Version 1.1 - Danske Erhvervsskoler

Hvordan opnås øget produktivitet på uddannelsesinstitutionerne?
Den politiske realitet er i dag, at fremtidens arbejdsplads utvivlsomt vil påkræve, at der skal arbejdes mere,
effektivere og kvalitativt bedre, og det med færre midler til rådighed. Dette vil utvivlsomt også komme til at
gælde for de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, og ansvaret herfor vil blive pålagt uddannelsesinstitutionens
ledelse og bestyrelse.
Hvordan kan en bestyrelse så sikre sig, at uddannelsesinstitutionen effektivt leverer bedre kvalitet for
samme eller færre midler? Hvordan får man de ansatte medarbejdere til at øge produktiviteten og være
mere effektive? Hvilke muligheder er der for at påvirke processen?
Det synes at være vanskelige spørgsmål. Bestyrelsen fastlægger som nævnt de overordnede rammer og
strategier for uddannelsesinstitutionens virke, herunder også de mål, som bestyrelsen mener, har
indflydelse på uddannelsesinstitutionens produktivitet.
Gennem ledelsens beretninger på bestyrelsesmøderne omkring uddannelsesinstitutionens aktuelle
situation, leveres normalt den ønskede information. Men der opfordres til, at man også løbende følger op
på de fastlagte strategier, og kvalitativt spørger ind til uddannelsesinstitutionens virke og udvikling. Ligesom
aktivt støtter op om de beslutninger, bestyrelsen nu vedtager.
Nogle direktører oplever måske, at de sidder lidt alene med de sager, hvor bestyrelsen har fastlagt
rammerne og målet. Dette gælder muligvis specielt omkring de ansattes løn- og arbejdsforhold. Specielt
her kunne bestyrelsen måske godt spørge aktivt ind til eventuelle problemstillinger og følge situationens
udvikling, også gerne tæt.
Selvom bestyrelsens muligheder begrænser sig til de mere overordnede rammer for uddannelsesinstitutionens
virke, må det positivt antages, at en bestyrelses solidariske og aktive opbakning til ledelsens
virke vil kunne fremme processen proaktivt. Det ideelle er, at krav/ønsker fremsættes ovenfra, altså at
bestyrelsen opstiller krav/ønsker, som herefter skal udmøntes af uddannelsesinstitutionens ledelse.
Principperne er også kendt fra private virksomheder. Ledelsen bør have den fornødne opbakning, men skal
ikke komme rendende til bestyrelsen og bede om hjælp, når den kører fast. Den skal i forhandlingerne
kunne pege på kravene fra bestyrelsen.
Et godt udgangspunkt for bestyrelsens drøftelser kan være en løbende rapportering (min. en gang pr. år) af
fx lærertidens anvendelse på:
undervisning
elevstøtte arbejde
forberedelsestid
rette arbejde
eksamensarbejde
øvrige opgaver specificeret på arter
Bestyrelsen og ledelsen bør her tage stilling til, om de finder fordelingen hensigtsmæssig, og om den passer
ind i skolens strategi og vision. En lignende fremgangsmetode med brug af årlig rapportering, vil med fordel
kunne omfatte alle af uddannelsesinstitutionens arbejdstidsområder. Herefter, eller måske i forbindelse
med drøftelsen af ovennævnte, kunne man tage stilling til den nedenfor oplistede række spørgsmål (ikke
udtømmende) inden for udvalgte områder, hvor øget produktivitet eller produktivitetsændringer kunne
komme på tale.
Løn:
Har uddannelsesinstitutionen en egentlig lønpolitik og hvornår skal der igen forhandles løn?
4