Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling - Akademisk Opgavebank

Line Burholt Kristensen ● Praktikrapport sommer 2006 ● Modul V: Frit emne 2 

Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling 

1. Indledning 

I perioden primo september til ultimo december 2005 var jeg i ulønnet praktik ved Gyldendals 

ordbogsafdeling. I disse fire måneder kom jeg fast på afdelingen fire dage om ugen (ca. 30 timer 

ugentligt). Studienævnet ansøges om meritoverførsel af praktikken som afløsning for 

studieelementet ”modul V: Frit emne 2” på overbygningen i lingvistik (2001-ordningen). Modul V 

udgør 15 ECTS-point. 

I denne rapport vil jeg kort redegøre for mine forventninger forud for praktikken, for 

praktikstedets opbygning og arbejdsgange, for mine arbejdsområder under praktikken samt for mit 

faglige udbytte af praktikken. Jeg vil argumentere for at praktikopholdet har været et relevant 

praktisk supplement til et ellers primært teoretisk orienteret studium, og jeg vil anbefale Gyldendals 

ordbogsafdeling som fremtidigt praktiksted for andre studerende fra lingvistikstudiet. 

Bemærk venligst at indholdet af denne rapport er fortroligt af hensyn til Gyldendals 

ordbogsafdeling og først må offentliggøres efter d. 1. december 2006. 

2. Forventninger forud for praktikopholdet 

I løbet af mit studium har jeg kun ganske perifert beskæftiget mig med leksikografi, men jeg har 

gennem længere tid haft en naturlig nysgerrighed over for ordbøgers opbygning og tilblivelse. Det 

faldt mig således naturligt at ansøge Gyldendals ordbogsafdeling om et praktikophold. Da jeg ingen 

teoretisk baggrund havde inden for leksikografi, og da jeg ikke var bekendt med arbejdsgangen i en 

ordbogsafdeling, havde jeg dog vanskeligt ved at opstille klare forventninger forud for 

praktikopholdet. Nogle af de områder der var mig uklare, var hvordan ordbogsmaterialet blev 

indsamlet og behandlet, indholdet af redigeringsprogrammerne, fordelingen mellem manuel og 

automatiseret redigering, tidshorisonten for udarbejdelse af ordbogsværker samt den præcise 

arbejdsdeling mellem forfattere og ordbogsredaktører. Mine forventninger til praktikopholdet 

drejede sig derfor mere overordnet om at få et indblik i en leksikografs arbejdsliv og om at forstå 

principperne for ordbogsredigering og øvrig tilblivelse af ordbøger. 

At jeg valgte at ansøge netop Gyldendals ordbogsafdeling om en praktikstilling, skyldes først og 

fremmest at Gyldendals ordbogsafdeling er landets største ordbogsafdeling. Det var derfor min 

forventning at jeg ville få et større indblik i forskellige typer af ordbøger og forskelllige 

1


specialiseringsområder, end hvis jeg havde været beskæftiget på et forlag med færre leksikografer, 

eksempelvis Politikens Forlag. 

3. Praktikstedet 

Ifølge Årsregnskabsmeddelelse 2005. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S (2006) havde 

Gyldendal i 2005 et gennemsnit på 409 heltidsansatte (heraf 218 medarbejdere i moderselskabet). 

For 2005 var Gyldendals omsætning 772 mio. kr. Forlaget er opdelt i diverse afdelinger 

eksempelvis Gyldendals Bogklubber, Gyldendal Akademisk, Gyldendal Uddannelse og Gyldendal 

Lyd. Gyldendal Fakta som indbefatter leksikonafdelingen, børnebogsafdelingen, fagbogsafdelingen 

samt ordbogsafdelingen. Ordbogsafdelingen tæller 8 fastansatte redaktører, en it-supporter og en 

testmedarbejder samt et mindre antal periodisk ansatte studentermedhjælpere. Liisa Theilgaard er 

afdelingschef, men påtager sig også almindeligt ordbogsarbejde, især inden for de nordiske sprog. 

Cand.mag. Pernile Neergaard-Dibbern og cand.mag. Lotte Follin beskæftiger sig begge med 

udgivelsen af engelske ordbøger, herunder også de engelske erhvervsordbøger og juridiske 

ordbøger. Jørgen Bonde har en baggrund inden for tysk og har været redaktør på de røde 

tyskordbøger, men han har også stået for en udgivelse som Storbyens Stednavne. Adam Hyllested er 

indoeuropæist og har beskæftiget sig med udgivelsen af bl.a. Medicinsk Ordbog og nordiske 

ordbøger. Cand.mag. Ulla Jensen og cand.mag. Marie Bilde Rasmussen er hovedsageligt ansvarlige 

for de romanske sprog, men desuden også for konvertering af ordbogsbaser. Cand.mag. Morten 

Winkler har, ud over særlige datalingvistiske opgaver, stået som redaktør af bl.a. Dansk-Hollandsk 

Ordbog (2004) og Dansk-Russisk Ordbog (2005). Afdelings it-supporter er ingeniør Rene Schrøder, 

som beskæftiger sig med de elektroniske udgaver af ordbøger og leksika samt med telefonisk 

kundesupport. Cand.mag. Torben Christiansen, der fungerede som min kontaktperson under 

praktikopholdet, er primært involveret i dansksprogede udgivelser såsom fremmedordbøger og 

retskrivningsordbogen, men han har også redigeret Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog (2005). 

Som det formodentlig fremgår af præsentationen af de ansatte, er arbejdsstrukturen på 

afdelingen præget af at hver ansat har sit eget særskilte ansvarsområde, som vedkommende arbejder 

selvstændigt med. Omend de forskellige redaktører tager hinanden med på råd og er åbne omkring 

deres projekter til det ugentlige redaktionsmøde, har de også en forholdsvis skarp arbejdsdeling 

naturligt afgrænset af sprogområderne. 

Gennem de senere år er Gyldendals ordbogsafdeling vokset støt i størrelse. Fra at 

bestå af blot 4 ansatte overtog Gyldendal primo 1999 Munksgaards ordbogsafdeling med 3 

2


redaktører, og i 2004 opkøbte Gyldendal desuden rettighederne til ordbogsudgivelserne på Gads 

Forlag. Til sammenligning er Politikens ordbogsafdeling gået fra at være 15 ansatte (dog 

hovedsageligt projektansatte) i 2002 til at være 2 ansatte i 2006. Dels i kraft af opkøbet af 

rettigheder til Munksgaards og Gads ordbøger, dels i kraft af at flere af Gyldendals 

ordbogsudgivelser har en lang udgivelseshistorie bag sig, fremstår Gyldendals udgivelser p.t. som 

en ret broget mængde. Layoutet er forskelligt (grønne, stribede og røde ordbøger m.m.), 

redigeringsprogrammerne er forskellige og strukturen i ordbøgerne er uens (eksempelvis er 

glosserne uens). Der ligger nu et større arbejde i at gøre udgivelserne mere ensartede hvad angår 

struktur og layout, selvom eksempelvis layoutet af de stribede ordbøger fastholdes som et 

selvstændigt brand. Ved samme lejlighed er ordbogsredigeringsprogrammet iLEX blevet indkøbt. I 

løbet af min praktikperiode blev ordbogsbaserne fra de tidligere redigeringsprogrammer konverteret 

til iLEX, og ved denne lejlighed har ordbogsredaktørerne måttet samarbejde bl.a. for at blive enige 

om en fælles struktur i ordbøgerne. I denne proces skal redaktørerne tage hensyn til om den nye 

struktur er lingvistisk adækvat, økonomisk, konsekvent og relevant for samtlige ordbogsudgivelser. 

Men ud over de strengt lingvistiske hensyn er det også nødvendigt at tage hensyn til opbygningen af 

de tidligere ordbøger og deres grundlag, således at læsere der har været vant til en bestemt struktur i 

en ordbog, ikke pludselig kommer til at stå uforstående over for en nymodens og meget alternativ 

opbygning. Dertil kommer selvfølgelig hensynet til at der ikke foretages for vidtgående og 

tidskrævende ændringer i gamle ordbogsbaser ved konvertering til det nye system. I min 

praktikperiode stod ordbogsafdelingen altså midt i en spændende omstillingsproces. 

4. Arbejdsområder 

Fra start blev jeg tilknyttet ordbogsredaktør Torben Christiansen, og det blev også hovedsageligt 

hans arbejdsområder som jeg beskæftigede mig med under praktikken. I min praktikperiode var 

Torben Christiansen primært optaget af følgende projekter: 

- opbygning af ordlister, fx stavelsesdeling, 

- slutfasen mod udgivelse af Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog (2005), 

- udgivelse af Gyldendals Dansk Fremmedordbog på cd-rom, 

- genoptryk af Gyldendals store Dansk Fremmedordbog – inklusive Omvendt Fremmedordbog 

(2001) i bogform, 

- genoptryk af Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog (1988), 

3


- konvertering af eksisterende ordbogsbaser til iLEX, 

- redigering af artikler til kommende nyudgivelser, 

- indsamling og arkivering af kandidater til nye opslagsord. 

Da jeg fulgte Torben Christiansens arbejde med de forskellige projekter, fik jeg et godt indblik i 

arbejdet med en ordbogs tilblivelse fra start til slut, i forskellen mellem nyudgivelse og 

genudgivelse af ordbøger, i forskellen mellem elektroniske og traditionelle ordbøger samt viden om 

hvordan man kan optimere ordbogsbaser og lette selve redigeringsprocessen. Jeg vil i de følgende 

underafsnit gennemgå mine arbejdsopgaver og de problemstillinger jeg kom ud for. 

4.1. Ordlister 

Under udarbejdelsen af en ordbog er det nyttigt at arbejde på baggrund af ordlister for dermed at 

sikre konsekvens i sin database. Fx kan man bruge en ordliste over de største danske byer til at 

foretage en søgning i en ordbogsbase for at sikre sig at ingen større byer ved en tilfældighed er 

udeladt i ordbogen. Men ordlister kan være af mange forskellige typer med diverse formål. En af 

mine arbejdsopgaver var at udbygge en eksisterende mindre ordliste med stavelsesdelte ord. 

Formålet med en sådan liste er at kunne lave en automatisk stavelsesdeling af ord ved en 

sammenligning med ordets stavelsesgrænser i ordlisten. En sådan automatisk stavelsesdeling kan 

eksempelvis bruges til deling af ord ved linjeskift inden for en ordbogsartikel, eller for det tilfældes 

skyld at man ønsker at markere stavelsesdelingen af opslagsordene i en udgivelse, som det ses i 

Duden Die Deutsche Rechtschreibung (2004). 

Ordlisten over stavelsesdelinger blev udarbejdet ved at samle opslagsord fra en eksisterende 

ordbogsbase og dernæst indsætte stavelsesgrænser automatisk i disse ord ved hjælp af nogle enkle 

og grovkornede principper, eksempelvis princippet om ”en vokal per stavelse”. Derefter var det min 

opgave at læse orddelingskorrektur på samtlige ord i filen ved først at markere de ord der ved den 

automatiske stavelsesdeling var blevet delt korrekt, og dernæst korrigere ord med ukorrekte 

stavelsesgrænser. 

Orddelingsreglerne ved linjeskift er klart definerede i Retskrivningsordbogen (2002) § 

15-17, men retskrivningsordbogen byder helt bevidst på flere måder at dele det samme ord, jf. 

nedenstående citat fra Retskrivningsordbogen (2002) § 16.c. 

”(c) Foran suffiks 

Eksempler på tilladte orddelinger: 

4

(...) 


Foran suffiks der begynder med vokal: grin-agtig, bestyr-else, vid-en, fjog-et, støvsug-er, lak-ere, 

telefon-ere, moral-isere, dyrplag-eri, blod-ig, grev-inde, arv-ing, dyr-isk, baron-esse, kommun-isme, 

naz-isme. 

Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i § 17 om 

orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty-relse, la-kere, kommu-nisme. Undtaget herfra er dog 

afledninger med suffikserne -agtig og –inde.” 

Der er altså frit valg mellem orddelingen be-sty-rel-se (orddeling før sidste konsonant) og be-styr- 

el-se (orddeling før suffiks), afhængigt af om man følger princippet for orddeling ved 

betydningsbærende orddele eller princippet om orddeling uafhængigt af betydningen. Af hensyn til 

et ønske om konsekvens i ordlisten med stavelsesdelinger, af et pædagogisk hensyn til 

ordbogsbrugeren og i forhold til et stort antal korrekturlæsere kan det dog være fornuftigt at holde 

sig til ét simpelt princip ved orddeling. Derfor blev det besluttet at ordlisten i tilfælde med to 

forskellige muligheder for orddelingen skulle følge princippet om orddeling uafhængigt af 

betydningen, altså be-sty-rel-se og ikke be-styr-el-se. 

Orddelingen af fremmedord og fremmede stednavne voldte også problemer. En af de 

almindelige retningslinjer fra § 15.3. i Retskrivningsordbogen (2002) lyder således: 

”(3) KONSONANTFORBINDELSER 

(a) Sidst på linjen 

Et ord må ikke deles sådan at der sidst på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som er 

usædvanlig eller aldrig forekommer sidst i et ord. Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: 

»forvitr-ing«, »hatt-en«, »parall-elle«, »supp-leant«. 

(b) Først på linjen 

Et ord må ikke deles sådan at der først på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som er 

usædvanlig eller aldrig forekommer først i et ord. Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »checken«, 

»ho-psa«, »sa-nger«, »su-pplere«.” 

Ovennævnte princip om ikke at få en usædvanlig konsonantforbindelse finalt eller initialt på en linje, 

gælder dog ikke til alle tider og er især problematisk ved orddeling af fremmedord. § 17 tager til 

dels højde for problemerne ved orddeling af fremmedord med usædvanlige konsonantforbindelser 

som det fremgår af følgende citat fra Retskrivningsordbogen (2002), § 17.2.b: 

”Konsonantforbindelserne ch, ck, dh, gh, sc, sch, sh og sj deles ikke når konsonanterne hører til 

samme stavelse.” 

5


Dette princip betyder at man kan dele check-en, bro-chen, bol-sje mv., men alligevel er orddelingen 

af hacke stadig problematisk. § 17.2.b opfordrer til ikke at skille ck ad, da de tilhører samme 

stavelse *hac-ke, og *ha-cke går heller ikke an da ck ikke findes initialt, jf. det ukorrekte i at 

foretage orddelingen *che-cken ifølge § 15.3.b. Den eneste mulighed er orddelingen hack-e, og i så 

fald får man et umotiveret e tilovers til slut. 

Også andre typer af fremmedord kan volde problemer ved orddeling, fx fremmedord 

med vokalforbindelser der udtales som én vokal. Sådanne vokalforbindelser skal som udgangspunkt 

ikke deles, og ei henholdsvis ie i weiss-bier skal derfor ikke deles. Til gengæld kan software deles 

mellem a og e (softwa-re), da strukturen i software minder om strukturen i et dansk ord som tørva- 

re og derfor deles efter samme princip. 

Fremmede proprier er en helt særlig udfordring ved orddeling. Igen opstår 

spørgsmålet om man skal dele ordene som hvis de havde været danske, eller om man skal tage 

særligt hensyn til strukturen for ordenes originalsprog og eventuelle orddelingsprincipper på 

originalsproget. Hvis man skal tage hensyn til at dele ordet naturligt i forhold til originalsproget, 

skal man naturligvis også kende til betydningen af stednavnet på det fremmede sprog for at vide om 

man deler Su eroy og Vagár som Su e-roy og Va-gár eller som Su er-oy og Vag-ár. 

Hvis der indgår en vokalforbindelse i stednavnet er det vigtigt at kende til udtalen af 

ordet. Hvis vokalforbindelsen udtales som en diftong, skal der ikke deles mellem vokalerne. Særligt 

besværligt bliver det hvis stednavnet har én udtale på dansk og en anden på originalsproget, for 

hvilken udtale skal man så lave orddelingen efter? Problematiske stednavne i denne sammenhæng 

er ord som Guinea, São Paolo og Kangerlussuaq. 

Ved orddelingen af fremmede stednavne optræder konsonantforbindelser som vi ikke kender fra 

dansk, fx kh som i Kasahk-stan. Sådanne konsantforbindelser er uundgåelige selvom de går imod 

§15.3, så her må man lave ad hoc-regler. 

4.2. Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog 

Op til udgivelsen af Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog ultimo december 2005 bistod jeg med at 

læse orddelingskorrektur på tyske og danske ord i den 2.125 sider store ordbog. Størstedelen af 

redigeringsarbejdet med ordbogen var færdiggjort umiddelbart før mit praktikophold hvorfor jeg 

kun oplevede den sidste fase af arbejdet med ordbogen. I forbindelse med lancering af ordbogens 

udgivelse fandt jeg adresser på tidsskrifter og nyhedsbreve hvor Gyldendal Marketing kunne købe 

6


spalteplads til annoncer, og jeg deltog sammen med Torben Christiansen i et møde med en 

marketingmedarbejder vedrørende lanceringen af ordbogen. Derudover fulgte jeg med i kontakten 

til trykkeriet og overvejelser vedrørende orddeling og opstilling. Jeg læste desuden korrektur på 

blåkopien af ordbogen. 

4.3. Genoptryk af ordbøger 

I løbet af min praktikperiode var Torben Christiansen beskæftiget med genoptryk af to ordbøger: 

Gyldendals store Fremmedordbog (papirbog) samt Gyldendals Dansk-Dansk (ligeledes papirbog). I 

denne forbindelse blev småfejl fra sidste oplag ændret, og kolofonen blev ajourført. Der blev igen 

læst korrektur på blåkopien for at sikre at alle sider var med og stod i den rigtige rækkefølge. 

4.4. Elektroniske ordbøger 

Inden for de seneste år er Gyldendal begyndt at udgive elektroniske versioner af sine mest populære 

ordbøger. De elektroniske ordbøger (e-bøger) og de originale papirbøger (også kaldet p-bøger) er 

bygget på de samme ordbogsbaser, men med e-bøgerne åbnes mulighederne for nye 

søgemuligheder og en udvidet brugerflade. Eksempelvis kan man forestille sig at den originale 

ordbogsbase suppleres med oplysninger om bøjning, grammatik, kollokationer, etymologi, ordsprog 

osv. Sådanne oplysninger er der kun begrænset plads til i p-bøgerne, men i e-bøgerne vil brugeren 

kunne vælge disse oplysninger til og fra uden at blive kvalt i uoverskuelige mængder af information. 

E-ordbøgerne kan også tilpasses særlige grupper af brugere, eksempelvis svage stavere. Under mit 

praktikophold arbejdede jeg med en liste over fejlstavninger, fx sjampanje, champanje og 

sjampagne, schampange for opslagsordet champagne. En sådan ordliste med fejlstavninger kan 

inkorporeres i e-bøger således at brugeren ved et opslag på det fejlstavede ord schampange ledes 

hen til det korrekte opslagsord champagne. Ud over (overlagt!) at generere nye fejlstavninger 

arbejdede jeg med at kvalitetsteste to eksisterende programmers evne til at finde frem til det 

korrekte opslagsord ud fra en fejlstavet indtastning. Jeg læste desuden korrektur på cd-rom-udgaven 

af Dansk Fremmedordbog (2006). Korrekturlæsningen af denne e-bog var især fokuseret på om 

søgningsmulighederne var fungerede rigtigt, og om specialtegn stod korrekt. 

4.5. Konvertering af ordbogsdatabaser 

Ved omlægningen til det nye redigeringsprogram iLEX har der været behov for at konvertere alle 

ordbogsafdelingens eksisterende ordbogsdatabaser. Det har også været nødvendigt at konvertere 

7


ordbogsfiler som forfattere måtte have skrevet i gængse tekstbehandlingsprogrammer, fx i Word. 

Jeg var ikke involveret i selve konverteringen, men jeg arbejdede senere med at rette fejl i de nyligt 

konverterede filer, og jeg fik herved et indblik i hvilke fordele der ligger i et redigeringsprogram 

som iLEX frem for de tidligere redigeringsprogrammer og især frem for almindelige 

tekstbehandlingsprogrammer. I iLEX har alle ordbogsartikler en hierarkisk struktur, og der kan 

foretages søgninger ved hjælp af regulære udtryk. ILEX giver gode muligheder for at søge på tværs 

af ordbogsartikler og eksempelvis søge på artikler med samme struktur i stedet for blot at søge på 

artikler med samme tekstmæssige indhold. Således giver iLEX gode muligheder for at ensrette 

strukturerne for alle Gyldendals ordbøger. Hvor ordbøgerne hidtil har båret præg af at være 

redigeret af forskellige redaktører med forskellige holdninger til hvordan en ordbogs struktur bør 

være, har redaktørerne med indførelsen af iLEX skullet blive grundlæggende enige om en fælles 

linje for alle ordbøgers opbygning. En sådan ensretning burde lette brugerens arbejde med at 

orientere sig i en ny ordbog hvis brugeren i forvejen kender andre af Gyldendals ordbøger. Også 

emnebetegnelser og forkortelser kan ensrettes for alle ordbøger, så brugeren eksempelvis ikke 

kommer i tvivl om hvorvidt forkortelsen fk. står for fælleskøn (som i fx Gyldendals 

Retskrivningsordbog (2001)) eller for forkortelse (som i fx Gyldendals Dansk-Engelsk Ordbog 

(1995)). Med iLEX er der også mulighed for at flere medarbejdere arbejder i den samme base på 

samme tidspunkt, selvom de ikke fysisk befinder sig samme sted. 

I løbet af praktikperioden arbejdede jeg på to projekter i iLEX. Det ene projekt 

vedrørte en dansk-spansk ordbogsdatabase redigeret af Ulla Jensen, og det andet projekt drejede sig 

om en ordbogsdatabase for et skandinavisk sprog redigeret af Adam Hyllested. Den dansk-spanske 

database var blevet konverteret til iLEX, men da det drejede sig om en ældre database stemte den 

ikke overens med de seneste danske retskrivningsændringer. Jeg skulle derfor søge efter ord 1) hvis 

stavning var blevet ændret, fx fråds, 2) hvor en dobbeltform var udgået, fx linie, 3) hvor en 

alternativ bøjningsform var udgået, fx budet, og 4) hvor en bøjningsform var ændret, fx 

mindmappen. Jeg søgte ved hjælp af regulære udtryk, men der lå en del manuelt arbejde i at 

foretage selve ændringerne. I iLEX var det muligt at indskrænke søgningen så jeg kun søgte på de 

dele af en artikel hvor der stod danske ord. 

Min anden opgave som involverede iLEX, omhandlede en tosproget ordbogsdatabase 

for et skandinavisk sprog. Databasen var skabt ud fra en konverteret Word-fil, og det var nemmere 

at bevare overblikket over databasen i iLEX. Jeg fik til opgave at tjekke de morfologiske 

oplysninger for en række danske ord. Her kunne jeg igen lave en søgning der frasorterede ikke- 

8


danske ord og kun søgte på opslagsordet. Fejlagtige oplysninger om danske ords morfologi rettede 

jeg manuelt. 

4.6. Redigering af nye artikler 

En stor del af Torben Christiansens tid går med at redigere nye ordbogsartikler tilsendt fra 

forskellige forfattere, dvs. at kvalitetssikre artiklerne og sikre at de er i overensstemmelse med 

redaktionsreglerne. Jeg bistod Torben Christiansen med at redigere visse af artiklerne, og jeg lærte 

en del ved at kigge over skulderen og spørge ind til redigeringsprincipperne. Jeg fik et indblik i de 

forskellige hensyn man skal tage ved redigering af artikler, fx ordbogens størrelse, brugervenlighed 

og konsekvens i forhold til eksisterende ordbøgers opbygning. Ud over at redigere gængse 

ordbogsartikler hjalp jeg med at redigere en række sprogbokse. Sprogboksene er kortfattede artikler 

som kan hjælpe ordbogsbrugeren til at skrive korrekt dansk, og de kan placeres ved særligt drilske 

opslagsord. Eksempelvis kan brugeren være i tvivl om hvorvidt hun skal skrive udenfor eller uden 

for, og sprogboksen kan forklare forskellen mellem de to udtryk og supplere med 

eksempelsætninger. Redigeringen af sprogboksene adskilte sig klart fra redigeringen af de gængse 

ordbogsartikler, da sprogboksene har et mere indlæringsmæssigt sigte og en helt anden form. Det 

var især vigtigt at gøre sproget i sprogboksene mindre akademisk og benytte så få grammatiske 

termer som man kunne slippe af sted med. Desuden skulle sprogboksene være kortfattede, og 

eksempelsætningerne skulle være så generelle som muligt. 

4.7. Arkivering af kandidater til nye opslagsord. 

Gyldendals ordbogsafdeling arbejder løbende med at indsamle nye ord med henblik på at opdatere 

ordbøgerne til en nutidig sprogbrug. Kandidaterne til nye ord kommer primært fra korpussamlinger 

og fra ordbogsmedarbejdernes egne observationer, fx gennem avislæsning. Ordene indsamles med 

belæg fra kilden (fx et avisudklip), og desuden indtastes oplysninger om ordet i en database. 

Oplysningerne berører ordets bøjning (hvis bøjningen kendes med sikkerhed), oplysninger om 

frekvens i korpusser og på Google, etymologiske oplysninger samt oplysninger om eventuelle 

særlige forhold omkring ordet, dets brug og betydning. 

Informationen om frekvens kan være en hjælp til at afgøre om ordet skal optages som 

opslagsord. Hvor frekvent ordet bør være, afhænger bl.a. af det samlede antal opslagsord i den 

ordbog man søger nye opslagsord til. Gyldendals Retskrivningsordbog (2001) rummer eksempelvis 

over 85.000 opslagsord, mens Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog (1997) blot har 42.000 opslagsord. 

9


Oplysninger om frekvens er dog ikke det eneste der afgør om et ord medtages i en ordbog. Også 

ordbogens brugsområde, en særlig svær stavning, en afvigende morfologi og udvalget af 

sammensætninger med ordet kan være afgørende for om ordet udvælges til optagelse. Desuden kan 

det være farligt at lade ordets hyppighed i et korpus eller på Google være afgørende for om det 

vurderes som egnet. Hovedparten af de tekster der publiceres på Google er af en særlig type (eller 

måske snarere af mange særlige typer). Selvom diverse typer skriftligt materiale publiceres på 

internettet (fx weblogs, madopskrifter og gamle kirkebøger), vil der alligevel være en overvægt af 

firmahjemmesider og computerrelaterede hjemmesider. Derfor er ord der vedrører salg, computere 

og teknik ofte højt placeret. En anden usikkerhed ved Google er at frekvensen på Google ændrer sig 

fra måned til måned – nogle gange meget drastisk. Når alt kommer til alt kan Google dog være et 

nyttigt værktøj til at give en fornemmelse af et ords brug, bøjning, udbredelse og betydning. 

Som det fremgår af det følgende eksempel kan man risikere at blive vildledt hvis man 

fokuserer overdrevent på Google-frekvenser. I juni 2006 var der 937.000 hits på de indbringende 

afbudsrejser, mens der kun var 1.030 hits på de knapt så indbringende blyantspidsere. Det 

computerrelaterede ord genvejstast var repræsenteret med 146.000 hits. Alligevel ville det ikke 

være fornuftigt at slette blyantspidser som opslagsord til fordel for afbudsrejse eller genvejstast. 

Blyantspidser tilhører nok et domæne som der ikke skriver meget om på internettet, men det er dog 

et ord der forekommer i daglig tale og eksempelvis kunne forekomme i en dansk stil. Desuden 

findes spidser ikke som opslagsord i Gyldendals Retskrivningsordbog (2001), så man kan ikke slå 

sammensætningsleddene op hver for sig modsat genvejstast og afbudsrejse hvortil både genvej, tast, 

afbud og rejse findes som opslagsord. Endelig er der det særlige forhold ved blyantspidser at ordet 

har en alternativ staveform, blyantsspidser. Der er derfor mange argumenter for at blyantspidser bør 

optræde som et selvstændigt opslagsord, mens det er mere tvivlsomt om genvejstast og afbudsrejse 

bør have egen indgang i en ordbog. 

Det er vigtigt at være konsekvent ved optagelsen af nye ord idet man bør behandle 

domæner bevidst. Et noget fortænkt eksempel ville være at en meget frekvensfikseret 

ordbogsredaktør medtog fredag men ikke tirsdag som opslagsord i en ordbog, fordi fredag er mere 

end tre gange så hyppigt forekommende på Google. 

Ved arkiveringen af kandidater til nye opslagsord blev det noteret hvilke ordbøger 

ordene kunne være egnede til, fx Gyldendals Retskrivningsordbog eller en af fremmedordbøgerne. I 

forbindelse med nye fremmedord var det vigtigt at tjekke oplysninger om betydning i fagbøger eller 

10


hos fagkyndige, og det var i nogle tilfælde nødvendigt at kontakte Dansk Sprognævn med henblik 

på oplysninger om retstavning af nye fremmedord. 

4.8. Øvrige arbejdsopgaver 

Ud over de ovennævnte arbejdsopgaver udførte jeg forskellige småopgaver. Eksempelvis hjalp jeg 

med at læse korrektur på computergenereret lydskrift, jeg indsamlede antonymer til en database, og 

jeg lavede enkelte små praktiske opgaver som renskrivning af dokumenter og udsendelse af breve 

og bøger til forfattere. I det hele taget har jeg fulgt med i hvad der skete på afdelingen og fået et 

indblik i hvad de forskellige medarbejdere har af arbejdsopgaver og problemstillinger i deres 

daglige arbejde. 

5. Relevans i forhold til studiet 

Mit praktikophold ved ordbogsafdelingen gav nye perspektiver på mit lingvistikstudium. Mange af 

de områder af lingvistikken som jeg hidtil kun havde beskæftiget mig med rent teoretisk, skulle nu 

også behandles praktisk. Det var især områder af lingvistikken som leksikografi, morfologi, fonetik, 

logopædi, sprognormer, sprogfornyelse, semantik og korpuslingvistik der viste sig relevante for 

arbejdet i ordbogsafdelingen. Nogle diskussioner som jeg hidtil havde anset for at være af meget 

teoretisk karakter viste sig nu også at have en praktisk værdi. Eksempelvis kunne forskellen på 

afledte ord og sammensatte ord vise sig at have betydning for hvordan ordet opføres i en database, 

og i sidste ende om det medtages i en ordbog, samt hvor i ordbogen det skal anbringes. 

Selvom jeg på mange områder fandt at mit studium på lingvistik gav mig basale 

redskaber til at forstå arbejdsgangen på ordbogsafdelingen, var der også områder som jeg ikke 

havde et særligt kendskab til via lingvistikstudiet, bl.a. formidling på brugerniveau og 

programmering. 

Arbejdet i ordbogsafdelingen har rejst en del problemstillinger og overvejelser 

relateret til kommerciel leksikografi, fx hensyntagen til ordbogsbrugeren, til faglig integritet, til 

almen overskuelighed, til trykkeriet, til marketing, til øvrige medarbejdere, til strukturen og 

indholdet i øvrige udgivelser, til format, til deadlines og til økonomi. Mange af disse faktorer er 

ikke pensum for lingvistikstuderende, og det har derfor været spændende at se hvordan 

ordbogsredaktørerne takler opgaven med at være kommercielle uden at gå på kompromis med den 

faglige integritet. 

11

6. Anbefalinger 


For det første kan jeg i høj grad anbefale et semesters praktik på overbygningen på lingvistik. Det 

har givet mig perspektiv på min uddannelse, det har været en god afveksling fra studiet og det har 

givet mig et indblik i, hvad lingvister kan lave på en arbejdsplads. 

Dernæst kan jeg klart anbefale interesserede studerende at indgå en praktikaftale med 

Gyldendals ordbogsafdeling. Jeg følte mig meget velkommen på afdelingen, og medarbejderne var 

imødekommende og flinke til at svare på alle mine spørgsmål og fortælle om deres arbejde. I det 

hele taget oplevede jeg et dejligt og inspirerende arbejdsmiljø. Arbejdsopgaverne svingede en del i 

spændingsgrad. I nogle perioder er der meget arbejde som er manuelt og tidskrævende fx når der 

skal læses korrektur. Men også redaktørerne foretager samme type rutinearbejde en del af deres 

arbejdstid. Hovedparten af opgaverne på ordbogsafdelingen var dog fagligt udfordrende, der var 

altid opgaver til mig som praktikant, og jeg blev aldrig bedt om at brygge kaffe eller tømme 

skraldespande! 

Det var givtigt for mig at komme på ordbogsafdelingen hele fire dage om ugen, og de 

mange arbejdsdage betød at jeg ikke blot følte mig som ugens gæst, men fik en mere reel 

fornemmelse af hvordan det er at arbejde dagligt på Gyldendals ordbogsafdeling. Jeg bad ikke om 

at deltage i de ugentlige redaktionsmøder, men ved eftertanke kunne det måske også have været 

nyttigt at deltage i sådanne møder for at få en idé om hvad de medarbejdere foretog sig som ikke 

sad på samme gang som mig, og som jeg måske ikke fik nået at snakke så meget med i ugens løb. 

Ved praktikperiodens start havde jeg en meget løs idé om arbejdsgangen på 

ordbogsafdelingen, og det var derfor ret svært for både mig og Torben Christiansen at vide hvilke 

arbejdsopgaver jeg kunne påtage mig. Jeg kan anbefale kommende praktikanter at sætte sig godt ind 

i praktikstedet og bruge tid på at nå frem til et konkret forslag til hvad man skal lave som praktikant 

i løbet af praktikperioden. 

Efter praktikperiodens udløb fortsatte jeg som studentermedhjælp på 

ordbogsafdelingen, og jeg skrev en opgave (7.5 ECTS) relateret til et ordbogsprojekt. Det var en 

god oplevelse at skulle formulere sig skriftligt og teoretisk om en praktisk problemstilling fra 

ordbogsafdelingen. Dog ville det sandsynligvis have været endnu bedre hvis jeg havde skrevet den 

pågældende opgave i løbet af min praktikperiode hvor jeg kom hyppigt på afdelingen, og ved 

nærmere eftertanke kunne jeg i praktikperioden have haft glæde af at have et ”eget” projekt. Jeg vil 

derfor anbefale at man kombinerer et praktikophold med en selvstændig skriftlig opgave som man 

fx finder frem til efter den første måneds tid i samråd med sin praktikvejleder på stedet. 

12


7. Litteraturliste 

Axelsen, Jens et al. (2001) Retskrivningsordbog, 2. udgave, 1. oplag, København: Gyldendal. 

Bergstrøm-Nielsen, Henrik et al. (2005) Tysk-Dansk Ordbog, København: Gyldendal. 

Christiansen, Torben (2006) Fra redaktørens værksted – om færdigredigeringen af stor Tysk-Dansk 

Ordbog, i Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard (red.) (2006) LEDA-Nyt nr. 41. (pp. 9- 

14) 

Dansk Sprognævn (2002) Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2. oplag, København: Alinea A/S – 

Aschehoug A/S. 

Dissing, Børge og Sigrid Helles (1988) Dansk-Dansk Ordbog, København: Gyldendal. 

Duden Die Deutsche Rechtschreibung (2004) Bibliographisches Institut & F.A. Brockhaus AG. 

Harrit, Jørgen og Elena Krasnova (2005) Dansk-Russisk Ordbog, København: Gyldendal. 

Möller, Gitte et al. (2004) Dansk-Hollandsk Ordbog, København: Gyldendal. 

Årsregnskabsmeddelelse 2005. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S (2006) Fra websiden 

http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/StockHolderView?catalogId=10002&storeId=1 

0001&langId=1000&page=stk&pageType=2 

13

Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?