Version 1.1 - Danske Erhvervsskoler

Arbejdstidsaftalen for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse fra 2008
Den nugældende arbejdstidsaftale for erhvervsrettet uddannelse har haft virkning fra den 1. april 2008.
Selvom aftalen er blevet sprogligt og strukturelt forenklet, må aftalen nok stadigvæk betragtes som
værende svær at læse og til tider noget uklar, hvilket giver mulighed for noget forskellige tolkninger af
aftalens bestemmelser.
Aftalen foreskriver, at det forudsættes, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid sker i samarbejde
mellem uddannelsesinstitutionens ledelse, lærerne og disses tillidsrepræsentanter. Der henvises i den
forbindelse særligt til bestemmelserne i aftalens § 3, om fastlæggelse af en arbejdstilrettelæggelsespolitik,
og i aftalens § 4 om aftale om principper for tid til forberedelse mv. Aftalen giver mulighed for, at der
mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten kan indgås lokalaftale, der fraviger eller supplerer
arbejdstidsaftalen. 7
Finder tillidsrepræsentanterne, at de ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af
de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen jf. ovenfor, kan en forhandlings- og tvistighedsprocedure
iværksættes 8 , hvorved sagen kan indbringes for uddannelsesinstitutionens egen bestyrelse,
herefter Undervisningsministeriet (Ministeriet for Børn og Undervisning) og efterfølgende
Finansministeriet. Dette følger af efter proceduren i arbejdstidsaftalens bilag A.
Bestyrelsens opgave i forbindelse ved uenighed er, at vurdere, om ledelsens forhandlingsudspil til
principperne i aftalens §§ 3 og 4 ligger inden for bestyrelsens mandat til ledelsen. 9
Aftalen åbner som nævnt op for, at ledelsen efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentanterne kan
fastsætte principperne for arbejdstidstilrettelæggelse. Det forudsættes, at drøftelserne er foregået bredt
på uddannelsesinstitutionen i et samarbejde mellem ledelse, lærere og tillidsrepræsentanter.
Retningslinjerne for fastsættelse af disse principper følger af aftalens § 3 og bilag B til arbejdstidsaftalen.
Hensigten med uddannelsesinstitutionens politik omkring principper for arbejdstilrettelæggelse skal sikre
en fleksibel, effektiv og kvalitetspræget opgavevaretagelse, og der skal være en klar sammenhæng mellem
uddannelsesinstitutionens mål og principperne for arbejdstilrettelæggelsen. Det fremgår i øvrigt ligeledes
af arbejdstidsaftalens bilag B, at det vil være hensigtsmæssigt, at principperne varierer for institutionens
forskellige afdelinger.
Ser man specielt på bestemmelsen i aftalens § 4, har principperne ofte bygget på et fastlåst overordnet
princip omkring kvalitetssikring af undervisningen, idet man opretholder en hidtil gennemsnitlig
forberedelsestid. Dette har ofte medført, at forberedelsestiden forblev fast, uagtet at aftalen fastlægger, at
forberedelsestiden kan aftales inden for en ramme af 13 til 126 minutter.
På nogle skoler har det dog været almindelig praksis, at tillidsrepræsentanterne ikke ville gå ind i drøftelser
om § 3 uden på forhånd at have fastlagt minutnormer. Dette er klart i strid med aftalen.
Ved opsigelse af lokalaftaler til bortfald, kan gyldigheden af aftalerne forlænges under forhandlingerne, og
ved fortsat uenighed, har ledelsen muligheden for tilbagefald til et administrationsgrundlag. Dette henfører
under ledelsesretten. Det må anbefales at der fra ledelsens side meldes klart ud, at såfremt der ikke opnås
enighed, vil ledelsen falde tilbage på administrationsgrundlaget. Der skal selvfølgelig forud for
iværksættelsen af et sådan skridt have været pågået reelle forhandlinger.
7 Se arbejdstidsaftalen § 12
8 Dette følger af arbejdstidsaftalens § 6 og følger bilag A
9 Der henvises i øvrigt til bestyrelsens opgaver i afsnittet omkring bestyrelsens opgaver og funktion. Bestyrelsens vurdering bygger
blandt andet på begge parters udarbejdede skriftlige sagsfremstilling til bestyrelsen.
12