Introduktion til LaTeX

Eksempler:
Hvad gør man når man ikke kan få det til at passe?
tekst . . . 5( + − ) ( + ⊕ )
( + − ) (( + ) + − (4 ))
. . . tekst
Jeg ville nok personligt ikke være så restriktiv, men i stedet lade min intuition råde.
Generelt vil jeg dog sige, at man skal være opmærksom på ikke at efterlade meget
korte udtryk på en af de to linier. F.eks. ville jeg ikke tillade nogen af følgende delinger
. . . tekst . . . (a + b) . . . tekst . . .
da »(a« hhv. »b)« er alt for korte til at efterlade i hhv. slutningen eller starten af en
linie. Tilsvarende ville jeg også dele ved komma hvis udtrykket alligevel var til det, se
eksempel 4.2.
Det hele kommer selvfølgelig an på situationen, Dog bør man f.eks. nok ikke dele
f (x,y) = x + y 2 ved kommaet, med mindre intet andet kan gøres.
Hvad gør man når man ikke kan få det til at passe?
Hvis man ikke kan få sin formel til at passe ordentligt ind, har man to muligheder:
(1) omformulér noget af teksten således at linieombrydningen bliver anderledes,
eller
(2) lav udtrykket om fra at være inline (i teksten) til at være fremhævet.
Ved mindre udtryk vil ((1)) være at foretrække, mens det ved mere komplicerede
udtryk i stedet altid vil være bedre at fremhæve formlen. Dette gælder også generelt,
det er bedre for læsbarheden af det skrevne, hvis man fremhæver komplicerede formler
i stedet for at skrive den i teksten.
Hvor vil LAT E X automatisk dele matematiske udtryk i teksten?
TEX (og dermed LATEX) har lov til at lave linieombrydning af tekstbaseret matematik
efter relationer og operationer – hvor deling efter relationer har højere prioritet end
deling efter operationer. LATEX bryder aldrig automatisk før relationer eller operationer.
På tilsvarende vis vil LATEX aldrig ombryde efter komma eller semikolon.
Bemærk desuden at LATEX ikke kigger på om en operation er indhegnet eller ej, så
hvis den laver delinger som man ikke synes om, må man selv træde til for at hjælpe.
Ønsker man at tillade at LATEX ombryder udtrykket et bestemt sted kan man gøre
opmærksom på dette via »\allowbreak«, som virker lidt på samme måde som \- gør \allowbreak
ved orddeling af ord (bare uden bindestregen), den informerer altså LATEX om at på
dette sted må den også gerne lave ombrydning. Hvorvidt den så bliver anvendt kommer
selvfølgelig an på situationen. \allowbreak anvendes ofte hvis man ønsker at tillade
automatisk liniedeling ved et komma:
givet at vi har en funktion $f(x_1,
\dots, x_n,\allowbreak y_1,\dots,
y_n)$ af $2n$ variable\dots
givet at vi har en funktion f (x 1,...,x n,
y 1,...,y n) af 2n variable. . .
Eksempel
4.2
Tilsvarende kan man fratage delingsmuligheden ved at indsætte \nobreak på det \nobreak
sted hvor man ikke ønsker at LATEX laver automatisk linieombrydning. Et eksempel
kunne være udtrykket n → 0 hvor LATEX gerne må dele udtrykket efter →, dette
afværges via $n\to\nobreak 0$.
Kapitlet er sidst opdateret 2010/03/03 16:10 (revision 645)
81