Version 1.1 - Danske Erhvervsskoler

Håndbog for bestyrelsernes muligheder for påvirkning og forslag til at øge produktivitet på
erhvervsskolerne.
Version 1.1
Formål
Formålet med denne håndbog, samt tilhørende guide, er at give bestyrelserne et overblik over de
muligheder som en bestyrelse kan gøre brug af, når den skal fastsætte vision, mål og vilkår, samt fastlægge
uddannelsesinstitutionens strategiske rammer. Områder for mulig direkte bestyrelsespåvirkning af
produktivitet på uddannelsesinstitutionen bliver gennemgået. Håndbogen er tiltænkt en dynamisk rolle,
som løbende tilpasses og vil blive udbygget over tid, således at slutmålet vil være en håndbog, der
behandler de væsentligste bestyrelsesmæssige aspekter og temaer, som en bestyrelse vil kunne komme i
kontakt med i forbindelse med sit virke.
Indledning
Hvordan kan en bestyrelse på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution direkte påvirke institutionens
produktivitet og hvilke muligheder har bestyrelsen? Som udgangspunkt må man nok se på selve
opgavefordelingen på en erhvervsrettet uddannelsesinstitution. Opgavefordelingen mellem bestyrelse og
ledelse følger som udgangspunkt af lovgivningen. Grundlæggende udgangspunkt er, at bestyrelsen
fastsætter de overordnede rammer, og direktøren står for den daglige drift.
Dette samarbejde mellem bestyrelse og ledelse foregår normalt i et gensidigt tillidsforhold, hvor den gode
bestyrelse udstikker de overordnede rammer for institutionens daglige ledelse, og som hovedregel
involverer bestyrelsen sig ikke direkte i den daglige drift. Den gode ledelse informerer bestyrelsen korrekt
og præcist om institutionens forhold, og indhenter bestyrelsens mening og samtykke, ligesom bestyrelsen
støtter op omkring beslutninger og ønskede tiltag. Dette samspil hviler på gensidig respekt og opbakning.
Håndbogen oplister nedenfor blandt andet nogle af de hovedopgaver som lovgivningen foreskriver for
henholdsvis bestyrelse og ledelse. Herefter følger et kortere afsnit omkring løn og lærernes
arbejdstidsaftale, hvorefter håndbogen afsluttes med en række spørgsmål, som en bestyrelsen kunne stille
til ledelsen for en erhvervsrettet uddannelsesinstitution, omkring muligheder for at øge produktiviteten.
Vedhæftet som bilag til håndbogen er eksempel på en lokal arbejdstidsaftale, et uddrag af lærernes
gældende arbejdstidsaftale, et eksempel på en resultatlønskontrakt, uddrag af Rigsrevisionens beretning
fra april 2012 om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid, samt uddrag af IEU-loven.
Et godt billede af de problemstillinger uddannelsesinstitutionerne står overfor, når det kommer til
produktivitet og tilrettelæggelse af arbejdstiden, giver følgende to citater:
”Man vil få mere kvalitet i gymnasiet, hvis lærerne beskæftigede sig med, hvad de var uddannede til. Arbejdet med for
eksempel at udarbejde elevplaner tager tid fra kerneydelsen. Måske skulle vægten vendes rundt for tiden på
undervisning og forberedelse, men man skal være varsom med at skære i forberedelsestiden.”
Ph.d.-stipendiat Arnt Vestergaard Louw ved Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet
Kilde Berlingske Tidende 19. april 2012
”De stive regler for arbejdstid er simpelthen utidssvarende og står i vejen for, at eleverne får mest muligt viden og
undervisning ud af lærerne. Regeringen vil derfor ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2013 arbejde for, at
gymnasiernes ledelser får bedre muligheder for at tilrettelægge lærernes arbejdstid.”
Finansminister Bjarne Corydon
Kilde fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/4
1

Der synes for tiden at være øget politisk fokus på lærernes arbejdstidsregler, hvilket i forbindelse af de
kommende overenskomstforhandlinger (OK13) vil gøre forhandlingsresultatet ekstra spændende. Om de
erhvervsrettede uddannelsesinstitutioners bestyrelser og ledelser også får indflydelse på forhandlingerne,
må tiden vise.
Vigtig bemærkning
Denne håndbog omhandler forskellige tiltag, der hovedsageligt retter sig imod arbejdstid og lønforhold.
Hverken håndbogen eller den tilhørende guide er ikke møntet på en bestemt organisation eller enkelte
grupper, men er en samling af generelle betragtninger, der som udgangspunkt nok vil kunne anvendes for
alle ansættelsesgrupper. Et område som efteruddannelse og opgradering af medarbejderne er en faktor,
der også kunne indgå i overvejelserne omkring forhold der kunne øge produktivitet.
Kompetenceudvikling og uddannelsesløft kan medvirke positivt til øget produktivitet, da ny viden og
metoder til at løse opgaver, generelt altid kan betragtes som en optimerende faktorer.
Det skal understreges, at det ikke er, og har ikke været, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelsernes hensigt at
blande sig i eller ændre på de gældende centrale rammeaftaler mellem organisationerne og
Moderniseringsstyrelsen. Ligeledes har det ikke været hensigten at ændre i de gældende
forhandlingsrammer.
2

Indholdsfortegnelse
Formål ................................................................................................................................................................ 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Vigtig bemærkning ............................................................................................................................................ 2
Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 3
Hvordan opnås øget produktivitet på uddannelsesinstitutionerne? ................................................................ 4
Bestyrelsens opgave og funktion ....................................................................................................................... 6
Løn ..................................................................................................................................................................... 9
Arbejdstidsaftalen for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse fra 2008 .............................. 12
Et par gode råd i forbindelse med et forestående arbejdstidsforhandlingsforløb ......................................... 15
Bilag 1. til håndbogen - eksempel på lokal forhandlet arbejdstidsaftale ........................................................ 16
Bilag 2. til håndbogen - uddrag af arbejdstidsaftalen med cirkulærebemærkninger ..................................... 48
Bilag 3. til håndbogen - eksempel på resultatlønskontrakt for en direktør .................................................... 52
Bilag 4. til håndbogen - lokalt administrationsgrundlag for arbejdstidsbestemmelse ................................... 55
Bilag 5. til håndbogen - uddrag af LBK nr. 878 af 08/08/2011 ........................................................................ 60
Bilag 6. til håndbogen - BEK nr. 749 af 29/06/2012 ........................................................................................ 63
3

Hvordan opnås øget produktivitet på uddannelsesinstitutionerne?
Den politiske realitet er i dag, at fremtidens arbejdsplads utvivlsomt vil påkræve, at der skal arbejdes mere,
effektivere og kvalitativt bedre, og det med færre midler til rådighed. Dette vil utvivlsomt også komme til at
gælde for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, og ansvaret herfor vil blive pålagt uddannelsesinstitutionens
ledelse og bestyrelse.
Hvordan kan en bestyrelse så sikre sig, at uddannelsesinstitutionen effektivt leverer bedre kvalitet for
samme eller færre midler? Hvordan får man de ansatte medarbejdere til at øge produktiviteten og være
mere effektive? Hvilke muligheder er der for at påvirke processen?
Det synes at være vanskelige spørgsmål. Bestyrelsen fastlægger som nævnt de overordnede rammer og
strategier for uddannelsesinstitutionens virke, herunder også de mål, som bestyrelsen mener, har
indflydelse på uddannelsesinstitutionens produktivitet.
Gennem ledelsens beretninger på bestyrelsesmøderne omkring uddannelsesinstitutionens aktuelle
situation, leveres normalt den ønskede information. Men der opfordres til, at man også løbende følger op
på de fastlagte strategier, og kvalitativt spørger ind til uddannelsesinstitutionens virke og udvikling. Ligesom
aktivt støtter op om de beslutninger, bestyrelsen nu vedtager.
Nogle direktører oplever måske, at de sidder lidt alene med de sager, hvor bestyrelsen har fastlagt
rammerne og målet. Dette gælder muligvis specielt omkring de ansattes løn- og arbejdsforhold. Specielt
her kunne bestyrelsen måske godt spørge aktivt ind til eventuelle problemstillinger og følge situationens
udvikling, også gerne tæt.
Selvom bestyrelsens muligheder begrænser sig til de mere overordnede rammer for uddannelsesinstitutionens
virke, må det positivt antages, at en bestyrelses solidariske og aktive opbakning til ledelsens
virke vil kunne fremme processen proaktivt. Det ideelle er, at krav/ønsker fremsættes ovenfra, altså at
bestyrelsen opstiller krav/ønsker, som herefter skal udmøntes af uddannelsesinstitutionens ledelse.
Principperne er også kendt fra private virksomheder. Ledelsen bør have den fornødne opbakning, men skal
ikke komme rendende til bestyrelsen og bede om hjælp, når den kører fast. Den skal i forhandlingerne
kunne pege på kravene fra bestyrelsen.
Et godt udgangspunkt for bestyrelsens drøftelser kan være en løbende rapportering (min. en gang pr. år) af
fx lærertidens anvendelse på:
undervisning
elevstøtte arbejde
forberedelsestid
rette arbejde
eksamensarbejde
øvrige opgaver specificeret på arter
Bestyrelsen og ledelsen bør her tage stilling til, om de finder fordelingen hensigtsmæssig, og om den passer
ind i skolens strategi og vision. En lignende fremgangsmetode med brug af årlig rapportering, vil med fordel
kunne omfatte alle af uddannelsesinstitutionens arbejdstidsområder. Herefter, eller måske i forbindelse
med drøftelsen af ovennævnte, kunne man tage stilling til den nedenfor oplistede række spørgsmål (ikke
udtømmende) inden for udvalgte områder, hvor øget produktivitet eller produktivitetsændringer kunne
komme på tale.
Løn:
Har uddannelsesinstitutionen en egentlig lønpolitik og hvornår skal der igen forhandles løn?
4

Hvordan ser de eksisterende aftaler ud – hvornår vil de kunne genforhandles?
Følger lønpolitikken de fastlagte principper fra Moderniseringsstyrelsen?
Hvordan stiller TR og medarbejdere sig i forhold til at drøfte lønforhold?
Hvordan er forhandlingsforløbets status?
Hvornår forventer man, at en aftale falder på plads?
Hvad kan bestyrelsen eventuelt bidrage med?
Bemærk: Lønpolitik er som udgangspunkt en ledelsesret. Lønpolitikken bør beskrive de overordnede
principper for anvendelse af løn på arbejdspladsen, herunder de generelle kriterier for at komme i
betragtning til løntillæg. Lønpolitikken kan formuleres i samarbejdsudvalget og en fælles lønpolitik kan
bidrage til et fælles ansvar. En lønpolitik er ikke en aftale om den konkrete udmøntning af løn og skal derfor
ikke underskrives af tillidsrepræsentanten. Lønpolitikken kan derfor heller ikke behandles i det fagretlige
system. Kilde: Moderniseringsstyrelsen, se link nedenfor.
Arbejdstidsaftaler, herunder lærernes arbejdstidsaftale:
Hvornår skal aftalen til ny forhandling?
Hænger institutionens mål og værdier sammen med institutionens arbejdstidsaftaler?
Bruger man mulighederne i arbejdstidsaftalen? F.eks. aftale i lokalaftalen omkring §4 principper (og
ikke udmøntning af minutter), tid til samlingspasning (§10), samt rettetid eller bruge medgået tid?
Hvordan stiller TR sig i forhold til forhandling vedrørende arbejdstidsaftalen?
Hvad er strategien, for at uddannelsesinstitutionen kan få fx en aftale omkring differentieret
forberedelse igennem?
Hvordan ser forhandlingsplanen ud?
Er ledelsen klædt godt nok på til at kunne varetage et langt forhandlingsforløb?
Hvilke problemer kan der opstå undervejs?
Hvordan ser planen ud for at begrænse en eventuel konflikt (de-eskalations-strategi)?
Hvad er processen, såfremt tillidsrepræsentanterne vælger at iværksætte forhandlings- og
tvistighedsproceduren, og hvordan skal bestyrelsen i så fald agere?
I tilfælde af uenighed, har skolens ledelse udarbejdet et administrationsgrundlag?
Hvad ser ledelsen gerne, bestyrelsen bidrager med?
Bemærk, at det er nødvendigt, at bestyrelsen har fastsat klare mål og visioner for skolens udvikling i
relation til fx ønsker til ændringer i arbejdstidsaftalen som kan påvirke kvaliteten af uddannelserne og til
uddannelsesinstitutionens generelle økonomi, herunder også udviklingsplaner. Bestyrelsen bør også være
opmærksom på, at lærernes arbejdstid omfatter andre opgaver end forberedelse og afholdelse af lektioner.
I tilfælde af at der opstår uenighed eller tvist under forhandlingerne om arbejdstid, vil bestyrelsen blive
involveret som første instans i tvistsystemet, som beskrevet i arbejdstidsaftalen. I sådan en situation er det
bestyrelsens opgave at vurdere, om ledelsens forhandlingsudspil til principperne i aftalens §§3 og 4 ligger
inden for bestyrelsens mandat til ledelsen. I det tilfælde, at det er inden for mandatet vil bestyrelsen skulle
give ledelsen sin opbakning. Herefter må TR overveje, om de fortsat er uenige og dermed indbringe
sagen/tvisten for MBU, som er næste instans i tvistsystemet.
Ved opsigelse af lokalaftaler til bortfald, kan gyldigheden af aftalerne forlænges under forhandlingerne, og
ved fortsat uenighed, har ledelsen muligheden for tilbagefald til et administrationsgrundlag.
Et administrationsgrundlag er en ensidig besluttet aftale, hvor ledelsen udmelder vilkårene i
arbejdstidsaftalen. Ved anvendelse af administrationsgrundlag, skal det ligge inden for rammerne af den
centrale arbejdstidsaftale.
5

Eksempel på en lokal forhandlet arbejdstidsaftale og et administrationsgrundlag findes som bilag 1 og bilag
4.
”Work Smarter – Not Harder”:
Vil ny teknologi kunne anvendes til at optimere forberedelsesmulighederne?
Kan ny teknologi understøtte fleksible forberedelsestid, herunder udvikling af fælles
undervisningsmateriale, der kunne nedbringe forberedelsestiden?
Hvilke andre teknologiske tiltag mener ledelsen, der vil kunne bidrage til en bedre kvalitet i
forberedelsen og gennemførelsen af en lektion?
Bliver der investeret i tekniske løsninger, programmer eller metoder, der positivt vil kunne
optimere det administrative arbejdsområde?
Tilstedeværelsespolitik på uddannelsesinstitutionen:
Er der udarbejdet en politik vedrørende medarbejdernes tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen?
Har uddannelsesinstitutionen de nødvendige forberedelsesfaciliteter for lærerne på uddannelsesinstitutionen,
således at forberedelsen til lektioner kan foregå på uddannelsesinstitutionens
område?
Har uddannelsesinstitutionen overvejet at indføre tidregistrering?
Bemærk: Indførelse af tidsregistrering kan være problematisk, men vælger institutionen at indføre
tidsregistrering, så henhører det under ledelsesretten. Nogle medarbejdere vil kunne føle det som en
overvågning, hvorfor ledelsens kommunikation af formålet med tidregistreringen er yderst vigtig.
Ledelses- og administration (kultur og udvikling):
Hvordan efterleves uddannelsesinstitutionens værdier og vision i dagligdagen?
Er der udviklet en personalestrategi for uddannelsesinstitutionen?
Hvordan udvikles/efteruddannes uddannelsesinstitutionens medarbejderes kompetencer?
Er administrationen optimeret til at løse de administrative opgaver som pålægges?
Hvordan oplever uddannelsesinstitutionens medarbejdere den daglige administration?
Er der tiltag, som umiddelbart vil kunne løfte eller optimere den administrative hverdag?
Kan uddannelsesinstitutionens indkøb optimeres, herunder via indkøbsfællesskaber?
Hvornår er der senest foretaget gennemsyn af uddannelsesinstitutionens kontrakter, leverancer,
abonnementer etc.?
Bestyrelsens opgave og funktion
Bestyrelsernes funktion for institutionerne for erhvervsrettet uddannelse fremgår af lovbekendtgørelse 878
af 08/08 2011 (IEU-Loven), som fastlægger, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse ledes af en
bestyrelse. 1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen, og bestyrelsen fastlægger (efter
indstilling fra den daglige ledelse) det årlige program for institutionens virksomhed, samt godkender budget
og regnskab. 2
Det følger af loven, at bestyrelsen i sit arbejde skal søge at sikre, at institutionens udbud i videst muligt
omfang tilgodeser behovet for relevant uddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder. Efter
indstilling fra institutionens daglige ledelse er det således bestyrelsens ansvar, at institutionens udbyder
1 Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, LBK nr. 878 af 08/08 2011, kapitel 2.
2 Bestyrelsens opgaver følger af lovens §§7 - 9.
6

elevant og aktuel uddannelse. Bestyrelsen er over for Ministeriet for Børn og Undervisning også ansvarlig
for institutionens drift og for at institutionens midler forvaltes bedst muligt i forhold til formålet. 3
Bestyrelsernes centrale opgaver vil være at deltage i og have ansvaret for det strategiske arbejde. Det kan
som udgangspunkt være, hvor en organisation ønsker at bevæge sig hen, hvilke mål, der skal styre denne
udvikling og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres for at nå disse mål.
Bestyrelsen arbejder med den overordnede planlægning og de overordnede beslutninger, der definerer:
Med hvad og hvordan en institution skal arbejde, i forhold til en aktuel og fremtidig omverden og med
anvendelse af de aktuelle og fremtidige ressourcer.
Man kan som uddannelsesinstitution søge at påvirke omverdenen, en omverden der under alle
omstændigheder ændrer sig, f.eks. i forbindelse med politiske, økonomiske, sociale eller teknologiske
forandringer. Man kan justere sine ressourcer, øge dem, ændre dem eller reducere dem, så de bedre
passer på nye og ændrede vilkår, og man kan naturligvis ændre både på det, man leverer og på måden
hvorpå det gøres.
Nu er det naturligvis ikke alle beslutninger og al planlægning inden for disse rammer, som bestyrelserne
skal tage sig af. Det er nærmere udelukkende de "mere overordnede" rammer og politikker for
institutionen, som bestyrelsen skal tage stilling til og fastlægge.
Bestyrelsens opgaver mv. jf. Institutionsloven mv. og Standardvedtægten
Bestyrelsen har nogle faste foregivne opgaver. Herunder hører at fastlægge målsætning og strategi for
aktiviteterne på kort og på langt sigt, da bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af
institutionen dvs. både fagligt og økonomisk for institutionens samlede aktiviteter. Endvidere fastlægger
bestyrelsen efter indstilling fra den daglige leder det årlige program for institutionens virksomhed og
træffer, efter indstilling fra den daglige leder, beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende
uddannelse og om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter, så som indtægtsdækket virksomhed og
anden relevant aktivitet.
Bestyrelsen godkender budget og regnskab, og det påhviler bestyrelsen at sikre, at årsrapporten giver et
fuldstændigt billede af regnskabsårets faglige og økonomiske resultater, og at årsrapporten er udarbejdet i
overensstemmelse med kravene i gældende bekendtgørelse.
De nærmere retningslinjer for den daglige leders virke fastlægger bestyrelsen normalt i en
forretningsorden, samt i instrukser.
Forretningsordenen og instrukserne skal som minimum fastlægge:
1. Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og institutionens daglige leder, herunder
med angivelse af muligheder for delegering. (her fremhævet)
2. Procedurer for stillingtagen til institutionens administration, herunder regnskabsfunktion, den
interne kontrol, it, organisering og budgettering, samt institutionens løn- og personalepolitik.
(her fremhævet)
3. Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens
opgaver samt for bestyrelsens drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.
4. Procedure til opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om institutionens
uddannelsesresultater, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling,
finansieringsforhold, pengestrømme m.v.
3 Opgave og ansvar følger af lovens kapitel 2.
7

5. Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.
6. Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder
vurdering af budgettet og afvigelser herfra.
7. Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.
Det er et krav til bestyrelsen, at den skal arbejde for, at institutionen optager undervisnings-, rådgivnings-
og øvrige serviceaktiviteter, der muliggør, at behovet for erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse
hos uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses i videst muligt omfang.
Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Inden for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer
bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Ligesom bestyrelsen
kan bemyndige den daglige leder til i et nærmere fastlagt omfang, og under bestyrelsens ansvar, at udøve
de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, fx bestemme, at den daglige leder ansætter og afskediger
institutionens øvrige personale.
Af specifikke enkeltstående opgaver ansætter og afskediger bestyrelsen institutionens daglige leder og
fastsætter resultatløn mv. efter Ministeriet for Børn og Undervisnings regler. Ligesom bestyrelsen efter
indstilling fra den daglige leder ansætter og afskediger institutionens øvrige personale. Oftest bliver disse
opgaver dog delegeret til den daglige leder.
For så vidt angår institutionens daglige leders opgaver i forhold til bestyrelsen, så har den daglige leder
ansvaret for institutionens daglige ledelse, samt at påse, at uddannelserne og serviceaktiviteterne
gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og at de undervisningsmæssige forhold er
forsvarlige. Ligeledes har den daglige leder ansvaret for, at det af bestyrelsen godkendte budget
overholdes, og at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger
og retningslinjer.
Institutionens leder skal sørge for, at institutionens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler,
og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Årligt skal institutionens leder til bestyrelsen
afgive forslag til program for institutionens virksomhed i det kommende år, samt årligt afgive en skriftlig
beretning om institutionens virksomhed i det forløbne år til bestyrelsen.
Opgavefordelingen mellem bestyrelsen og lederen er klart reguleret ved lovgivning, men det må antages, at
man kun ved et direkte samarbejde og ved gensidigt informationsudveksling mellem bestyrelsen og lederen
vil kunne løse de mangeartede opgaver i forbindelse med ledelsen af en erhvervsrettet
uddannelsesinstitution. I den forbindelse skal det nævnes, at regnskabsinstruksen muligvis med fordel vil
kunne inddrages i diskussionen omkring opgavefordelingen mellem bestyrelsen og ledelsen.
En bestyrelse, der aktivt deltager og spørger ind til uddannelsesinstitutionens daglige virke, og medvirker til
at fastsætte rammerne for driften, vil kunne påvirke institutionen virke, herunder også produktiviteten,
positivt.
8

Løn
Løn må uden tvivl betragtes som en vigtig faktor, i hvert fald ud fra en individuel og personlig betragtning.
Men løn er også, ud fra institutionens udgangspunkt, en utrolig vigtig faktor. Løn kan benyttes som et aktivt
ledelsesredskab, fx som reguleringsfaktor. Løn for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner følger
gennemgående Moderniseringsstyrelsens retningslinjer og nedenfor er en kort gennemgang af ny-løn og
løn som strategisk ledelsesinstrument. Den gennemsnitlige lønomkostning for en erhvervsskole i 2012
udgør ca. 65 til 75% af de samlede årlige omkostninger.
Det skal samtidigt også her nævnes, at bestyrelsens forretningsorden og instrukserne blandt andet også
skal fastlægge procedurer for stillingtagen til institutionens administration, herunder institutionens løn- og
personalepolitik.
Hvordan er ny-løn sammensat?
Som udgangspunkt er basisløn og centrale løntillæg aftalt centralt ved forhandlinger mellem parterne.
Derimod er kvalifikationstillæg, funktionstillæg, placering i løninterval, engangsvederlag og resultatløn
noget, der aftales lokalt. For tiden er det ca. 10% af lønmidlerne, der er til lokal forhandling.
Rammeaftalen i Staten forudsætter, at man anvender en lokal lønpolitik. Der er dog ikke afset puljer for
lokal løndannelse fra centralt hold, så det er op til ledelsen at sikre, at der er midler til lønforhandlingerne
og det er ledelsen, der beslutter, hvor mange midler, der skal anvendes.
Der er sikret en ret til forhandling mindst en gang årligt, hvis tillidsrepræsentanterne (TR) eller ledelsen
ønsker det, og forhandlingerne foregår mellem ledelsen og TR. Der kan dog også for nogle grupper være
individuelle forhandlinger. Det er normalt, at de overordnede principielle beslutninger tages i den
strategiske ledelse og den økonomiske ramme til lønforhandlingerne skal indgå i budgettet.
Det er ledelsen, og ikke bestyrelsen, der står for lønforhandlingerne, men bestyrelsen bør dog være
informeret omkring forhandlingens forløb og om eventuelle opståede problemstillinger. Bestyrelsen bør
ligeledes kunne bakke op omkring de fastlagte mål, som er besluttet for uddannelsesinstitutionens
lønpolitik.
Institutionen bør fastlægge fælles overordnede politik og principper, som der bør være åbenhed omkring,
dog med bevidsthed om ledelsesretten. Fastsættelse af nogle fælles principper kan fx være en fordeling
mellem faste tillæg og engangsvederlag, at ikke alle kan få tillæg/vederlag, og at der ikke er en automatisk
rotationsordning eller ”står for tur” til tillæg/vederlag politik. Ligesom en fordeling på faglige organisationer
bør undgås.
Der bør generelt være opmærksomhed på aftale opsigelsesmulighederne på indgåede aftaler, herunder
opsigelsesvarsler. For tillæg, der måske mister relevans på tid, vil det være væsentligt at få
opsigelsesvarslerne præcist fastlagt.
Ligeledes bør et funktionstillæg være tidsbestemt til den tid, funktionen varetages, ligesom et
kvalifikationstillæg kun anvendes for relevante kvalifikationer og gerne være tidsbegrænset. Særlige forhold
omkring efteruddannelse og kvalifikationstillæg bør være, at nyerhvervede kompetencer først lønkompenseres
ved efterfølgende beviseligt benyttelse af kompetencerne, og ikke bare automatisk gives
fordi kompetencen nu engang er erhvervet.
Lønpolitik og faldgruber
En aktiv dialog om lønpolitikken giver legitimitet til principperne for tillæg og den lokale
forhandlingsproces, men her igen huskes på, at lønpolitik ikke er aftalestof. Fastlæggelse af lønpolitik er en
ledelsesret. Et godt udgangspunkt vil nok være en fleksibel lønpolitik, der ikke er for detaljeret. Man kan
overveje, om man skal have en lønpolitik for hele arbejdspladsen eller for forskellige faggrupper, (nogle
9

grupper ønsker muligvis deres eget, men det kan være en fordel at have en samlet pulje). I øvrigt bør man
bør undgå faste beløbssatser.
Resultatløn
Resultatløn må i dag betragtes som et styringsredskab, der blandt andet kan bruges til fastsættelse og
gennemførelse af ønskede fremadrettet strategiske målsætninger. Samtidigt skaber resultatløn synlighed
og gennemskuelighed omkring mål og resultater. Arbejdet med resultatløn indebærer en proces, hvor
medarbejdere og ledere diskuterer og definerer resultatmål og fastlægger kriterierne for opnåelsen af disse
mål. Resultatløn kan ikke konverteres til andre tillæg eller anden løn.
En opmandskendelse (FV 2010.0020) fastslog i 2010, at det er frivilligt, om man vil anvende resultatløn. Fra
og med 2012 har Ministeriet for Børn og Undervisning fastlagt, at det er frivilligt at indgå aftale omkring
resultatløn, og der er nu fastlagt regler for en rammeopdeling af resultatløn for direktører.
Det er altså den enkelte bestyrelse, der således afgør, om den vil benytte resultatløn, og det er bestyrelsens
opgave at udfærdige aftalen med den øverste leder, samt at bemyndige denne til at indgå aftaler med
øvrige ledere og medarbejdere. Resultatløn, som normalt ydes i form af engangsvederlag, ydes på
baggrund af en række på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative resultatmål og udløses når
betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt. Opmandskendelsen har sagt god for, at ministeriet kan
vejlede bestyrelserne omkring aktiv vurdering af målopfyldelsesgraden. Et eksempel på en
resultatlønskontrakt er vedhæftet som bilag 3.
Normalt indgås aftaler omkring resultatlønsordninger for øvrige medarbejdere mellem ledelse og
tillidsrepræsentant inden for rammerne af bestemmelserne i de fælles overenskomster. Det skal her
nævnes, at sådanne resultatlønsaftaler for øvrige medarbejdere ikke er almindeligt på de erhvervsrettede
uddannelsesinstitutioner. Fra Ministeriet for Børn og Undervisnings side, og muligvis også fra
Moderniseringsstyrelsens side, synes der at være et ønske om, at resultatløn udbredes mest muligt i
organisationen, men opbakningen hertil fra lærernes side mangler desværre.
Hvad kan en lønpolitik indeholde?
Nedenfor er oplistet forskellige overvejelser som kan indgå i en lønpolitik og punkter, som en sådan bør
indeholde:
Målet med lønpolitik og løndannelser, og en sammenhæng til institutionens strategier og opgaver.
Kriterier for løntillæg, der nok bør være rimelig generelle; ex. understøtte faglighed, vigtig på
institutionen, etc.
Lønforhandlingsprocessen, herunder hvem, der forhandler. (Man kan muligvis med fordel dele
forhandlingen op i 2 dele – en åbningsforhandling og efterfølgende ny forhandling.)
Formidling af resultater og begrundelser for tillæg, herunder omkring offentliggørelse.
Eksempel på strategisk lønpolitik
Der tages udgangspunkt i institutionens mission/vision.
Lønpolitikken og kriterier for tillæg skal understøtte mission/vision, ex. høj kvalitet og stærk
faglighed, uddannelse til flere, udviklingsorienterede institutioner, effektiv drift, etc.
Særlige fokusområder i et år eller for en længere periode, ex. formidling, frafald, etc.
Hvordan gøres løntillæg motiverende?
Lønrelationer er væsentlige og derfor er begrundelser meget vigtige.
Klargøre, hvad der skal anerkendes, og hvad skal honoreres med tillæg?
En god begrundelse kræver overblik over kriterier og prioritering.
10

Åbenhed om hvem, der har fået tillæg
Som hovedregel kan oplysninger om løntillæg og begrundelser offentliggøres internt på arbejdspladsen.
Dette kan skabe bevidsthed om, hvilke mål, der skal arbejdes for. Dog er der ikke noget krav om, at tillæg
skal offentliggøres ud over reglerne i offentlighedsloven. Der kan dog også være en risiko for, at
offentliggørelse medvirker til splid og misundelse medarbejderne imellem. En konkret vurdering og
afvejning omkring tidligere erfaringer omkring offentliggørelse, vil her være nyttige.
Hvis man vælger at offentliggøre, bør medarbejderne informeres forud. Husk, at man ikke må videregive
begrundelser, der indeholder negative udtalelser om medarbejdere. Det samme gælder omkring
fagforeningsmæssige forhold eller andre følsomme oplysninger.
Et par gode råd om lønforhandlinger 4
I det lønstrategiske råderum og i den økonomiske planlægning er det et godt udgangspunkt for ledelsen at
overveje, om der kan findes en fornuftig balance mellem varige, midlertidige tillæg og engangsvederlag.
Udgangspunktet bør nok være, at man generelt ikke binder for mange midler i faste tillæg, og såfremt det
er muligt, bør man nok aftale en ikke-regulering af lokale kvalifikationstillæg.
Engangsvederlag og resultatløn bør måske ikke gøres pensionsgivende. En generelt ”automatik tillæg” bør
undgås, ex i forhold til anciennitet eller forhåndsaftaler for kursusdeltagelse.
Det er nok altid en god ide at fastlægge modregningsbestemmelser, samt fastlægge en politik omkring
valget af medarbejdere ved rekruttering.
Lønpolitik er som udgangspunkt en ledelsesret. Lønpolitikken bør beskrive de overordnede principper for
anvendelse af løn på arbejdspladsen, herunder de generelle kriterier for at komme i betragtning til
løntillæg. Lønpolitikken kan formuleres i samarbejdsudvalget og en fælles lønpolitik kan bidrage til et fælles
ansvar. En lønpolitik er ikke en aftale om den konkrete udmøntning af løn og skal derfor ikke underskrives
af tillidsrepræsentanten. Lønpolitikken kan derfor heller ikke behandles i det fagretlige system. 5
Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet flere pjecer omkring lønforhandlinger og lokale aftaler. 6
Løn på ledelsens dagsorden
Er løn noget, der bliver prioriteret på uddannelsesinstitutionen og bliver der sat ord på løn? Hvem har
ansvaret og hvem arbejder med udarbejdelsen af lønpolitikker? Hvilke kriterier differentieres der efter?
Anciennitet eller indsats? Grupper eller individer? Funktion eller kvalifikationer? Involveres ledere direkte i
forhandlingsprocessen og er lederne klædt på til evt. lønsamtaler?
Dette er bare nogle af de spørgsmål, uddannelsesinstitutionens ledelse bør forholde sig til. Løn er væsentlig
og vigtig for alle, så derfor bør ledelsen være bedst muligt klædt på til at løse opgaven.
4
Kilde: Publikationen ”Moderniseringsstyrelsens lønforhandlinger på arbejdspladsen – dét du skal vide, når du forhandler løn i
staten”, Maj 2012
5
Moderniseringsstyrelsens lønforhandlinger på arbejdspladsen, Maj 2012, side 13
6
Se link: http://hr.modst.dk/Rekruttering%20ansaettelse%20Lon1/Loen%20og%20Andre%20ydelser/Loenforhandling.aspx
11

Arbejdstidsaftalen for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse fra 2008
Den nugældende arbejdstidsaftale for erhvervsrettet uddannelse har haft virkning fra den 1. april 2008.
Selvom aftalen er blevet sprogligt og strukturelt forenklet, må aftalen nok stadigvæk betragtes som
værende svær at læse og til tider noget uklar, hvilket giver mulighed for noget forskellige tolkninger af
aftalens bestemmelser.
Aftalen foreskriver, at det forudsættes, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid sker i samarbejde
mellem uddannelsesinstitutionens ledelse, lærerne og disses tillidsrepræsentanter. Der henvises i den
forbindelse særligt til bestemmelserne i aftalens § 3, om fastlæggelse af en arbejdstilrettelæggelsespolitik,
og i aftalens § 4 om aftale om principper for tid til forberedelse mv. Aftalen giver mulighed for, at der
mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten kan indgås lokalaftale, der fraviger eller supplerer
arbejdstidsaftalen. 7
Finder tillidsrepræsentanterne, at de ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af
de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen jf. ovenfor, kan en forhandlings- og tvistighedsprocedure
iværksættes 8 , hvorved sagen kan indbringes for uddannelsesinstitutionens egen bestyrelse,
herefter Undervisningsministeriet (Ministeriet for Børn og Undervisning) og efterfølgende
Finansministeriet. Dette følger af efter proceduren i arbejdstidsaftalens bilag A.
Bestyrelsens opgave i forbindelse ved uenighed er, at vurdere, om ledelsens forhandlingsudspil til
principperne i aftalens §§ 3 og 4 ligger inden for bestyrelsens mandat til ledelsen. 9
Aftalen åbner som nævnt op for, at ledelsen efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanterne kan
fastsætte principperne for arbejdstidstilrettelæggelse. Det forudsættes, at drøftelserne er foregået bredt
på uddannelsesinstitutionen i et samarbejde mellem ledelse, lærere og tillidsrepræsentanter.
Retningslinjerne for fastsættelse af disse principper følger af aftalens § 3 og bilag B til arbejdstidsaftalen.
Hensigten med uddannelsesinstitutionens politik omkring principper for arbejdstilrettelæggelse skal sikre
en fleksibel, effektiv og kvalitetspræget opgavevaretagelse, og der skal være en klar sammenhæng mellem
uddannelsesinstitutionens mål og principperne for arbejdstilrettelæggelsen. Det fremgår i øvrigt ligeledes
af arbejdstidsaftalens bilag B, at det vil være hensigtsmæssigt, at principperne varierer for institutionens
forskellige afdelinger.
Ser man specielt på bestemmelsen i aftalens § 4, har principperne ofte bygget på et fastlåst overordnet
princip omkring kvalitetssikring af undervisningen, idet man opretholder en hidtil gennemsnitlig
forberedelsestid. Dette har ofte medført, at forberedelsestiden forblev fast, uagtet at aftalen fastlægger, at
forberedelsestiden kan aftales inden for en ramme af 13 til 126 minutter.
På nogle skoler har det dog været almindelig praksis, at tillidsrepræsentanterne ikke ville gå ind i drøftelser
om § 3 uden på forhånd at have fastlagt minutnormer. Dette er klart i strid med aftalen.
Ved opsigelse af lokalaftaler til bortfald, kan gyldigheden af aftalerne forlænges under forhandlingerne, og
ved fortsat uenighed, har ledelsen muligheden for tilbagefald til et administrationsgrundlag. Dette henfører
under ledelsesretten. Det må anbefales at der fra ledelsens side meldes klart ud, at såfremt der ikke opnås
enighed, vil ledelsen falde tilbage på administrationsgrundlaget. Der skal selvfølgelig forud for
iværksættelsen af et sådan skridt have været pågået reelle forhandlinger.
7 Se arbejdstidsaftalen § 12
8 Dette følger af arbejdstidsaftalens § 6 og følger bilag A
9 Der henvises i øvrigt til bestyrelsens opgaver i afsnittet omkring bestyrelsens opgaver og funktion. Bestyrelsens vurdering bygger
blandt andet på begge parters udarbejdede skriftlige sagsfremstilling til bestyrelsen.
12

Et administrationsgrundlag er en ensidig besluttet aftale, hvor ledelsen udmelder vilkårene i
arbejdstidsaftalen. Ved anvendelse af administrationsgrundlag, skal det ligge inden for rammerne af den
centrale arbejdstidsaftale.
Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Koncernjura, står gerne til disposition med rådgivning og
støtte i forbindelse med et forhandlingsforløb om lokale arbejdstidsaftaler, det kunne være spørgsmål eller
information både i den indledende fase, som under selve forhandlingsforløbet. 10
Rigsrevisionen blev i 2011 af Statsrevisorerne bedt om at undersøge gymnasielærernes arbejdstid, hvilket
resulterede i en rapport fra april 2012 11 , der generelt kritisere gymnasielærernes arbejdstid, eller rettere
den manglende effektive udnyttelse af arbejdstiden. Kritikken går i høj grad på skoleledelsernes manglende
vilje til at anvende de muligheder, der ligger inden for anvendelse af differentieret forberedelsestid.
Rapportens hovedkonklusion fastslår blandt andet:
”Rigsrevisionen vurderer, at hverken de almene gymnasier eller erhvervsgymnasierne bruger lærerresurserne
tilstrækkeligt effektivt. Det skyldes, at lærerne får tildelt den samme tid til arbejdsopgaverne uanset fagenes indhold,
lærernes forudsætninger for at løse opgaven, eller om lærerne underviser flere hold sideløbende.” …
”På erhvervsgymnasierne har ledelsen formelt set bedre muligheder for at prioritere lærerresurserne. Overenskomsten
for lærerne på erhvervsgymnasierne stiller nemlig ikke de samme krav til forhandlinger mellem ledelsen og lærernes
tillidsrepræsentant, fx om forberedelsestid.
Rigsrevisionens gennemgang har imidlertid vist, at ledelserne på erhvervsgymnasierne alligevel tildeler tid efter faste
satser som på de almene gymnasier. Det skyldes bl.a., at lærerne kræver de samme rettigheder, som lærerne på de
almene gymnasier har, da arbejdsopgaverne stort set er de samme. Det gør det vanskeligt for ledelsen at udnytte de
muligheder, som overenskomsten giver.
Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning i de fremtidige
overenskomstforhandlinger arbejder målrettet på at tilvejebringe bedre muligheder for ledelserne, så de reelt får
mulighed for at prioritere over lærerresurserne. Desuden bør ministerierne overveje, hvordan de kan støtte gymnasiernes
ledelser i at udnytte de muligheder, som overenskomsterne giver.”
Ser man specielt på Rigsrevisionens kommentarer omkring forberedelsestiden, så anfører rapporten på side
25:
”På det erhvervsgymnasiale område fastsætter overenskomsten en ramme på 13-126 minutters forberedelse pr. 60
minutters undervisning. Det svarer til en forberedelsesfaktor på mellem 0,22 og 2,1. Rammen skal ses i lyset af, at den
dækker hele erhvervsskoleområdet og ikke kun erhvervsgymnasierne. Overenskomsten lægger op til, at gymnasiets
ledelse og tillidsrepræsentanten lokalt skal aftale nogle principper for, hvordan gymnasiet skal tildele forberedelsestid.
Hvis parterne ikke kan opnå en aftale, har gymnasiets ledelse i sidste ende kompetencen til at fastsætte principperne.
Dvs. at ledelsen på erhvervsgymnasierne i højere grad har mulighed for at påvirke tildelingen af forberedelsestid, end det
er tilfældet på de almene gymnasier.”
Alligevel fastslår Rigsrevisionen på side 26, at det kan være yderst vanskeligt at ændre ved forberedelsesfaktoren
på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner:
”På de erhvervsgymnasier, hvor forberedelsesfaktoren fortsat er 1,42, begrunder lederne især denne tilstand med
følgende:
modstand fra den lokale tillidsrepræsentant mod at ændre på forberedelsestiden
frygt for, at en ændring (som fx en omfordeling af forberedelsestiden) vil skabe dårlig stemning blandt lærerne
og forringe samarbejdet
10 Kontoret for Koncernjura kan kontaktes via Ministeriets hjemmeside: http://uvm.dk/
11 Rigsrevisionens beretning fra 2012 kan findes via Rigsrevisionens hjemmeside: http://www.rigsrevisionen.dk/composite-1.htm
13

mangel på objektive kriterier for, hvordan man skal differentiere forberedelsestiden mellem fx fag,
lærergrupper eller elevsammensætning
konkurrence fra stx-området, idet stx-lærerne i forvejen anses for at have bedre vilkår end hhx-/htxlærerne.”
Som det fremgår af Rigsrevisionens rapport, er det nogle store udfordringer, som ledelsen skal forholde sig
til, når man ønsker at ændre på forberedelsesfaktoren.
Til illustration har senest en erhvervsrettet uddannelsesinstitution ønsket at få en aftale omkring
differentieret forberedelsesfaktor på plads, hvilket medførte adskillige møder over de seneste 7 måneder
og igangsættelse af tvistighedsproceduren, idet tillidsrepræsentanterne ikke mente, at de havde fået
tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for
arbejdsfastlæggelse. Forelagt institutionens bestyrelse i forbindelse med igangsættelsen af
tvistighedsproceduren, besluttede bestyrelsen sig til at sende sagen tilbage til fortsat forhandling mellem
TR og ledelsen. Sagen er endnu ikke afsluttet. Ledelsen disponerer derfor for tiden på baggrund af et
administrationsgrundlag.
Det skal selvfølgelig nævnes, at tillidsrepræsentanterne normalt er klædt utroligt godt på til at kunne
gennemføre og varetage en sådan forhandlingsproces. Ledelsen bør selvfølgelig være lige så velforberedt
og velfunderet i gældende regler, ligesom gerne trænet i forhandlingsteknik.
Ligeledes udtaler Rigsrevisionen kritik af forskellige andre forhold i forbindelse med anvendelsen af
arbejdstidsaftalen, så som tildelingen af rettetid og tid i forbindelse med eksamen, fordeling af øvrig tid og
60-års reglen:
”Erhvervsgymnasierne skal aftale rettetiden lokalt, men også her bruger kun få gymnasier en anden model for tildeling af
rettetid end den, overenskomsten lægger op til. Ingen gymnasier – hverken almene gymnasier eller erhvervsgymnasier –
har afveget fra overenskomsternes bestemmelser i forhold til at tildele tid i forbindelse med eksamen.”
Specifikt udtaler Rigsrevisionen omkring eksamenstid:
”Begge overenskomster indeholder 2 grundlæggende bestemmelser for tildeling af tid i forbindelse med eksamen. Som
det er tilfældet med de andre kategorier af opgaver, kan gymnasierne afvige fra bestemmelserne om tildeling af
eksamenstid i de centrale aftaler ved at indgå en lokal aftale. Tid tildelt i forbindelse med eksamen er – ligesom tid til
forberedelse og rettetid – et udtryk for et forhandlingsresultat, og niveauet er ikke underbygget af et dokumenteret
tidsbehov. Det tager heller ikke hensyn til enkelte læreres eller grupper af læreres behov for tid, ligesom det ikke afspejler
ledelsens prioriteringer.”
Begrebet ”øvrig tid” anvendes af gymnasierne til mange forskellige opgaver, så som vejledning, lektiecafe,
møder og efteruddannelse. Rigsrevisionen undersøgelser af dette område viser at man typisk tildeler tid
ved hjælp af akkorder:
”Akkorder er faste timetal til en opgave, som ledelse og lærerne har aftalt. Nogle gymnasieledelser vælger akkorder, fordi
de er nemme at administrere, da ledelsen ikke skal følge op på, om læreren har brugt de tildelte timer. Omvendt er det
vanskeligt at tildele den rette tid til en opgave med en akkord, og derfor er det vigtigt, at gymnasiernes ledelser jævnligt
vurderer, om akkorden sikrer en effektiv anvendelse af resurserne.”
Endelig udtaler Rigsrevisionen kritik af arbejdstidsaftalens 60-års regel, som er en regel, der giver lærere,
der er fyldt 60 år en betalt reduktion i arbejdstiden ved at få tildelt 175 timer årligt, som de selv disponerer
over. Dette svarer til en betalt reduktion i arbejdstiden på ca. 10 % for en lærer der vælger dette.
Kritikken af 60-års reglen går generelt på, at selvom reglen på det erhvervsgymnasiale område kan fraviges
ved lokal aftale, så er Moderniseringsstyrelsen ikke bekendt med afvigelser på området.
14

Et par gode råd i forbindelse med et forestående arbejdstidsforhandlingsforløb
Udarbejdelse af en fælles strategi.
Klar formulering og kommunikation af uddannelsesinstitutionens visioner og mål til lærerne, herunder også
mål med pædagogisk, produktivitets eller kvalitetsmæssig forankring, som også kommunikeres under selve
forhandlingsforløbet.
Fuld opbakning og mandat til ledelsens strategi fra bestyrelsens side.
Fasthold en tæt kommunikation mellem bestyrelse og ledelse.
Udarbejde velargumenterede begrundelser for ledelsens ønske omkring ændringer af arbejdstiden.
Udarbejde alternative forslag og sikre mandat dertil.
Udarbejde en procesplan for forhandlingsforløbet, herunder rammer, antal møder og et oplæg til temaer
som skal drøftes på de enkelte forhandlingsmøder.
Afklaring og fastlæggelse af mandatet før og under forhandlingen, orientering af den resterende ledelse,
samt bestyrelsen.
Udarbejde korrekte og præcise referater af de enkelte forhandlingsmøder.
Hvilke muligheder kan der forhandles om i gældende arbejdstidsaftale for lærerne
Aftalens § 3, planlægning af arbejdstiden, herunder tilstedeværelse og pausetid.
Aftalens § 4,fastsætte tidsanvendelsen til lærernes forberedelse og omfanget af tilstedeværelsen.
Aftalens § 7 og 11, fastsætte tiden til opgaveevaluering og øvrige opgaver.
Aftalens § 12, indgå lokal aftale for hele arbejdstiden.
15

Bilag 1. til håndbogen - eksempel på lokal forhandlet arbejdstidsaftale
Tjenestetidsaftale 2011/2012
HG
Aftale om arbejdstid for lærere for
erhvervsrettet uddannelse
Cirkulære af 3. december 2008
16

Aftalens indhold:
§ 1. Aftalens dækningsområde
§ 2. Normperiode
§ 3. Arbejdstilrettelæggelse
§ 4. Tid til forberedelse af undervisning
§ 5. Maksimalt undervisningstimetal
§ 6. Forhandlings- og tvistighedsprocedure
§ 7. Tid til rettearbejde
§ 8. Tid til eksamensarbejde
§ 9. Tid til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling
§ 10. Tid til hverv og visse funktioner
§ 11. Øvrige opgaver
§ 12. Lokalaftaler
§ 13. Arbejdstidsopgørelse
§ 14. Til - og fratræden
§ 15. Overførsel af under- og overtimer
§ 16. Overarbejde
§ 17. Ulempeydelse
§ 18. Transport
§ 19. Fridage
§ 20. Sygdom, barsel mv., omsorgsdage
§ 21. Ferie mv.
§ 22. Konvertering af ikke afviklet afspadsering til omsorgsdage
§ 23. Særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
§ 24. Kursusdeltagelse
§ 25. Tjenesterejser
§ 26. Plustid
§ 27. Ikrafttræden
Bilag A. Protokollat til aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Bilag B. Retningslinier for fastsættelse af principper for arbejdstilrettelæggelse
Bilag C. Lærernes arbejdsopgaver på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Bilag D. Funktionsbeskrivelse for hverv som ledende lærer, for kostskoleaktiviteter ved landbrugsskoler,
stillingsbeskrivelse for skolehjemsassistenter og funktionsbeskrivelse for uddannelses- og erhvervsvejleder
Læsevejledning:
Teksten på de efterfølgende sider er sammensat af dels den centrale hovedaftale om arbejdstid for lærere
ved erhvervsskoler forhandlet af organisationerne og dels af resultatet af de lokale
tjenestetidsforhandlinger mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanter. Resultatet af de lokale
forhandlinger er altid skrevet med fed skrift og den centrale hovedaftale med almindelige typer.
17

§ 1. Aftalens dækningsområde
Denne aftale dækker al EUD undervisning i HG-afdelingen på XX-købing. Aftalen bygger på et overordnet
grundlag for opgaveløsning i afdelingen:
Optimal udnyttelse af ressourcerne, og opgaveløsning så tæt på eleven som muligt samt en
timefordeling, der passer til det, der foregår i praksis.
Tværfaglighed og praksisnærhed skal implementeres, så eleverne oplever sammenhæng i uddannelsen
og vi til fulde imødekommer kravene i loven.
Denne aftale finder anvendelse for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler,
tekniske skoler og landbrugsskoler) ansat efter:
a) Den til enhver tid gældende ansættelsesbekendtgørelse
b) Overenskomst for akademikere i staten
Stk. 2. Aftalen omfatter alt lærerarbejde, der ligger inden for institutionernes formål i henhold til den til
enhver tid gældende lovgivning.
Stk. 3. For fastansatte lærere, som har delvis beskæftigelse ved åben uddannelse ved handelsskoler og
tekniske skoler og ved indtægtsdækket virksomhed ved handelsskoler, og som fortrinsvis er beskæftiget
ved skolens øvrige ordinære virksomhed, gælder dog følgende:
1) Medmindre det er et vilkår ved ansættelsen, er arbejde ved åben uddannelse og indtægtsdækket
virksomhed, der strækker sig efter kl. 17.00 på hverdage eller udføres i weekends, ikke omfattet af
arbejdstidsaftalen, når der er rimelig sikkerhed for, at læreren i normperioden vil opfylde
arbejdsforpligtelsen i henhold til § 2.
2) Skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten kan dog aftale, at arbejde, der efter punkt 1) er
undtaget fra aftalen, alligevel omfattes af denne.
3) Arbejde på hverdage før kl. 17.00 ved åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed kan efter aftale
mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten holdes uden for arbejdstidsaftalen, når der er
rimelig sikkerhed for, at læreren i normperioden vil opfylde arbejdsforpligtelsen i henhold til § 2. Aftale
indgås skriftligt, inden arbejdet påbegyndes.
Udviklingsprojekter/-arbejde er omfattet af arbejdstidsaftalen og afregning for udviklingsprojekter sker
normalt, når evalueringsrapporten er godkendt.
Planlagt udviklingsprojekter/-arbejde:
I forbindelse med udarbejdelse af et kommende skoleårs årsplan indregnes planlagt
udviklingsprojekter/-arbejde.
Ikke planlagt udviklingsprojekt/-arbejde:
Timerne afregnes altid som arbejdsmarkedstimer. Timerne afregnes efter aftale, således at de kan indgå i
årsopgørelsen eller næste skoleårs årsplan, og kan dermed ikke udløse overtid.
§ 2. Normperiode
Arbejdstiden udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer årligt inkl. ferie og fridage svarende til en
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stk. 2. Normperioden er et år (1924 timer). Der kan lokalt aftales en kortere normperiode. Normperioden
følger skoleåret.
Nettoarbejdstid 2011/2012
Bruttoarbejdstimetal 1924
Søgnehelligdage:
18

25. december (juledag) 0
26. december (2. juledag) 7,4
1. januar (nytårsdag) 0
5. april (skærtorsdag) 7,4
6. april (langfredag) 7,4
9. april (2. påskedag) 7,4
4. maj (st. bededag) 7,4
17. maj (Kristi himmelfartsdag) 7,4
28. maj (2. pinsedag) 7,4
5 ugers ferie 185
3 ud af 5 særlige feriedage 22,2
Nettoarbejdstid 1665
Stk. 3. For deltidsbeskæftigede lærere ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid. De i §§ 9 og 23 nævnte
timer nedsættes forholdsmæssigt. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed
af samme varighed eller normal timeløn, når det samlede timetal ligger inden for de i stk. 1 nævnte
arbejdstimetal.
§ 3. Arbejdstilrettelæggelse
Skolens ledelse fastsætter efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanten(erne) principper for
arbejdstilrettelæggelsen, jf. bilag B om retningslinier for principper om arbejdstilrettelæggelse.
Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen skal være præget af helhedsforståelse, fleksibilitet,
individualisering, tværfaglighed og praksisnærhed. Således varetages undervisningen af egen
lærergruppe og en del af forberedelsen løses i fællesskab – i teams, faggrupper og ad hoc grupper.
Skolens ledelse har efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanten(erne) fastlagt følgende
principper for arbejdstilrettelæggelsen, jfr. bilag B om retningslinjer for principper om
arbejdstilrettelæggelse:
1. Akkordbegrebet anvendes ved tilrettelæggelsen af dele af arbejdet, herunder bl.a. rettearbejdet.
Arbejdsopgaverne bør være veldefinerede.
2. Planlægningen af undervisningens gennemførelse decentraliseres i et hensigtsmæssigt omfang. Den
årlige fagfordeling foretages af et fagfordelings-udvalg med repræsentanter fra ledelse og lærere.
3. Tilstedeværelsespligten omfatter tilstedeværelse ved undervisningens gennemførelse samt ved
møder, pædagogiske og sociale arrangementer iht. aftalens øvrige paragraffer og øvrige aftaler
herom.
Stk. 2. Læreren skal så tidligt som muligt og med mindst 4 ugers varsel være orienteret om mødetiden.
Stk. 3. Orientering om ændringer i mødetiden skal gives så tidligt som muligt og med mindst 4 dages varsel.
19

Stk. 4. Hvis varslet for omlægning af mødetiden, jf. stk. 3, ikke kan overholdes, ydes for hver af de omlagte
timer en godtgørelse. Godtgørelsen udgør 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time (grundbeløb pr. 1. oktober
1997). Det er aftalt, at godtgørelsen er omfattet af akkord, jf. § 4.
Stk. 5. Pædagogiske pauser og kortvarige pauser i forbindelse med, at læreren skal skifte mellem
undervisning af forskellige hold/elever, indgår i den almindelige arbejdstid, idet det forudsættes, at læreren
er til rådighed for eleverne/skolen. Pauser aflønnes som en del af forberedelsestiden.
Aflysning
1. Aflysning af planlagte undervisningslektioner/undervisningsforløb “arbejdes af” ved anden
undervisning, vikartimer, tilsyn ved terminsprøver m.v. (erstatningsarbejde). Aflysning mindre
end 4 kalenderdage før den planlagte påbegyndelse af undervisningen medfører honorering af
forberedelsestiden efter gældende regler.
2. Aflysning af løse vikartimer mindre end 1 døgn før den planlagte påbegyndelse af undervisningen
medfører en forberedelsestid på 15 minutter.
3. I forbindelse med læreres deltagelse i kurser og møder, trækkes der for skemalagte timer og der
godskrives maks 7,4 time + rejsetid pr. dag. Regulering finder sted i.f.m. årsopgørelsen.
Ovenstående gælder for møder, hvor deltagelse ikke aflønnes på anden vis (§9-11 m.v.).
4. Aflysning i forbindelse med fællesarrangementer og morgensamlinger medfører ikke
timekorrektion, idet det forudsættes, at de pågældende lærere deltager. Evt. fritagelse for at
deltage i sådanne arrangementer kan aftales med JHV mod timekorrektion.
5. Aflønning for deltagelse i kurser/møder/konferencer m.v. i forbindelse med løsning af §9-11
opgaver udløser ikke aflønning efter “kursusreglerne”. Til gengæld trækkes der ikke for aflyste
timer. Rejsetid aflønnes efter gældende regler.
6. Ved deltagelse i møder/kurser i faglige foreninger betaler skolen for de faktiske omkostninger,
herunder vikarpåsætning, og der trækkes ikke i timer. Rejsetid honoreres ikke.
7. Skemalagt undervisning, der aflyses p.g.a. nedenstående arrangementer f.eks.:
- virksomhedsbesøg
- ekskursioner af op til 1 dags varighed uden overnatning
- projektdage
- tværfaglige dage
- o.lign.
medfører timekorrektion. Lærere, der deltager i ovennævnte arrangementer, honoreres efter
aftale. Det forudsættes, at uddannelsens lærere står til rådighed for arrangementerne.
8. Den ordinære undervisning i grundfag aflyses i perioder med projekter og grundforløbsprojekter,
tværfaglige dage, jobkatapult, branchedage og introduktionsdage samt for almenundervisere på
almenelevernes afklaringsdage. Se i øvrigt § 21 – skemafrie perioder.
Ny mesterlære
Timer til kontaktlærer for elever i mesterlære:
20

Indledende samtale og orientering af virksomheden 2 timer
Udarbejdelse af aftale og uddannelsesplan 2 timer
Introduktion til Elevplan 2 timer
Status undervejs, seks besøg i virksomheden 12 timer
Udarbejdelse af afsluttende praktisk opgave og bedømmelse 6 timer
Transporttid: 6 timer
I alt pr. elev 30 timer
Realkompetencevurdering inden start på hovedforløb (test af kompetencemål) 8 timer
Løbende realkompetencevurdering (pr. afklaring – test i fag) 4 timer
I tilfælde af afbrudt forløb afregnes det forbrugte antal timer i henhold til ovenstående.
§ 4. Tid til forberedelse af undervisning
Skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant(er) aftaler principper for tildeling af tid til forberedelse af
undervisning, opgaveudarbejdelse, efterbehandling og bedømmelse mv., for omfanget af tilstedeværelse i
forberedelsestiden samt for medregning af forberedelsestid i forbindelse med aflysning af undervisning.
Stk. 2. Pr. 60 minutters undervisning gives forberedelsestid inden for en ramme af 13 til 126 minutter.
Kravet til undervisningen på eud er blandt andet tværfaglighed og erhvervsrettethed, og intentionen er,
at eleverne ikke blot skal nå samtlige mål i uddannelsen men også have forståelse af fagenes indbyrdes
sammenhæng (helhedsforståelse) og sammenhængen mellem teori og praksis. Som en konsekvens heraf
bliver planlægning og forberedelse af undervisningen i højere grad en fælles opgave for lærergruppen.
Forberedelsestiden opdeles således i to former for forberedelse: en fælles og en individuel. Den fælles
forberedelse bringes blandt andet i anvendelse i forbindelse med overordnet planlægning og
forberedelse af introduktionsforløb, jobkatapult, projekter, merkantil, afklaringsforløb og tværfaglige
dage.
Puljen fremkommer ved, at der for hver lektion bidrages med 5 minutter af den individuelle
forberedelse. Det giver for skoleåret 2011/2012 en pulje på knap 1.200 timer. Timerne fordeles i
forbindelse med fagfordelingen.
Se oversigt over anvendelse af puljetimerne i bilag 2.
Forberedelse af undervisning aflønnes i henhold til nedenstående tabel:
Lektionslængde Individuel
forberedelse
Fælles
forberedelse
Minutfaktor
Undervisning 45 min. 55 min. 5 min. 105
Vagt 45 min. 10 min. - 55
Merkantil time
(Kontaktlærer)
Fagtime til
kontaktlærer (til
45 min. 15 min. - 60
45 min. 15 min. - 60
21

samtaler)
Undervisning
tværfaglige dage,
45 min 15 min. - 60
Folkeskolebesøg/b
robygning
45 min. 45 min. - 90
Vikar samme dag 45 min. 15. min. - 60
Vikar med varsel * 45 min. 55 min. - 100
Undervisingsassistenter
**
45 min. 0 min. - 45
* I de tilfælde, hvor den oprindelige underviser forestår forberedelsen deles aflønningen med 60
minutter til vikaren og 40 minutter til den oprindelige underviser (f.eks. ved pædagogikum, kursus og
ferie-/fridage).
** Der er søgt timer i UVM i forbindelse med Handlingsplan for Øget Gennemførelse. Imødekommes
ansøgningen ikke, afgiver lærerne 1 minut af den individuelle forberedelse til en pulje (ca. 260 lekt.).
Puljen anvendes til undervisningsassistenter, der hvis muligt er faglærere.
HG-Flex
Der aflønnes pr. dag som følger:
Morgenmad: 1 lektion á 60 min.
Undervisning: 5 lektioner á 100 min.
Flex-eleverne er i praktik i alt fire uger pr. år.
Særligt om aflønning af projekter, miniprojekter og grundforløbsprojekter:
Der er i forbindelse med hvert projekt afsat en ramme på højst 30 AMT til hver klasse pr. projektuge.
Timerne disponeres af de respektive planlægningsgrupper og fordeles mellem undervisning, vagt, evt.
rapportretning og intern eksamen (gælder ikke grundforløbsprojekt).
Retning af grundforløbsprojekt og ekstern eksamen aflønnes særskilt i henhold til § 7 og § 8
Der skemalægges en ekstra fagtime for den enkelte kontaktlærer til afholdelse af elevsamtaler.
Pauser er inkluderet i den individuelle forberedelsestid.
Forberedelsestiden omfatter i øvrigt:
Fælles afdelingsmøder, der højst afholdes hver anden mandag
Undervisningen afsluttes således senest kl. 13.30 alle mandage, så der også er skabt sikkerhed for, at
man i øvrigt kan mødes indbyrdes på det tidspunkt.
To hele fællesdage/pædagogiske dag, hvor der arbejdes med pædagogiske emner, evaluering og
planlægning/forberedelse. Afholdes yderlige fællesdage afregnes disse efter kursusreglerne
Deltagelse i åbent hus arrangement
Elevfester/fredagscafé (minimum 2 pr. år)
Der er mødepligt til ovenstående aktiviteter/arrangementer.
22

§ 5. Maksimalt undervisningstimetal
Der indgås lokalt aftale om maksimering af undervisningsomfanget, som kun kan fraviges med accept fra
den pågældende lærer. Indgås der ikke aftale lokalt, finder de i stk. 2 til 4 nævnte bestemmelser
anvendelse.
Stk. 2. Skal en lærer undervise mere end 23,5 timer (svarende til 31,33 lektioner á 45 min.) i en uge, kan
dette alene ske efter aftale med den pågældende lærer.
Stk. 3. For lærere, der beskæftiges med fuldtidsundervisning, dvs. undervisning, hvor læreren varetager
undervisning af samme gruppe elever, og hvor undervisningen udgør 25 timer eller mere i en uge, gælder
dog følgende:
1) Skolen kan ikke uden lærerens accept pålægge læreren fuldtidsundervisning i mere end 2 på hinanden
følgende uger
2) Summen af timer i forbindelse med fuldtidsundervisning må ikke uden lærerens accept udgøre mere end
70,5 timer over 3 på hinanden sammenhængende uger.
Stk. 4. Hvor summen af undervisningstimer over en 3 ugers sammenhængende periode udgør mere end
70,5 timer (svarende til 94 lektioner á 45 min.), udløses et tillæg på kr. 56,00 pr. time (niveau 1. oktober
1997). Samme uge kan kun udløse tillæg en gang.
§ 6. Forhandlings- og tvistighedsprocedure
Finder tillidsrepræsentanten(erne), at tillidsrepræsentanten(erne) og lærerne ikke har haft tilstrækkelig
mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, jf. § 3,
kan sagen indbringes for Undervisningsministeriet og efterfølgende Finansministeriet efter den i bilag A § 1
angivne procedure.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed om principperne for tid til forberedelse til undervisning mv., jf. § 4, stk.
1, kan sagen videreføres, jf. bilag A § 2.
Stk. 3. Iværksættelse af procedurerne efter stk. 1 og 2 har ikke opsættende virkning.
§ 7. Tid til rettearbejde
For fag og fagområder, hvor Undervisningsministeriet har bestemt, at der skal stilles eleverne skriftlige
opgaver, og har fastlagt omfanget af disse, fastsættes rettenormen pr. opgave ved aftale mellem
Undervisningsministeriet og organisationen(erne).
Stk. 2. Ved øvrigt rettearbejde aftales rettetiden lokalt mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.
Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed om lokal aftale om rettetid mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten, jf.
stk. 2, godskrives læreren for medgået tid.
Rettearbejdets omfang og minutfaktor fremgår af bilag 3. For alle fag gælder, at det i de enkelte teams
kan aftales at konvertere skriftlige opgaver til tværfaglige cases eller større projekter.
Akkord
Lærerne godskrives efter elevtallet den 20. undervisningsdag og den 120. undervisningsdag.
Der afleveres ingen opgørelse ved skoleårets afslutning. Den enkelte lærer anbefales dog en vis
registrering af afleverede opgaver af hensyn til den eksterne revision.
§ 8. Tid til eksamensarbejde
Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for eksamination og censur ved mundtlig og
praktisk prøve med en grundtakst på 8,5 timer pr. klasse/hold plus to gange eksaminationstiden. Består
klassen/holdet kun af én elev, udgør grundtaksten 2 timer. Der kan maksimalt ydes 2 grundtakster á 8,5
timer pr. dag - uanset antallet af klasser eller hold.
23

Stk. 2. Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for bedømmelse af egne elevers besvarelser
ved skriftlig prøve med tid i henhold til Undervisningsministeriets cirkulærer om censurnormer.
Stk. 3. Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for udarbejdelse af opgaver til skriftlig
prøve med den tid, der aftales mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten. Kan der ikke
opnås enighed, godskrives læreren med medgået tid.
Stk. 4. Ved landbrugsskoler godskrives læreren for arbejde i forbindelse med eksamen med den tid, der
aftales mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten. Kan der ikke opnås enighed, godskrives
læreren med medgået tid.
Stk. 5. Øvrige opgaver i forbindelse med eksamen, herunder eventuelt tilsyn og rejsetid, indregnes med den
medgåede tid.
Stk. 6. Eksamenstid kan efter aftale mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten indregnes i
den efterfølgende normperiode.
Grundforløbsprojekter (projekt til sommer):
Udarbejdelse, planlægning og overordnet forberedelse af temaprojekter/ grundforløbsprojekter
varetages af ad hoc arbejdsgrupper og aflønnes af puljen. Rammen for projektet er på 60 AMT.
Undervisning og vagt i forbindelse med projekt og grundforløbsprojekt aflønnes i henhold til § 4
Evt. retning af grundforløbsprojektet aflønnes særskilt med 1 time pr. projekt (min. 3 elever pr.
projekt). Udarbejdes projektet af en enkelt elev gives 30 min. Timerne indrapporteres af
planlægningsgruppen.
Eksamination aflønnes med 2 * 7,5 time pr. klasse
Reeksamen i samme grundforløbsprojekt aflønnes med en grundtakst på 2 AMT og medgået tid.
Intern eksamen i forbindelse med projekter aflønnes efter medgået tid. Selvudviklede
eksamensopgaver/tests i øvrige fag aflønnes med 4 timer.
Alt eksamensarbejde vedr. skoleåret 2011/2012 indregnes forlods i årsplanen for 2012/2013, dog således
at eventuelle undertimer vedr. skoleåret 2011/2012 skal dækkes af udført eksamensarbejde.
Terminsprøver:
Terminsprøver afholdes som caseeksamen.
Planlægning, udarbejdelse og afvikling af terminsprøver varetages af de respektive undervisere.
Underviseren aflønnes med 4 timer pr. hold samt medgået tid for afvikling (20 min. pr. elev)
Intern censor aflønnes med 2 timer pr. hold for forberedelse af mundtlig terminsprøve samt medgået tid
for afvikling (20 min. pr. elev)
Tests i forbindelse med 15% fraværsgrænsen:
Planlægning af tests varetages af den enkelte underviser og aflønnes med 4 timer pr. fag ved
udarbejdelse af nye tests, og intern censor aflønnes med 2 timer pr. fag – også kun i forbindelse med nye
tests. Afvikling af mundtlige tests aflønnes med medgået tid (20 min. pr. elev). Anvendes tidligere
udarbejdede tests, gives en forberedelse på 1 AMT til både eksaminator og censor. Retning af skriftlige
tests aflønnes efter medgået tid.
§ 9. Tid til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling
Der afsættes som minimum 50 timer årligt til hver lærer med henblik på, at læreren kan følge den
pædagogiske, praktiske og teoretiske udvikling inden for sit fagområde.
Det er aftalt, at der i skoleåret 2011/2012 ses bort fra den centrale aftale, således at lærerne giver afkald
på de 50 timer.
24

Det aftales, at der i forbindelse med afgivelse af §9-timerne, afsættes en pulje på 25 AMT pr.
medarbejder til kompetenceudvikling
§ 10. Tid til hverv og visse funktioner
Tiden til varetagelse af hverv som ledende lærer ved tekniske skoler, inspektør i egen lønramme ved
handelsskoler, skolehjemsassistent ved tekniske skoler, uddannelses- og erhvervsvejleder samt
kostskoleaktiviteter ved landbrugsskoler aftales mellem skolens ledelse, den lærer, der skal påtage sig
hvervet/funktionen, og tillidsrepræsentanten. Tiden kan højst udgøre 800 timer årligt.
Stk. 2. Hvor en lærer måtte varetage tilsyn med skolens samlinger eller edb-udstyr, aftales tidsforbruget
hertil mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten.
Der etableres fra skoleåret 2011/2012 en gennemførelsesafdeling.
§ 11. Øvrige opgaver
Principper for tilrettelæggelse af og fastsættelse af tid til at arbejde med øvrige opgaver, herunder
omfanget af tilstedeværelsen på skolen i arbejdstiden, drøftes mellem skolens ledelse og
tillidsrepræsentanten(erne).
Øvrige opgaver fastlægges og tildeles efter følgende principper:
1. Ved planlægningen af øvrige opgaver (§ 11) tilstræbes det, at opgaverne/funktionerne har et vist
omfang og timetal, så antallet af opgaver/funktioner begrænses.
2. Opgavernes timetal fastlægges som en akkord af ledelsen på baggrund af en formåls-
/funktionsbeskrivelse for opgaven.
3. Opgaverne tildeles normalt den enkelte lærer i forbindelse med årets fagfordeling.
4. Efter tildelingen af opgaven justeres formåls-/funktionsbeskrivelsen af læreren og lederen i
fællesskab.
5. Læreren og lederen drøfter og vurderer løbende opgavens indhold og omfang i forhold til formåls-
/funktionsbeskrivelsen og i forhold til akkorden.
Struktur:
HG-afdelingen er organiseret med fem koordinatorer i xx-købing – én for HG praksisnær, én for HG2, én
for almen linie og to for HG-Flex samt en uddannelsesleder i xx-købing og én i xx-købing. Hver klasse
tilknyttes en kontaktlærer. De fem koordinatorer og uddannelseslederen i xx-købing er teamledere for
hvert deres team.
Det enkelte team i xx-købing består af en koordinator og de kontaktlærere, der er tilknyttet de klasser,
der hører under den pågældende koordinator. I xx-købing er der ét team bestående af
uddannelseslederen og kontaktlærerne. De fem teams varetager opgaver, der ligger naturligt i
forbindelse med elevernes uddannelse og trivsel, herunder opfølgning på fravær og adfærd.
Se i øvrigt bilag 1, der indeholder funktionsbeskrivelser i forbindelse med § 11 samt angivelse af de
timeantal, der er afsat til varetagelse af funktionerne
25

Vilkår:
På HG afsættes en pulje på 300 timer til almindelig pædagogisk udvikling, planlægning og afholdelse af
arrangementer, der har til formål at fremme målsætningerne om mere praksisnærhed og samarbejde
med erhvervslivet.
Bilag 1 indeholder en oversigt over de funktioner der aflønnes iht. §11 samt funktionsbeskrivelser.
I forbindelse med nyansættelse forudsættes det, at den nyansatte skal bruge forholdsmæssigt mere tid
på at sætte sig ind i fagligt stof, pædagogiske principper, sammenhænge og daglige rutiner end tilfældet
er for de øvrige lærere. Der afsættes derfor 150 AMT til nyansatte. Timerne finansieres ved, at lærere
med mere end tre års anciennitet tilsammen afgiver 75 AMT pr. nyansat lærer. Skolen finansierer de
øvrige 75 AMT.
Aflønning af tutorfunktionen sker efter aftale fra særskilt pulje. Afdelingslederen vurderer, hvor mange
timer der skal tildeles tutor og nyansat for at gennemføre det program, der er planlagt for den nye
medarbejder. Der aflønnes normalt med 10 timer på det merkantile og 20 timer på det tekniske område.
Kridtholderkurser aflønnes således: Første gang en tutor afholder et kridtholderkursus, tildeles
vedkommende 2 timer til et informationsmøde med HR-afdelingen, hvor tutoren sættes ind i kursets
indhold, hvis der er behov for det. Selve gennemførelsen af kridtholderkurset foregår normalt over 2
halve dage. Der gives op til 8 timer til tutoren, og op til 8 timer til den nyansatte – afhængigt af, hvor stor
en del af kurset, der gennemføres. Timetallet meddeles lønafdelingen af tutors leder.
§ 12. Lokalaftaler
Der kan mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten indgås lokalaftaler for enkelte lærere, hele
lærergruppen eller dele af denne, der fraviger eller supplerer nærværende aftale. Der kan dog ikke ske
fravigelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 6, § 16, stk. 2 og 3, og §§ 19 - 22, 27.
Stk. 2. Uanset §§ 4, 5, 7 og 8 kan der lokalt indgås akkordaftaler for samtlige arbejdstimer i et
undervisningsforløb eller dele heraf.
Stk. 3. Akkordaftaler bortfalder, medmindre andet aftales, med udgangen af pågældende normperiode.
Øvrige lokalaftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, medmindre der er aftalt et andet varsel.
Aftaler efter § 4, stk. 1, kan, medmindre der er aftalt et andet varsel, opsiges til bortfald med 3 måneders
varsel til en normperiodes udløb.
§ 13. Arbejdstidsopgørelse
Med henblik på endeligt at konstatere, om der er opstået overarbejde ved normperiodens afslutning,
foretages en opgørelse af lærerens arbejdstid:
1) Erlagt arbejdstid
2) Tid efter § 9
3) Afviklet afspadsering
4) Afholdt ferie samt søgne-/helligdage, § 21
5) Tid efter § 20, sygdom, barsel mv.
6) Eventuel eksamenstid overført fra foregående normperiode, jf. § 8
7) Eventuelle timer efter § 23
8) Summen af pkt. 1 til 7.
Fra summen i pkt. 8
9) fratrækkes eventuelt timer, der er overført som undertid fra den foregående normperiode, jf. § 15.
26

eller
10) tillægges eventuelt timer, som er overført som overtid fra den foregående normperiode, jf. § 15.
11) Summen af pkt. 8 til 10
Fra summen i pkt. 11
12) fratrækkes lærerens arbejdstidsnorm, jf. § 2
Hvilket giver
13) normperiodens resultat (positivt resultat = overtid, negativt resultat = undertid)
14) Overtid, som måtte være udbetalt i løbet af opgørelsesåret, modregnes i arbejdstidsopgørelsen,
såfremt og i det omfang opgørelsen viser, at der er tale om overtid.
§ 14. Til- og fratræden
Ved til- og fratræden i løbet af året beregnes lærerens arbejdsforpligtelse forholdsmæssigt i forhold til
arbejdstidsnormen efter § 2, stk. 1 og 2. Tilsvarende beregnes timerne efter §§ 9 og 23 forholdsmæssigt.
§ 15. Overførsel af under- og overtimer
Indtil 80 over- eller undertimer kan overføres til afvikling i den følgende normperiode i forholdet 1:1.
Såfremt skolen i stedet vælger at honorere disse overtimer, sker det med overtimetillæg. Undertimer, der
ikke overføres, bortfalder.
Stk. 2. Såfremt der er aftalt en kortere normperiode, jf. § 2, reduceres det maksimale timetal
forholdsmæssigt.
Stk. 3. Overtimer ud over det i stk. 1 og 2 anførte maksimum honoreres efter § 16, stk. 1-3.
Stk. 4. Der kan ikke ske overførsel af overtimer i 2 på hinanden følgende normperioder. Der kan ej heller
ske overførsel af undertimer i 2 på hinanden følgende normperioder.
§ 16. Overarbejde
For pålagt og kontrollabelt arbejde, der er opgjort efter § 13, og som overskrider den i § 2 fastlagte eller
aftalte arbejdstidsnorm, ydes godtgørelse for overarbejde i form af overarbejdsbetaling eller afspadsering.
Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den
pågældendes årsbruttoløn med tillæg af 50 pct.
Stk. 3. Overarbejde, der honoreres som afspadsering, afspadseres i forholdet 1:1,5.
Stk. 4. Såfremt det forventes, at læreren ved en normperiodes udløb vil have overarbejde, kan skolen
godtgøre overarbejdet med løbende eller enkeltstående udbetaling af overarbejde.
Stk. 5. Såfremt grundlaget for vurderingen af forventeligt overarbejde ændres, kan den løbende udbetaling
af overarbejde justeres/standses.
Lønadministration og -information
1. Timekorrektion i forbindelse med deltagelse i heldagsmøder og –kurser: Skema kan hentes på
intranettet.
2. Skemaet udfyldes og afleveres umiddelbart efter deltagelse i møde/kursus.
3. Afregning af overtid
Der skelnes mellem planlagt overtid og ikke planlagt overtid.
Planlagt overtid:
Der kan ikke ske løbende udbetaling af beregnet overtid under 80 timer. Hvis en lærer afspadserer
overtimer fra foregående skoleår, kan udbetaling finde sted efter 1/1 2012, når overtimetallet overstiger
20. Beregnet overtid herudover udbetales løbende til overtimesats eller afspadseres i det efterfølgende
skoleår, jf. bestemmelsen i afsnittet om overtid.
27

Ikke planlagt overtid:
Ikke planlagt overtid indgår i årsopgørelse og er omfattet af de under punktet “planlagt overtid” nævnte
regler.
Overstiger det samlede antal overtimer (planlagt overtid + ikke planlagt overtid) 80 timer, kan der rettes
henvendelse til lønafdelingen, der efter nærmere vurdering af den forventede årsopgørelse kan foretage
éngangsudbetaling. Endelig regulering finder sted i forbindelse med årsopgørelsen.
4. Afregning af årsopgørelsen
Afregning af årsopgørelsen vil ske i forbindelse med lønudbetalingen pr. 31/7 2012 eller ved
afspadsering/tilspadsering i det efterfølgende skoleår i.h.t. gældende regler.
§ 17. Ulempeydelse
Skemalagt undervisning og anden pålagt og kontrollabel tjeneste er omfattet af de til enhver tid gældende
regler for tjenestemænd om natpenge og om godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage,
mandag indtil kl. 6, grundlovsdag og juleaftensdag.
Stk. 2. For skemalagt undervisning og anden pålagt og kontrollabel tjeneste i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl.
6.00 er lærerne dog omfattet af den særlige aftale om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for
CO II’s forhandlingsområde.
§ 18. Transport
For lærere, der som led i ansættelsesforholdet ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, har pligt til
at udføre pålagt arbejde på flere tjenestesteder samme dag, gælder følgende bestemmelser:
I tilfælde, hvor transporttiden ikke indgår i arbejdstiden, ydes for de dage, hvor transporten mellem faste
tjenestesteder sammenlagt er over 8 km. godtgørelse efter stk. 2.
Stk. 2. Udgør den samlede transport mellem 8 og 30 km. pr. dag, ydes en godtgørelse på 108 kr. pr. dag. For
hver påbegyndt 30 km. herudover, gives en godtgørelse på 54 kr. pr. dag.
Den i stk. 2 nævnte godtgørelse er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
§ 19. Fridage
Der tilkommer lærerne fridage efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 20. Sygdom, barsel mv., omsorgsdage
Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom, barsel, adoption samt omsorgsdage
eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. Hvis der ikke er
planlagt nogen arbejdstid, medregnes 7,4 timer pr. fraværsdag, inkl. en forholdsmæssig del af timerne efter
§ 9 og evt. timerne efter § 23.
§ 21. Ferie mv.
Ferie og søgnehelligdage medregnes med 7,4 timer pr. dag.
Lærernes ferie udgør sammenlagt 5 uger og 5 særlige feriedage. De 5 uger og 3 dage er placeret med 4
uger (4/7 til 31/7 2012) og 1 uge i forbindelse med elevernes vinterferie (uge 7) og 3 dage den 27., 28. og
29. december 2011.
De 2 resterende særlige feriedage kan afholdes således:
1. Overførsel til næste periode til afspadsering
2. Udbetaling efter ferieårets udløb
28

3. Op til 2 feriedage kan anvendes som særlige omsorgsdage, i forbindelse med f.eks. sygdom i familien,
bryllupper, familiebegivenheder o. lign.
De særlige feriedage kan således ikke anvendes som ekstra ferie i perioder hvor der foregår normal
undervisning.
Anmodning om udbetaling skal ske til lønafdelingen inden den 1/4 2012. Såfremt lønafdelingen ikke
kontaktes, vil de ikke afholdte dage automatisk blive overført til næste periode til afspadsering.
Skemafrie perioder (som ikke medregnes i årsplanen)
HG – alle dage inklusiv
Første skoledag for alle elever 15.08.11
Aktivitetsdag XX-købing 26.08.11
Aktivitetsdag XX-købing 02.09.11
HGP praktik 10.10.11 – 14.10.11
HGA rejseuge 10.10.11 – 14.10.11
HG2 rejseuge 10.10.11 – 14.10.11
Sidste skoledag før jul 21.12.11
HGA Læseferie og eksamen 03.01.12 – 13.01.12
HG1 Læseferie og eksamen 03.01.12 – 13.01.12
HG2 Læseferie og eksamen 03.01.12 – 13.01.12
HG2 praktik 06.02.12 – 10.02.12
Almen praktik 27.02.12 – 02.03.12
Sidste ordinære skoledag 16.05.12
Ferier og fridage for eleverne i henhold til ferieplan
* se §3 stk. 8 om øvrige skemafrie perioder
§ 22. Konvertering af ikke afviklet afspadsering til omsorgsdage
Overarbejde, der ikke har kunnet afvikles som afspadsering, jf. § 16, stk. 1 og 2, kan godskrives som
omsorgsdage/timer, såfremt læreren vælger dette. Tilsvarende gælder timer, som efter § 15, stk. 1 ikke
kommer til udbetaling.
Stk. 2. Omsorgsdagene afholdes efter reglerne i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage. Der gælder
dog ingen frist for afvikling af dagene.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan
konverteres til omsorgsdage, dels for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Maksimum kan
ikke fastsættes til mindre end 10 dage.
Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelse i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke
senere tilbageføres og godtgøres med overarbejdsbetaling.
§ 23. Særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
Lærere, der er fyldt eller fylder 60 år, skal i sin arbejdstidsopgørelse efter anmodning herom tillægges 175
timer årligt, som læreren selv disponerer over. Anmodning skal fremsættes inden udgangen af en
normperiode og får virkning fra begyndelsen af den følgende normperiode, dog tidligst fra begyndelsen af
den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
Stk. 2. Lærere, der tillægges timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides,
afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
29

§ 24. Kursusdeltagelse
Ved kursusdeltagelse følges reglerne i den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og
Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærerens Centralorganisation samt
Overenskomstansattes Centralorganisation om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse.
Kursusaftalen ophæves pr. 1. juli 2008.
Deltagelse i efter- og videreuddannelse skal i videst muligt omfang fremme realiseringen af skolens
strategi for kompetenceudvikling.
Deltagelse i efteruddannelse tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders personlige
efteruddannelsesplan. Planerne udgør den væsentligste del af skolens kompetenceudviklingsprogram.
Efteruddannelsesaktiviteten skal fremme kompetenceudviklingen jf. den personlige
kompetenceudviklingsplan, der udarbejdes efter samtale med BLY hvert andet år.
1. Interne kurser
Skolen betaler gebyrer og undervisningsmateriale. Deltagelse i kurser medfører normalt ikke løntræk, og
udløser normalt ikke særskilt “kursusaflønning”.
Dog kan der indgås særskilte aftaler i forbindelse med læreres deltagelse i særlige
kompetenceudviklingsaktiviteter som f.eks.:
Hot-Spots honoreres med maksimalt 60 minutter pr. Hot-Spot.
VVU, der honoreres med 45 timer til forberedelse og undervisningsdeltagelse, såfremt faget beståes.
Desuden honoreres projekt- og opgaveudarbejdelse med 10 timer og deltagelse i eksamen med 4 timer.
Forplejning ved deltagelse i interne kurser aftales fra gang til gang med BLY.
2. Eksterne kurser
Deltagelse i kurser aflønnes efter kursusreglerne. Herudover kan medgået tid til udarbejdelse af
projekter og øvrigt “hjemmearbejde” af større omfang honoreres efter medgået tid af §11 puljen. Der
aftales nærmere med BLY.
3. Selvvalgt efteruddannelse - typisk af længere varighed - kan tages på eget initiativ eller på opfordring
fra skolen.
Alt efter relevansen for skolen kan der efter aftale med BLY opnås økonomisk støtte. Støtten vil normalt
omfatte betaling af kursusgebyrer og læremidler.
4. Praktik i virksomheder og uddannelse i udlandet medfører normalt aflønning i overensstemmelse
med kursusreglerne. Særskilt aftale med BLY hver gang.
5. Anden form for efteruddannelse aftales med BLY.
6. Gennemførelse af pædagogikum sker i overensstemmelse med de af Undervisningsministeriet og DEL
udstukne retningslinjer. Tilmelding aftales med skolen og timerne indregnes i årsplanen.
30

Timetallet reguleres normalt i forhold til vedkommendes seneste årsopgørelse iht. nedenstående tabel:
Timetal
Aflønning for hele
under ½ tid
uddannelsen
166 timer
fra ½ tid til ¾ tid 332 timer
fra ¾ tid til fuld tid 500 timer
fuld tid 666 timer
I særlige tilfælde kan det aftales at andre forhold, f.eks. en årsplan, danner grundlag for fastsættelse af
timetallet.
Timerne fordeles på det antal semestre uddannelsen varer og indregnes i årsopgørelsen.
Når detaljerne vedr. Nyt pædagogikum kendes, og dette erstatter det nuværende pædagogikum,
revurderes aftalen om timetal.
Der gives kørselsgodtgørelse til faste kursusdage efter statens regler (den lave takst). Der gives kun en
gang kørselsgodtgørelse pr. kursusdag, idet samkørsel forventes.
Vejledning i forbindelse med pædagogikum honoreres efter gældende regler.
Timetallet godskrives forlods i næste skoleårs årsplan, med mindre timetallet kan være indeholdt i
indeværende skoleårs årsopgørelse, uden at det udløser overtidsbetaling.
Forinden vejledning påbegyndes, udarbejder vejleder og kandidat en plan for arbejdet, som godkendes af
BLY.
§ 25. Tjenesterejser
I forbindelse med tjenesterejser medregnes rejsetiden efter reglerne i de til enhver tid gældende
arbejdstidsregler for statens tjenestemænd.
1. Kørsel
Ved kørsel mellem skolens 2 afdelinger eller eksternt, sker afregning efter faktisk kørte antal kilometer til
den til enhver tid fastsatte kilometertakst, dog maksimalt med det antal kilometer det ville udgøre, hvis
den pågældendes hovedarbejdssted (skoleafdelingen) havde været udgangspunkt for kørslen.
Opgaver, der er en del af §4 (undervisning), §9 (pædagogisk pulje) og §11 (øvrige opgaver) medfører efter
gældende regler ikke kørselsgodtgørelse.
Der ydes ulempegodtgørelse efter gældende regler for transport i forbindelse med skift af arbejdssted
p.g.a. undervisning på begge skoleafdelinger samme dag. Der henvises i øvrigt til skattevæsenets regler
om befordringsfradrag.
Som alternativ til udbetaling af ulempegodtgørelse kan denne konverteres til 1 arbejdsmarkedstime pr.
gang. Den foretrukne aflønningsform meddeles forud for fagfordelingen.
Godtgørelsen opgøres en gang pr. måned og udbetales/godskrives bagud på baggrund af konkret
opgørelse over antallet af transportdage. Specialblanket rekvireres på intranettet.
31

Godtgørelsen opgøres en gang pr. måned og udbetales bagud på baggrund af konkret opgørelse over
antallet af transportdage. Specialblanket rekvireres på kontoret.
2. Tjenesterejser i forbindelse med studieture/ekskursioner/hytteture/rejsedage
Aflønning for deltagelse i studieture/ekskursioner/hytteture/rejsedage sker efter medgået tid, dog
maksimalt 9,4 timer pr. døgn. Planlagt undervisning som ikke kan gennemføres pga.
studieture/ekskursioner aflyses iht. §3.
Der udbetales diæter (time- / dagpenge) efter gældende regler. Der skal ikke afleveres dokumentation
for merudgifterne. Aftalen omfatter også evt. hytteture under 24 timer, men med overnatning.
Hvis der skal udbetales diæter før afrejse, afleveres endelig rejseplan til administrationen 8 dage inden
afrejse.
§ 26. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-9, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås
aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen
iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den
forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i
§ 2 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på
frivillighed.
Stk. 3Plustid medfører en forholdsmæssig ændring af tid efter §§ 2, 9, 16, stk. 2, 20, 21 og 23 i
arbejdstidsaftalen.
Stk. 4. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 5. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Stk. 6. For tjenestemandslignende ansatte lærere indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på
18 pct. af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse til en supplerende,
bidragsdefineret pensionsordning.
Stk. 7. For overenskomstansatte lærere indbetaler ansættelsesmyndigheden sædvanligt pensionsbidrag af
hele den forhøjede løn.
Stk. 8. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til
bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales.
Plustid kan bringes i anvendelse efter følgende principper:
- der er altid tale om frivillig aftale indgået mellem medarbejder, skole og tillidsrepræsentant
- skolen planlægger ikke lærere med plustid i situationer, hvor det i øvrigt drejer sig om at sikre
beskæftigelsen for alle
- skal ikke anvendes som erstatning for almindelig overarbejde i mindre omfang
- der er tale om pludseligt opståede situationer, hvor alternativet til en plustidsaftale måtte være en
nyansættelse med evt. efterfølgende beskæftigelsesproblemer i det følgende skoleår.
Stk. 9. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel
ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før
fratrædelsestidspunktet.
32

§ 27. Ikrafttræden mv.
Denne aftale har virkning fra 1. april 2008 og kan at parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en
31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 20. oktober 2006 om arbejdstid for lærere ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
København, den 28. november 2008
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Peter Ibsen
Akademikernes Centralorganisation
Sine Sunesen
De lokale indgåede aftaler gælder indtil 31. juli 2012.
___________________________
Tillidsrepræsentant
___________________________
Skole
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Helene B. Rasmussen
33

Bilag A
Protokollat til aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Forhandlings- og tvistighedsprocedure
§ 1. Forhandlingsprocedure
Finder tillidsrepræsentanten(erne), at tillidsrepræsentanterne og lærerne ikke har haft tilstrækkelig
mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan
sagen forelægges for skolens bestyrelse. Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger, efter at
tillidsrepræsentanten(erne) har rejst sagen over for skolens bestyrelse.
Stk. 2. Finder tillidsrepræsentanten(erne) herefter fortsat, at tillidsrepræsentanterne og lærerne ikke har
haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for
arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen af tillidsrepræsentanten(erne), inden 3 uger efter afslutningen af
proceduren i stk. 1, indbringes for Undervisningsministeriet og vedkommende organisation(er).
Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter modtagelsen af begæringen.
Stk. 3. Finder vedkommende organisation(er) herefter, at tillidsrepræsentanten(erne) og lærerne ikke har
haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for
arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen inden 3 uger indbringes for Finansministeriet og vedkommende
centralorganisation(er). Sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter modtagelsen af begæringen.
§ 2. Forhandlings- og voldgiftsprocedure
Kan der ikke opnås enighed om principper for tildeling af forberedelsestid mv. , kan sagen af en af parterne
forelægges for skolens bestyrelse. Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter, at en af
parterne har rejst sagen over for skolens bestyrelse. Efter afslutningen af denne procedure kan en af
parterne begære forhandlingerne videreført med deltagelse af Undervisningsministeriet og vedkommende
organisation(er). Dette skal ske inden 3 uger efter ovennævnte procedures afslutning. Forhandlingen
afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen.
Stk. 2. Ved fortsat uenighed kan forhandlingen, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem
Finansministeriet og vedkommende centralorganisation(er). Begæring herom skal afgives skriftligt senest 3
uger efter afslutningen af den i stk. 1 nævnte forhandling, og forhandlingen skal afholdes inden for en frist
af 3 uger efter modtagelsen af denne begæring.
Stk. 3. Er der fortsat uenighed, kan denne kræves afgjort ved et voldgiftsnævn. Krav herom skal være
fremsat skriftligt over for den(de) modsatte aftalepart(er) senest 1 uge efter afslutningen af den i stk. 2
nævnte forhandling.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet består af 4 medlemmer, hvoraf Finansministeriet og vedkommende
centralorganisation(er) hver udpeger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsnævnets medlemmer.
Meddelelse om hvilke medlemmer af voldgiftsnævnet, der er udpeget, skal ske skriftligt til den(de)
modsatte part(er) senest 14 dage efter, at kravet om afgørelse ved voldgiftsnævn er fremsat.
Stk. 5. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens
formand om at udpege denne.
Stk. 6. Voldgiftsnævnet kan alene træffe afgørelse med gyldighed for den normperiode, tvisten vedrører.
§ 3. Fravigelse af frister
Fristerne i §§ 1 og 2 kan fraviges ved aftale mellem parterne på det pågældende niveau.
Bilag B
Retningslinjer for fastsættelse af principper for arbejdstilrettelæggelse
Institutionerne skal have en politik med principper for arbejdets tilrettelæggelse.
Efter aftalens § 3 fastsætter skolens ledelse efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanten(erne)
principper for arbejdstilrettelæggelse. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for, at der på skolen tages
initiativ til disse drøftelser.
Det er således forudsat, at drøftelserne af principper for arbejdets tilrettelæggelse foregår bredt på skolen i
et samarbejde mellem ledelse, lærere og tillidsrepræsentanter. Formålet med de brede drøftelser skal
34

være at få en fælles forståelse i organisationen af hvilke principper, der skal være udgangspunkt for skolens
arbejdstilrettelæggelse.
Det er vigtigt, at drøftelserne foregår i et tillidsfuldt og godt forhold og at der i hele forløbet samarbejdes
med tillidsrepræsentanten(erne) om fastlæggelse af principperne.
Det er ligeledes vigtigt, at principperne er kendt af alle på skolen.
Skolens politik med principper for arbejdstilrettelæggelse skal sikre en fleksibel, effektiv og kvalitetspræget
opgavevaretagelse, samt være med til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for
medarbejderne. Det forudsættes, at der skabes principper for arbejdstilrettelæggelsen, som giver lærerne
mulighed for at udnytte og udvikle deres faglige og personlige kvalifikationer og samtidig tilgodeser skolens
formål og målsætninger.
Det er afgørende, at der er en klar sammenhæng mellem skolens mål og principperne for
arbejdstilrettelæggelsen. Det kan være hensigtsmæssigt, at principperne for arbejdets tilrettelæggelse
varierer for skolens forskellige afdelinger eller for lærere, der varetager forskellige arbejdsopgaver.
Principperne for skolens arbejdstilrettelæggelse skal være nedskrevet, og bør fremtræde enkle og entydige.
Skolens arbejdstilrettelæggelsespolitik skal evalueres med passende mellemrum, f.eks. hvert andet år.
Elementer i en arbejdstilrettelæggelsespolitik kan være:
a) Delegation
kan omhandle til hvilket niveau kompetencen delegeres vedrørende forskellige områder/opgavetyper,
herunder både om tidstildeling, arbejdstilrettelæggelse og evt. indgåelse af lokalaftaler.
b) Tilstedeværelse
vedrører håndteringen af den principielle tilstedeværelsespligt, herunder om det er hensigtsmæssigt med
tilstedeværelse hele arbejdstiden, tilstedeværelse noget af tiden eller ad hoc håndtering af tilstedeværelse.
c) Tildeling af arbejdstid
kan omhandle tilstedeværelse på skolen, akkorder, ad hoc tildeling af tid, tildeling af tid individuelt eller
kollektivt (eksempelvis til lærerteams) mv. eller kombinationer af flere elementer.
d) Opgavefordeling/tid
kan vedrøre generelle principper om, at bestemte opgaver eller særlige forhold (f.eks. lærererfaring,
elevforudsætninger, opgavekompleksitet mv.) medfører tildeling af flere/færre opgaver. Videre kan
elementet vedrøre principper om indgåelse af akkorder.
e) Planlægning - horisont og involvering
omhandler hvordan, hvor meget og hvor tidligt lærerne kan forvente at blive involveret i planlægningen af
arbejdsopgaver og fordelingen af dem. Herunder drejer det sig også om, hvor sikkert det skal være, at
forskellige arbejdsopgaver skal gennemføres, før lærerne får det på deres (evt. foreløbige) arbejdsplan.
f) Kontrol med arbejdstid
kan vedrøre, om det er hensigtsmæssigt at arbejde med tidsregistrering af arbejdet, tilstedeværelse eller
kontrol via målopfyldelse mv. eller kombinationer heraf. Dette skal i øvrigt ses i en naturlig sammenhæng
med, hvorledes skolen håndterer den principielle tilstedeværelsespligt og tildelingen af arbejdstid.
g) Kompetenceudvikling
kan omhandle, hvordan kompetenceudvikling kan planlægges og tilrettelægges: som læring i jobbet
eksempelvis via teamsamarbejde eller som udviklingsarbejde, jobrotation, videreuddannelse, faglige og
pædagogiske kurser mv. Videre kan det omhandle, om kompetenceudvikling tilrettelægges for den enkelte
medarbejder eller grupper af medarbejdere.
Bilag C
Lærernes arbejdsopgaver på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
A. Beskrivelse af lærernes almindelige arbejdsopgaver
Det påhviler lærerne at udføre de pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver, som ligger inden
for en godkendt institution for erhvervsrettet uddannelses formål, herunder blandt andet de nedenfor
nævnte.
35

Det påhviler enhver lærer at undervise i det eller de fag, hvorom der ved ansættelsen er truffet aftale, idet
det er en forudsætning, at den pågældendes uddannelse gør læreren egnet dertil, og i øvrigt i fag eller
fagområder, som skolen finder læreren kvalificeret til.
1. Direkte undervisningsrelaterede opgaver
Lærerne varetager tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, herunder
udarbejder og udvælger undervisningsmateriale og opgaver.
Lærerne varetager almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen, herunder tilsyn med
udstyrs-, værktøjs- og materialeudskiftning. Det påhviler dem i forbindelse med undervisningen at klargøre
værksteder, hvilket kan nødvendiggøre udførelse af mindre reparationer.
Lærerne retter, kommenterer, vurderer og bedømmer elevernes skriftlige og mundtlige besvarelser og
andre elevarbejder.
Lærerne formulerer projektopgaver og lignende til skriftlig og mundtlig besvarelse eller anden
fremlæggelse.
Lærerne bistår eleverne med individuel faglig vejledning.
Lærerne bistår eleverne ved virksomhedskontakter i forbindelse med undervisningen og ved opgaver, der
løses i samarbejde med erhvervsliv og virksomheder.
2. Direkte eksamensrelaterede opgaver
Lærerne skal medvirke ved gennemførelse af prøver og eksaminer, herunder varetage opgaveudarbejdelse,
forberedelse, eksamination, bedømmelse og censur.
3. Generelt orienterede opgaver
Lærerne medvirker ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker generelt ved skolens undervisningsplanlægning, herunder ved omdannelse af faglige
mål til undervisningsplaner. Lærerne medvirker i fornødent omfang ved den pædagogiske planlægning og
tilrettelæggelse af eksamen.
Læreren foretager en planlægning af egen undervisning, der blandt andet omfatter den langsigtede
forberedelse af undervisningen, alene eller i samarbejde med andre lærere.
Lærerne skal følge den pædagogiske, teoretiske og praktiske udvikling inden for deres
undervisningsområde samt medvirke ved undervisningens udvikling, herunder deltage i pædagogiske og
faglige konferencer mv.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og
tværfagligt samarbejde mellem lærere, deltager i skolens lærermøder og i elevdemokratisk arbejde
omkring undervisningens gennemførelse, samt medvirker i skolens kontakt med eleverne og deres
forældre.
Særlige opgaver
Lærerne medvirker ved særlige opgaver i forbindelse med planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker ved tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedsbesøg og studierejser i ind- og
udland.
Lærerne varetager særlige opgaver i forbindelse med skolens undervisningsplanlægning, herunder ved
omdannelse af faglige mål til undervisningsplaner.
Lærerne deltager i pædagogiske og faglige kurser.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og
tværfagligt samarbejde mellem lærerne og med andre skoler og skoleformer.
Lærerne medvirker i skolens kontakt med det lokale arbejdsmarked og erhvervsliv, herunder
praktikvirksomheder.
Lærerne medvirker ved gennemførelse af skolens vejledningsopgaver, herunder virker som kontaktlærer.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med temadage og -uger, introduktionsarrangementer og andre
elevarrangementer.
Lærerne udfører pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med skolens lære- og praktikpladsformidling.
36

Lærerne har opgaver ved deltagelse i bestyrelse, råd, udvalg o.l. nedsat af skolen eller som repræsentant
for skolen i bestyrelser, råd, udvalg o.l. nedsat af andre.
Lærerne varetager andre pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver, f.eks. i forbindelse med
certificering.
Bilag D
Funktionsbeskrivelse for hverv som ledende lærer, for kostskoleaktiviteter ved landbrugsskoler,
stillingsbeskrivelser for skolehjemsassistenter og funktionsbeskrivelse for uddannelses- og
erhvervsvejleder
1. Funktionsbeskrivelse for hverv som ledende lærer
Den ledende lærer bistår efter givne retningslinier skolens forstander og inspektører med den pædagogiske
og administrative ledelse. Den ledende lærer refererer efter forstanderens nærmere bestemmelse til
inspektøren, hvor en sådan findes, og i særlige tilfælde direkte til forstanderen.
Den ledende lærer har nedennævnte ansvarsområde og opgaver inden for et funktionsområde, der er
fastsat af skolen:
a) Udarbejder i samarbejde med inspektøren arbejdsplaner for lærerne inden for eget funktionsområde.
b) Påser, at undervisningen meddeles i overensstemmelse med de centralt fastsatte rammer og lokalt
godkendte undervisningsplaner.
c) Er ansvarlig for tilrettelæggelsen og arbejdet med fælles standpunktsprøver og eksaminer og koordinerer
karaktergivningen. Har endvidere ansvaret for, at karaktererne indføres i anordnede eksamensprotokoller
eller lignende.
d) Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af prøver og anden form for evaluering.
e) Tilrettelægger lærermøder inden for eget funktionsområde til drøftelse af undervisningsmæssige
spørgsmål, herunder fælles forberedelse og planlægning af tværfaglig undervisning.
f) Påser, at ordensreglementer og andre forskrifter overholdes.
g) Forestår indkøb af arbejdsmaterialer og udarbejder i samråd med lærerne inden for eget
funktionsområde forslag om anskaffelser af rekvisitter, læremidler, faglitteratur mv.
h) Planlægger sammen med skolens ledelse faglokalers indretning og anskaffelse af udstyr og inventar.
i) Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af ekskursioner mv.
j) Afgiver indstilling om lærernes kursusdeltagelse.
k) Deltager i planlægningsmøder og andre møder med skolens ledelse til orientering og drøftelse af
eksterne og interne anliggender.
l) Kan på skolens vegne deltage i eksterne møder, udstillinger, konferencer og lignende, især angående
forhold, der vedrører eget funktionsområde.
Der kan være tale om andre opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af ovenstående ansvarsområde og
opgaver.
2. Kostskoleaktiviteter ved landbrugsskoler
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med kostskolen, herunder:
a) Modtager og indkvarterer kostskoleafdelingens beboere
b) Planlægger og deltager i skolearrangementer ud over almindelig undervisning
c) Samarbejder med beboerne om kostafdelingens funktioner og aktivitetstilbud
d) Har vagt på kostafdelingen, hvor lærerne står til rådighed for beboerne med lektiehjælp, hjælp i
forbindelse med personlige og sociale problemer på kostafdelingen, fører tilsyn med at husordensreglerne
overholdes, herunder at lokaler og faciliteter behandles ansvarligt
3. Stillingsbeskrivelse for skolehjemsassistenter
Pædagogisk ansvarsområde
Det er bl.a. skolehjemsassistentens opgave at medvirke til, at der tilbydes eleverne på skolehjemmet et
sådant pædagogisk tilrettelagt aktivitetstilbud, at dette kommer til at indgå som en betydende del af den
enkelte elevs fulde uddannelse.
37

Skolehjemsassistenten skal derfor i funktionsperioden aktivt medvirke i samt støtte og fremme sådanne
aktiviteter i beboernes fritid, at hver enkelt beboers skolehjemsophold bliver et lærerigt indslag i den
personlige og faglige udvikling, der finder sted i forbindelse med uddannelsen. Aktiviteterne skal have
karakter af muligheder og tilbud, der i høj grad kan appellere til de unges eget initiativ, engagement og
aktive medvirken.
Skolehjemsassistentens opgave er videre sammen med elever og skolehjemmets øvrige personale at
planlægge og medvirke til aktiviteternes gennemførelse.
Skolehjemsassistenten skal varetage kontakten til beboerrådet og således drage omsorg for, at
beboerrådet bliver et af de værdifulde redskaber i den pædagogiske tilrettelæggelse af
skolehjemsopholdets indhold.
Med baggrund i sit kendskab til uddannelsernes opbygning, struktur og krav er det skolehjemsassistentens
opgave at stå til rådighed for de enkelte beboere med samtaler om løsning af og rådgivning i forbindelse
med personlige problemer, der måtte opstå som følge af eller i tilknytning til uddannelsen.
Generelle opgaver
Skolehjemsassistenten skal bl.a. medvirke ved modtagelse og indkvartering på skolehjemmet af elever eller
efteruddannelseskursister, medvirke ved orienteringen om de muligheder, opholdet indebærer samt om de
husordensregler, der på det enkelte skolehjem findes nødvendige, for at den daglige rytme opretholdes.
Specielle opgaver
Det er ud over de primære pædagogiske opgaver tillige skolehjemsassistentens opgave:
a) i begrænset omfang at udføre visse vagtopgaver, som ikke på anden måde kan tilgodeses,
b) medvirke ved forberedelse og gennemførelse af de sammen med beboerne planlagte aktiviteter,
c) føre tilsyn med lokaler og faciliteter, der henhører under skolehjemmet samt give forslag til
vedligeholdelse og nyanskaffelser i forbindelse hermed,
d) være ansvarlig for, at ro og orden opretholdes i henhold til de husordensregler, beboerne i beboerrådet
selv har været med til at aftale,
e) medvirke til, at skader på inventar og bygninger undgås, påtales og eventuelt forfølges.
Skolehjemsassistenten kan være skolehjemsinspektørens stedfortræder.
4. Funktionsbeskrivelse for hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder
Uddannelses- og erhvervsvejlederen medvirker til at opfylde skolens forpligtelser i henhold til
bekendtgørelse nr. 706 af 30. juni 2008 om vejledning om gennemførelse af uddannelser på
Undervisningsministeriets område.
Hvervet som uddannelses- og erhvervsvejleder udøves under ansvar over for skolens ledelse.
Vejledningens indhold er:
a) At give individuel vejledning om de valg af elementer, der indgår i den enkelte uddannelse og samtidig
vejledning om forhold, der har betydning for, at eleven / den studerende / kursisten kan gennemføre den
valgte uddannelse.
b) At give kollektiv vejledning om forhold, der er fælles for eleverne / de studerende /kursisterne.
Kollektiv vejledning skal mindst omfatte orientering om:
1) uddannelsens mål, opbygning og enkeltelementer.
2) valgfags eller andre enkeltelementers betydning i forbindelse med senere uddannelse og erhverv,
3) økonomiske og sociale forhold i relation til uddannelsen, herunder orientering om regler for tildeling af
Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), specialpædagogisk støtte (SPS) og
lønnet praktik, og
4) mulighed for uddannelses- og erhvervsvejledning, der tilbydes af Ungdommens Uddannelsesvejledning
og Studievalg, samt orientering om www.uddannelsesguiden.dk.
Uddannelses- og erhvervsvejlederen kan efter ledelsens bestemmelse varetage koordinering af
gennemførelsen af skolens vejledningsopgaver.
38

Funktion Antal
personer
§11 funktioner
Koordinator almen linie T 1 75
Koordinator HG1 T 1 75
Koordinator HG2 T 1 75
Pulje fastholdelse 60
Antal timer pr. person
Koordinator HG-Flex – HG1 1 150 + 75 udvikl.
Koordinator HG-Flex – HG2 1 150 + 75 udvikl.
Bilag 1
Kontaktlærer HG1 3 60
Særskilt aflønning for: planlægningsopg. + 25 ekstra
fagtimer til samtaler + 25 merkantil (i alt ca. 170
timer)
Kontaktlærer HG2 5 60
Særskilt aflønning for: planlægningopg. + 25 ekstra
fagtimer til samtaler + 25 merkantil (i alt ca. 160
timer)
Kontaktlærer Almen 3 60
Særskilt aflønning for: planlægningsopg. + 25 ekstra
fagtimer til samtaler + 25 merkantil (i alt ca. 160
timer)
Koordinator Projekt detail klassen 1 60
Koordinator butik xx 1 75
Butikspulje (vagtlærere) 165
Kontaktperson til bogadministrationer 1 50
Ansvarlig for vikarpåsætning xx 1 110
Ansvarlig for vikarpåsætning xx 1 40
Rejse almen linie 4 47
39

Rejse HG2 5 47
Ansvarlig for planlægning af rejse HG2 1 10
Ansvarlig for planlægning af rejse
Almen
1 10
Ansvarlig for Elevplan 1 50
Ansvarlig for HGSpace 1 50
Skolemiljø incl. frivillige aktiviteter T 2 Pulje (ca. 50 timer pr. person)
Kvalitetsmedarbejder 1 10
Fagfordelingsudvalg 1 10
Deltagelse i lokalt uddannelsesudvalg 1 10
Pulje læsevejleder 1 25
Pulje galla 10
Pulje - udvikling 300
Funktion Beskrivelse
Funktionsbeskrivelser § 11
Underviser - Ansvarlig for at planlægge og følge op på
undervisningen, så den opleves
erhvervsrettet, praksisnær og tværfaglig af
eleverne (Se i øvrigt § 3 i
tjenestetidsaftalen, hvor princippet for
arbejdstilrettelæggelse står beskrevet)
- Bidrage til løsning af undervisnings- og
vagtopgaver i forbindelse med øvrig
undervisning (f.eks. VOF, tværfaglige dage,
lektiecafé og vikaropgaver)
- Deltage i faggruppemøder og møder
indkaldt af kontaktlærere eller
koordinatorer samt fællesmøder og
pædagogiske dage
- være til stede ved arrangementer, der
naturligt ligger i forbindelse med elevernes
uddannelse (f.eks. gallaaften, første og
sidste skoledag, forældremøder,
årsafslutning og juleafslutning)
40

Almen-koordinator, xx-købing
HG1-koordinator, xx-købing
HG2-koordinator, xx-købing
- Sikre et højt informationsniveau og
ensartet information til klasserne
- Overordnet ansvarlig for elevernes
uddannelsesplaner, herunder sikring af, at
eleverne når de rigtige niveauer i forhold til
uddannelsesretning – samarbejde med
relevante kontaktlærere
- Vejledning af eleverne i forbindelse med
valgfag, herunder flytning af elever til og
fra valghold
- Deltagelse i planlægning af arrangementer,
der ligger som en naturlig del af elevernes
uddannelse (f.eks. 1. og sidste skoledag og
juleafslutning)
- Deltagelse i åbent hus
- Afholdelse af teammøder
- Deltagelse i HG-råd
- Deltagelse i planlægning af afklaringsdage
– aflønnes særskilt
- Ansvarlig for afklaring af eleverne i forhold
til valg af ungdomsuddannelse
- Sikre et højt informationsniveau og
ensartet information til klasserne
- Overordnet ansvarlig for elevernes
uddannelsesplaner, herunder sikring af, at
eleverne når de rigtige niveauer i forhold til
uddannelsesretning – samarbejde med
relevante kontaktlærere
- Vejledning af eleverne i forbindelse med
valgfag, herunder flytning af elever til og
fra valghold
- Deltagelse i planlægning af arrangementer,
der ligger som en naturlig del af elevernes
uddannelse (f.eks. 1. og sidste skoledag og
juleafslutning)
- Deltagelse i åbent hus
- Afholdelse af teammøder
- Deltagelse i Jobkatapult – aflønnes særskilt
- Deltagelse i HG-råd
- koordinatoren skal overordnet bidrage til
en øget fastholdelse af elever på HG
- Sikre et højt informationsniveau og
ensartet information til klasserne
- Overordnet ansvarlig for elevernes
uddannelsesplaner, herunder sikring af, at
eleverne når de rigtige niveauer i forhold til
uddannelsesretning – samarbejde med
relevante kontaktlærere
- Vejledning af eleverne i forbindelse med
41

Kontaktlærer HG1
Én pr. klasse, der sammen med de
øvrige kontaktlærere på en årgang
samt den pågældende koordinator
udgør et team. Teamet aftaler den
mere detaljerede opgaveløsning
valgfag, herunder flytning af elever til og
fra valghold
- Deltagelse i planlægning af 1. og sidste
skoledag samt juleafslutning
- Deltagelse i planlægning af årsafslutning og
gallaaften
- Deltagelse i planlægning af øvrige
arrangementer, der ligger som en naturlig
del af elevernes uddannelse (f.eks. 1. og
sidste skoledag, juleafslutning)
- Deltagelse i åbent hus
- Afholdelse af teammøder
- Deltagelse i HG-råd
- koordinatoren skal overordnet bidrage til
en øget fastholdelse af elever på HG
Løse opgaver, der sikrer
- Klassens trivsel
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af
elevernes individuelle uddannelsesplaner,
herunder opstilling af mål for elev
- Opfølgning på elevernes adfærd
- Et højt informationsniveau, herunder
vejledning af eleverne i forbindelse med
valg af uddannelsesretning og valgfag
- Inddragelse af forældre, f.eks. i forbindelse
forældremøder
- At eleverne når de rigtige niveauer
- At der afholdes klassemøder
- Deltage i planlægning af og være til stede
ved arrangementer, der naturligt ligger i
forbindelse med elevernes uddannelse
(f.eks. første og sidste skoledag,
forældremøder og juleafslutning)
- Deltagelse i Jobkatapulten – aflønnes
særskilt
I øvrigt er i timetallet indeholdt følgende, der
aflønnes fra puljen og/eller i form af
forberedelsesminutter:
- Medvirken ved planlægning af tværfaglige
dage og introduktionsdage
- Planlægning og gennemførelse af en
ugentlig merkantil time
- Gennemførelse af én ugentlig samtaletime
(ekstra fagtime) i forbindelse med eget fag
- Planlægning af praktik, rapportretning,
virksomhedskontakt og vurdering af
42

Kontaktlærer HG2
Én pr. klasse, der sammen med de
øvrige kontaktlærere på en årgang
samt den pågældende koordinator
udgør et team. Teamet aftaler den
mere detaljerede opgaveløsning
Kontaktlærer Almen
Én pr. klasse, der sammen med de
øvrige kontaktlærere på en årgang
samt den pågældende koordinator
udgør et team. Teamet aftaler den
mere detaljerede opgaveløsning
eleverne i den forbindelse
Løse opgaver, der sikrer
- Klassens trivsel
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af
elevernes individuelle uddannelsesplaner,
herunder opstilling af mål for eleverne
- Opfølgning på elevernes adfærd
- Et højt informationsniveau, herunder
vejledning af eleverne i forbindelse med
valg af uddannelsesretning og valgfag
- Inddragelse af forældre, f.eks. i forbindelse
forældremøder
- At eleverne når de rigtige niveauer
- At der afholdes klassemøder
- Deltage i planlægning af og være til stede
ved arrangementer, der naturligt ligger i
forbindelse med elevernes uddannelse
(f.eks. gallaaften, første og sidste skoledag,
forældremøder, årsafslutning og
juleafslutning)
I øvrigt er i timetallet indeholdt følgende, der
aflønnes fra puljen og/eller i form af
forberedelsesminutter:
- Medvirken ved planlægning af tværfaglige
dage og introduktionsdag
- Planlægning og gennemførelse af en
ugentlig merkantil time
- Gennemførelse af en ugentlig samtaletime
i forbindelse med eget fag
- Planlægning af praktik, rapportretning,
virksomhedskontakt og vurdering af
eleverne i den forbindelse
Løse opgaver, der sikrer
- Klassens trivsel
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af
elevernes individuelle uddannelsesplaner,
herunder opstilling af mål for eleverne
- Opfølgning på elevernes adfærd
- Et højt informationsniveau, herunder
vejledning af eleverne i forbindelse med
valg af uddannelsesretning og valgfag
- Inddragelse af forældre, f.eks. i forbindelse
forældremøder
43

- At eleverne når de rigtige niveauer
- At der afholdes klassemøder
- Deltage i planlægning af og være til stede
ved arrangementer, der naturligt ligger i
forbindelse med elevernes uddannelse
(f.eks. første og sidste skoledag,
forældremøder, årsafslutning og
juleafslutning)
I øvrigt er i timetallet indeholdt følgende, der
aflønnes fra puljen og/eller i form af
forberedelsesminutter:
- Medvirken ved planlægning af tværfaglige
dage, afklaringsdage og introduktionsdage
- Planlægning og gennemførelse af en
ugentlig merkantil time
- Gennemførelse af en ugentlig samtaletime
i forbindelse med eget fag
- Planlægning af praktik, rapportretning,
virksomhedskontakt og vurdering af
eleverne i den forbindelse
Koordinator HG-Flex - opgaver som de øvrige koordinatorer for
HG1 og HG2
- Kontaktlærer for eleverne på HG-Flex,
herunder opstilling af mål for eleverne og
opfølgning på uddannelsesplanen
- Indkaldelse til møder i Flex-teamet
- Opfølgning på fravær
- Ansvarlig for den daglige drift på HG-Flex,
herunder skema og planlægning af øvrige
aktiviteter
- Deltagelse i Jobkatapulten – aflønnes
særskilt
Teamdeltager HG-Flex - Indgå i teamet omkring HG-Flex, herunder
deltage i planlægnings- og
opfølgningsmøder og aktiviteter, der ligger
i forbindelse med elevernes uddannelse
Koordinator butik - Ansvarlig for at udarbejde koncept for
butikkens drift med involvering af elever –
aflønnes særskilt
- Ansvarlig for drift af butikken, herunder
udarbejdelse af plan for elevernes
involvering
- Kontakt til butikker angående varer
Koordinator Brobygning - Ansvarlig for planlægning af
folkeskolebesøg (præsentationskurser,
introduktionskurser og brobygning),
44

herunder overdragelse til øvrige
undervisere
- Ansvarlig for bemandingsplaner og
opfølgning på aktiviteterne (sikring af
kvalitet)
Ansvarlig for Elevplan - Superbruger af elevplan, herunder
ansvarlig for at indføre elevplan som
værktøj i forbindelse med elevernes
uddannelsesplaner og back up for
kontaktlærerne
Ansvarlig for HGspace - Superbruger af HGspace, herunder
ansvarlig for, at siden løbende revideres og
ajourføres
Kontaktperson til
bogadministrator
- Registrering af lærepladser
- Formidle materialeønsker fra HGundervisere
videre til bogadministratoren
- Opfølgning på HG-afdelingens bogbudget
og sikre, at det bliver overholdt
Anvarlig for vikarpåsætning - Tage mod akutte sygemeldinger om
morgenen og sørge for vikarer
- Registrere vikarpåsætning på HG-space
- Sende SMS til elever, hvis morgentimer er
aflyst
- I god tid udarbejde en samlet vikarplan for
lærere, der er på pædagogikum eller er
væk i længere tid af andre årsager
- Sørge for at finde vikarer, når lærerne ikke
selv kan
- Igangsætte klasser fra morgenen, hvis det
ikke lykkes at finde vikar, eller sørge for, at
en anden sætter klasserne i gang
- Sørge for, at antallet af aflyste timer
minimeres, og at klasser så vidt muligt ikke
sidder alene
- Registrere vikartimer og informere BHJ, så
vikarer tildeles timer
- Samarbejde med vikarpåsætteren i
Nykøbing og på HH
Anvarlig for lektiecafé - Sørge for indberetning af timer for lærere,
der har haft lektiehjælp
Deltagelse i lokalt
uddannelsesudvalg
- Indgive timeregistrering til lønafdelingen
- Deltage i møder med det lokale
uddannelsesudvalg ca. fire gang om året
Rejse almen linie - Medvirke ved planlægning af rejse sammen
med kontaktlærerne
- Deltage i rejsen
Rejse HG2 - Medvirke ved planlægning af rejse sammen
med kontaktlærerne
45

- Deltage i rejsen
Ansvarlig for planlægning af rejse - Tovholder på planlægningen
almen linie
- Planlægges sammen med de lærere, der
skal rejse
Ansvarlig for planlægning af rejse - Tovholder på planlægningen
HG2
- planlægges sammen med de lærere, der
skal rejse
Medlem af skolemiljø - Ad hoc opgaver – KB indkalder til møder
Fordeling af puljetimer (§ 4 fælles forberedelse)
Opgave Timer pr. Klasse Timer
i alt
Introduktionsdage Almen,
kontaktlærerne/koordinator
Introduktionsdag HG2,
kontaktlærerne/koordinator
Introduktionsdage/skolestart HG1,
kontaktlærere/koordinator
Undervisere
10 40 4 (inkl. koordinator)
10 50 6 (inkl. koordinator)
10 50 4 (inkl. koordinator)
virksomhedsdage 40 2 (+ 1 finansieres via AER)
Projekt HG1/almen linie 60 3
Projekt HG2 60 3
Grundforløbsprojekt HG1/almen linie 60 3
Grundforløbsprojekt HG2 60 3
Afklaringsdage almen linie,
kontaktlærere/koordinator
5 20 4 (inkl. koordinator)
Tværfaglige dage, Koordinator almen 20 1
Tværfaglige dage, koordinator HG1 20 1
Tværfaglige dage/Merkantil HG1 15 (til kontaktlærere) 45 3
Tværfaglige dage/Merkantil almen linie 15 (til kontaktlærere) 45 3
Tværfaglige dage/Merkantil HG2 15 (til kontaktlærere) 75 5
Praktikplanlægning, rapportretning,
telefonisk virksomhedskontakt og
evaluering
20 (til kontaktlærere) 220 11
Bilag 2
46

Ansvarlig for folkeskolebesøg (timerne
gives til koordinatoren brobygning)
Udarbejdelse af ”home alone” projekter
el. planlægning af øvrig aktivitet for
elever, der ikke tager med på rejse
Pulje til HG-flex (planlægning/opfølgning
af praktik)
Pulje til overordnet planlægning og
udvikling
40 120 3
20 1
I alt 1.175
90
80
47

Bilag 2. til håndbogen - uddrag af arbejdstidsaftalen med cirkulærebemærkninger
§ 3. Arbejdstilrettelæggelse.
Skolens ledelse fastsætter efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanten(erne) principper for arbejdstilrettelæggelsen, jf.
bilag B om retningslinjer for principper om arbejdstilrettelæggelse.
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 1:
Det forudsættes, at der sker en overordnet planlægning af de arbejdsopgaver, læreren forventes at varetage i normperioden. De overordnede
arbejdsopgaver bør normalt være læreren bekendt 4 uger før normperiodens begyndelse. Arbejdsopgaverne skal specificeres i det omfang, det er
muligt.
Hvis det ikke er muligt at orientere læreren om de overordnede arbejdsopgaver med den nævnte frist, skal dette meddeles til læreren med oplysning
om årsagen hertil og om, hvornår orienteringen kan foreligge.
Læreren skal i øvrigt så tidligt som muligt være orienteret om arbejdsopgaverne.
Arbejdstiden skal så vidt muligt fordeles jævnt over året.
Stk. 2. Læreren skal så tidligt som muligt og med mindst 4 ugers varsel være orienteret om mødetiden.
Stk. 3. Orientering om ændringer i mødetiden skal gives så tidligt som muligt og med mindst 4 dages varsel.
Stk. 4. Hvis varslet for omlægning af mødetiden, jf. stk. 3, ikke kan overholdes, ydes for hver af de omlagte timer en
godtgørelse. Godtgørelsen udgør 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time (grundbeløb pr. 1. oktober 1997).
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 4:
Ved omlagt mødetid forstås ændring af mødetidens begyndelses- og/eller sluttidspunkt. Afkortning af mødetiden forstås i denne forbindelse ikke
som omlagt mødetid.
Stk. 5. Pædagogiske pauser og kortvarige pauser i forbindelse med, at læreren skal skifte mellem undervisning af forskellige
hold/elever, indgår i den almindelige arbejdstid, idet det forudsættes, at læreren er til rådighed for eleverne/skolen.
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 5:
Elevernes pauser (frikvarterer) medregnes i lærernes arbejdstid, men indgår hverken i undervisningstiden eller forberedelsestiden.
Der er ikke med bestemmelsen i § 3, stk. 5, taget stilling til organiseringen af undervisningen eller forudsat, at der sker ændring heri. Omfanget af
pauser skal fortsat fastlægges ud fra pædagogiske hensyn.
Der skal i forbindelse med fastlæggelse af arbejdstiden tages hensyn til, at der efter afslutningen af undervisningen kan være opgaver i forhold til
elever, oprydning/klargøring af undervisningslokalet mv.
§ 4. Tid til forberedelse af undervisning
Skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant(er) aftaler principper for tildeling af tid til forberedelse af undervisning,
opgaveudarbejdelse, efterbehandling og bedømmelse mv., for omfanget af tilstedeværelse i forberedelsestiden samt for
medregning af forberedelsestid i forbindelse med aflysning af under-visning.
Stk. 2. Pr. 60 minutters undervisning gives forberedelsestid inden for en ramme af 13 til 126 minutter.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Formålet med uddannelse er at øge elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer.
Dette sker gennem undervisning og gennem den læring, der finder sted ved elevernes egen aktivitet, samvær og samarbejde eleverne imellem og med
andre.
Ved undervisning forstås en forberedt, planlagt og målrettet aktivitet, der sker i samvær mellem elever og én eller flere lærere. Aktiviteten indgår i
elevernes undervisningsforløb, og forløbets slutmål er de for uddannelsen fastlagte mål.
Undervisning kan organiseres på mange måder. Ud over klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning kan undervisning f.eks.
organiseres med eleverne i større eller mindre grupper, med flere lærere, ved at læreren er vejleder eller konsulent etc.
Lærer- og elevroller kan være meget forskellige, f.eks. kan eleven være i fokus, således at det i høj grad er eleven, der tager initiativ til, hvordan og
hvornår læreren skal anvendes (selv om læreren fortsat har det overordnede ansvar).
§ 6. Forhandlings- og tvistighedsprocedure
Finder tillidsrepræsentanten(erne), at tillidsrepræsentanten(erne) og lærerne ikke har haft tilstrækkelig mulighed for
indflydelse på fastlæggelsen af de over-ordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, jf. § 3, kan sagen indbringes for
Undervisningsministeriet og efterfølgende Finansministeriet efter den i bilag A § 1 angivne procedure.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed om principperne for tid til forberedelse til undervisning mv., jf. § 4, stk. 1, kan sagen
videreføres, jf. bilag A § 2.
Stk. 3. Iværksættelse af procedurerne efter stk. 1 og 2 har ikke opsættende virkning.
48

§ 11. Øvrige opgaver
Principper for tilrettelæggelse af og fastsættelse af tid til at arbejde med øvrige opgaver, herunder omfanget af
tilstedeværelsen på skolen i arbejdstiden, drøftes mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten(erne).
Cirkulærebemærkninger til § 11:
Der er ikke med aftalen sket ændringer med hensyn til tildeling af den nødvendige tid til varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet.
Med den øgede decentralisering er parterne enige om at henlede opmærksomheden på, at de øgede krav til tillidsrepræsentantinstitutionen bør
medføre, at tillidsrepræsentanterne også får de nødvendige og tilstrækkelige vilkår for at udøve deres virke, herunder den nødvendige tid og
uddannelse samt tryghed i ansættelsen. Der henvises i øvrigt til de respektive tillidsrepræsentantregler.
§ 12. Lokalaftaler
Der kan mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten indgås lokalaftaler for enkelte lærere, hele lærergruppen eller dele af
denne, der fraviger eller supplerer nærværende aftale. Der kan dog ikke ske fravigelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 6, § 16, stk. 2
og 3, og §§ 19 - 22, 27.
Stk. 2. Uanset §§ 4, 5, 7 og 8 kan der lokalt indgås akkordaftaler for samtlige arbejdstimer i et undervisningsforløb eller dele
heraf.
Stk. 3. Akkordaftaler bortfalder, medmindre andet aftales, med udgangen af pågældende normperiode. Øvrige lokalaftaler
kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, medmindre der er aftalt et andet varsel. Aftaler efter § 4, stk. 1, kan,
medmindre der er aftalt et andet varsel, opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en normperiodes udløb.
Cirkulærebemærkninger til § 12:
Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås lokale aftaler med de pågældende læreres forhandlingsberettigede organisation.
Der indgås lokal aftale om opgørelse af arbejdstiden ved arbejde i udlandet, hvis arbejdet har en karakter, der ligger uden for arbejdstidsaftalens
almindelige forudsætninger.
§ 23. Særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
Lærere, der er fyldt eller fylder 60 år, skal i sin arbejdstidsopgørelse efter anmodning herom tillægges 175 timer årligt, som
læreren selv disponerer over. Anmodning skal fremsættes inden udgangen af en normperiode og får virkning fra
begyndelsen af den følgende normperiode, dog tidligst fra begyndelsen af den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
Stk. 2. Lærere, der tillægges timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de
overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
Forhandlings- og tvistighedsprocedure, (Bilag A til arbejdstidsaftalen)
§ 1. Forhandlingsprocedure
Finder tillidsrepræsentanten(erne), at tillidsrepræsentanterne og lærerne ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse
på fastlæggelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen forelægges for skolens bestyrelse.
Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger, efter at tillidsrepræsentanten(erne) har rejst sagen over for skolens
bestyrelse.
Stk. 2. Finder tillidsrepræsentanten(erne) herefter fortsat, at tillidsrepræsentanterne og lærerne ikke har haft tilstrækkelig
mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen af
tillidsrepræsentanten(erne), inden 3 uger efter afslutningen af proceduren i stk. 1, indbringes for Undervisningsministeriet og
vedkommende organisation(er). Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter modtagelsen af begæringen.
Stk. 3. Finder vedkommende organisation(er) herefter, at tillidsrepræsentanten(erne) og lærerne ikke har haft tilstrækkelig
mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen inden 3 uger
indbringes for Finansministeriet og vedkommende centralorganisation(er). Sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter
modtagelsen af begæringen.
§ 2. Forhandlings- og voldgiftsprocedure
Kan der ikke opnås enighed om principper for tildeling af forberedelsestid mv., kan sagen af en af parterne forelægges for
skolens bestyrelse. Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter, at en af parterne har rejst sagen over for
skolens bestyrelse. Efter afslutningen af denne procedure kan en af parterne begære forhandlingerne videreført med
deltagelse af Undervisningsministeriet og vedkommende organisation(er). Dette skal ske inden 3 uger efter ovennævnte
procedures afslutning. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen.
Stk. 2. Ved fortsat uenighed kan forhandlingen, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og
vedkommende centralorganisation(er). Begæring herom skal afgives skriftligt senest 3 uger efter afslutningen af den i stk. 1
nævnte forhandling, og forhandlingen skal afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af denne begæring.
49

Stk. 3. Er der fortsat uenighed, kan denne kræves afgjort ved et voldgiftsnævn. Krav herom skal være fremsat skriftligt over
for den(de) modsatte aftale-part(er) senest 1 uge efter afslutningen af den i stk. 2 nævnte forhandling.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet består af 4 medlemmer, hvoraf Finansministeriet og vedkommende centralorganisation(er) hver
udpeger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsnævnets medlemmer. Meddelelse om hvilke medlemmer af
voldgiftsnævnet, der er udpeget, skal ske skriftligt til den(de) modsatte part(er) senest 14 dage efter, at kravet om afgørelse
ved voldgiftsnævn er fremsat.
Stk. 5. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at
udpege denne.
Stk. 6. Voldgiftsnævnet kan alene træffe afgørelse med gyldighed for den normperiode, tvisten vedrører.
§ 3. Fravigelse af frister
Fristerne i §§ 1 og 2 kan fraviges ved aftale mellem parterne på det pågældende niveau.
Cirkulærebemærkninger:
Der ses bort fra juli måned i forhold til de i §§ 1 og 2 nævnte frister.
Retningslinjer for fastsættelse af principper for arbejdstilrettelæggelse, (Bilag B til arbejdstidsaftalen)
Institutionerne skal have en politik med principper for arbejdets tilrettelæggelse.
Efter aftalens § 3 fastsætter skolens ledelse efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanten(erne) principper for
arbejdstilrettelæggelse. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for, at der på skolen tages initiativ til disse drøftelser.
Det er således forudsat, at drøftelserne af principper for arbejdets tilrettelæggelse foregår bredt på skolen i et samarbejde
mellem ledelse, lærere og tillidsrepræsentanter. Formålet med de brede drøftelser skal være at få en fælles forståelse i
organisationen af hvilke principper, der skal være udgangspunkt for skolens arbejdstilrettelæggelse.
Det er vigtigt, at drøftelserne foregår i et tillidsfuldt og godt forhold og at der i hele forløbet samarbejdes med
tillidsrepræsentanten(erne) om fastlæggelse af principperne.
Det er ligeledes vigtigt, at principperne er kendt af alle på skolen.
Skolens politik med principper for arbejdstilrettelæggelse skal sikre en fleksibel, effektiv og kvalitetspræget
opgavevaretagelse, samt være med til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for medarbejderne. Det
forudsættes, at der skabes principper for arbejdstilrettelæggelsen, som giver lærerne mulighed for at udnytte og udvikle deres
faglige og personlige kvalifikationer og samtidig tilgodeser skolens formål og målsætninger.
Det er afgørende, at der er en klar sammenhæng mellem skolens mål og principperne for arbejdstilrettelæggelsen. Det kan
være hensigtsmæssigt, at principperne for arbejdets tilrettelæggelse varierer for skolens forskellige afdelinger eller for lærere,
der varetager forskellige arbejdsopgaver.
Principperne for skolens arbejdstilrettelæggelse skal være nedskrevet, og bør fremtræde enkle og entydige. Skolens
arbejdstilrettelæggelsespolitik skal evalueres med passende mellemrum, f.eks. hvert andet år.
Elementer i en arbejdstilrettelæggelsespolitik kan være:
Delegation kan omhandle til hvilket niveau kompetencen delegeres vedrørende forskellige områder/opgavetyper, herunder
både om tidstildeling, arbejdstilrettelæggelse og evt. indgåelse af lokalaftaler.
Tilstedeværelse vedrører håndteringen af den principielle tilstedeværelsespligt, herunder om det er hensigtsmæssigt med
tilstedeværelse hele arbejdstiden, tilstedeværelse noget af tiden eller ad hoc håndtering af tilstedeværelse.
Tildeling af arbejdstid kan omhandle tilstedeværelse på skolen, akkorder, ad hoc tildeling af tid, tildeling af tid individuelt eller
kollektivt (eksempelvis til lærerteams) mv. eller kombinationer af flere elementer.
Opgavefordeling/tid kan vedrøre generelle principper om, at bestemte opgaver eller særlige forhold (f.eks. lærererfaring,
elevforudsætninger, opgavekompleksitet mv.) medfører tildeling af flere/færre opgaver. Videre kan elementet vedrøre
principper om indgåelse af akkorder.
Planlægning - horisont og involvering omhandler hvordan, hvor meget og hvor tidligt lærerne kan forvente at blive involveret i
planlægningen af arbejdsopgaver og fordelingen af dem. Herunder drejer det sig også om, hvor sikkert det skal være, at
forskellige arbejdsopgaver skal gennemføres, før lærerne får det på deres (evt. foreløbige) arbejdsplan.
50

Kontrol med arbejdstid kan vedrøre, om det er hensigtsmæssigt at arbejde med tidsregistrering af arbejdet, tilstedeværelse eller
kontrol via målopfyldelse mv. eller kombinationer heraf. Dette skal i øvrigt ses i en naturlig sammenhæng med, hvorledes
skolen håndterer den principielle tilstedeværelsespligt og tildelingen af arbejdstid.
Kompetenceudvikling kan omhandle, hvordan kompetenceudvikling kan planlægges og tilrettelægges: som læring i jobbet
eksempelvis via teamsamarbejde eller som udviklingsarbejde, jobrotation, videreuddannelse, faglige og pædagogiske kurser
mv. Videre kan det omhandle, om kompetenceudvikling tilrettelægges for den enkelte medarbejder eller grupper af
medarbejdere.
51

Bilag 3. til håndbogen - eksempel på resultatlønskontrakt for en direktør
RESULTATLØNSKONTRAKT FOR DIREKTØR PÅ SOSU NYKØBING FALSTER FOR 2012
Formål:
Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i opgavevaretagelsen på
SOSU Nykøbing Falster. Kontrakten skal fokusere på mål og opgavemæssige prioriteringer i 2012 og
direktørens arbejde for disse.
Parter og gyldighedsperiode:
Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for SOSU Nykøbing Falster ved Formanden og Direktøren.
Kontrakten er gældende for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012. Kontrakten er udarbejdet i
samarbejde mellem skolens bestyrelse og direktøren og udtrykker begge parters ønsker til den fortsatte
drift og udvikling af SOSU Nykøbing Falster.
Resultatmål:
I henhold til skrivelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning af 6.12.2011 om Bemyndigelse til at indgå
resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og øvrige ledere ved selvejende
uddannelsesinstitutioner.
Basisramme:
Uddannelsesspecifikke tiltag (25%):
Er der sket en integration af Åbent Læringscenter i undervisningen?
Er der etableret lokale til Fredags Café?
Er der etableret et kompetenceroverblik i medarbejderplan?
Er der etableret et styrket samarbejde med kommuner ift. elever Virksomheds Forlagt Undervisning?
Er der fulgt op på og evalueret på indsatsområder fra MTU & ETU?
Er Målsætninger for Handleplan for øget gennemførelse implementeret?
Markedsføring & PR (15%):
Er der skabt overblik over hvilke markedsføringsmateriale SOSU Nykøbing råder over i dag?
Er der udarbejdet formål, målsætning, budskab for SOSU Nykøbing Falsters fremadrettede
markedsføringsindsats?
Er der etableret en målrettet indsats mod introforløb og brobygning?
Er der sket en kvalitetssikring og harmonisering af materiale, der sendes fra SOSU Nykøbing Falster
(kontrakter, mail, brevpapir, censormapper o. lign).
Er der fortaget en analyse af styrker og svagheder ved navnet SOSU Nykøbing Falsters og det tilhørende
logo?
Er hjemmesiden efterset og rettet igennem ift. overskuelighed, logik og kommunikativt indhold
Lever hjemmeside op til alle regelsæt om institutioners hjemmesider?
52

IT sammenhæng samt øget brug af IT i undervisningen (20%)
Er der etableret samkørsel mellem fronter, elevplan, mail, skema, easy A osv.?
Er der etableret IT værksted for personalet (øge pædagogiske IT kompetencer)?
Er der etableret laptop udlån til elever?
Ledelsen & institutionen (20%)
Er der etableret en, for alle, tydelig ansvarsfordeling i ledergruppen?
Er der etableret en overskuelig og gennemskuelig budget- og regnskabsmodel for hele SOSU Nykøbing
Falster?
Er der etableret budgetansvar med tilhørende opfølgning min. pr. kvartal hos uddannelsesledere og andre med
budgetansvar – dvs. 2012 budgettet opdelt på budgetansvarlige med tilhørende opfølgning?
Er der etablering plan for efteruddannelse af ledelsen?
Er der forhandlet ny lokalaftale?
Er registrering af tidsregistrering for undervisere ført i EASY A?
Ekstraramme
Bygningsstyring
Idet kommende år vil der være behov for styring af SOSU Nykøbings byggeprojekt. Det er en ny og
spændende opgave, men også en krævende opgave, da det er et omfangsrigt projekt.
Processtyring af byggeri og elevfastholdelse (20%):
Resultatløn
Er der sikrede acceptable undervisningsforhold under byggeriet?
Er den nye tilbygning etaberet og er byggeprocessen afsluttet?
Er ombygningen afsluttet?
Er de økonomiske rammer for bygge processerne overholdt?
Det maksimale beløb, der kan udbetales, er som følge af skolens størrelse på kr. 100.000 (basisrammen
80.000 og ekstrarammen 20.000). Resultatlønnen udbetales i december 2012.
Resultatvurdering og evaluering
Der vil i kontraktperioden løbende være dialog mellem direktør, bestyrelsesformand og næstformand om
status for målopfyldelsen. Kontrakten midtvejsevalueres i august 2012, og bestyrelsen orienteres på
førstkommende møde.
53

Ved kontraktperiodens udløb udarbejder direktøren en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne
mål i kontrakten. I rapporten redegører direktøren med den fornødne dokumentation i hvilken
udstrækning, kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og en dialog mellem direktør og
bestyrelsesformanden/formandskabet beslutter bestyrelsesformanden/formandskabet i hvilken grad, der
er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten.
Ved fratrædelse i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet efter indstilling fra
direktøren i hvilken udstrækning, målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en
forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsesformanden/ formandskabet
ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad.
Kontraktændringer
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag,
kontrakten er indgået på, og når begge parter er enige om det. Begge parter kan tage initiativ til en
genforhandling og justering af kontrakten.
Bestyrelsesformand Direktør
--------------------------- ---------------------------
54

Bilag 4. til håndbogen - lokalt administrationsgrundlag for arbejdstidsbestemmelse
Lokalt administrationsgrundlag for arbejdstidsbestemmelse for undervisere i EUD
på X-Erhvervsskole pr. x.x.2012 – 31.12.2012, hvor der vil blive udstedt et nyt
administrationsgrundlag for 2013, eller indtil ny aftale er indgået
BESTEMMELSERNE
Grundlag
Central rammeaftale fra 2008 ”Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet
uddannelse”, samt ”Principper for arbejdets tilrettelæggelse” som er drøftet med TR og
med lærere i uge x, 2012 og som er gældende fra den x.x.2012.
Der er i denne gennemgang af bestemmelserne alene foretaget nærmere beskrivelse eller
lokal præcisering i forhold til centrale regler.
Gyldighedsperiode
Bestemmelserne er gældende for perioden x. x. 2012 – 31.december 2012, hvor der vil
blive udstedt et nyt administrationsgrundlag for 2013, eller indtil ny lokal aftale er indgået.
Medgået tid.
Der er ikke nogen aftaler om tidsforbrug/akkorder ud over de centralt fastsatte.
De anførte time- og minutnormer er udtryk for ledelsens tidsramme for opgaven.
Såfremt læreren ikke anser de anførte ressourcer for dækkende i forhold til den tilknyttede
opgave/aktivitet, må læreren drøfte det med ledelsen, ved at forelægge en beskrivelse af
problemstillingen så snart dette forhold evt. konstateres.
Ledelsen kan i denne situation enten kræve arbejdsindsatsen dokumenteret for derved at
sikre at tiden er kontrollabel og/eller kræve lærerens tilstedeværelse på skolen i
arbejdstiden - med undtagelse af aktiviteter i henhold til § 9.
§1 Dækningsområde
Det lokalt fastsatte administrationsgrundlag for arbejdstidsbestemmelser gælder for alle
undervisere med aktiviteter i EUD, såfremt de er omfattet af den centrale aftale (§1).
§3 Arbejdstilrettelæggelse
Den centrale aftales stk. 2 - 4 er gældende.
Stk. 5. Pædagogiske pauser tildeles ift. det faktiske antal lektioner pr. dag.
I pausetiden, som er 6 minutter pr. lektion, er indregnet tid til klargøring, oprydning og
klasseskift.
55

Stk. 6. Aflysning af undervisning
Ved aflysning af undervisning ved ordinære uddannelser, med mindre end 10
kalenderdage før undervisningen skulle være gennemført, medregnes tid til forberedelse
af undervisning mv. dog maksimalt for 2 uger.
Ved aflysning af undervisning ved kursusaktiviteter, med mindre end 7 kalenderdage før
undervisningen skulle være gennemført, medregnes tid til forberedelse af undervisning
mv. dog maksimalt for 1 uge.
Aflyste enkeltlektioner medregnes i opgørelsen med den planlagte arbejdstid. I stedet for
aflyst planlagt undervisning kan læreren pålægges ny undervisning eller andet
pædagogisk-administrativt arbejde.
§4 Tid til forberedelse af undervisning
Stk. 2: Tid til forberedelse af undervisning tager udgangspunkt i 45 minutters lektioner, og
er gældende for alle lærere i EUD, omfattet af den centrale arbejdstidsaftale, uanset
uddannelsesmæssig baggrund.
I perioden fra den x.x.2012 til den 30.6.2012 er:
Undervisningstid inklusiv pausetid 51 minutter
Forberedelsestid er 34 minutter
I alt vil der gives 85 minutter pr. lektion.
I perioden fra den 1.7.2012 til den 31.12.2012 er:
Undervisningstid inklusiv pausetid 51 minutter
Forberedelsestid er 19 minutter
I alt vil der gives 70 minutter pr. lektion
Puljedelen af forberedelsestiden: 15 minutter
Forberedelsestid gives på to måder, dels automatisk og dels som en puljedel efter behov.
Den ene del gives automatisk via lektionen, den anden del tildeles afdelingen som en
samlet pulje. Puljedelen registreres på en særskilt aktivitet i FLEX.
Puljedelen af forberedelsestiden tildeles differentieret efter dialog mellem leder og
medarbejdere i afdelingen/team. Differentiering af forberedelsestiden kan ske på baggrund
af såvel undervisningens indhold og form som ud fra medarbejderens individuelle
forudsætninger eller elevforudsætninger og holdstørrelser mv.
Såfremt der ikke kan opnås enighed i afdelingen om anvendelsen af puljedelen af
forberedelsestiden, vil afdelingsledelsen tildele forberedelsestiden differentieret ud fra
begrundede anmodninger fra lærerne.
56

Medarbejdere skal, såfremt de mener at have brug for mere forberedelsestid, redegøre for
følgende:
Hvilken del af forberedelsen er fortaget inden for den tildelte faktor og hvilken
forberedelse udestår?
Er der udviklet nyt materiale der har krævet mere tid og på hvilken elektronisk
platform er det nye materiale placeret?
Er det nye materiale udviklet i teamet eller som eget materiale?
Hvornår er den ekstra forberedelse udført (dato og klokkeslæt)?
Har du været fysisk tilstede på X-Erhvervsskolen?
Har der foregået fælles forberedelse?
Fælles forberedelse:
Ledelsen vil, i samarbejde med teamet, fordele tid og opgaver mellem teammedlemmerne
samt aftale rammerne for teamets opgavevaretagelse, herunder definere den del af
arbejdstiden (mødetiden), der fordrer fælles involvering. Teamrammerne skal også
tilgodese individuelle behov.
Ved uenighed fastsætter lederen tid til fælles forberedelse.
§5 Maksimalt undervisningstimetal
Studieture
Statens rejseregler følges i forhold til studieture. Cirkulærebemærkninger angiver
ligeledes, at ressourcen til aktiviteten fastlægges i forhold til hvor meget af arbejdstiden
der er undervisning. Denne afklaring foregår før turen og efter drøftelse mellem
budgetansvarlig leder og de involverede lærere.
§7 Tid til rettearbejde.
Tid til rettearbejde tildeles efter medgået tid.
Forudsætningen for honorering af medgået tid, er forud udstukne rammer fra ledelsen og
derefter lærerens indberetning af medgået tid.
Forudsætningen er, at tidsforbruget er kontrollabelt, ved at læreren afleverer lister med
angivelse af elevnavne, antal opgaver og medgået tid underskrevet af læreren.
§10 Tid til hverv og visse funktioner
Opgaver der er beskrevet særskilt i ”Aftale mellem Uddannelsesforbundet ved X-
Erhvervsskole og X- Erhvervsskole om ny løn for lærere der underviser på EUD”
er beskrevet i bilag A.
Opgaver herudover aftales som rammer mellem leder og medarbejder og der honoreres
hver måned efter den af læreren dokumenterede, medgåede tid.
57

§11
Kontaktlærere honoreres efter medgået tid. Dokumentationen er en ”mødeblanket”
indeholdende min, elevnavn, mødedato og mødeemne. ”Mødeblanketterne” afleveres til
den daglige leder ved månedens udgang.
Tildeling af tid til teamets almene drift og varetagelse af opgaver relateret til
undervisningen tidsfastsættes af lederen som tildeler tid efter drøftelse med teamet og der
honoreres hver måned efter den af læreren dokumenterede, medgåede tid.
§12 Lokale aftaler
Stk. 1. Der er indgået lokalaftaler mellem skolen, tillidsrepræsentanten og enkelte
medarbejdere om arbejdstid for lærere uden undervisning og disse aftaler fortsætter.
Stk. 2: Der kan som udgangspunkt indgås akkordaftaler for samtlige arbejdstimer i et eller
flere undervisningsforløb.
58

Bilag A
Indgåede funktionsaftaler for funktioner som:
Uddannelses- og
erhvervsvejleder,
Virksomhedskonsulent,
Skema-/Flexlægger,
Eksamenskoordinator,
Teamkoordinator,
Fagkoordinator,
Elevplanskoordinator,
Sikkerhedsleder,
Tillidsrepræsentant,
Projektleder / udviklingsprojekter,
er beskrevet i særskilt ”Aftale mellem Uddannelsesforbundet ved X- Erhvervsskole og X-
Erhvervsskole om ny løn for lærere der underviser på EUD”.
Kontrakter indgået for 2012 følger de aftalte regler og er gældende indtil årets udløb.
59

Bilag 5. til håndbogen - uddrag af LBK nr. 878 af 08/08/2011
Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Herved bekendtgøres lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009,
med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1527 af 27. december 2009, § 7 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og § 2 lov nr. 640
af 14. juni 2010.
Kapitel 1
Godkendelse af institutionerne
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af
undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med
et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige tilfælde give erhvervsrettet
uddannelse på niveauet for mellemlange videregående uddannelser. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå
overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10.-klasses-undervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og
§ 22, stk. 8. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde
almengymnasial uddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) uddannelserne,
2) adgang til uddannelserne,
3) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen,
4) kvalifikationskrav til lærere,
5) klager til institutionen fra deltagere i uddannelse, herunder om klagefrist og om, at omprøve og ombedømmelse i
forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1, kan undervisningsministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten
ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.
§ 2. Undervisningsministeren kan godkende en institution efter § 1, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i
en landsomfattende eller regional planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner.
Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til
behovet for uddannelsesudbydere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en institution, hvis der efter ministerens skøn stadig er
behov for institutionen, og kan fastsætte vilkårene for institutionens videreførelse.
Stk. 4. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som er godkendt af undervisningsministeren. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af undervisningsministeren udstedt standardvedtægt.
§ 3. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter
undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990
samt gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de
formål, der er fastsat i den til enhver tid gældende vedtægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er
godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. december 1993 og 1.
januar 1994.
Stk. 3. Formue hidrørende fra en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der pr. 31. december 2006 var
amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institutionens ophør.
Stk. 4. For fusionerede uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning,
opgøres de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af
nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue fordeles efter
reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
§ 4. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. godkende, at to eller
flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove.
60

Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller almen
voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution, der
varetager uddannelsen til stx, hf eller avu. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en institution, der er godkendt efter loven, ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.
Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser,
som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 4. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder
anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. 1)
§ 4 a. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere
sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale, er selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2. Institutioner, der forud for den 1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte at være selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt.
Kapitel 2
Institutionens bestyrelse
§ 5. Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 6-12 medlemmer. Undervisningsministeren kan dog tillade, at bestyrelsen består af flere end 12
medlemmer, jf. stk. 10. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af stemmeberettigede medlemmer er
udefrakommende, primært fra institutionens lokalområde. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er
udefrakommende.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og
faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Stk. 4. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med ledelse,
organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser i forening
udpeger 1 medlem til bestyrelsen. De medlemmer, der udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal være
ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.
Stk. 5. 2 medlemmer udpeges af og blandt medarbejderne ved institutionen, hvoraf 1 har stemmeret. Elevrådet, jf. § 35,
udpeger 2 medlemmer, hvoraf 1 har stemmeret. Eleven, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede
bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 6. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 7. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
1) Personer der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger
eller andre virksomheder, der er omfattet af nr. 2.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der er omfattet af nr. 2.
Stk. 8. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 7, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter
regler herom.
Stk. 9. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved institutionen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens
kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v., jf. dog § 4 a, stk. 2.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade fravigelse fra bestemmelserne i stk. 2 og 4, herunder i
forbindelse med sammenlægning af institutioner.
§ 6. Institutionen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren
efter forhandling med finansministeren.
Bestyrelsens opgaver
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.
61

Stk. 2. Efter indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for institutionens virksomhed og godkender
budget og regnskab.
§ 8. Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionens udbud af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, jf. § 1, i
videst muligt omfang tilgodeser behovet for relevant uddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af erhvervsrettet grund-, efter- og
videreuddannelse og om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed og anden relevant
aktivitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde give institutionen påbud om at udbyde en bestemt uddannelse.
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af
institutionens øvrige personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere
bestemt omfangat udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den
valgte revisor og om revisorskift.
Bestyrelsens ansvar
§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de
statslige tilskud, jf. § 11.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold,
kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren
beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
§ 11. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af
bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed.
Stk. 3. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af
følgende måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt
i nr. 1-3, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser.
Stk. 4. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent
omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen
bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis
institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller
ikke længere opnår den økonomiske fordel.
Søgsmålskompetence
§ 12. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført
institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.
Institutionens leder
§ 13. Institutionens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
Stk. 2. Lederen afgiver forslag til program for institutionens virksomhed i det kommende år til bestyrelsen.
62

Bilag 6. til håndbogen - BEK nr. 749 af 29/06/2012
Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
I medfør af § 2, stk. 4, og § 33 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8.
august 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, fastsættes følgende:
Standardvedtægter
§ 1. Institutionens styrelse reguleres i en vedtægt, som skal være i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, jf. § 2 og
§ 3.
Stk. 2. Det er institutionens bestyrelse, der fastsætter vedtægten, jf. dog § 8, stk. 1.
§ 2. Vedtægten for en institution for erhvervsrettet uddannelse, der er omfattet af lovens § 4 a, skal være i
overensstemmelse med A-standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 3. Vedtægten for en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af lovens § 4 a, skal være i
overensstemmelse med B-standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse.
§ 4. I standardvedtægterne i bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse markerer:
1) Kantet parentes […], at institutionen selv skal formulere teksten. I de kantede parenteser er det med kursiv anført, hvad
teksten skal vedrøre.
2) Krøllet parentes {…}, at institutionen kan undlade den pågældende tekst, jf. dog § 5.
§ 5. Indholdet af A-standardvedtægtens krøllede parenteser i § 1, stk. 2, og § 7, stk. 3, skal medtages i vedtægten for
institutioner, der varetager opgaver som voksenuddannelsescenter.
Stk. 2. Indholdet af krøllet parentes i standardvedtægternes § 6, stk. 2, 2. og 3. pkt., medtages kun i vedtægten for
institutioner, hvor det er fastsat i vedtægtens § 4, stk. 2, nr. 1, at der udpeges bestyrelsesmedlemmer ved selvsupplering, jf. §
6.
Stk. 3. Indholdet af standardvedtægternes krøllede parenteser i § 12, stk. 2 og 3, og § 16, medtages kun i vedtægten for
institutioner, hvor det er fastsat i vedtægtens § 12, stk. 1, at der skal vælges en næstformand.
§ 6. Ved selvsupplering forstås, at de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til den tiltrædende
bestyrelse, i forening og i overensstemmelse med vedtægtens regler herom udpeger det antal udefrakommende medlemmer af
bestyrelsen, der ifølge vedtægten skal udpeges ved selvsupplering.
Stk. 2. Ved bestyrelsens beslutning om selvsupplering skal der være flertal af udefrakommende medlemmer.
§ 7. Hvor institutioner for erhvervsrettet uddannelse sammenlægges med andre institutioner, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.,
herunder med institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., bruges standardvedtægternes
§ 3 og kapitel 8 med de fornødne tilpasninger. Hvor en institution for erhvervsrettet uddannelse spaltes, finder 1. pkt.
tilsvarende anvendelse.
§ 8. Ved institutionens oprettelse og ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som
voksenuddannelsescenter godkender børne- og undervisningsministeren institutionens vedtægt, jf. lovens § 2, stk. 4, 2. pkt.
Ministeren godkender tillige vedtægten ved fusion eller spaltning af institutionen, jf. lovens § 4, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren, jf. lovens § 2, stk. 5.
§ 9. Såfremt institutionen ønsker at fravige det maksimale antal bestyrelsesmedlemmer, jf. standardvedtægternes § 4, stk.
1 og 2, kan dette alene ske efter børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. lovens § 5, stk. 10.
Offentliggørelse af vedtægten m.v.
§ 10. Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for
bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. § 8, stk. 1, og for offentliggørelsen af vedtægten
på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen på hjemmesiden, jf. lovens § 2, stk. 6. Navnene på
bestyrelsens medlemmer skal tillige offentliggøres på hjemmesiden.
Stk. 2. Informationerne skal være lettilgængelige, jf. lovens § 33.
Ikrafttrædelse
63

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012.
Stk. 2. Eksisterende institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal inden 1. januar 2013 offentliggøre den godkendte
vedtægt på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og
undervisningsministerens godkendelse og offentliggørelsen på hjemmesiden, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 271 af 27. marts 2012.
Disse institutioner skal ved førstkommende vedtægtsændring bringe vedtægten i overensstemmelse med denne
bekendtgørelse.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 379 af 23. maj 2008 om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
ophæves.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, den 29. juni 2012
P. M. V.
Per Hansen
Direktør
A-Standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Denne standardvedtægt skal bruges af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der:
A) Tidligere var amtskommunale, men er overgået til selveje som led i kommunalreformen pr. 1. januar 2007 (de
amtskommunale social- og sundhedsskoler).
/ Nanna Hvass Jacobsen
B) Er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var
amtskommunale (social- og sundhedsskoler, gymnasier eller voksenuddannelsescentre).
Bilag 1
C) Som var godkendt forud for den 1. januar 2007 og har besluttet at være en selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning.
Bemærkningerne, der er med kursiv og understreget, er til orientering og skal ikke medtages i vedtægtens tekst.
Vedtægt for [Institutionens navn]
Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
§ 1. [Institutionens navn. En navneændring skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, før det nye navn kan
anvendes] er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i [Kommunens navn, regionens navn],
og omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionens CVR-nummer er [Nummeret]. Institutionens
navn samt senere ændringer heraf godkendes af børne- og undervisningsministeren.
{Stk. 2. Institutionen varetager opgaven som voksenuddannelsescenter med at sikre udbud af almen voksenuddannelse,
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne i det geografiske område, der er beskrevet i det til
enhver tid gældende brev fra Ministeriet for Børn og Undervisning herom, der vedhæftes vedtægten.}
§ 2. Institutionen er oprettet [Der anføres centrale elementer i institutionens historie såsom oprettelse, overgang til at være
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, eventuelle navneændringer, sammenlægninger, spaltninger m.v. ].
§ 3. Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og
anden uddannelse og undervisning. {[Der kan her gives en overordnet beskrivelse af uddannelsernes profil. De enkelte
fællesindgange, grundforløb og lignende må ikke angives i vedtægten, men alene institutionens uddannelsesprofil - eksempelvis
erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inden for primært landbrugs- og jordbrugsområdet, det merkantile
område, social- og sundhedsområdet og det tekniske område samt gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx og stx). For
voksenuddannelsescentrene kan yderligere almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne nævnes. ].}
Stk. 2. Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket
virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af børne- og
undervisningsministeren.
Stk. 3. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende
foranstaltninger.
{Stk. x1. Institutionens formål er endvidere i overensstemmelse med lovgivningen at gennemføre udlagt undervisning efter
aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi.}
{Stk. x2. Institutionens formål er endvidere at drive kostafdelingsvirksomhed (skolehjem) omfattet af § 18, stk. 1, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
{Stk. x3. Institutionens formål er endvidere efter børne- og undervisningsministerens godkendelse at drive kollegievirksomhed
efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. § 15 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
64

{Stk. x4. Institutionens formål er endvidere i henhold til skriftlig aftale herom varetagelse af nærmere bestemte administrative
opgaver for andre uddannelsesinstitutioner, jf. § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
{Stk. x5. [Der anføres andre lovlige aktiviteter i tilknytning til uddannelserne såsom skolelandbrug, gartneri, slagteri eller
lignende].}
Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning
§ 4. Institutionen ledes af en bestyrelse på [Et bestemt antal 6-12] medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen 2
medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således:
1) [Et bestemt antal 4-10] udefrakommende medlemmer:
[Der angives, hvem de udpegningsberettigede er, og det antal medlemmer, der skal udpeges af den enkelte
udpegningsberettigede. Det følger af lovens § 5, stk. 4, at en eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til
bestyrelsen – den eller de pågældende kommunalbestyrelser skal angives. Desuden angives, hvor mange medlemmer der i
givet fald udpeges ved selvsupplering og proceduren herfor. Hvis der er selvsupplering, skal § 6, stk. 2, 2. og 3. pkt., medtages
i vedtægten].
2) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved
institutionen. Elevrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret.
3) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere.
Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.
Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.
Stk. 4. Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter stk. 2, nr. 1, udpeges som udefrakommende
medlemmer af bestyrelsen. {Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i administrationen ved andre
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
Stk. 5. Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§ 5. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og
faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Stk. 2. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med
uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt
uddannelseskvalitet.
§ 6. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været
afholdt.
Stk. 2. Genudpegning kan finde sted {op til [Et tal] gange}. {For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan
genudpegning dog kun finde sted én gang. Den nytiltrådte bestyrelse skal have foretaget udpegning af medlemmer, der
udpeges ved selvsupplering, senest en måned inde i sin funktionsperiode.}
Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst
muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.
Stk. 4. Hvis en medarbejder eller en deltager i uddannelse ved institutionen ikke længere opfylder betingelserne for at blive
udpeget som medlem af bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt
udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.
Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra lederen, institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og
tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt, det årlige program for institutionens virksomhed samt godkender budget og
regnskab.
Stk. 3. Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionen optager undervisnings-, rådgivnings- og øvrige serviceaktiviteter, der
muliggør, at behovet for {almene voksenuddannelser, jf. § 1, stk. 2, og} erhvervsrettet grund- og efteruddannelse hos
uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses i videst muligt omfang. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen
beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende uddannelse samt om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter
som indtægtsdækket virksomhed og anden aktivitet inden for formålet, jf. § 3.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder institutionens vedtægt.
§ 8. Bestyrelsen er over for børne- og undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de
statslige tilskud.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer
gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.
§ 9. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden for dette
formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de
statslige tilskud og øvrige indtægter under ét.
65

Stk. 2. Institutionens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4,
i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende institutionen skal være noteret i institutionens navn.
§ 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder. Institutionens øvrige personale ansættes og afskediges af
bestyrelsen efter indstilling fra lederen, jf. dog § 14, stk. 3.
Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder
om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
§ 11. Bestyrelsen udpeger institutionens interne revisor og foretager revisorskift under iagttagelse af § 26, stk. 3, 2. pkt., og §
27 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2. Bestyrelsen underretter Ministeriet for Børn og Undervisning og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift
af intern revisor.
Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde
§ 12. Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, sin formand {og næstformand}.
Stk. 2. Formanden {- og i dennes fravær næstformanden -} indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 4
møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.
Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser
træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens {- og i dennes fravær
næstformandens -} stemme afgørende.
Stk. 4. Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller
spaltning samt om nedlæggelse kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.
Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et
bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.
Stk. 6. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige på institutionens
hjemmeside. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog
ikke offentliggøres. Personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende
forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages fra offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed
eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.
§ 13. Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af Ministeriet for Børn og Undervisning fastsatte
regler herom.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af institutionen efter
reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.
§ 14. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsordenen og instrukserne skal som
minimum fastlægge:
1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side institutionens leder, herunder med
angivelse af muligheder for delegering.
2) Procedurer for stillingtagen til institutionens administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it,
organisering og budgettering, samt institutionens løn- og personalepolitik.
3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver samt for bestyrelsens
drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.
4) Procedure for opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om institutionens uddannelsesresultater,
budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.
5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.
6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og
afvigelser herfra.
7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, skal rammerne for dets nedsættelse, sammensætning og funktion
fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører
under bestyrelsens kompetence.
Stk. 3. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar at udøve de
beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende for bestyrelsen.
Kapitel 5: Institutionens daglige ledelse
§ 15. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen.
Stk. 2. Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsen afgive en skriftlig beretning om institutionens
virksomhed i det forløbne år, forslag om det kommende års budget og planlægningen af institutionens uddannelser og
tilknyttede aktiviteter.
Kapitel 6: Tegningsret
66

§ 16. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og institutionens leder i forening {eller af en af disse i forening med
bestyrelsens næstformand}.
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17. Institutionens regnskabsår er finansåret.
Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne
revisor.
Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og
undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af børne- og
undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.
Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være
medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Kapitel 8: Formue og nedlæggelse
§ 18. Tilbagekaldes børne- og undervisningsministerens godkendelse af den selvejende institution efter § 2 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal der ske en opløsning af institutionen.
Stk. 2. Beslutning om nedlæggelse af institutionen i andre tilfælde end angivet i stk. 1 kan kun træffes af et flertal, der omfatter
mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen, og skal godkendes af børne- og undervisningsministeren,
jf. § 2, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3. Ved institutionens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af
bestyrelsen. Institutionens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat.
Vedtægtens § 19 skal beskrive forholdene omkring opgørelse af institutionens formue, og hvad der skal ske med formuen ved
nedlæggelse. Formuleringen vil bero på institutionens forhold. Der er 3 standardformuleringer nedenfor. Institutionen kan ikke
foretage ændring af de formål, som tiloversbleven nettoformue, opgjort pr. 31. december 1990, samt gaver, skænket den 1.
januar 1991 eller senere, i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, anvendes til i tilfælde af
institutionens nedlæggelse (se § 19, stk. 5, nr. 2, i standardformulering 2, og § 19, stk. 3, nr. 1, i standardformulering 3). For
institutioner, der på tidspunktet for overgang til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er godkendt efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er datoerne henholdsvis 31. december 1993 og 1. januar 1994.
1) Tidligere amtskommunale social- og sundhedsskoler, der overgik til selveje pr. 1. januar 2007 og ikke siden er indgået i
sammenlægninger:
§ 19. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen, jf. § 3, stk. 3, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
2) Institutioner, der er indgået i en sammenlægning eller spaltning, hvori indgår en tidligere amtskommunal institution, der
overgik til selveje pr. 1. januar 2007 (social- og sundhedsskoler, gymnasieskoler og voksenuddannelsescentre):
§ 19. Der er foretaget en opgørelse af nettoformuen for [Institutionens navn] pr. 31. december [Året for formueopgørelsen],
der udgjorde i alt [Beløbet. Hvis institutionen er resultatet af flere sammenlægninger eller spaltning af institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, hvor der er foretaget formueopgørelser, angives navn, dato for opgørelsen og beløbet for hver af de
sammenlagte m.v. institutioner].
Stk. 2. Ved [Der angives om der er tale om sammenlægning, fusion, inddragelse etc.] den [Dato] mellem [Navne på
institutionen for erhvervsrettet uddannelse og på den tidligere amtskommunale institution] er der foretaget en opgørelse af
institutionernes formueandele, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der opbevares på
institutionen.
Stk. 3. Der foretages løbende en særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast
ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr, kunstgenstande og lignende.
Stk. 4. Hvis børne- og undervisningsministeren overdrager fast ejendom, der tidligere har været brugt af [Navn på tidligere
amtskommunale institution, jf. stk. 2], til institutionen, jf. § 12, 2. pkt., i lov nr. 590 af 24. juni 2005, indgår værdien heraf i
[Navn på tidligere amtskommunale institution]s formueandel, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, der opbevares på institutionen.
Stk. 5. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, anvendes således:
1) Den del af nettoformuen, der hidrører fra [Navn på den tidligere amtskommunale institution], jf. stk. 2 og 4, tilfalder
statskassen, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
2) Den nettoformue, der er opgjort efter stk. 1, samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom,
givet den 1. januar [Året efter formueopgørelsen, jf. stk. 1] eller senere, anvendes til [Her videreføres den relevante
bestemmelse fra den vedtægt, der var gældende pr. 1. august 2012].
3) Den resterende del af nettoformuen anvendes herefter til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og
undervisningsministerens bestemmelse.
67

Stk. 6. Den del af formuen, der er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag af værditilvækst som
følge af offentligt finansierede forbedringer i form af ombygning, tilbygning eller lignende. Er der stillet særlige vilkår af
gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.
3) Institutioner, der ikke er indgået i en sammenlægning eller spaltning, hvori indgår en tidligere amtskommunal institution, der
overgik til selveje pr. 1. januar 2007 (social- og sundhedsskoler, gymnasieskoler og voksenuddannelsescentre):
§ 19. Der er foretaget en opgørelse af nettoformuen for [Institutionens navn] pr. 31. december [Året for formueopgørelsen],
der udgjorde i alt [Beløbet. Hvis institutionen er resultatet af flere sammenlægninger eller spaltning af institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, hvor der er foretaget formueopgørelser, angives navn, dato for opgørelsen og beløbet for hver af de
sammenlagte m.v. institutioner].
Stk. 2. Der foretages løbende en særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast
ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr, kunstgenstande og lignende.
Stk. 3. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, anvendes således:
1) Den nettoformue, der er opgjort efter stk. 1, samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom,
givet den 1. januar [Året efter formueopgørelsen, jf. stk. 1] eller senere, anvendes til [Her videreføres den relevante
bestemmelse fra den vedtægt, der var gældende pr. 1. august 2012].
2) Den resterende del af nettoformuen anvendes herefter til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og
undervisningsministerens bestemmelse.
Stk. 4. Den del af formuen, der er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag af værditilvækst som
følge af offentligt finansierede forbedringer i form af ombygning, tilbygning eller lignende. Er der stillet særlige vilkår af
gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.
Kapitel 9: Ikrafttrædelse m.v.
§ 20. [Her angives datoen for vedtægtens ikrafttræden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen på
institutionens hjemmeside, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. pkt. Datoen for vedtægtens offentliggørelse skal fremgå af
institutionens hjemmeside. ] {{Den siddende bestyrelse fortsætter dog indtil udløbet af funktionsperioden, jf. reglerne herom i
gældende vedtægt vedtaget på bestyrelsesmøde den [Dato] og offentliggjort på institutionens hjemmeside den [Dato], hvor en
ny bestyrelse tiltræder i overensstemmelse med nærværende vedtægts kapitel 2.} [Hvis den gældende vedtægt er godkendt af
børne- og undervisningsministeren inden den 1. august 2012, refereres der i foranstående sætning til denne godkendelsesdato i
stedet for til datoerne for vedtagelsen på bestyrelsesmøde og offentliggørelsen af vedtægten på hjemmesiden. ]}
{Stk. 2. [Eventuelle yderligere overgangsregler afhængig af den enkelte institutions forhold, herunder for eksempel i forbindelse
med fusioner].}
Således vedtaget på bestyrelsesmøde den [Dato] i overensstemmelse med gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer.
[Underskrift fra bestyrelsens formand og bestyrelsens øvrige medlemmer. Navne, og hvorvidt vedkommende er
formand/næstformand, skal fremgå med maskinskrift. Vakante pladser skal fremgå.]
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, hvornår vedtægten skal godkendes af børne- og undervisningsministeren. Datoen
for ministerens godkendelse skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Ved sammenlægninger mellem to eller flere institutioner skal den nye vedtægt være vedtaget i bestyrelsen for hver af de
deltagende institutioner. I sådanne tilfælde skal ovenstående om vedtagelse i bestyrelsen formuleres således for hver af de
deltagende institutioner:
Bestyrelsen for [Institutionens navn] har på møde den [Dato] i overensstemmelse med gældende vedtægts regler om
vedtægtsændringer vedtaget ovenstående vedtægt, hvorved [Institutionens navn] sammenlægges med [De andre deltagende
institutioners navne].
[Underskrift fra bestyrelsens formand og bestyrelsens øvrige medlemmer. Navne, og hvorvidt vedkommende er
formand/næstformand, skal fremgå med maskinskrift. Vakante pladser skal fremgå.]
B-Standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Bilag 2
Denne standardvedtægt skal bruges af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der var godkendt forud for den 1. januar
2007, og ikke:
A) Er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var
amtskommunale (social- og sundhedsskoler, gymnasier eller voksenuddannelsescentre).
B) Har besluttet at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Bemærkningerne, der er med kursiv og understreget, er til orientering og skal ikke medtages i vedtægtens tekst.
Vedtægt for [Institutionens navn]
Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
68

§ 1. [Institutionens navn. En navneændring skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, før det nye navn kan
anvendes] er en selvejende institution med hjemsted i [Kommunens navn, regionens navn], og omfattet af lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse. Institutionens CVR-nummer er [Nummeret]. Institutionens navn samt senere ændringer heraf
godkendes af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 2. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen,
lederen og andre ansatte ved institutionen.
§ 2. Institutionen er oprettet [Der anføres centrale elementer i institutionens historie såsom oprettelse, eventuelle
navneændringer, sammenlægninger, spaltninger mv. ].
§ 3. Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og
anden uddannelse og undervisning. {[Der kan her gives en overordnet beskrivelse af uddannelsernes profil. De enkelte
fællesindgange, grundforløb og lignende må ikke angives i vedtægten, men alene institutionens uddannelsesprofil - eksempelvis
erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inden for primært landbrugs- og jordbrugsområdet, det merkantile
område, social- og sundhedsområdet og det tekniske område samt gymnasiale uddannelser (hhx og htx). ].}
Stk. 2. Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket
virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af børne- og
undervisningsministeren.
Stk. 3. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende
foranstaltninger.
{Stk. x1. Institutionens formål er endvidere i overensstemmelse med lovgivningen at gennemføre udlagt undervisning efter
aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi.}
{Stk. x2. Institutionens formål er endvidere at drive kostafdelingsvirksomhed (skolehjem) omfattet af § 18, stk. 1, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
{Stk. x3. Institutionens formål er endvidere i henhold til skriftlig aftale herom varetagelse af nærmere bestemte administrative
opgaver for andre uddannelsesinstitutioner, jf. § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
{Stk. x4. [Der anføres andre lovlige aktiviteter i tilknytning til uddannelserne såsom skolelandbrug, gartneri, slagteri eller
lignende].}
Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning
§ 4. Institutionen ledes af en bestyrelse på [Et bestemt antal 6-12] medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to
medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således:
1) [Et bestemt antal 4-10] udefrakommende medlemmer:
[Der angives, hvem de udpegningsberettigede er, og det antal medlemmer, der skal udpeges af den enkelte
udpegningsberettigede. Det følger af lovens § 5, stk. 4, at en eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til
bestyrelsen – den eller de pågældende kommunalbestyrelser skal angives. Desuden angives, hvor mange medlemmer der i
givet fald udpeges ved selvsupplering og proceduren herfor. Hvis der er selvsupplering, skal § 6, stk. 2, 2. og 3. pkt., medtages
i vedtægten].
2) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved
institutionen. Elevrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret.
3) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere.
Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.
Stk. 3. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.
Stk. 4. Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter stk. 2, nr. 1, udpeges som udefrakommende
medlemmer af bestyrelsen. {Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i administrationen ved andre
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.}
Stk. 5. Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§ 5. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og
faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Stk. 2. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med
uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt
uddannelseskvalitet.
§ 6. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været
afholdt.
Stk. 2. Genudpegning kan finde sted {op til [Et tal] gange}. {For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan
genudpegning dog kun finde sted én gang. Den nytiltrådte bestyrelse skal have foretaget udpegning af medlemmer, der
udpeges ved selvsupplering, senest en måned inde i sin funktionsperiode.}
Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst
muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.
69

Stk. 4. Hvis en medarbejder eller en deltager i uddannelse ved institutionen ikke længere opfylder betingelserne for at blive
udpeget som medlem af bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt
udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.
Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra lederen, institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og
tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt, det årlige program for institutionens virksomhed samt godkender budget og
regnskab.
Stk. 3. Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionen optager undervisnings-, rådgivnings- og øvrige serviceaktiviteter, der
muliggør, at behovet for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses i videst
muligt omfang. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende
uddannelse samt om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed og anden aktivitet inden
for formålet, jf. § 3.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder institutionens vedtægt.
§ 8. Bestyrelsen er over for børne- og undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de
statslige tilskud.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer
gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.
§ 9. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden for dette
formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de
statslige tilskud og øvrige indtægter under ét.
Stk. 2. Institutionens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4,
i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende institutionen skal være noteret i institutionens navn.
§ 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder. Institutionens øvrige personale ansættes og afskediges af
bestyrelsen efter indstilling fra lederen, jf. dog § 14, stk. 3.
Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder
om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
§ 11. Bestyrelsen udpeger institutionens interne revisor og foretager revisorskift under iagttagelse af § 26, stk. 3, 2. pkt., og §
27 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2. Bestyrelsen underretter Ministeriet for Børn og Undervisning og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift
af intern revisor.
Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde
§ 12. Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, sin formand {og næstformand}.
Stk. 2. Formanden {- og i dennes fravær næstformanden -} indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 4
møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.
Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser
træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens {- og i dennes fravær
næstformandens -} stemme afgørende.
Stk. 4. Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller
spaltning samt om nedlæggelse kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.
Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et
bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.
{Stk. 6. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige på institutionens
hjemmeside. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog
ikke offentliggøres. Personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende
forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages fra offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed
eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.}
§ 13. Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af Ministeriet for Børn og Undervisning fastsatte
regler herom.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af institutionen efter
reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.
§ 14. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsordenen og instrukserne skal som
minimum fastlægge:
1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side institutionens leder, herunder med
angivelse af muligheder for delegering.
70

2) Procedurer for stillingtagen til institutionens administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it,
organisering og budgettering, samt institutionens løn- og personalepolitik.
3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver samt for bestyrelsens
drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.
4) Procedure for opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om institutionens uddannelsesresultater,
budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.
5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.
6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og
afvigelser herfra.
7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, skal rammerne for dets nedsættelse, sammensætning og funktion
fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører
under bestyrelsens kompetence.
Stk. 3. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar at udøve de
beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende for bestyrelsen.
Kapitel 5: Institutionens daglige ledelse
§ 15. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen.
Stk. 2. Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsen afgive en skriftlig beretning om institutionens
virksomhed i det forløbne år, forslag om det kommende års budget og planlægningen af institutionens uddannelser og
tilknyttede aktiviteter.
Kapitel 6: Tegningsret
§ 16. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og institutionens leder i forening {eller af en af disse i forening med
bestyrelsens næstformand}.
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17. Institutionens regnskabsår er finansåret.
Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne
revisor.
Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og
undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af børne- og
undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.
Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være
medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Kapitel 8: Formue og nedlæggelse
§ 18. Tilbagekaldes børne- og undervisningsministerens godkendelse af den selvejende institution efter § 2 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal der ske en opløsning af institutionen.
Stk. 2. Beslutning om nedlæggelse af institutionen i andre tilfælde end angivet i stk. 1 kan kun træffes af et flertal, der omfatter
mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen, og skal godkendes af børne- og undervisningsministeren,
jf. § 2, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3. Ved institutionens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af
bestyrelsen. Institutionens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat.
Vedtægtens § 19 skal beskrive forholdene omkring opgørelsen af institutionens formue, og hvad der skal ske med formuen ved
nedlæggelse. Institutionen kan ikke foretage ændring af de formål, som tiloversbleven nettoformue, opgjort pr. 31. december
1990, samt gaver, skænket den 1. januar 1991 eller senere, i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom,
anvendes til i tilfælde af institutionens nedlæggelse (se § 19, stk. 3, nr. 1 nedenfor). For institutioner, der på tidspunktet for
overgang til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er
datoerne henholdsvis 31. december 1993 og 1. januar 1994.
§ 19. Der er foretaget en opgørelse af nettoformuen for [Institutionens navn] pr. 31. december [Året for formueopgørelsen],
der udgjorde i alt [Beløbet. Hvis institutionen er resultatet af flere sammenlægninger eller spaltning af institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, hvor der er foretaget formueopgørelser, angives navn, dato for opgørelsen og beløbet for hver af de
sammenlagte m.v. institutioner].
Stk. 2. Der foretages løbende en særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast
ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr, kunstgenstande og lignende.
Stk. 3. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, anvendes således:
71

1) Den nettoformue, der er opgjort efter stk. 1 samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom,
givet den 1. januar [Året efter formueopgørelsen, jf. stk. 1] eller senere, anvendes til [Her videreføres den relevante
bestemmelse fra den vedtægt, der var gældende pr. 1. august 2012. Hvis institutionen er resultatet af flere sammenlægninger
eller spaltning af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 1, tilpasses formuleringen af § 19, stk. 3, nr. 1, om
henvisning til den relevante bestemmelse i den vedtægt, der var gældende pr. 1. august 2012, under hensyntagen hertil. ].
2) Den resterende del af nettoformuen anvendes herefter til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og
undervisningsministerens bestemmelse.
Stk. 4. Den del af formuen, der er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag af værditilvækst som
følge af offentligt finansierede forbedringer i form af ombygning, tilbygning eller lignende. Er der stillet særlige vilkår af
gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.
Kapitel 9: Ikrafttrædelse m.v.
§ 20. [Her angives datoen for vedtægtens ikrafttræden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen på
institutionens hjemmeside, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. pkt. Datoen for vedtægtens offentliggørelse skal fremgå af
institutionens hjemmeside. ] {{Den siddende bestyrelse fortsætter dog indtil udløbet af funktionsperioden, jf. reglerne herom i
gældende vedtægt vedtaget på bestyrelsesmøde den [Dato] og offentliggjort på institutionens hjemmeside den [Dato], hvor en
ny bestyrelse tiltræder i overensstemmelse med nærværende vedtægts kapitel 2.} [Hvis den gældende vedtægt er godkendt af
børne- og undervisningsministeren inden den 1. august 2012, refereres der i foranstående sætning til denne godkendelsesdato i
stedet for til datoerne for vedtagelsen på bestyrelsesmøde og offentliggørelsen af vedtægten på hjemmesiden. ]}
{Stk. 2. [Eventuelle yderligere overgangsregler afhængig af den enkelte institutions forhold, herunder for eksempel i forbindelse
med fusioner].}
Således vedtaget på bestyrelsesmøde den [Dato] i overensstemmelse med gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer.
[Underskrift fra bestyrelsens formand og bestyrelsens øvrige medlemmer. Navne, og hvorvidt vedkommende er
formand/næstformand, skal fremgå med maskinskrift. Vakante pladser skal fremgå.]
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, hvornår vedtægten skal godkendes af børne- og undervisningsministeren. Datoen
for ministerens godkendelse skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Ved sammenlægninger mellem to eller flere institutioner skal den nye vedtægt være vedtaget i bestyrelsen for hver af de
deltagende institutioner. I sådanne tilfælde skal ovenstående om vedtagelse i bestyrelsen formuleres således for hver af de
deltagende institutioner:
Bestyrelsen for [Institutionens navn] har på møde den [Dato] i overensstemmelse med gældende vedtægts regler om
vedtægtsændringer vedtaget ovenstående vedtægt, hvorved [Institutionens navn] sammenlægges med [De andre deltagende
institutioners navne].
[Underskrift fra bestyrelsens formand og bestyrelsens øvrige medlemmer. Navne, og hvorvidt vedkommende er
formand/næstformand, skal fremgå med maskinskrift. Vakante pladser skal fremgå.]
72