Maegaard og Merete 

Jensen. Layout og grafi k er udført af Finn D. 

Aalestrup. 

Redaktionen er afsluttet den 10. juli 2006. 

Skejby, juli 2006 

Merete Jensen 

3

4 

Indholdsfortegnelse 

Forord ................................................................................................................................ 3 

Sammendrag ..................................................................................................................... 7 

Økonomien i planteavl ..................................................................................................... 8 

Dækningsbidraget for 2005 .................................................................................................... 8 

Vinterhvede ....................................................................................................................... 10 

Øvrige kornafgrøder ............................................................................................................ 10 

Vinterraps ......................................................................................................................... 10 

Markærter ......................................................................................................................... 11 

Forventninger til 2006 og 2007 .............................................................................................. 11 

Forudsætninger .................................................................................................................. 12 

Dækningsbidrag fordelt på to jordtyper ................................................................................... 12 

Dækningsbidrag på salgsafgrøder ........................................................................................... 14 

Økonomien i økologiske planteavlsbrug ................................................................................... 16 

Totaløkonomien i planteavl .......................................................................................... 18 

Opdeling efter bedriftsstørrelse .............................................................................................. 20 

Nøgletal for økonomien ..........................................................................................................................21 

Strategiske nøgletal ............................................................................................................. 22 

Investerings- og fi nansieringsbehov ......................................................................................... 23 

Benchmarking i planteavlen .......................................................................................... 24 

Markkampagnen benytter Driftsgrensanalyse ............................................................................ 24 

Benchmarks som inspirationskilde ........................................................................................... 25 

Handel - et vigtigt rådgivningsområde ......................................................................... TEMA 

28 

Risiko på planteavlsbedriften ................................................................................................. 28 

Små indtjeningsmarginaler .................................................................................................... 28 

Kornpriser svinger ............................................................................................................... 29 

Kornproducent ikke altid pristager .......................................................................................... 30 

Mere konkurrence - nye muligheder ....................................................................................... 31 

Eksempel på et parti foderhvede ............................................................................................ 31 

Der er noget at handle om! ................................................................................................... 31 

Samhandel mellem landmænd - et nyt forretningsområde ........................................................... 32 

Behov for overblik ............................................................................................................... 32 

Gode råd i forbindelse med rådgivning om handel ..................................................................... 32 

Dagligdagen som rådgiver om handel ...................................................................................... 32 

Handelsforløbet .................................................................................................................. 33

Skal jeg selv udføre markarbejdet? ............................................................................... TEMA 34 

Baggrund .......................................................................................................................... 34 

Svinebedrift - case ............................................................................................................... 34 

Kvægbedrift - case .............................................................................................................. 35 

Maskinudnyttelsen er afgørende ............................................................................................ 36 

Maskinfællesskab ................................................................................................................ 36 

Analyse af regnskaber .......................................................................................................... 37 

Afslutning ......................................................................................................................... 39 

Udbytteregistrering er vejen til bedre økonomi .......................................................... TEMA 

40 

Baggrund .......................................................................................................................... 40 

Udbytteregistrering er en del af produktionsstyringen ................................................................. 40 

Usikre udbytteregistreringer kan føre til forkerte konklusioner ....................................................... 41 

Fra registrering til handling .................................................................................................... 42 

Muligheder for udbytteregistreringer ....................................................................................... 42 

Flowmåler på mejetærskeren ................................................................................................. 42 

Brovægt ........................................................................................................................... 43 

Korn er også svinefoder ....................................................................................................... 44 

Hvad skal jeg vælge? ........................................................................................................... 44 

Brug af markstyringsprogrammer ........................................................................................... 44 

Det bliver lettere i fremtiden .................................................................................................. 44 

Udbytteregistreringer kan være en gevinst ved fremtidige miljøgodkendelser .................................... 45 

Ti års udvikling i planteavl ............................................................................................. 46 

Fald i dyrket areal ................................................................................................................ 46 

Derfor falder dækningsbidraget ............................................................................................. 46 

Kapacitetsomkostninger stiger ............................................................................................... 46 

Finansieringsomkostninger faldet lidt ....................................................................................... 46 

Driftsresultat under middel .................................................................................................... 46 

Økonomien i udvalgte afgrøder ............................................................................................. 46 

5

Sammendrag 

Driftsresultatet for 2005 faldt til 114.000 kr., 

hvilket er det laveste resultat siden 1998. Gennem 

markkampagnen Markbrug mod nye mål, 

er der i år og de kommende år sat fokus på at 

forbedre økonomien i markdriften. Udfordringen 

for planteavlere bliver at holde fokus på 

omkostningsstyring samtidigt med at øge udbyttet 

fra afgrøderne. Der er mange muligheder 

og årets temaer byder på inspiration til den 

fremadrettede produktionsstyring: 

Benchmarking i planteavlen. 

Handel – et vigtigt rådgivningsområde. 

Skal jeg selv udføre markarbejdet . 


økonomi. 

Driftsåret 2005 blev et år under middel for 

planteavleren. Lave afregningspriser og høje 

brændstofudgifter var med til at sænke det 

samlede resultat. Nøgletal fra totaløkonomien 

viser, at indtjeningen i 2005 lige knap har kunnet 

række til en vedligeholdelsesstrategi. Til 

trods for dette har nettoinvesteringerne som 

gennemsnit ligget på niveau med det foregående 

år. 

Der er fortsat stor spredning i dækningsbidraget 

pr. ha mellem bedrifter, men som gennemsnit 

har der været et svagt fald i kornafgrøderne, 

hvorimod der i vinterrapsen er oplevet en kraftig 

udbyttenedgang med faldende dækningsbidrag 

som følge. Generelt er det bedrifterne 

med specialafgrøder, der har klaret sig bedst. 

Benchmarking i planteavlen 

I forbindelse med markkampagnen Markbrug 

mod nye mål, er der sat fokus på økonomien 

i planteavlen. Landscentret har udviklet et nyt 

værktøj Driftsgrensanalyser, der på samme tid 

giver en let opdeling af økonomien mellem 

mark og stald, og mulighed for sammenligning 

med andre bedrifter. 

Handelsrådgivning 

– et vigtigt rådgivningsområde 

Som landmand er handel et vigtigt område, 

hvor der kan være lige så mange penge at tjene 

som i resten af markdriften. Derfor skal også 

rådgivere være klædt på til uvildig rådgivning, 

der vil blive mere og mere efterspurgt. Der er 

mange muligheder for at gøre bedre handler 

og for at fi nde andre aftagere. 

Skal jeg udføremarkarbejdet selv? 

Der vises for både en svine- og en kvægbedrift 

kalkuler på, hvad økonomien er, for en strategi 

med valg af maskinstation henholdsvis valg af 

anvendelse af egne maskiner. Det er vigtigt, at 

man vælger én strategi og forfølger den, men 

resultater fra regnskabsdatabasen afslører, at 

en meget stor del af bedrifterne forsat både 

bruger maskinstation og samtidigt har store 

omkostninger til egne maskiner. 

Udbytteregistrering 

– vejen til bedre økonomi 

Udbytteregistrering er en vigtig del af grundlaget 

for at kunne lave produktionsstyring. Især 

i forbindelse med dyrkning af foderkorn, er 

der behov for at overveje, hvorledes udbyttet 

registreres og med hvilken sikkerhed. Er udbytterne 

over middel, kan sikre udbytteregistreringer 

endvidere være en fordel i forbindelse med 

fremtidige miljøgodkendelser. 

7

8 

Økonomien i planteavl 

AF JAKOB VESTERLUND OLSEN 

I 2005 har der været faldende dækningsbidrag for de seks afgrøder gengivet i tabel 1. For vinterraps 

har der været et kraftigt fald (32 pct.) i dækningsbidraget, mens det har været et beskedent 

fald for de resterende afgrøder. Det opnåede dækningsbidrag for 2005 hænger tæt sammen med 

udbytterne i afgrøderne, hvor der har været et kraftigt udbyttefald for vinterraps. Vårbyggen har 

givet højere udbytter end de foregående år, mens der for de resterende afgrøder har været stabile 

udbytter. Boniteten har som ventet en stor betydning for udbyttet i afgrøderne, hvilket kan ses af 

tabel 2. Der er mellem 8 og 15 hkg højere udbytte på de tre afgrøder i lerjord i forhold til sandjord. 

Der var i 2005 en forskel i prisen på afgrøden for vinterhvede og vinterraps, hvor afgrøderne dyrket 

på lerjord genererede den højeste pris. I tabel 3 er der gengivet dækningsbidrag på bedriftsniveau, 

hvor bedrifterne med specialafgrøder har opnået et væsentlig bedre dækningsbidrag end bedrifter 

med hovedproduktion korn og græsfrø. De økologiske planteavlere er udeladt af tabellerne 1 til 3, 

men er vist i tabel 4 opdelt på hovedproduktioner. 

Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidraget i 

seks forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene 

2003 til 2005, samt en prognose over udviklingen 

i dækningsbidraget for 2006 og 2007. 

Resultaterne kommer fra Landscentrets database 

over produktionsgrensregnskaber. Forventningerne 

til dækningsbidragene for regnskabsårene 

2006 til 2007 er negative pga. stort 

set uændrede prisforhold sammenholdt med 

stigende stykomkostninger. For vinterhvede og 

markærter forventes stigende dækningsbidrag. 

Fra regnskabsåret 2004 til 2005 er den produktionsafhængige 

hektarstøtte blevet afkoblet og 

produktionsuafhængig. Dette har medført fald 

i bruttoudbytte og dækningsbidrag, som alene 

skyldes regnskabsprincipper. Derfor er dækningsbidraget 

for 2003 og 2004 vist uden den 

produktionsafhængige støtte. 

Dækningsbidraget for 2005 

Dækningsbidraget for de afgrøder, som arealmæssigt 

fylder meget, det vil sige byg, vinterhvede 

og raps, er faldet fra 2004 til 2005. 

Det er de høje priser i høståret 2003, som har 

betydet høje afregningspriser i starten af året i 

2004. Derfor ses et markant prisfald, som ikke 

kan genkendes i markedet fra 2004 til 2005. 

Udbyttet er i kornafgrøderne steget, mens det 

for ærter og raps er faldet fra 2004 til 2005. 

Omkostningerne til udsæd og handelsgødning 

er steget for vårbyg, vinterraps og markært, 

mens de for de resterende afgrøder er stort set 

uændrede. Omkostningerne til planteværn er 

reduceret mellem 13 og 22 pct. for vinterhvede, 

vinterbyg, vårbyg og markærter, mens de er 

status quo for vinterrug og vinterraps

Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for seks forskellige salgsafgrøder, konventionelle bedrifter 

År 2003 1,3) 2004 1,3) 2005 1) 2006 2007 

Vinterhvede 

Hkg pr. ha 71,3 72,2 73,9 72,5 72,5 

Kr. pr. hkg 4) 89 93 83 87 86 

Bruttoudbytte pr. ha 6.461 6.138 5.907 6.080 6.008 

Stykomkostninger pr. ha -2.013 -2.247 -2.208 -2.281 -2.285 

Dækningsbidrag pr. ha 

Vårbyg 

4.448 3.891 3.699 3.799 3.723 

Hkg pr. ha 51,9 49,7 55,3 51,5 51,5 

Kr. pr. hkg 4) 92 89 81 83 82 




Vinterbyg 

3.335 3.299 3.115 2.871 2.833 

Hkg pr. ha 59,0 60,1 61,5 59,2 59,2 

Kr. pr. hkg 4) 86 89 86 85 85 




Vinterrug 

3.375 3.566 3.023 2.763 2.771 

Hkg pr. ha 51,2 46,2 48,9 49,8 49,8 

Kr. pr. hkg 4) 85 76 75 70 70 




Vinterraps 

2.639 2.306 1.916 1.711 1.712 

Hkg pr. ha 33,8 38,6 33,0 31,6 31,6 

Kr. pr. hkg 4) 176 168 152 159 154 




Markærter 

3.939 4.054 2.804 2.772 2.581 

Hkg pr. ha 39,8 36,3 33,8 36,3 36,3 

Kr. pr. hkg 4) 110 106 124 124 124 



Dækningsbidrag pr. ha 3.239 2.746 2.687 3.035 3.005 

1) Tallene fra 2003-2005 er baseret på produktionsregnskaberne i regnskabsdatabasen på Landscentret. Høstudbytterne for 2003 og 2004 er fra Danmarks 

Statistik. Fra 2005 er tallene fra de indberettede produktionsgrensregnskaber. 2) Dækningsbidrag for markærter er inkl. produktionsafhængig 

støtte. 3) Dækningsbidragene for 2003 og 2004 er ekskl. Ha-støtte. 4) Den anførte pris er for det eksternt omsatte. Dækningsbidraget er beregnet 

på baggrund af både det internt og eksternt omsatte. 

9

10 

Vinterhvede 

Bruttoudbyttet for vinterhvede er faldet, på 

grund af lavere opnåede afregningspriser i 

2005 i forhold til 2004. Til gengæld er udbyttet 

steget, men ikke nok til at opveje prisfaldet fra 

2004. I fi gur 1 er spredningen i dækningsbidraget 

for vinterhvede vist. Figuren viser stor spredning 

mellem den dårligste og bedste gruppe. 

Den bedste formår at lave et dækningsbidrag, 

som er mere end dobbelt så godt som den dårligste 

gruppe. 

Figur 1. Spredning i dækningsbidraget for 

vinterhvede, 2005 

Kr. pr. ha. 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

Gruppe 

1 2 3 4 5 

Bruttoudbytte Dækningsbidrag 

Stykomkostningerne for den dårligste gruppe 

er højere end for den bedste gruppe. For den 

bedste gruppe er stykomkostningerne på 2.000 

kr. pr. ha, mens de for den ringeste gruppe er 

på 2.500 kr. pr. ha. Fordelingen af stykomkostningerne 

for vinterhvede er vist i fi gur 2. 

Figur 2. Fordeling af stykomkostninger for 

vinterhvede, 2005 

Planteværn 

677 kr. 

Diverse 

190 kr. 

Husdyrgødning 

97 kr. 

Udsæd 

424 kr. 

Handelsgødning 

820 kr. 

Det er noget varierende, hvor høj en pris husdyrgødningen 

er bogført til. I den bedste gruppe 

i femdelingen fra fi gur 1 er omkostningerne 

bogført med 30 kr. pr. ha, mens der for den 

ringeste gruppe er bogført med 255 kr. pr. ha. 

Øvrige kornafgrøder 

For vinterrug, vårbyg og vinterbyg har der, som 

i vinterhvede, været en udbyttefremgang fra 

2004 til 2005. Den opnåede afregningspris i 

regnskabsåret 2005 er faldet for byg. 

Fordelingen af stykomkostningerne kan ses i 

fi gur 3. Ligesom for hvede er der stor forskel 

på hvor store omkostninger, der er bogført for 

husdyrgødningen. Det er ikke den gruppe, med 

de laveste omkostninger til husdyrgødning, som 

har den laveste samlede gødningsomkostning. 

Figur 3. Fordeling af stykomkostninger for byg og 

rug, 2005 

Planteværn 

311 kr. 

Diverse 

163 kr. 


99 kr. 

Udsæd 

348 kr. 


471 kr. 

Vinterraps 

Der har siden 2004 været både et udbyttefald 

og et prisfald på raps, hvilket også har betydning 

for det økonomiske resultat i rapsen. Dækningsbidraget 

er faldet 1.000 kr. pr. ha ud over, 

hvad der skyldes ændret støttetildeling. Den 

primære årsag til det fald er udbyttenedgangen 

på 500 kg pr. ha, mens også prisen betyder et 

drastisk fald i bruttoudbyttet. På trods af udbyttenedgangen 

er der stadig rapsdyrkere, som

kan lave et godt dækningsbidrag pr. ha i raps. 

I fi gur 4 er rapsdyrkerne opdelt efter stigende 

dækningsbidrag. 

Figur 4. Spredning i dækningsbidrag for vinterraps, 

2005 

Kr. pr. ha. 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

Gruppe 

1 2 3 4 5 

Bruttoudbytte Dækningsbidrag 

Figuren viser, at den bedste gruppe har et dækningsbidrag 

på næsten 4.800 kr. pr. ha., mens 

den ringeste gruppe end ikke får et dækningsbidrag 

på 200 kr. pr. ha. Der er kun 10 kr. pr. 

hkg forskel på den gruppe, som opnår den 

højeste pris til gruppen med en laveste pris. Til 

gengæld er der over 27 hkg forskel på de 19 

bedrifter som har det højeste udbytte til de 19 

bedrifter, som har det laveste udbytte. Det er 

altså hovedsageligt udbytteniveauet, der har 

betydning for forskellene i dækningsbidragene. 

Figur 5. Fordeling af stykomkostninger for 

vinterraps, 2005 

Planteværn 

609 kr. 

Diverse 

389 kr. 


115 kr. 

Udsæd 

504 kr. 


769 kr. 

Fordelingen af stykomkostningerne for vinterraps 

kan ses i fi gur 5. 

Der er for vinterraps en stor omkostning til diverse 

omkostninger, som kan bestå af højere 

rense-, tørrings- og certifi ceringsomkostninger 

end for kornafgrøderne. 

Markærter 

For ærterne har der været en udbyttereduktion 

fra 2004 til 2005 på 3 hkg pr. ha, men der har 

til gengæld været en prisstigning fra 106 til 124 

kr. pr. hkg, så den opnåede pris i regnskabet 

2005 har været den højeste i de seneste 4 år 

for markærter. For markærter ser fordelingen 

af stykomkostningerne lidt anderledes ud, da 

der på grund af ærternes kvælstoffi kserende 

evne naturligvis bruges færre udgifter på handelsgødning 

og husdyrgødning. 

Figur 6. Fordeling af stykomkostninger for markært, 

2005 

Planteværn 

473 kr. 

Diverse 

273 kr. 


6 kr. 

Udsæd 

704 kr. 


320 kr. 

Forventninger til 2006 og 2007 

EU’s forsyningssituation med hensyn til korn 

skønnes at blive acceptabel for den kommende 

høst, selvom der har været udvintring af hvede i 

Østeuropa. På trods af et stort udbud forventes 

maltbyg og foderhvede at stige i pris. Der forventes 

vigende priser på foderbyg og på vinterrug. 

Rapsprisen forventes at stige i 2006. 

11

12 

Det globale kornmarked påvirkes også af produktionen 

af biobrændsel. I EU vil produktionen 

af biobrændsel i de kommende år lægge 

beslag på en betydelig vegetabilsk produktion. 

Skal man tro futuremarkedet i Paris, bliver korn 

og raps handlet til stigende priser i høsten 

2006. Markedet forventer en stigning i brødhvede 

på 6 - 8 kr. pr. hkg i forhold til høsten 

2005. For raps venter markedet en stigning på 

ca. 15 kr. pr. hkg. De første forventninger til 

priserne i 2007 ligger en smule over priserne 

for 2006. 

Forudsætninger 

Udbytteskønnet er beregnet som gennemsnit 

af tre ud af de sidste fem år, hvor de to år med 

højest og lavest udbytte er sorteret fra. Der er 

ikke indregnet udbyttefremgang, da kvælstofkvoterne 

har fået udbytterne til at stagnere. 

Vejret i dyrkningssæsonen indtil nu er ikke inddraget 

i prognosen for høståret 2006, da det 

ikke giver en sikker indikation af udbyttet inden 

redaktionens afslutning. 

Prisprognoserne for både faktorpriserne og 

salgspriserne bygger på forventningerne fra 

afdelingen for økonomi, statistik og analyse i 

Dansk Landbrug. Der er taget udgangspunkt i 

priserne for tredje og fjerde kvartal for 2006. 

Hvis afgrøden ikke bliver solgt i efteråret, bliver 

den optaget som en statusbeholdning til en 

handelspris for fjerde kvartal 2006. 

Dækningsbidrag fordelt på to jordtyper 

I tabel 2 er dækningsbidraget opgjort for vinterhvede, 

vårbyg og vinterraps på to forskellige 

boniteter. Der indgår fl est regnskaber for 

opgørelserne fra lerjord, så denne opgørelse er 

den mest pålidelige. Det højeste dækningsbidrag 

fi ndes i vinterhvede, stærkt efterfulgt af 

vårbyg, mens vinterrapsen har det laveste dækningsbidrag 

på begge jordtyper. 

Der er stor forskel på udbyttet, om afgrøden 

bliver dyrket på lerjord eller på sandjord, hvor 

der er ca. 10 hkg pr. ha forskel på byg og hvede 

og 15 hkg pr. ha til forskel på vinterraps. 

Tabel 2. Dækningsbidrag fra høsten 2005 på to jordtyper, konventionelle bedrifter 

Vinterhvede Vårbyg Vinterraps 

Lerjord1) Sandjord2) Lerjord1) Sandjord2) Lerjord1) Sandjord2) Antal regnskaber 156 15 113 36 51 8 

Udbytte, hkg pr. ha 76,9 64,5 61,0 52,6 35,2 20,2 

Pris, kr. pr. hkg 3) 85 77 76 75 157 149 

Bruttoudbytte, kr. pr. ha 6.156 5.140 5.205 4.286 5.387 3.151 

Udsæd -399 -498 

Kr. pr. ha 

-420 -464 -505 -420 

Handelsgødning -885 -908 -480 -753 -900 -752 

Planteværn -695 -633 -439 -394 -587 -300 

Diverse inkl. husdyrgødning -251 -387 -201 -339 -391 -667 

Stykomkostninger i alt -2.230 -2.426 -1.540 -1.950 -2.383 -2.139 

Dækningsbidrag 3.926 2.714 3.665 2.336 3.004 1.012 

1) Bedrifter med mindst 80% lerjord. 2) Bedrifter med mindst 80% grovsandet jord. 3) Pris på eksternt omsat korn.

Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 

Stykomkostningerne for de to jordtyper er 

næsten ens for vinterhvede og vinterraps, 

mens stykomkostningerne er væsentlig større 

for vårbyg på sandjord i forhold til vårbyg på 

lerjord, primært på grund af større gødningsomkostninger 

og diverse omkostninger. Der er 

generelt for alle tre afgrøder en tendens til, at 

planteværnsomkostningerne er højere på lerjord 

end på sandjord. 

Bedrifterne med lerjord havde 8 til 15 hkg pr. ha større udbytte i vinterhvede, vårbyg og vinterraps end bedrifter 

med sandjord. 

13

14 

Dækningsbidrag på salgsafgrøder 

Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavlsbedrifter 

og svinebedrifter er gjort op i tabel 

3 fordelt på bonitet. Tabellen giver dig muligheden 

for at benchmarke dit samlede dækningsbidrag 

for marken mod gennemsnittet 

af bedrifter indenfor foruddefi nerede grupper. 

Du bruger tabellen ved at fi nde en bedriftstype 

som matcher din egen bedrift. Nedenfor er karakteristika 

vist for de foruddefi nerede grupper. 

Derefter udregner du dækningsbidraget, som 

vist i boksen, og du kan sammenligne med gennemsnittet 

og bedste tredjedel for gruppen. 

Defi nition af dækningsbidrag 

Bruttoudbytte planteavl 

- Udsæd 

- Gødning 

- Planteværn 

- Diverse vedr. planteavl 

= Dækningsbidrag i alt 

Dækningsbidrag 

Antal ha 

= Dækningsbidrag pr. ha 

I diverse vedrørende planteavl indgår blandt 

andet rense-, tørrings- og certifi ceringsomkostninger. 

Udvælgelse af bedrifter 

Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften 

er af en vis jordtype, bliver bedriften kategoriseret 

i den gruppe. 

For at bedriften kommer til at stå som værende 

med svin skal mindst en tredjedel af dækningsbidrag 

komme fra svin, og mere end to tredjedele 

af dækningsbidrag skal komme fra summen 

af planteavl og svin. 

Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, 

som er repræsentative for mange be- 

drifter i Danmark, så der er mulighed for at se, 

hvor stort dækningsbidraget skal være i marken 

for en given bedriftstype. 

Kornbedrifter har maksimalt fem pct. af arealet 

med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofl er 

eller specialafgrøder. 

Frøavlsbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 

50 pct. af arealet med frøafgrøder. 

Arealet med sukkerroer, kartofl er og specialafgrøder 

er under fem pct. for hver af afgrøderne. 

Kartoffelbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 

35 pct. af arealet med kartofl er. Arealet 

med frø, sukkerroer eller specialafgrøder 

er under fem pct. for hver af afgrøderne. 

Roebedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 

35 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet 

med frø eller specialafgrøder er under fem 

pct. for hver af afgrøderne. 

- Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet 

med frøafgrøder. 

- Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet 

med frøafgrøder. 

Resultaterne for 2005 

Du kan ikke direkte sammenligne resultaterne 

fra 2004 med resultaterne for 2005, da der i 

2004 indgik ha-støtte i dækningsbidraget. Det 

gør der ikke i 2005. 

Der er en stor spredning på resultaterne. Bedrifterne 

med de højeste dækningsbidrag har 

dækningsbidrag, der er væsentlig højere end 

de resterende bedrifter. Som gennemsnit ligger 

den bedste tredjedel 35 pct. over gennemsnittet. 

For udvalgte bedriftstyper ligger den bedste 

tredjedel over en halv gang højere end gennemsnittet.

Tabel 3. Dækningsbidrag for udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel 

Antal bedrifter 

til beregning af gns. 

DB pr. ha 

gennemsnit 

DB pr. ha 

Bedste tredjedel 

Hovedproduktion korn - - - - - - - - - - Uden svin - - - - - - - - - - 

Lerjord 109 2.955 4.226 

Finsand 58 2.625 4.107 

Grovsand 43 2.142 

- - - - - - - - - - Med svin - - - - - - - - - - 

3.163 

Lerjord 278 3.605 4.683 

Finsand 233 2.683 3.654 

Grovsand 167 2.384 3.235 

Hovedproduktion frø - - - - - - - - - - Uden svin - - - - - - - - - - 

Lerjord 39 3.877 5.414 

Finsand 5 3.989 5.326 


- - - - - - - - - - Med svin - - - - - - - - - - 

- 

Lerjord 22 4.441 5.654 

Finsand 15 3.350 4.422 

Grovsand 5 3.311 - 

Hovedproduktion kartofl er - - - - - - - - - - Uden svin - - - - - - - - - - 

Finsand 7 5.513 7.579 


- - - - - - - - - - Med svin - - - - - - - - - - 

7.465 

Finsand 3 4.946 - 

Grovsand 

Hovedproduktion sukkerroer 

Lerjord 

10 4.775 6.181 

- uden frøavl og uden svin 

120 

7.230 

9.124 

- med frøavl og uden svin 

11 

8.071 

10.208 

- med svin og uden frøavl 

14 

7.323 

9.482 

Til beregning af dækningsbidraget for den bedste 

tredjedel indgår en tredjedel af de anførte 

regnskaber. 

Dækningsbidraget er kun udregnet for bedrifter 

større end 50 ha. 

Der er overført korn internt på bedriften til 

80 kr. pr. hkg. 

Der er for få bedrifter med hovedproduktion 

roer på sandjord og bedrifter med hovedproduktion 

kartofl er på lerjord til at lave et gennemsnit. 

15

16 

Økonomien i økologiske planteavlsbrug 

I tabellerne 1 til 3 på de foregående sider er 

økologerne holdt ude af analyserne. I tabel 4 

bringes hovedtallene for de økologiske planteavlere, 

som har et produktionsomfang, der 

giver mere end halvtidsarbejde på bedriften. 

Bedrifterne er udvalgt efter den produktionsgren, 

som har hovedvægt på bedriften. Hvis en 

stor andel af produktionsomfanget kommer fra 

kornafgrøder, kartofl er eller gartneriafgrøder, 

og bedriften i øvrigt ikke har stort husdyrhold, 

vil bedriften blive karakteriseret som værende 

med henholdsvis korn, kartofl er eller gartneriafgrøder. 

I tabel 4 er de økologiske planteavlere delt op 

efter deres primære afgrøde og gengivet for 

to år. Ved sammenligning af de to år skal man 

være opmærksom på, at ha-støtten fra 2004 er 

blevet til en produktionsuafhængig betalingsrettighed 

i 2005. I 2004 indgik støtten i bruttoudbyttet, 

mens den for 2005 er placeret før 

fi nansieringsomkostningerne. 

Der er stor forskel på bruttoudbyttet i de tre 

grupper. Det er de arbejdskrævende gartneriafgrøder, 

som genererer det største bruttoud- 


Økologiske planteavlere med gartneri, frugt og bær 

har haft et resultat i 2005 på niveau med 2004. 

bytte. Der er dog stor forskel på bedrifterne 

i gruppen. De fl este bedrifter ligger mellem 

400.000 kr. og 3 mio. kr. i bruttoudbytte, men 

der er et par bedrifter i gruppen, som ligger lavere 

og en enkelt bedrift med over 8 mio. kr. i 

bruttoudbytte. 

Tabel 4. Økologiske planteavlere 

Korn Kartofl er Gartneri, frugt og bær 

2005 2004 2005 2004 2005 2004 

Antal bedrifter 24 25 5 5 8 8 

Dyrket areal 86 82 77 87 64 65 

DB mark, kr. pr. ha 3.513 5.461 4.011 6.204 19.532 20.479 

Beløb i 1.000 kr. 

Bruttoudbytte i alt 525 681 783 1.240 2.138 2.186 

Stykomkostninger i alt -101 -101 -215 -339 -837 -796 

Dækningsbidrag i alt 424 580 568 901 1.301 1.390 

Kapacitetsomkostninger -382 -356 -462 -522 -1.049 -984 

Resultat af primær drift 42 224 105 380 252 406 

EU-støtte 201 0 171 0 131 0 

Finansieringsomkostninger -195 -182 -313 -345 -248 -264 

Driftsresultat 47 42 -36 35 135 141

Kornavlerne 

Der er 25 bedrifter i gruppen, som på bundlinien 

har samme resultat som i 2004. Gruppen 

som gennemsnit har et driftsresultat på knap 

50.000 kr. Kornavlerne har i 2005 avlet mellem 

25 og 40 hkg korn pr. ha. Byg og hvede 

er gennemsnitlig afregnet mellem 1,05 og 1,10 

kr. pr. kg. De opnår i gennemsnit 3.500 kr. pr. 

ha i dækningsbidrag. Fra tabel 3 kan man se, 

at de konventionelle kornavlere uden svin havde 

et dækningsbidrag på ca. 2.600 kr. pr. ha i 

gennemsnit i 2005. Stykomkostningerne ligger 

konstant, mens der har været en stigning i kapacitetsomkostningerne. 

Denne stigning skyldes 

i høj grad stigende energiomkostninger. 

Kartoffelproducenter 

Der er kun fem producenter i denne gruppe, 

og af samme grund er tallene ikke nødvendigvis 

repræsentative for alle økologiske kartoffelproducenter. 

Der har gennemsnitligt været en 

tilbagegang for kartoffelproducenterne, men 

det spænder over fi re producenter med tilbagegang 

og en enkelt producent med fremgang 

i driftsresultatet. Gruppen har som gennemsnit 

reduceret arealet og deraf også reduceret 

omkostningerne. En producent er fra 2004 til 

2005 ophørt med slagtesvineproduktion, hvil- 

ket også er med til at reducere bruttoudbytte 

og omkostninger. Gruppen er ikke homogen, 

hvorfor der ikke drages nogle generelle konklusioner 

om økologisk kartoffelproduktion. 

Producenter med gartneri, frugt og bær 

I denne gruppe er der 8 producenter, som har 

et meget højt dækningsbidrag pr. ha. Når der 

korrigeres for, at EU-støtten ikke indgår i bruttoudbyttet 

er der reelt et stigende dækningsbidrag 

fra 2004 til 2005. Lønomkostningerne 

for denne gruppe er meget større end for de to 

andre grupper, og udgør næsten halvdelen af 

de kontante kapacitetsomkostninger. Energi-, 

maskinstations- og lønomkostningerne er steget, 

men samlet set, når både kapacitetsomkostningerne 

og fi nansieringsomkostningerne 

er betalt er der et driftsresultat på niveau med 

2004 på 135.000 kr. 

17

18 

Totaløkonomien i planteavl 

AF HANS FINK 

2005 blev et år under middel for heltidsplanteavlerne. Lave afregningspriser og høje brændstofpriser 

var med til at sænke driftsresultatet med 45 pct. til 114.000 kr. Både større og mindre bedrifter 

opnåede lave resultater. Der blev investeret meget på de mindste og de største bedrifter. 100 kr. 

investeret i en planteavlsbedrift ville i 2005 have givet et afkast på 1 kr. 

Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet 

ud fra de årsrapporter, der er indberettet til 

Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabsdatabase. 

Tallene for 2005 er endnu ikke vægtet 

sammen til et landsgennemsnit, men der indgår 

regnskabstal fra 596 bedrifter, så det billede, 

tallene tegner af økonomien på heltids 

planteavlsbrug i 2005, er det mest retvisende 

på nuværende tidspunkt. 

Tabel 1 viser udviklingen i økonomiske resultater 

for heltidsplanteavlere de seneste 5 år. Modsat 

den generelle tendens, der går mod større 

landbrug, er der sket et fald i produktionsomfanget 

fra 2004 til 2005 på 19 ha. Halvdelen af 

faldet kan forklares af et fald i det forpagtede 

Tabel 1. Fem års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl 

Vejning 

Resultaterne for 2005 er ikke vejede. Ved vejning 

vægtes de enkelte ejendomme i databasen med 

antal ejendomme af samme type, som fi ndes i 

virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat 

mv. med disse vægte, får vi et landsresultat 

i stedet for et resultat for de ejendomme, der er 

i databasen. 

areal. Dette skyldes sandsynligvis, at der i 2005 

blev søgt om betalingsrettigheder, og derfor 

blev der midlertidigt lavet om på en række forpagtningsforhold. 

Resultatmæssigt var der også tilbagegang i 

2005. Med et gennemsnitligt driftsresultat på 

År 2001 2002 2003 2004 2005 1) 

Antal regnskaber 696 551 578 733 596 

Antal bedrifter 4.042 3.972 3.765 1.805 2) - 

Ha i alt 134,7 138,0 142,4 


173,0 154,0 

Bruttoudbytte 2.010 1.859 2.085 2.231 1.824 

Stykomkostninger 572 570 582 571 592 

Dækningsbidrag 1.438 1.289 1.503 1.660 1.232 

Maskinstation 58 57 61 96 81 

Driftsmæssige afskrivninger 234 225 234 268 286 

Andre kapacitetsomkostninger 457 476 504 563 591 

Driftsresultat før renter 689 531 704 733 274 

Afkoblet EU-støtte 337 

Finansieringsomkostninger 432 422 432 527 497 

Driftsresultat 258 109 271 206 114 

1) Resultaterne i 2005 er uvejede. 2) Ændring af normtimer gør at færre bedrifter kategoriseres som heltidsbedrifter.


Indtjeningen på planteavlsbedrifterne var i 2005 meget lav. Investeringslysten fejlede dog ikke noget, så netto 

blev der investeret 3.800 kr. pr. ha. 

114.000 kr. var 2005 det dårligste år for planteavlerne 

siden 2002. Driftsresultatet faldt med 

92.000 kr., eller hvad der svarer til en nedgang 

på 45 pct. 

Dækningsbidraget falder ved første øjekast 

markant med ca. 430.000 kr. til 1,23 mio. kr. 

Dog er det vigtigt at huske på, at der i dækningsbidraget 

i tidligere år var medregnet hektarstøtte. 

Med den nye enkeltbetalingsordning 

indgår tilskudet på 337.000 kr. ikke længere i 

dækningsbidraget, men indgår lige før fi nansieringsomkostninger. 

Målt pr. hektar er dækningsbidraget 

faktisk steget fra 2004 til 2005, 

når det afkoblede EU-tilskud medtages. 

Kapacitetsomkostningerne er steget med 

30.000 kr. Umiddelbart en lille stigning, men 

målt pr. hektar er der tale om en stigning på 

næsten 900 kr. Heraf stammer de 300 kr. fra 

en stigning i energipriserne. Resten skyldes stigende 

lønomkostninger og afskrivninger. Alt i 

alt er resultatet før renter (medregnet støtte) 

faldet fra 4.200 til 4.000 kr. pr. hektar. 

Finansieringsomkostningerne er faldet med 

30.000 kr. i forhold til 2004. Gælden er vokset 

med 200.000 kr. til 9,6 mio. kr., men pga. det 

meget lave renteniveau i 2005 har det været 

muligt at sænke den gennemsnitlige rentebetaling 

fra 4,8 til 4,4 pct. 

19

20 

Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, høsten 2005 

Antal ha Gns. alle brug Under 100 100-150 150-200 200-250 Over 250 

Antal regnskaber 596 164 178 118 63 73 

Ha i alt 

154 68 122 172 222 337 

- heraf forpagtet 

50,5 13,3 33,5 55,3 79,8 142,3 

Areal med lerjord, pct. 58% 61% 60% 53% 63% 55% 

Areal med højværdiafgrøder, pct. 16% 24% 24% 


16% 14% 15% 

Bruttoudbytte 1.824 1.140 1.396 1.856 2.548 3.725 

Dækningsbidrag 1.232 769 937 1.268 1.650 2.571 

Lønningsomkostninger 160 112 102 128 247 386 

Maskinstation 81 53 71 87 98 142 

Driftsmæssige afskrivninger 286 150 212 305 405 633 

Andre kapacitetsomkostninger 434 263 330 454 580 891 

Driftsresultat før renter 274 192 221 293 319 591 

Afkoblet EU-tilskud 337 163 268 373 482 716 

Finansieringsomkostninger 497 222 376 559 717 1.123 

Driftsresultat 114 132 113 108 84 113 

Aktiver i alt 18.774 10.392 15.378 20.339 27.215 36.068 

Gældsprocent 52 48 50 52 50 57 

Brugers alder 48 49 47 49 49 47 

Opdeling efter bedriftsstørrelse 

Tabel 2 viser heltidsbedrifterne med planteavl 

opdelt efter dyrket areal. Der er ikke lige mange 

bedrifter i hver gruppe. 

Det forpagtede areal udgør en større andel på 

de største bedrifter end på de mindste. På bedrifterne 

under 100 hektar er der i gennemsnit 

forpagtet 20 pct. af arealet, mens der på bedrifterne 

over 250 ha er forpagtet 42 pct. af 

arealet. 

Der er nogen variation i boniteten mellem grupperne, 

men generelt er der både sandjords- og 

lerjordsbedrifter i alle grupper. Arealer med 

højværdiafgrøder, det vil sige intensive afgrøder, 

kartofl er og fabriksroer, udgør næsten en 

fjerdedel af det samlede areal på de to mindste 

grupper. På bedrifter med over 150 ha dyrkes 

der korn på over halvdelen af arealet, og des- 

uden udgør arealet med frø en større andel på 

bedrifter over 150 ha end på de mindste bedrifter. 

Driftsresultaterne er på samme lave niveau for 

alle størrelsesgrupper. Målt pr. hektar er der 

større overskud til at betale ejerens arbejde og 

fi nansieringen (driftsresultat før renter + afkoblet 

EU-tilskud) på de små bedrifter end på de 

største. Der er 5.200 kr. pr. ha på de mindste 

og ca. 3.700 kr. på de største. Til gengæld opnår 

de største bedrifter en lavere rentebetaling 

i forhold til gældens størrelse. På de mindste 

bedrifter er den gennemsnitligt betalte rente 

4,8 pct. mod 4,1 pct. på de største. Med en 

gæld ultimo 2005 på 20 mio. kr. giver det en 

rentebesparelse på 140.000 kr. Indtjeningen på 

de største planteavlsbedrifter er altså meget 

rentefølsom.

Tabel 3. Nøgletal for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, høsten 2005 


Dækningsgrad 68% 67% 67% 68% 65% 69% 

Kapacitetsgrad 129% 133% 131% 130% 124% 125% 

Overskudsgrad 15% 17% 16% 16% 13% 14% 

Afkastningsgrad 1,9% 2,5% 1,9% 1,9% 1,6% 1,8% 

Selvfi nansieringsgrad 23% 36% 23% 22% 21% 20% 

Indtjening til ejer og kapital 

Krav til minimumsindtjening: 

611 354 


489 667 801 1.236 

Vedligeholdelsesstrategi 

635 313 494 741 816 1.378 

Udvidelsesstrategi 

921 463 707 1.046 1.221 2.010 

Nøgletal for økonomien 

Tabel 3 viser udvalgte nøgletal på bedrifterne. 

Defi nitionerne er vist på nederst på siden. Dækningsgraden 

er med undtagelse af bedrifter 

mellem 200 og 250 ha stort set den samme 

i alle grupper. Dog er der en tendens til, at 

de allerstørste bedrifter opnår en højere dækningsgrad 

end de øvrige og altså har de største 

bedrifter lidt bedre styr på stykomkostningerne 

end de øvrige. Ser man på tilpasningen af kapaciteten 

til produktionen, går det til gengæld 

Faktaboks: Defi nition af nøgletal 

NØGLETAL DEFINITION 

Dækningsgrad 

Kapacitetsgrad 

Overskudsgrad 

Afkastningsgrad 

Selvfi nansieringsrate 

Krav til minimumsindtjening 

ved vedligeholdelsesstrategi 

Krav til minimumsindtjening 

ved udvidelsesstrategi 


Bruttoudbytte 


Kapacitetsomkostninger 

Resultat af primær drift 

Bruttoudbytte 

bedst på de mindste bedrifter. Kapacitetsgraden 

er højest på bedrifterne under 100 ha. Her 

er det dog vigtigt at huske på, at afl ønningen 

af arbejdskraften stort set ikke er sat til værdi 

på de mindste bedrifter, idet ejerfamilien udfører 

langt hovedparten af arbejdet. 

Overskudsgraden er et udtryk for, hvad driften 

har genereret af overskud i forhold til omsætningen. 

Igen vil det spille ind, at der er afl ønnet 

en stor del af arbejdskraften på de store bedrif- 

Resultat af primær drift 

Gennemsnitlige landbrugsaktiver 

Beløb til investering og afdrag 

Investeringer 

Nettorenter + forpagtning + privatforbrug 

+ beregnet skat - indtjening udefra 

Nettorenter + forpagtning + opsparing 

+ privat forbrug + beregnet skat - indtjening udefra 

21

22 


ter og næsten ingenting på de mindste. Derfor 

er det endnu mere interessant, at de største 

bedrifter opnår højere overskudsgrad end de 

næststørste. Ser man på afkastningsgraden, 

altså hvilken forrentning bedriften giver, er det 

endnu engang de største bedrifter, der klarer 

sig godt. Med en afkastningsgrad på under 1 

procent, var det dog ikke nogen guldrandet 

forretning at drive et planteavlsbrug i 2005. 

Selvfi nansieringsgraden viser, hvor stor en del 

af investeringerne, der er betalt med årets likviditetsoverskud. 

På de mindste bedrifter er 

det 36 pct. at investeringerne, mens 80 pct. af 

investeringerne på de største bedrifter er lånefi 

nansierede. Dette er med til at understrege, 

at de store planteavlsbrug er meget følsomme 

overfor ændringer i renten. 

Strategiske nøgletal 

Ved at se på, hvad bedriften egentlig skal generere 

af overskud for at betale renter, forpagtningsafgift 

og privatforbrug, kan man vurdere, 

om nudriften er rentabel. Som gennemsnit kan 

bedrifterne ikke leve op til indtjeningskravet 

for at gennemføre en vedligeholdelsesstrategi. 

Det vil sige, at der i 2005 som gennemsnit ikke 

blev tjent penge nok til at opveje værdiforringelsen 

på bedriften. På de mindste bedrifter 

er der skabt et overskud, der godt og vel kan 

betale for at opretholde en vedligeholdelsesstrategi. 

Skal der være råderum til at investere 

i udvidelse af bedriften, skal indtjeningen øges. 

Her er det forhøjet med et beløb svarende til 

afskrivningerne. Det er valgt som udtryk for en 

I år er jorden gødet for bedre økonomiske resultater end i 2005, for kornpriserne ser ud til at blive højere end 

i høsten 2005.

opsparing, der skal dække investering til udvidelse, 

men beløbet varierer fra driftsleder til 

driftsleder. Ingen bedriftsstørrelser har kunnet 

tjene så mange penge, så der er økonomisk råderum 

til at følge udvidelsesstrategien. 

Investerings- og fi nansieringsbehov 

Til trods for den lave indtjening i 2005, er der, 

som vist i tabel 4, investeret meget på planteavlsbedrifterne. 

Den store post er fast ejendom, 

men der er også købt mange maskiner og meget 

øvrigt inventar. Fratrækker man afskrivningerne 

og ser på nettoinvesteringerne, viser det 

sig, at det er på de mindste og største bedrifter, 

der bliver investeret mest. Både bedrifter under 

100 ha og bedrifter over 200 ha investerer 

netto mere end 4.000 kr. pr. ha. Finansieringsbehovet 

er størst på de store bedrifter. 

Tabel 4. Investerings- og fi nansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, 

høsten 2005 


Høstens størrelse betyder meget for økonomien. 

Men også fi nansieringsomkostningerne påvirker resultatet. 

På de største bedrifter betyder en renteændring 

på et procentpoint en ændring i driftsresultatet 

på 200.000 kr. 


Investering i: Beløb i 1.000 kr. 

Fast ejendom 352 213 235 297 534 881 

Maskiner 137 47 105 121 266 331 

Driftsbygninger 162 58 169 194 245 256 

Øvrigt inventar 169 85 122 158 224 440 

Besætninger og beholdninger 14 -1 6 0 -11 112 

Grundforbedring 8 7 6 12 8 6 

Øvrige landbrugsaktiver 35 15 26 56 77 30 

Landbrugsinvesteringer i alt 876 423 669 838 1.344 2.056 

Driftsmæssige afskrivninger 286 150 212 305 405 633 

Nettoinvestering 590 272 457 533 938 1.424 

Finansieringsbehov netto 775 313 590 737 1.185 1.973 

Nettoinvestering, kr. pr. ha 3.834 4.007 3.745 3.096 4.227 4.225 

23

24 


Benchmarking i planteavlen 

AF JAKOB VESTERLUND OLSEN 

Der er kommet et nyt produkt fra Landscentret, som fordeler omkostningerne inkl. kapacitetsomkostningerne 

mellem driftsgrenene på en bedrift. Efter omkostningerne er fordelt er det muligt at 

foretage sammenligning med en sammenligningsgruppe, som man selv udvælger. 

Markkampagnen benytter 

Driftsgrensanalyse 

Markkampagnen Markbrug Mod nye Mål skal 

øge indtjeningen i markbruget ved at styrke og 

udbrede en målbaseret produktionsrådgivning. 

Det har hidtil ikke været sædvane i planteavlsrådgivningen 

at opstille og forfølge økonomiske 

mål for markbruget på den enkelte bedrift. 

Planteavlskonsulenterne har ofte ikke noget 

kendskab til de driftsøkonomiske resultater i de 

markproduktioner, som de har været med til at 

planlægge og rådgive om. Det skal ændres, for 

at konsulenterne kan yde en mere forretnings- 

Regnskabet kan nu skilles ad i driftsgrene med Driftsgrensanalyse. 

orienteret produktionsrådgivning. Kendskab 

til de økonomiske resultater i markbruget i de 

nærmeste foregående år er en forudsætning 

for at kunne opstille økonomiske mål. Det har 

derfor været et centralt element i kampagnen, 

at man starter med at skaffe et overblik over 

økonomien i markbruget på den enkelte bedrift. 

Fremgangsmåden har hidtil været at anvende 

årsrapporten og manuelt fordele omkostningerne 

mellem husdyrproduktionen og markbruget. 

Derefter har man kunnet opstille et særskilt 

regnskab for den samlede markproduktion på 

en bedrift. Med Driftsgrensanalyse bliver dette 

arbejde nu væsentligt lettere, og derfor er det 

et værktøj, der er velegnet i forbindelse med 

markkampagnen Markbrug Mod nye Mål. Dermed 

sikres også, at alle analyser af økonomien i 

markbruget opstilles på en ensartet måde. 

Det bliver nu let ”at tage temperaturen” på 

økonomien i markbruget ved at sammenligne 

egne resultater med en relevant sammenligningsgruppe. 

De vigtigste udvælgelseskriterier 

i forbindelse med opstilling af den bedst mulige 

sammenligningsgruppe vil være geografi sk placering, 

dominerende jordtype, med eller uden 

højværdiafgrøder og vanding. 

Et væsentligt indsatsområde i markkampagnen 

er maskinomkostningerne. Med driftsgrensanalysen 

er det let at beregne de gennemsnitlige 

maskinomkostninger pr. ha. Egne maskinomkostninger 

kan f.eks. sammenlignes med, hvad 

det vil koste at få det samme arbejde udført 

med maskinstation.

Tabel 1. Planteavlssiden for en udvalgt bedrift 


Planteavl 

Eget resultat Eget resultat Sammenlign. 

2005 2005 gruppe 

Ejd.nr. 

Bruttoudbytte: 

9999 kr. i alt kr. pr. ha kr. pr. ha 

Korn salg 

Korn, overført internt 

80.339 

407.696 

4.930 4.811 

Frø 

0 

6.044 

Raps 

181.583 6.508 4.226 

Handelsroer 

0 

18.658 

Kartofl er 

0 

Øvrige afgrøder og tilskud 

1.780 

Øvrigt bruttoudbytte 

-2 

0 454 

Bruttoudbytte i alt 

Stykomkostninger: 

671.456 4.905 4.441 

Udsæd 

-42.772 -312 -351 


-53.140 -388 -357 


-111.848 -817 -742 

Planteværn 

-80.512 -588 -510 

Diverse, planteavl 

-32.497 -237 -213 

Øvrige stykomkostninger 

0 

0 

-13 

Stykomkostninger i alt -320.769 -2.343 -2.186 

Dækningsbidrag mark 350.687 2.562 2.254 

Kapacitetsomkostninger: 

Energi/brændstof 

Maskinstation, netto 

Vedligehold markredskaber m.v. 

Lønomkostninger 

Ejerafl ønning 

Ejendomsskat 

Forsikringer 

Diverse kapacitetsomkostninger 

-48.548 

-42.635 

-105.917 

-102.299 

-153.558 

-46.335 

-19.312 

-21.338 

-355 

-311 

-774 

-747 

-1.122 

-339 

-141 

-156 

Benchmarks som inspirationskilde 

I tabel 1 er planteavlssiden fra Driftsgrensanalyse, 

som det fremgår af fi guren indgår der 

-379 

-733 

-672 

-595 

-1.213 

-240 

-90 

-229 

Kontante kap. omk. -539.962 -3.944 -4.153 

Afskrivninger bygninger 

Afskrivninger markredskaber m.v. 

0 

-111.664 

0 

-816 

0 

-633 

Resultat mark før fi nansiering -300.938 -2.198 -2.513 

Investering i jord og maskiner -369.447 -2.699 -6.769 

Produktionsoplysninger 

Ha kornafgrøder 

Ha frø 

Ha raps 

Ha handelsroer 

Ha kartofl er 

Ha øvrige 

Hkg korn pr. ha kornafgrøde 

Pris pr. solgt hkg byg 

Pris pr. solgt hkg hvede 

Eget resultat 

2005 

99,0 

0,0 

27,9 

0,0 

0,0 

10,0 

62,5 

Eget resultat 

2005 

Sammenlign. 

gruppe 

95,0 

5,7 

11,1 

1,4 

0,0 

22,8 

59,5 

82,7 

85,1 

ejerafl ønning i driftsgrensanalyse. 

Ejerafl ønning er medtaget af to 

årsager. Dels for at sætte fokus 

på arbejdsforbruget på bedriften, 

uanset om det bliver foretaget af 

ejerfamilien eller af ansatte. Dels 

at give mulighed for at sammenligne 

bedrifter. Det er ikke relevant 

at sammenligne resultaterne for to 

bedrifter, hvor den ene har ansatte 

til at klare hele driften og dermed 

høje lønomkostninger og en anden 

bedrift, hvor det er resultatet 

på bundlinien, som ejeren skal aflønnes 

af. 

Den udvalgte bedrift i fi guren er 

smågriseproducent med 379 søer 

og et jordtilligende på 137 ha. 

Denne bedrift klarer sig godt i forhold 

til sammenligningsgruppen. 

Der er højere bruttoudbytte pr. ha, 

identiske stykomkostninger og lavere 

kapacitetsomkostninger. Bruttoudbyttet 

er højere på grund af 

bedre resultater i rapsdyrkningen. 

Den har givet ca. 2.300 kr. mere 

i bruttoudbytte pr. ha end sammenligningsgruppen. 

Gruppen har 

både fabriksroer og kartofl er, men 

arealet af disse specialafgrøder udgør 

så lidt af det samlede areal, at 

de ikke kan trække bruttoudbyttet 

op. Sammenligningsgruppen er 

udvalgt efter, at bedrifterne skal 

have mellem 100 og 300 ha. Det 

skal være en konventionel enkeltmandsejet 

bedrift. Der indgår 21 

bedrifter i sammenligningsgruppen. 

25

26 


Bedriften i tabel 1 på side 25 kan 

have som mål at reducere vedligeholdelse- 

og arbejdsomkostningerne. 

De ligger højere end sammenligningsgruppens. 

Det skal 

dog bemærkes, at sammenligningsgruppen 

har højere maskinstationsomkostninger, 

som kan 

være årsag til lavere vedligeholdelses- 

og arbejdsomkostninger. Den 

udvalgte bedrift bør ligge lavere i 

maskinomkostninger inkl. maskinstation 

end bedrifter med harmoniproblemer. 

I driftsgrensanalyse er der interne 

overførsler af både korn og husdyrgødning. 

Der er fuld afl ønning 

af den producerede husdyrgødning 

i stalden, ud fra værdien af 

næringsstofferne i gyllen. Marken 

omkostningsføres for de næringsstoffer, 

der anvendes. På de bedrif- 

Er du bedre til at dyrke korn end dine kollegaer? 

Tabel 2. Bagsiden fra driftsgrensanalyse 


Driftsgren Svin 

1.000 kr. 

Bruttoudbytte 

Stykomkostninger 

Harmoni 

3.804 

-1.604 

Planteavl/rest 

1.000 kr. 

671 

-321 

I alt 

1.000 kr. 

4.476 

-1.924 

Dækningsbidrag 2.201 351 2.551 

Kapacitetsomkostninger: 

Energi/brændstof 

Maskinstation, netto 

Vedligehold markredskaber m.v. 

Lønomkostninger 

Ejerafl ønning 

Ejendomsskat 

Forsikringer 

Diverse kapacitetsomkostninger 

-86 

0 

-37 

-341 

-512 

0 

-64 

-71 

-49 

-43 

-106 

-102 

-154 

-46 

-19 

-21 

-135 

-43 

-142 

-443 

-666 

-46 

-84 

-92 

Kontante kap. omk. (inklusiv ejerafl ønning) -1.111 -540 -1.651 

Afskrivninger bygninger 

Afskrivninger markredskaber m.v. 

-141 

-125 

0 

-112 

-141 

-236 

Resultat af primærdrift (inkl. ejerafl ønning) 823 -301 522 

Afkoblet støtte 

Anden indtjening m.v. 

Forpagtningsafgift 

Renteindtægter 

Renteudgifter 

285 

-3 

-151 

20 

-555 

Finansieringsomkostning i alt -686 

Resultat efter fi nansiering og ejerafl øn. 118 

ter, hvor der er et harmoniproblem, vil der være 

indtægtsført for stor værdi på husdyrgødning 

i forhold til forbruget i marken. Denne forskel 

fremgår af tabel 2 under ”harmoni”. Den viste 

bedrift har ikke harmoniproblemer, hvorfor 

harmomikontoen er 0. Bedrifter med harmoniproblemer 

vil ofte have højere maskinstationsomkostninger 

til udbringning af gylle på jord 

med gylleaftaler. 

På bagsiden af analysen er driftsgrenene opstillet 

ved siden af hinanden og med en summering, 

så hele bedriften kan genkendes fra 

regnskabet. Når harmonien trækkes fra inden 

dækningsbidraget, vil det viste dækningsbidrag 

være identisk med dækningsbidraget fra regnskabet.


Se om vanding og jordbundsforhold betyder noget for din økonomi i planteavlen. 

Formålet med produktet er at skille omkostningerne 

mellem mark og stald på bedriften. 

I første omgang er der satset på bedrifter med 

kvæg eller svin, det vil sige på bedrifter, som 

har to driftsgrene - husdyr og planteavl. Rene 

planteavlere kan ikke for nuværende anvende 

løsningen, da der ikke er andre driftsgrene at 

fordele omkostningerne ud på. Der bliver arbejdet 

på at lave et benchmarkingprodukt, som 

bedrifter med planteavl alene kan anvende. 

Driftsgrensanalysen vil være et godt supplement 

i forbindelse med strategi- og budgetudarbejdelse, 

og kan laves af økonomikontorerne 

for tilknyttede bedrifter. 

27

TEMA 

28 


Handel - et vigtigt rådgivningsområde 

AF HANS FINK OG JACOB WINTHER NYMAND 

Som planteavls- eller økonomikonsulent er det vigtigt, at man også har fokus på handelsrådgivning. 

Uvildig rådgivning på området bliver mere og mere efterspurgt af alle typer landmænd, fordi 

der er mange penge at tjene for landmanden. Indtjeningen hos professionelle planteavlere afhænger 

af prisudviklingen på korn og andre salgsafgrøder. Det er vigtigt at forholde sig til reelle afregningspriser 

til landmanden, og dermed vigtigt at forstå kornafregningsaftalen udarbejdet af Dansk 

Landbrug og kornhandlerbranchen. Der er mange muligheder for at øge indtjeningen ved at gøre 

bedre handler og eventuelt fi nde andre aftagere af salgsafgrøder end de traditionelle. 

Risiko på planteavlsbedriften 

Hos den professionelle planteavler er der en 

tæt sammenhæng mellem kornprisen og indtjeningen. 

I år med lave kornpriser er den gennemsnitlige 

indtjening dårlig. Men man kan 

hente meget ved at slå til på det rigtige tidspunkt. 

Det er også vigtigt at gøre sig klart, hvor 

meget bedriftens indtjening egentlig afhænger 

af kornpriserne. Der kan være andre afgrøder 

eller indtægtskilder, der har større betydning. 

Nedenfor er der sat fokus på bedrifter, der primært 

producerer korn. 

Små indtjeningsmarginaler 

Indtjeningsmarginalerne ved planteavl er meget 

små, hvorfor det kan være en god ide at interessere 

sig for handel, selv om det ”kun” giver 

5-10 kr. pr. hkg. Tabel 1 viser regnskabstal fra 

Et stort udbytte kan hjælpe på bundlinien, hvis man 

handler godt.. 

Tabel 1. Regnskabstal for heltids kornavlere, 2005 

Produktionsdata 

Landbrugsareal, ha 213 

Beregnet antal normtimer 2.654 

Kr. pr. hkg solgt byg 84 

Kr. pr. hkg solgt hvede 78 

Hkg byg solgt 2.763 

Hkg hvede solgt 

Regnskabstal i tusinde kr. 

6.096 

Bruttoudbytte Planteavl 

- heraf korn 

(byg) 

1.245 

748 

(232) 

(hvede) 

(475) 

Bruttoudbytte i alt 1.721 

Dækningsbidrag 1.277 

Driftsresultat 

Driftsresultat ved 10 kr. 

69 

ekstra pr. hkg korn 162 

2005 for 86 heltids kornavlere uden væsentlig 

animalsk produktion. 

Bedrifterne havde i 2005 et gennemsnitligt 

bruttoudbytte på 1,7 mio. kr. Heraf stammede 

de 1,25 mio. kr. fra planteavl. Salg af korn udgjorde 

ca. 750.000 kr., eller 43 pct. af bruttoudbyttet. 

Med korn som den klart største indtægtskilde 

er der altså god grund til at følge 

udviklingen i kornpriserne nøje. 

Afhængigheden af kornpriserne kan på den 

enkelte bedrift beskrives ved en følsomheds-

Tabel 2. Afregningspriser på korn i 2005, opdelt på Øst- og Vestdanmark 

Hvede, kr. pr. hkg Byg, kr. pr. hkg 

Bund 25% Gennemsnit Top 25% Bund 25% Gennemsnit Top 25% 

Jylland og Fyn 66 kr. 78 kr. 90 kr. 57 kr. 78 kr. 95 kr. 

Sjælland og Øerne 61 kr. 74 kr. 92 kr. 70 kr. 82 kr. 96 kr. 

analyse i forhold til ændringer i afregningsprisen 

på korn. I gennemsnit vil en ændring i afregningsprisen 

på 10 kr. pr. hkg. betyde 90.000 

kr. for indtjeningen hos en heltids kornavler. 

Når driftsresultatet i 2005 var 70.000 kr., er det 

altså helt essentielt, at man får en god pris for 

kornet. Er man storproducent af raps, frø eller 

andre afgrøder, gælder det naturligvis også 

om at opnå den højeste afregningspris for disse 

afgrøder. 

Kornpriser svinger 

I regnskaberne for 2005 har afregningspriserne 

for hvede og byg været meget forskellige. 

Noget kan skyldes geografi ske forskelle, andet 

kvalitetsforskelle, men handelstalentet betyder 

også meget. For at eliminere førstnævnte fejlkilde 

er ovenfor vist spredningen i afregningspriserne 

opdelt på Fyn / Jylland og Sjælland og 

Øerne. Der er forskelle på helt op til 40 kr. pr. 

hkg og dermed hundrede tusinder af kroner på 

bundlinien. 

Prisen på korn har længe været lav, men der 

er dog nogle udsving, som man kan bruge, 

når man handler korn med sin foderstofforretning. 

Figur 1 viser udviklingen i hvedeprisen 

det seneste år på råvarebørsen Matif i Paris. Der 

fi ndes fl ere måder at bruge prisudviklingen til 

at handle ud fra. Blandt andet er der på Agro- 

Markets købs- og salgsanbefalinger baseret på 

prisudviklingen. Man kan også selv analysere 

sig frem til gode salgs- eller købstidspunkter. 

Endelig er det en god ide at være opdateret på 

prisudviklingen ude i verden, inden man går ind 

i forhandlinger med sin lokale samhandelspartner. 

Figur 1. Futurepriser på møllehvede, Matif, Paris, 1. august 2005 - 26. juni 2006 (Kilde: www.AgroMarkets.dk) 

Kr. pr. hkg 

89 

87 

85 

83 

81 

79 

77 

- - - - - - - - - - - - - - - - - 2005 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2006 - - - - - - - - - - - - - - - - - 

1/8 26/8 20/9 15/10 9/11 4/12 29/12 23/1 17/2 14/3 8/4 3/5 28/5 22/6 

TEMA 

29

TEMA 

30 

KORNAFREGNINGSAFTALE 

Ifølge aftale vedrørende afregning af korn ærter og raps aftalt mellem Dansk landbrug og kornhandler branchen 

DAKOFO i 2004 ville en foderhvede med følgende analyse kunne afregnes til: 

Parti på 15 tons foderhvede, vand 15,6%, rumvægt 76 (basis) 0,7% urenheder 

Beregning af fradrag (pr. 1. oktober 2006) Hkg Kr. pr. hkg 

Pris pr 1. oktober 2006 lev i høst til grovvareselskab 77,00 kr./hkg 

Læsning og transport af korn fra landmand til grovvare 150,0 

Læsning med suger 3,5 kr./hkg + transport maks. 10 km 2,5 kr./hkg -6,00 kr./hkg 

Rensesvind: 0,7% af 15.000 kg = 105 kg 148.95 

Rensning 0,7 kr./hkg over 0,5% urenheder + 0,1 kr./0,1% -0,90 kr./hkg 

Tørring 15, 6 –> 15,0% (omkostning afhængig af fi rma) f.eks. - 3,20 kr./hkg 

Tørstof fradrag 0,75% pr. 0,5% vand over basis 1,5% af 14.895 kg = 223,43 kg 

Lagersvind 1% efter 14 dages oplagring hos grovvareselskab 1,0% af 14.672 kg 

146.72 

= 147 kg 145.25 

Der afregnes 145,25 

Afregningen bliver: 

150,00 hkg á 77,00 kr. pr. hkg 

11.550,00 kr. 

- Rense- og tørresvind (4,75 hkg x 77,00 kr.) 

365,75 kr. 

- Transport og læsning 

900,00 kr. 

- Rensning (0,90 kr. pr. hkg x 150 hkg) 

135,00 kr. 

- Tørreomkostning (3,20 kr. pr. hkg x 148,95 hkg) 

476,64 kr. 

I alt 9.672,61 kr. 

Kornpris pr. hkg efter alle omkostninger er fratrukket (9.672,61/145,25) 66,59 kr. 

Kornpris pr. hkg før tørrings omkostning (9.672,61/150) 64,48 kr. 

Prisen faldt med 10,50 kr./hkg, ved at kornpartiet blev tørret, renset, transporteret og lagret efter principperne i 

kornafregningsaftalen. 

Kornproducent ikke altid pristager 

Som udgangspunkt er kornproducenten pristager. 

Det vil sige, han må acceptere dagsprisen 

på korn, da man som landmand ikke alene kan 

påvirke verdensmarkedsprisen på korn. Dette er 

et godt argument for at anvende prissikring ved 

hjælp af futurekontrakter, så man på den måde 

får en højere afregning end ved udelukkende at 

sælge alt sit korn i høst. Ved at følge markedet 

vil man ofte kunne tjene 5-10 kr. ekstra pr. hkg. 

på futurebørserne. Hvis kornavleren er heldig 

at fi nde en god aftager af korn, f.eks. en svineproducent, 

så kan spillereglerne ændres. For 

ved at have en fast aftager kan han planlægge 

sin kornproduktion, så sortsvalget sikrer, at svineproducenten 

får det højeste afkast. Undersøgelser 

foretaget på baggrund af Sortsforsøgene 

af Landscentret viser, at der kan være en forskel 

mellem sorterne på op til 7 FEsv pr. hkg, eller 

godt 400 kr. pr. ha. På den måde er byg eller 

hvede ikke blot en standardvare, og han kan få 

en højere afregning end ved at handle gennem 

de traditionelle afsætningskanaler.


Mere konkurrence – nye muligheder 

Kornafregningsaftalen mellem Dansk Landbrug 

og kornhandlerbranchen DAKOFO udløb med 

høståret 2004. Parterne aftalte i 2005, at den 

hidtidige aftale også skulle gælde for 2005. Her 

i 2006 har parterne igen forlænget kornafregningsaftalen 

af 2004, så den gælder for høsten 

2006. 

Baggrunden for kornafregningsaftalen var at 

sikre, at grovvarebranchen og landmanden 

havde nogle faste og enslydende normer at 

handle ud fra. Da kornafregningsaftalen blev 

indført, var der en uafhængig kornhandler i alle 

større provinsbyer, så det var meget fornuftigt 

at sikre enslydende vilkår for landmænd over 

hele Danmark. I 2006 er situationen helt anderledes. 

Der er ca. 5 større grovvarevirksomheder, 

som dækker det meste af markedet, og 

derudover består branchen af en række mindre 

grovvarevirksomheder. 

Eksempel på et parti foderhvede 

I eksemplet ”Kornafregningsaftale” på side 30 

kan det ses, hvordan et parti foderhvede afregnes, 

og hvad den endelige afregningspris bliver, 

hvis det afregnes til et grovvarefi rma ifølge 

kornafregningsaftalen 2004 der også gælder i 

2006. I forhold til listeprisen bliver afregningen 

til landmanden 10,50 kr. lavere pr. hkg. 

Partiet afviger fra standarden med 0,6% vand 

og 0,2% urenheder over basis. 

Der er noget at handle om! 

Svineproducenten, som måske er planteavlerens 

nabo, ville aldrig rense og tørre et parti 

korn som det i faktaboksen. Partiet er så tæt på 

standard lagervare, at det uden tvivl ville ryge 

Ved at vælge de rigtige sorter kan både planteavler og svineproducent tjene penge på direkte samhandel. 

TEMA 

31

TEMA 

32 

lige ind på svineproducentens lager uden nogen 

stor risiko. Læsning og transport af et parti 

korn er også en parameter, som der fi nt kunne 

handles om, måske har svineproducenten kornvogne 

som kunne stilles til rådighed for planteavleren. 

Hvorfor ikke dele de 10,50 kr./hkg og 

handle udenom grovvarebranchen? 

Samhandel mellem landmænd 

- et nyt forretningsområde 

Vi forventer, at den største del af omsætningen 

af foderkorn fremover vil ske direkte mellem 

landmænd. Det er simpelthen for profi tabelt 

for begge parter at lade være! 

Hvis samhandlen mellem landmænd rigtigt skal 

blive til noget, er der et stort behov for præcise 

indvejninger og analyser, så ingen bliver snydt. 

Behov for overblik 

Én ting er at følge prisen på korn, noget andet 

er, at der også er mange andre produkter, der 

skal handles om og med. Derfor er det nødvendigt 

at få overblik over, hvad man reelt betaler 

for sine varer. Hvis man kan hente to kr. mere 

pr. hkg. korn, kan det være, at gevinsten bliver 

sat over styr på grund af en højere gødnings- 

eller planteværnspris. For den gennemsnitlige 

heltidskornproducent udgjorde omkostninger 

til udsæd, gødning og planteværn i 2005 

328.000 kr., så på denne post er der altså også 

mulighed for at tjene mange penge. Overblikket 

kan være svært at få, derfor skal der være 

hjælp at hente hos planteavls- eller økonomikonsulenten. 

Her kan man i mange tilfælde få 

lavet en sammenligning med andre landmænds 

opnåede handelspriser eller regnskabstal. 

Gode råd i forbindelse med rådgivning 

om handel 

Som rådgiver er der en række ting, man kan 

gøre for at yde en god rådgivning til landmænd 

om handel. De gode råd er delt op i en liste 

med råd til dagligdagen som rådgiver indenfor 

området og en liste med råd til selve rådgivningsforløbet. 

Dagligdagen som rådgiver om handel 

Følg futuremarkedet: 

- brug eventuelt teknisk analyse for at lodde 

stemningen på markedet: Følg med på 

hjemmesiden www.AgroMarkets.dk 

Følg det fysiske marked: 

- indhent information om handler i nærområdet 

Undersøg muligheden for at fl ere landmænd 

kan organisere sig en indkøbsforening for at 

opnå storkunderabatter. 

Både planteavler og svineproducent kan få 

et bedre økonomisk udbytte ved at indgå en 

direkte handelsaftale, hvor der blandt andet 

er mulighed for at vælge den rigtige kornsort 

til grisefoder.


Handelsforløbet 

Vær præcis når der indhentes tilbud: 

- lav en nøjagtig og skriftlig beskrivelse af, 

hvad landmanden skal handle det næste år. 

Det viser professionalisme og giver overblik 

for både landmand og samarbejdspartnere. 

- på standardprodukter som diesel, korn, soja, 

gødning mm. vil det være nemt at sammenligne 

tilbud fra mange potentielle samarbejdspartnere. 

- mere komplekse produkter som f.eks. foderblandinger 

kræver et tættere forhold 

til samarbejdspartneren. Her er det næppe 

umagen værd at indhente tilbud fra alt for 

mange udbydere. 

Overvej alternative sædskifter for at opnå risikospredning: 

- en stigende rapspris kan gøre det attraktivt 

for fl ere at dyrke denne afgrøde frem for 

hvede eller byg. 

- spil på fl ere heste med afgrødesammensætningen 

for at sprede risikoen. 

Træn handelssitutationen med landmanden, 

så han virker velforberedt. 

Gennemgå kontrakter inden de bliver underskrevet 

og få fjernet uacceptable passager. 

Afvis tilbud, hvor tilbudsgiver kræver, at det 

skal accepteres lige med det samme. 

Evaluer på forløbet, når handlen er kommet 

i hus. 

Ved at følge udviklingen på kornmarkederne i Europa og USA kan man slå til på det rigtige tidspunkt. 

TEMA 

33

TEMA 

34 

Skal jeg selv udføre markarbejdet? 

AF ERIK SANDAL 

Der er ikke afgørende forskelle i økonomien mellem bedrifter, der udfører al markarbejde selv og 

bedrifter, der satser på at udlicitere markarbejdet til maskinstation. Analyser af regnskaber på både 

svine- og kvægbedrifter viser, at bedrifter med høje maskinstationsomkostninger ofte også har relativt 

store omkostninger til eget arbejde og egne maskiner. Hvis der vælges en strategi med mest 

mulig udlicitering, er der behov for at gennemføre en analyse af, hvor få maskiner der skal være 

på bedriften, samtidig med at markdriften skal planlægges så rationelt som muligt. Den største 

fordel ved selv at udføre markarbejdet er, at det giver mulighed for fl ere ansatte på bedriften. Dette 

kræver dog, at såvel maskiner som arbejdskraft udnyttes effektivt. Hvis der vælges en strategi, hvor 

arbejdet udføres med egne maskiner, er der store perspektiver i at etablere maskinfællesskaber 

mellem svine- og kvægbedrifter. 

Baggrund 

Det drøftes ofte, om markarbejdet på husdyrbedrifter 

skal udføres med egne maskiner, eller 

om det skal udliciteres til andre. Denne diskussion 

er fortsat interessant, ikke mindst på baggrund 

af de stadig større bedrifter, hvor det 

ikke længere er realistisk, at kompetent staldpersonale 

også har mulighed for at bidrage 

væsentligt til markarbejdet. Hvis medarbejdere 

både skal passe stald og mark, vil det give for 

lav udnyttelse af maskinerne og dermed for 

store omkostninger. Der kan dog fortsat være 

god mening i selv at udføre markarbejdet på 

husdyrbedrifter, dels fordi markarbejdet kan 

være med til at fastholde fl ere medarbejdere på 

bedriften, dels fordi mange landmænd har stor 

interesse i og glæde ved markarbejdet. 

Det må dog være et krav, at markarbejde udført 

med egne maskiner og arbejdskraft giver 

en fornuftig afl ønning af såvel anvendt arbejdskraft 

som investeret kapital. 

I dette tema sættes der fokus på økonomien i 

selv at udføre markarbejdet i forhold til udlicitering. 

Dette gøres dels ved et beregningseksempel 

på to casejendomme, dels ved analyser 

af driftsregnskaber for henholdsvis kvæg- og 

svineejendomme. 

Svinebedrift - case 

Svinebedrift på 375 hektar JB 5-6. På ejendommen 

er en besætning på 175 søer, og der 

produceres i alt 10.000 slagtesvin. Halvdelen 

produceres i ny stald fra 2004 – de øvrige i 

ældre stalde. Det meste arbejde udføres med 

egne maskiner, dog udføres halmbjærgning og 

udbringning af husdyrgødning med maskinstation. 

Bedriften passes af ejer (54 år), driftsleder 

(25 år) og medhjælper (18 år). Hustru har 

udearbejde og den yngste søn, som er under 

landmandsuddannelse, giver af og til en hånd 

med. I tabel 1 vises afgrødefordelingen, mens 

det økonomiske resultat ved tre forskellige strategier 

er vist i tabel 2. 

Tabel 1. Afgrødefordeling svineejendom 

Brak 

25 ha 

Vårbyg 

75 ha 

Vinterbyg 

50 ha 

Vinterhvede 

150 ha 

Havre 

25 ha 

Vinterraps 

50 ha 

I alt 375 ha 

Nudriften 

Det meste arbejde udføres med egne maskiner, 

undtagen halmbjærgning og udbringning af 

husdyrgødning. Bedriften passes af ejer og to 

ansatte.

Tabel 2. Økonomiske nøgletal for tre mekaniseringsstrategier, 

svineejendom, 1.000 kr. 

Nudrift 

Alternativ 

1 

Alternativ 

2 

Dækningsbidrag i alt 3.876 3.876 3.876 


Energi 

Maskinstation 

Vedligehold 

Lønudgifter 

Forsikringer + div. 

270 

266 

325 

435 

75 

164 

1.123 

167 

275 

35 

320 

0 

381 

520 

90 

I alt kontante 

kapacitetsomkost. 1.371 1.764 1.311 

Maskinafskrivninger 

Andre afskrivninger 

Forrentning maskiner 

Forrentning andet 

EU-tilskud 

338 

959 

113 

1.500 

808 

33 

959 

16 

1.500 

808 

431 

959 

144 

1.500 

808 

Resultat 

ejerafl ønning 404 412 339 

Ejer indsats timer 

Afl ønning ejer, 

2.466 2.488 1.900 

kr. pr. time 

164 166 178 

Maskinsaldo 2.250 325 2.875 

Alternativ 1 

De fl este opgaver i marken udføres af maskinstation. 

Bedriften passes af ejer og én ansat. 

Alternativ 2 

Alle opgaver i marken udføres med egne maskiner. 

Bedriften passes af ejer og to ansatte + 

elev i 1000 timer om året. 

Tabellen viser, at det økonomiske resultat ikke 

er væsentligt forskelligt i de tre alternativer. Alternativ 

2 giver et lidt dårligere resultat, men 

her yder ejer næsten 500 timer mindre pr. år. 

Arbejdslettelsen koster ham cirka 140 kr. pr. 

time. 

Kvægbedrift - case 

Kvægbedrift på 171 ha med 136 malkekøer. 

Jorden er JB 3-6, hvoraf de 65 hektar kan 

vandes. Det meste arbejde udføres med egne 

maskiner - dog sker ensilering af græs og majs 

samt høst af korn med maskinstation. Køer og 

Tabel 3. Afgrødefordeling kvægejendom 

Brak 

6 ha 

Vårbyg 

61 ha 

Vinterhvede 

20 ha 

Havre 

7 ha 

Sædskiftegræs 

55 ha 

Majs 

22 ha 

I alt 375 ha 

kvier afgræsser om sommeren, der fodres med 

en forholdsvis stor andel af indkøbt foder. Tabel 

3 viser afgrødefordelingen, mens tabel 4 viser 

det økonomiske resultat ved tre forskellige mekaniseringsstrategier. 

Tabel 4. Økonomiske nøgletal for tre mekaniseringsstrategier, 

kvægejendom, 1.000 kr. 

Nudrift 

Alternativ 

1 

Alternativ 

2 

Dækningsbidrag i alt 2.289 2.289 2.289 


Energi 

Maskinstation 

Vedligehold 

Lønudgifter 


120 

145 

194 

332 

35 

37 

567 

141 

235 

25 

218 

25 

227 

425 

50 


kapacitetsomkost. 826 1.005 945 

Maskinerafskrivnigner 

Andre afskrivninger 

Forrentning maskiner 

Forrentning andet 

EU-tilskud 

171 

625 

57 

518 

383 

15 

625 

8 

518 

383 

306 

625 

102 

518 

383 

Driftsresultat 475 502 176 



1.900 1.870 1.778 

kr. pr. time 

250 268 99 

Maskinsaldo 1.140 150 2.040 

Nudriften: 

Det meste arbejde udføres med egne maskiner. 

Bedriften passes af ejer, en fodermester samt 

medhjælper på halv tid. 

Alternativ 1 

Alle opgaver i marken udføres af maskinstation. 

Bedriften passes af fodermester og ejer. 

TEMA 

35

TEMA 

36 

Alternativ 2 

Alle opgaver i marken udføres med egne maskiner. 

Bedriften passes ejer samt fodermester 

og medhjælper på fuld tid. 

Tabellen viser, at nudriften og alternativ 1 er ligeværdige, 

mens alternativ 2 giver et væsentlig 

dårlige resultat. At der ikke er opnået økonomi i 

at investere i eget udstyr til ensilering og høst af 

korn, skyldes at maskinerne udnyttes for lidt. 

Maskinudnyttelsen er afgørende 

Der er i begge eksempler anvendt standard 

omkostninger for maskinstation og taget udgangspunkt 

i en maskinpark, hvor maskinerne 

er 3-5 år gamle. Det er antaget, at udbyttet i 

marken er det samme uanset, hvem der udfører 

opgaverne. Økonomien i alternativerne er 

beregnet med udgangspunkt i de normer, der 

fi ndes i BEDRIFTSPLAN. 

Eksemplerne illustrerer at: 

Der ikke behøver være forskel på økonomi i at 

anvende egne maskiner og maskinstation. 

Der kræves en høj udnyttelse af egne maskiner 

og arbejdskraft, hvis man skal være konkurrencedygtig 

med maskinstation. 

Anvendelse af egne maskiner giver mulighed 

for afl ønning af fl ere ansatte på bedriften. 

Det skal i eksemplerne bemærkes, at det er forudsat, 

at alle maskiner, der ikke anvendes på 

bedriften, bliver solgt. 

Maskinfællesskab 

I tabel 5 er vist det samlede økonomiske resultat 

for de to bedrifter ved henholdsvis nudriften 

og alternativ 2. Dette sammenlignes med 

et resultat, hvis de to bedrifter etablerer fælles 

maskinpark og udfører alle opgaver selv. I dette 

tilfælde passes de to bedrifter af ejere og i alt 

fi re ansatte. 

Tabellen viser, at det med fælles maskinpark er 

muligt at opnå en betydelig besparelse i forhold 

til at udføre arbejdet hver for sig. Det er også 

lykkes at fastholde det samlede økonomiske 

resultat i forhold til nudriften, selv om ejerne 

arbejder cirka 150 timer mindre pr. år. 

En af årsagerne til dette er, at arbejdsprofi len 

i marken er forskellig for de to bedrifter. Det 

medfører, at udnyttelsen af specielt traktorerne 

kan være langt bedre. Dette vil være mere udtalt, 

hvis der er tale om en kvægejendom med 

et endnu større grovfoderareal. 

Tabel 5. Økonomisk resultat, fællesdrift 

Summen 

Summen af 

alternativ 

2 før 

Fælles af nudrift samarbejde 

Dækningsbidrag mark 2.166 2.166 2.166 

Dækningsbidrag kvæg 3.624 3.624 3.624 

Gødningsproduk.(netto) 375 375 375 

Dækningsbidrag I alt 


6.165 6.165 6.165 

Energi 

420 390 538 

Maskinstation 

45 411 25 

Vedligehold 

575 519 608 

Lønudgifter 

883 767 945 



120 110 140 

kapacitetsomkost. 

Resultat før 

2.043 2.197 2.256 

afskrivninger 4.122 3.968 3.909 

Maskinafskrivninger 570 509 737 

Andre afskrivninger 1.584 1.584 1.584 

Resultat før forrentning 1.968 1.876 1.588 

Forrentning maskiner 190 170 246 

Forrentning andet 2.018 2.018 2.018 

EU-tilskud 

Resultat til 

1.191 1.191 1.191 

ejerafl ønning 


951 879 515 

- produktion 

4.057 4.366 2.628 

- andet 


0 0 1.050 

kr. pr. time 

234 201 140 

Maskinsaldo 3.800 3.390 4.915

Eksemplet illustrerer, at der er stort potentiale i 

samarbejde mellem kvæg og svinebedrifter. 

Analyse af regnskaber 

For at vurdere om det er muligt i praksis at afsløre 

forskelle i økonomien mellem ejendomme, 

der anvender maskinstation og bedrifter, 

der selv udfører arbejdet, er der gennemført 

en analyse af årsrapporterne for henholdsvis 

kvæg- og svinebrug. Bedrifterne er udvalgt således, 

at der kun indgår bedrifter med over 75 

hektar og 100 DE. Det er ligeledes et krav, at 

der er anført særskilt omkostninger til vedligehold 

på markredskaber og at inventarsaldoen 

er opsplittet på mark og stald. 

De gennemsnitlige resultater er vist i nedenstående 

tabel 6. 


Der behøver ikke være forskel i økonomien ved selv 

at udføre markarbejdet eller lade maskinstationen 

gøre det. 

Tabel 6. Bedrifter opdelt efter stigende maskinstationsomkostninger 

Svinebedrifter 

MaskinVedligeBrænd- 

Inventar 

station, Areal, 

hold,stof, mark, Driftsre- 

Antal kr. pr. ha ha DE kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha sultat, kr. 

Gruppe 1 105 379 174 258 -513 -555 7.644 276.086 

Gruppe 2 184 -251 177 269 -464 -458 5.805 379.296 

Gruppe 3 165 -719 153 245 -440 -400 5.260 278.222 

Gruppe 4 53 -1.234 145 241 -410 -381 3.630 236.003 

Gruppe 5 37 -2.009 145 287 -325 -311 3.396 60.352 

Kvægbedrifter 

MaskinVedligeBrænd- 

Inventar 

station, Areal, 

hold,stof, mark, Driftsre- 

Antal kr. pr. ha ha DE kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha sultat, kr. 

Gruppe 1 47 696 165 218 -694 -531 8.717 251.201 

Gruppe 2 69 -241 139 220 -729 -530 6.832 576.519 

Gruppe 3 80 -728 137 213 -680 -524 6.615 516.041 

Gruppe 4 98 -1.259 135 197 -522 -499 5.997 543.839 

Gruppe 5 91 -1.747 120 207 -545 -479 5.259 460.748 

Gruppe 6 73 -2.436 121 196 -396 -459 4.393 410.415 

Gruppe 7 51 -3.250 114 205 -397 -420 3.863 427.460 

Gruppe 8 38 -4.120 111 211 -454 -414 3.271 319.988 

TEMA 

37

TEMA 

38 

Tabel 7. Skønnede arbejds- og maskinomkostninger 

Svinebedrifter 

Egen løn- Egne maskin- Maskiner + 

Maskinstation, Egen tid omkostninger,omkostninger, arbejde i alt, 

kr. pr. ha (ejer + ansat) kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha 

Gruppe 1 379 8,8 -1.314 -2.444 -4.137 

Gruppe 2 -251 7,5 -1.125 -1.967 -3.343 

Gruppe 3 -719 6,6 -984 -1.787 -3.490 

Gruppe 4 -1.234 5,5 -830 -1.444 -3.508 

Gruppe 5 -2.009 4 -597 -1.247 -3.853 

Kvægbedrifter 

Egen løn- Egne maskin- Maskiner + 

Maskinstation, Egen tid omkostninger,omkostninger, arbejde i alt, 

kr. pr. ha (ejer + ansat) kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha 

Gruppe 1 696 11,4 -1.709 -2.794 -3.807 

Gruppe 2 -241 9,5 -1.428 -2.489 -4.158 

Gruppe 3 -728 8,5 -1.282 -2.395 -4.405 

Gruppe 4 -1.259 7,5 -1.122 -2.100 -4.481 

Gruppe 5 -1.747 6,5 -976 -1.971 -4.694 

Gruppe 6 -2.436 5,1 -769 -1.646 -4.851 

Gruppe 7 -3.250 3,5 -525 -1.512 -5.287 

Gruppe 8 -4.120 1,8 -264 -1.457 -5.841 

I tabel 7 er der givet et skøn over de samlede 

arbejds- og maskinomkostninger. Dette er gjort 

ud fra den forudsætning, at maskinstationsarbejde 

i gennemsnit er indkøbt til 500 kr. pr. 

time, og at der på svinebrug er brugt 8 timer 

pr. ha, mens der på kvægbedrifter er anvendt 

10 timer pr. hektar. Den totale arbejdsmængde 

pr. hektar er således korrigeret for anvendt maskinstation 

og den resterende arbejdstid er sat 

til 150 kr. pr. time. Det skal bemærkes, at der 

er tale om et groft skøn fordi, der ikke er taget 

hensyn til eventuelle forskelle i kapaciteterne 

på redskaberne. 

På svinebedrifterne er der maskinstationsudgifter 

pr. ha fra 379 kr. i indtægt til 2.009 kr. 

i udgift. Endnu større spænd er der på kvægbedrifterne 

med en spredning fra indtægter på 

696 kr. til udgifter på 4.120 kr. pr. ha. I tabel 

7 er der for de samme grupper af bedrifter vist 

bedrifternes beregnede egne maskinomkostninger, 

der omfatter brændstof, vedligehold, 

afl ønning af marktimer, afskrivning og forrent- 

ning. Der er stigende samlede omkostninger til 

markarbejde ved stigende udgift til maskinstation. 

For svinebedrifterne er der samlede omkostninger 

til maskinstation + maskinomkostninger 

+ arbejde i alt på 3.758 kr. pr. ha for 

gruppen, der ikke anvender maskinstation til 

5.862 kr. pr. ha for gruppen, der har de største 

udgifter til maskinstation. Endnu større er stigningen 

for kvægbedrifter, hvor gruppen, med 

de mindste maskinstationsudgifter har samlede 

omkostninger på 3.111 kr. pr. ha til gruppen 

med de største maskinstationsudgifter med 

samlede omkostninger på 9.961 kr. pr. ha. Det 

er især omkostninger til afskrivning og forrentning 

af egne maskiner, der medvirker til at belaste 

markøkonomien for bedrifter med store 

maskinstationsudgifter. 

Af tabellerne 7-8 kan udledes følgende: 

Selv med store maskinstationsomkostninger 

har bedrifterne høje omkostninger til eget 

arbejde og maskiner.

Der er en tendens til at de største bedrifter 

(arealmæssigt) i højere grad selv udfører 

markarbejdet. 

Bedrifter med harmoniproblemer har de højeste 

maskinomkostninger, hvilket formentlig 

hænger sammen med, at de må ofre store 

beløb på at bortskaffe overskydende husdyrgødning. 

Der er ikke entydig sammenhæng mellem 

den valgte strategi for markarbejdet og det 

økonomiske resultat. Dog er der en tendens 

til at kvægbedrifter med høje maskinstationsomkostninger 

har et dårligere driftsresultat 

end bedrifter med moderate maskinstationsomkostninger. 

For svinebedrifterne med de højeste maskinstationsomkostninger 

er der tale om et spinkelt 

grundlag, og man skal ikke lægge for meget i, 

at denne gruppe har et driftsresultat, som er 

væsentlig dårligere end de øvrige. 

Det skal bemærkes at kvægbedrifter med de 

højeste maskinstationsomkostninger har en 

væsentlig mindre andel med korn i sædskiftet, 

hvilket kan forklare en del af højere total omkostninger 

på bedriften. 

Undersøgelsen viser, at der fortsat er god grund 

til at fokusere på arbejds- og maskinomkostningerne 

i markbruget på både kvæg- og svinebedrifter. 

På bedrifter, hvor der vælges en strategi 

med mest mulig udlicitering, skal man være 

opmærksom på følgende: 

Egen maskinpark skal nedskæres til et minimum, 

så der kun er de absolut nødvendige 

maskiner på bedriften. Lav en analyse af økonomien 

i de opgaver, der stadig udføres med 

egne maskiner. 

Store ensartede marker eller samling af afgrøderne 

i markgrupper er en forudsætning 

for en rationel indsats med maskinstation og 

dermed lave omkostninger. 


Maskinfællesskaber mellem svine- og kvægbrugere 

giver mulighed for høj udnyttelse af traktorer på 

grund af forskelle i afgrødernes arbejdsprofi l. 

Indgå i et forpligtende samarbejde med maskinstation, 

så de på forhånd ved hvilke opgaver 

der ønskes løst på hvilke tidspunkter 

- det giver mulighed for en god kombination 

af den rette kvalitet til den rigtige pris. 

Afslutning 

Der behøver ikke være afgørende forskelle i 

økonomien ved enten selv at udføre markarbejdet 

eller lade markarbejdet udføre med 

maskinstation. Hvis man selv udfører arbejdet, 

er det vigtigt, at der er mulighed for at udnytte 

maskinerne effektivt, hvilket deltagelse i 

maskinfællesskaber kan bidrage til. Hvis man 

vælger at lade store dele af arbejdet udføre af 

maskinstationen, skal egen maskinpark og eget 

arbejde nedskæres til et absolut minimum. En 

undersøgelse af regnskabsresultaterne fra svine- 

og kvægbedrifter viser, at dette langt fra 

er tilfældet. Når der vælges en strategi med 

udlicitering, er der behov for at analysere behovet 

for egen maskinpark på bedriften og tilrette 

maskinparken derefter. Det er endvidere 

vigtigt, at markplanen er tilrettelagt således, at 

maskinstationen kan arbejde effektivt. Det kan 

ske via sammenlægning af marker, samling af 

afgrøder i markgrupper eller rationalisering af 

afgrødevalget. 

TEMA 

39

TEMA 

40 


økonomi 

AF JACOB WINTHER NYMAND OG MERETE JENSEN 

Udbytteniveauet er en afgørende faktor, når der skal skabes forbedret økonomisk resultat, men det 

kræver, at man kender udbytterne - gerne på markniveau. Selvom der er en række faktorer, man 

ikke har indfl ydelse på, er der økonomi i at følge op, hvor man har indfl ydelse og få omsat registreringerne 

til erfaringer i den kommende planlægningssæson. Investering i brovægt er en løsning 

med en række muligheder, der kan være med til at gøre det nemmere at opsamle og sammenkæde 

registreringerne. Brovægten giver også mulighed for at lave opfølgning på foderforbruget i svinestalden. 

Endvidere vil der være mulighed for troværdige handler med foderkorn mellem landmænd. 

Som en vigtig sidegevinst kan udbytteregistreringer over middel have en positiv indvirkning på VVM 

screeninger, og kan derfor opfattes som en fremtidssikring. 

Baggrund 

Udbyttestatistikken tyder på stagnerende udbytter 

i Danmark. Dette er en bekymrende udvikling, 

da høstudbyttet er helt afgørende for 

det økonomiske resultat. Der er en stor variation 

i udbytter mellem bedrifter, der har nogenlunde 

de samme naturgivne produktionsbetingelser. 

Der er behov for en forstærket indsats 

for at øge udbytterne. Rettidighed i markarbejdet 

er det vigtigste indsatsområde for at opnå 

højere udbytter. Det er derfor formuleret som 

et selvstændigt indsatsområde i markkampagnen 

Markbrug mod nye Mål; men der er også 

behov for en forstærket indsats på andre områder 

for at opnå højere udbytter: Sædskifte, 

sortsvalg, jordstruktur (jordpakning), planteværn, 

kvælstof og mikronæringsstoffer 

Hvis man skal vurdere, om udbyttet står mål 

med indsatsen, er det en forudsætning at kende 

udbyttet med en rimelig sikkerhed. Der er 

efterhånden en del landbrug, der under høst 

af deres afgrøder har mulighed for at registrere 

deres udbytter i den enkelte mark. Alle 

nyere mejetærskere har fl owmålingsudstyr, 

hvor udbyttet kan bestemmes med en rimelig 

sikkerhed. Det er i dag også muligt at indveje 

afgrøderne både på mark og afgrødeniveau på 

de større ejendomme, der har investeret i brovægte 

til nøjagtig registrering. 

Udbytteregistrering er en del af 

produktionsstyringen 

I planteproduktionen har der traditionelt været 

mindre fokus på opfølgning på planlægningen, 

end det er i husdyrproduktionen. Med det fokus, 

der er på at hæve det økonomiske resultat 

i markbruget, er det være nødvendigt med 

større bevidsthed om alle trin i produktionsstyringen. 

Planlægning registrering 

opfølgning evaluering og ny plan 

Eller sagt kort: Se fremad, men brug dine erfaringer! 

Det vil i planteavlerens verden sige, at 

planlægning for den kommende sæson også 

skal baseres på de erfaringer, der blev gjort sidste 

år (og året før og året før igen). Altså at 

tage hensyn til erfaringerne om, at visse typer 

afgrøder ikke er velegnet til jordtypen, det lokale 

klima, dyrkningsmetoden eller manglende 

rettidighed, måske som følge af sædskiftes 

sammensætning.

En vigtig del af registreringerne er udbyttemåling! 

Kombinationen af udbytteregistrering 

og markregistrering giver et godt redskab til 

at evaluere årets høst og plan og derigennem 

opnå det rigtige grundlag for den kommende 

sæsons planlægning. 

Usikre udbytteregistreringer kan føre til 

forkerte konklusioner 

I dag bliver stadig stigende mængder foderkorn 

kørt direkte fra marken til eget lager, uden 

at der er foretaget nogen sikker registrering af 

mængder eller kvalitet. Gør man sådan, er det 

vanskeligt at vide præcist, hvor meget der er 

høstet i den enkelte mark. 

I tabel 1 er vist et eksempel, der belyser, at usikre 

udbytteregistreringer i foderkorn ikke blot giver 

usikkerhed her og nu på udbytteniveauet, men 

også mindsker mulighederne for at kunne lave 

opfølgning. Hvis ikke nu-situationen er kendt, 

vil kalkuler på ændrede produktionsvilkår nemt 

give forkerte konklusioner. 

I tabel 1 er der taget udgangspunkt i et enkelt 

sædskifte med 150 ha hvede efter hvede, der 

primært fodres op eller sælges til andre producenter. 

Det overvejes at udskifte en tredjedel af 

hvedearealet med vinterraps. Til beslutningsstøtte 

beregnes kalkuler for nu-drift og den 

foreslåede ændring. 

Scenario 2 viser kalkulerne for nu-drift og det 

ændrede sædskifte under forudsætning af, at 

man kender det faktiske udbytte i hveden (bestemt 

ved vejning). 

På bedriften bliver udbyttet i hvede imidlertid 

bestemt ud fra skøn. Analyser af data i mark- 

og gødningsplaner, årsrapporter og Studielandbrug 

viser, at kornudbytterne oftest vurderes 

7-10 pct. forkert i situationer, hvor afgrøderne 

køres direkte på lager. I eksemplet her viser scenario 

1 kalkulerne for skiftet mellem de 2 sædskifter, 

hvis der konsekvent vurderes 10 pct. for 

lavt på udbytterne i korn til foder. Vinterrapsen 

bliver solgt og er derfor ikke omfattet af samme 

usikkerhed. Scenario 3 viser kalkulerne for ændringerne, 

hvis udbytterne tilsvarende vurderes 

10 pct. for højt. 

Beregninger viser, at alt efter om man skønner 

for højt eller for lavt i sine kornudbytter, vil man 

få forskellige vurderinger af, hvorvidt sædskiftet 

skal ændres ved at bytte 50 ha hvede ud 

med vinterraps. 

Tabel 1. Tre scenarier beregnet med baggrund i budgetkalkuler 2006 for salgsafgrøder på jordtype JB5-6 

Scenario 1 

Der vurderes 10% for lavt 

Scenario 2 

Den faktiske høst 

Scenario 3 

Der vurderes 10% for højt 

Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 1 Sædskifte 2 

Ha hvede 150 ha 100 ha 150 ha 100 ha 150 ha 100 ha 

Ha vinterhvede 


0 ha 50 ha 0 ha 50 ha 0 ha 50 ha 

i alt mark, kr. 

Forskel i dæk- 

677.700 kr. 737.950 kr. 770.100 kr. 807.250 kr. 854.400 kr. 865.950 kr. 

ningsbidrag, kr. + 60.250 kr. + 37.150 kr. + 11.500 kr. 

Forskel pr. ha 402 kr. 248 kr. 77 kr. 

Vurdering 

ændring i 

sædskiftet 

Der er økonomisk gevinst 

ved at skifte 1/3 af arealet ud 

med vinterraps. Endvidere kan 

der være nogle fordele med 

arbejdsprofi len. 

Også her er det en gevinst, 

ved at ændre sædskiftet til 1/3 

vinterraps. 

Der er ingen gevinst. De 

11.550 kr. skal fratrækkes evt. 

større maskinstationsudgift, da 

der skal køres i 2 afgrøder. 

TEMA 

41

TEMA 

42 

Forskellen i vurderingen af det økonomiske udbytte 

ved ændring i markplanen er 325 kr. pr. 

ha, alt efter om man vurderer kornudbytterne 

for højt eller for lavt. Set i lyset af, at målsætningen 

for i markkampagnen er at øge dækningsbidraget 

500 kr. pr. ha, er det en stor andel, der 

kan drukne i usikre registreringer. 

Fra registrering til handling 

Det er ikke nok at glæde sig over udbytterne, 

eller at de er registreret godt – i sig selv skaber 

det ingen forandring! Udbytteregistreringer 

skal kombineres med markjournalen, og der 

skal ske en målrettet anvendelse heraf. Evaluer 

for hver enkelt afgrøde, om der er: 

Store variationer mellem marker? Er de behandlet 

forskelligt? 

Marker, der år efter år ikke giver det forventede 

kornudbytte? 

Andre afgrøder, der klarer sig bedre på de 

samme marker? 

Omkostninger der kan reduceres? 

Brug den viden i forbindelse med den kommende 

markplanlægning. 

Viden om udbytteniveau og de forskellige afgrøders 

egnethed eller driftslederens stærke 

sider skal også bruges aktivt i budgetlægning. 

Udbytteniveauerne skal sættes i forhold til afregningspriser 

og muligheder for lagring eller 

afsætning. 

Muligheder for udbytteregistreringer 

For bedrifter med store arealer kan der være 

ønske om, at kunne bestemme udbytterne 

mere sikkert. Disse kan opgøres på fl ere måder. 

Lettest - men også mest usikkert - tælles antallet 

af læs fra marken, hvorefter mængden kan 

udregnes totalt, når man kender størrelsen på 

kornvognen. Mejetærskere med fl owmålere er 

bedre. Data kan overføres ved dagens slutning 

via PCMCIA kort til landmandens hjemmecomputer, 

og det samlede udbytte for marken indtastes 

i Markjournal-programmet. Allerbedst 

køres kornet over en brovægt, hvorefter brovægtens 

opsummerede udbytte indtastes pr. 

mark i Markjournal. 

Som ved mange andre ting, er der en sammenhæng 

mellem det man betaler for og kvaliteten. 

Dog er det vigtigt at gøre sig fordele, ulemper 

samt omkostninger klart. Nedenfor er en kort 

gennemgang af de forskellige metoder. 

Flowmåler på mejetærskeren 

For de fi re mest solgte mærker af mejetærskere 

følger, på de største modeller, en udbyttemåler 

med som standard på nye mejetærskere. I takt 

med, at der investeres i nye mejetærskere vil 

der blive større og større arealer, hvor udbyttemåling 

vil kunne ske direkte i marken. 

En udbyttemåler på mejetærskeren kan ikke erstatte 

en brovægt. Med lidt påpasselighed og 

kalibrering kan man i det fl este tilfælde måle 

udbyttet for hver mark med en unøjagtighed 

Tabel 2. Udbydere af udbyttemålere til mejetærskere 

Massey 

John 

New 

LH 

Ferguson Class 

Deere 

Holland Technologies 

Systemnavn Foldmeter Quantimeter Greenstar Udbyttemåler Yieldlogger 

Funktion 

Bemærkninger 

Dæmpning radioaktiv 

stråle 

3.980 kr. i årlig 

leje. 

Lys i elevator 

(-måler volumen) 

GPS og PC 

program er 

standard. 

Prelleplade Prelleplade Prelleplade 

- - 

Eftermontering 

ca. 60.000 kr.


Brovægten kan også udveje grise til salg! 

på maksimalt 5 pct. I mange tilfælde vil målingen 

være bedre. 

I tabel 2 på side 42 vises leverandører af udbyttemålere. 

På Claas, New Holland og John Deere 

mejetærskere kan udbyttemåler ikke fravælges 

ved køb af en ny mejetærsker af de største 

modeller. Der følger en fugtighedsmåler med 

alle fem systemer, så der i opgørelsen kan korrigeres 

for varierende fugtighed i det høstede 

materiale. Alle fem systemer kan desuden udbygges 

med en GPS modtager, så der kan genereres 

udbyttekort efter, at registreringerne er 

overført til en PC. Til Claas mejetærskere følger 

GPS og kort program med som standard. Til de 

øvrige fabrikater skal det købes til som ekstraudstyr. 

Hældninger er en udfordring for udbyttemåleren. 

I en tysk undersøgelse viste Foldmeteret fra 

Massey Ferguson at være robust overfor hældninger. 

De øvrige testede systemer viste stigende 

måleusikkerhed ved kørsel på hældninger. 

Brovægt 

Brovægten giver mulighed for sikre udbytteregistreringer. 

I tabel 3 er der medtaget faciliteter, 

der gør det nemt at registrere på vogn / 

markniveau. Dermed kan man sætte fokus på 

de enkelte afgrøder og sætte nye mål for indsatsen 

i den enkelte mark. En verifi cerbar brovægt 

giver også mulighed for mere retfærdige 

handler mellem landmænd. Ulempen ved bro- 

Tabel 3. Rentabilitet i investering af brovægt 

Antal ha korn på bedriften 

150 ha 300 ha 450 ha 

Kr. pr. år i forrentning, 

afskrivning og vedligehold 

20.635 20.635 20.635 

Kr. pr. ha 

Kr. pr. hkg ved gennemsnitlig 

udbytte på 

138 69 46 

65 hkg pr. ha 2,10 1,06 0,70 

Forudsætninger m.v. for beregningen: 

En brovægt på 18 meter til en maks. vægt på 60 tons, verifi - 

ceret til handel, og som kan veje hele lastbiltræk af gangen, 

er en investering til ca. 225.000 kr. Brovægten er leveret 

og opsat, inkl. fjerndisplay og PC-program til opsamling af 

data. Investeringen forrentes og afskrives over 15 år. Beregningen 

er foretaget i programmet INVEonline. 

TEMA 

43

TEMA 

44 

FARMTEST AF BROVÆGTE 

Landscenter, Byggeri og Teknik gennemfører en 

farmtest af brovægte i 2007. Kun fabrikater som kan 

verifi ceres til handel testes. Testen vil omfatte: Praksis 

inkl. beskrivelse af hensigtsmæssig benyttelse af brovægt, 

betjeningsvenlighed, levetid og vedligehold, 

tidsforbrug, datamobilitet og nødvendig datadisciplin, 

når fl ere mennesker/vogne skal holde styr på 

mængder og marker. 

vægten er investeringen. I tabel 3 på side 43 er 

vist omkostningen ved investeringen i brovægt 

ved forskelligt kornareal. 

Omkostningen til investering i brovægt kan ses 

i sammenhæng med tabel 1 på side 41, hvor 

der var en usikkerhed på op til 325 kr. ved at 

anvende skønnede udbytter. Investering i brovægt 

vil kræve, at der dyrkes et stort areal med 

korn, der enten opfodres eller handles mellem 

landmænd. I vurdering af brovægtens rentabilitet 

skal dog medtages, at der kan være sidegevinster 

i svineproduktionen ved mere præcise 

indvejninger og dermed bedre kontrol på svinenes 

foderforbrug. 

Korn er også svinefoder 

Hvis unøjagtige vejning af kornet ved fodring af 

slagtesvin fører til, at foderforbruget ikke bliver 

overvåget, kan det være dyrt ikke at have styr 

på den opfordrede kornmængde. Det er ikke 

urealistisk at forbedre foderforbruget med 0,1 

FEs pr. kg tilvækst ved at sætte fokus på området. 

Slagtesvineproducenten, som tror, han ligger 

fornuftigt på 2,80 FEs pr. kg tilvækst ligger 

måske reelt på 2,90 FEs pr. kg tilvækst. Ved at 

sætte fokus på foderforbruget kan resultatet 

måske reelt blive 2,80 FEs pr. kg tilvækst. For 

en slagtesvineproducent med 6.000 producerede 

slagtesvin betyder det ca. 50.000 kr. på 

årsbasis. 

Hvad skal jeg vælge? 

De afgørende faktorer, der har indfl ydelse på, 

hvilken mulighed der skal vælges, er: 

Størrelsen af arealet med korn til opfodring 

eller salg mellem landmænd. 

Vilje og lyst til at udnytte de informationer, 

der ligger i sikker udbytteregistrering 

Mulighed for at udnytte en brovægt til andet 

end vejning i høst 

Hvorvidt man i forvejen har en mejetærsker 

med fl owmåler 

Raps, ærter, sukkerroer mm. vil blive vejet i forbindelse 

med salg, og det er en ganske sikker 

registrering. For at en investering i brovægt skal 

være rentabel, skal kornarealet være på minimum 

150 ha. 

Brug af markstyringsprogrammer 

Der fi ndes fl ere IT-værktøjer til registrering af 

udbytter. PC-programmet BEDRIFTSLØSNING 

MARK har i mange år været den oplagte mulighed. 

Alternativt kan der nu registreres i internetprogrammet 

Markjournal Online – eventuelt 

direkte på PDA i Lommebedriften Online. 

Internetløsningen er enklere opbygget, lettere 

at bruge og kræver ingen installation af software 

på PC’en. I princippet kan man faktisk 

nøjes med en PDA med indbygget mobiltelefon 

og programmet Lommebedriften Online. Alt 

kan herefter registreres direkte ude på traktoren. 

Alle tre løsninger er fuldt integrerede med 

Dansk Markdatabase. 

Det bliver lettere i fremtiden 

Fremtidens løsninger bliver meget lettere. 

Dansk Landbrugsrådgivning samarbejder således 

med Danmarks JordbrugsForskning om 

udvikling af et system til automatisk overførsel 

af data fra redskabscomputere ude i marken 

til Dansk Markdatabase via mobilnettet. Registreringerne 

forsynes samtidig med maskinens 

position. Er markerne digitaliserede i forvejen


kan teknikken afgøre, hvilken mark høstdata 

stammer fra. I en nær fremtid vil det herved 

blive muligt at følge mejetærskerens høstudbytter 

i real-tid direkte i Markkort Online. Markens 

samlede høstudbytte kan til sidst vurderes 

både i forhold til egne marker, men på sigt 

også i sammenligning med tilsvarende marker 

på andre bedrifter. Teknikken vil samtidig gøre 

det muligt at udpege de dele af marken, der år 

efter år konsekvent bidrager mest hhv. mindst 

til markens samlede økonomi. 

Udbytteregistreringer kan være en 

gevinst ved fremtidige miljøgodkendelser 

Veldokumenterede registreringer af udbytterne 

inddrages allerede i dag nogle steder i VVMsagsbehandlingen 

og ved indsatsplanlægning 

til grundvandsbeskyttelse. Fra nytår 2007 kommer 

ny lov om miljøregulering. I skrivende stund 

er det usikkert, hvordan udbytteregistrering 

Udbytteregistreringer kan være en gevinst ved fremtidige miljøgodkendelser. 

kommer til at indgå i miljøreguleringen. Men 

det er ikke usandsynligt, at udbyttemålinger i 

fremtiden i højere grad kommer til at indgå i 

vurderingerne. Selvom man ikke bor i et amt, 

der i dag tager hensyn til udbytteregistreringer, 

kan det meget vel være, at det i fremtidige 

miljøgodkendelser vil være en fordel at have 

udnytteregistreringer 5 år tilbage i tid. Udbytteregistreringer 

kan derfor opfattes, som en 

fremtidssikring. Men selvfølgelig kun hvis udbytteniveauet 

ligger over gennemsnittet 

TEMA 

45

46 

Ti års udvikling i planteavl 

AF HANS FINK 

Tabel 1 viser udviklingen for heltidsplanteavlsbrug 

de seneste ti år. Resultaterne kommer fra 

årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, 

der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings 

regnskabsdatabase. 

Fald i dyrket areal 

Heltidsplanteavleren dyrkede i 2005 154 ha 

mod 173 ha i 2004. Faldet kan skyldes, at det 

forpagtede areal er blevet mindre, sandsynligvis 

som følge af foranstaltninger i forbindelse med 

enkeltbetalingsordningen. Planteavlerens eget 

areal faldt med ca. 9 ha. 

Derfor falder dækningsbidraget 

I 2005 faldt bruttoudbyttet fra planteavl fra 

1.472.000 til 1.289.000 kr. Grunden er dog, 

at hektartilskuddet er blevet erstattet af enkeltbetalingsordningen 

og fl yttet længere ned i resultatopgørelsen. 

På dækningsbidragsniveau er 

faldet endnu mere markant, men det skyldes i 

høj grad, at der i 2004 var større indtægter fra 

husdyr end i 2005. 

Kapacitetsomkostninger stiger 

De seneste 10 år er kapacitetsomkostningerne 

stort set fordoblet, så de nu udgør en 960 kr. pr. 

ha på heltidsbedriften. Både løn og afskrivninger 

er steget markant, men også omkostninger 

til energi er vokset. Specielt mellem 2004 og 

2005, hvor energiomkostningerne er steget fra 

70.000 til 110.000 kr. som følge af markant 

højere brændstofpriser. 

Finansieringsomkostninger faldet lidt 

Planteavlere såvel som andre landmænd nød i 

2005 godt af en meget lav rente. På de variabelt 

forrentede lån var renten helt nede omkring 

2,5 pct. og den lange rente var godt 4 pct. Den 

effektive rente for heltidsplanteavleren er faldet 

fra 4,8 pct. i 2004 til 4,4 pct. i 2005. Så selvom 

gælden er vokset fra 9,5 til 9,6 millioner kr., er 

rentebetalingerne faldet. 

Driftsresultat under middel 

Planteavlerne oplever mindre udsving i indtjeningen 

end f.eks. svineproducenter. Dog er 

driftsresultatet på 114.000 for 2005 meget under 

gennemsnittet de seneste ti år på 194.000 

kr. Lave salgspriser og høje omkostninger til 

blandt andet brændstof forklarer en stor del af, 

hvorfor driftsresultatet er lavt. Med højere priser 

på korn og raps i høsten 2006 tyder meget 

på, at resultaterne bliver bedre i år end sidste 

år. Dog vil de stigende renter trække ned i resultatet. 

En rentestigning på et procentpoint 

betyder et fald i driftsresultatet på 96.000 kr. 

Økonomien i udvalgte afgrøder 

Opgørelsen af dækningsbidrag for 2005 i hvede, 

raps og ærter er påvirket negativt med ca. 

2.300 kr. som følge af, at EU-støtten er fl yttet 

længere ned i resultatopgørelsen. Dækningsbidraget 

i hvede faldt med 200 kr. udover effekten 

af praksisændringen. Faldet skyldes 

faldende afregningspris på hvede på 10 kr. pr. 

hkg., som dog delvist kompenseres af et højere 

høstudbytte. Raps gav ikke et højt dækningsbidrag 

i 2005 sammenlignet med de to foregående 

regnskabsår. Prisen var da også den 

laveste siden 2000. Dækningsbidraget i ærter 

blev 2.675 kr. Til trods for en rekordhøj afregningspris 

er resultatet ikke bedre end de seneste 

år. Grunden er, at udbytterne ved ærter i 

2005 faldt med 10 pct. i forhold til 2004.

Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 1) 2002 2003 2004 2) 2005 

Antal bedrifter 3.727 3.740 3.584 3.504 3.347 4.042 3.972 3.765 1.805 - 

Antal ha 120,9 119,2 126,0 127,5 139,1 134,7 138,0 142,4 173,0 154,0 

heraf forpagtet ha 47,0 44,3 43,1 40,7 51,9 48,4 46,3 47,6 60,6 50,5 

Hkg kerne i korn pr. ha 65 66 68 65 69 68 62 65 65 65 

Total økonomi: Beløb i 1.000 kr. 

Bruttoudbytte 1.556 1.585 1.602 1.639 1.974 2.010 1.859 2.085 2.231 1.824 

heraf mark 1.165 1.223 1.268 1.248 1.507 1.495 1.368 1.586 1.472 1.289 

Dækningsbidrag 1.119 1.139 1.168 1.168 1.448 1.438 1.289 1.503 1.660 1.232 

Kapacitetsomkostninger 523 616 656 656 781 748 757 800 927 958 

heraf løn 92 90 101 101 156 108 104 117 157 160 

heraf maskinstation 3) - 46 44 44 50 48 57 61 96 81 

heraf driftsmæssige afskrivninger 171 207 223 223 237 234 225 234 268 286 

Afkoblet EU-støtte 337 

Finansieringsomkostninger 346 345 352 352 428 432 422 432 527 497 

Driftsresultat 249 179 159 159 239 258 109 271 206 114 

Beløb i kr. 

Økonomi i udvalgte produktionsgrene: 

DB pr. ha, vinterhvede 7.086 6.753 5.948 6.000 6.451 6.628 5.697 6.821 6.225 3.699 

Pris pr. hkg, vinterhvede 95 89 80 81 81 84 76 89 93 83 

DB pr. ha, vinterraps 6.679 5.963 6.975 5.771 5.771 5.616 4.809 6.304 6.435 2.804 

Pris pr. hkg, vinterraps 165 164 168 141 141 170 165 176 168 152 

DB pr. ha, markærter 5.722 5.515 4.565 4.799 4.799 5.169 5.087 5.601 5.123 2.687 

Pris pr. hkg, markærter 111 107 87 95 95 114 108 110 106 124 

1) Standarddækningsbidragene, der har indfl ydelse på vejningen, blev opdateret i 2001, og derfor er der en forskydning i forholdet mellem antal bedrifter fra 2000 til 2001. 

2) Normtimerne, som har indfl ydelse på defi nitionen på heltidsbrug, er ændret i 2004. 3) Maskinstation var før 1997 indregnet i stykomkostningerne. 

47

Produktionsøkonomi 2006 - Planteavl - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?