Introduktion til LaTeX

Tolvte Kapitel
Håndtering af større projekter
Man vil som studerende komme ud for at skulle lave mindst én større skriftlig opgave,
hvilket man naturligvis anvender LATEX til. Det er dog noget værre administrativt rod
at have ti kapitler af et speciale på 100 sider liggende i samme, meget lange fil. Vi skal i
dette kapitel se på hvordan man kan opdele kildekoden, samt vælge kun at arbejde på
dele af den ad gangen. Kapitlet vil også indeholde tips til hvordan man kan holde styr
på sine labels, skrive noter til sig selv, eventuelt referere til eksterne labels i eksterne
dokumenter.
1
12.1 Opdeling af kildekoden
For ikke at have meget store, uoverskuelige filer er det smartest at opdele kildekoden
i mindre filer, hvor man så f.eks. har et hoved/master-dokument som inkluderer de
forskellige dele.
Ideen er at man f.eks. placerer hvert kapitel i en .tex (husk at en enventuel \chapter
skal være i filerne som inkluderes, de skal ikke være i masterfilen). Man inkluderer
så hvert kapitel (eller hvad det nu er) med en passende kommando, LATEX tilbyder to
forskellige makroer til dette, \input og \include med hver ders fordele og ulemper. \input
\include
Sidebemærkning 12.1. For begge konstruktioner vil vi lige bemærke at ønsker man
at ignorere den resterende del af den inkluderede fil, da skal man blot indsætte \endinput.
Både \input og \include inkluderer indholdet af filen enten indtil slutningen af \endinput
filen, eller til de møder en »\endinput«. Alt efter \endinput ignoreres.
Sidebemærkning 12.2. I visse ældre projekter, jeg har haft fornøjelsen af at redigere
lidt på, ser man nogle gange forfattere som starter disse inkluderede filer med at sætte
kapitelnumre eller manuelt at nulstille formelnumre.
Dette er slet ikke nødvendigt i vore dage. Skulle man have brug for det, så hører den
slags til i master-filen, så kan man hurtigere tilrette dem, hvis det bliver nødvendigt.
\input
Lad os nu ser nærmere på \input og \include.
Når LATEX når til en \input{〈filnavn〉} vil den straks gå ned i 〈filnavn〉 og fortolke alt
hvad den finder der, hvorefter den vender tilbage til filen hvori \input’en befandt sig.
Makrokaldet \input{filnavn} svarer altså til at hele indholdet af filen »filnavn.tex«
faktisk stod i master-filen på netop dette sted.
Angiver man »〈filnavn〉« uden angivelse af filendelse så vil LATEX automatisk forsøge
at inkludere filen »»filnavn.tex«. Hvis man ønsker at inkludere indholdet at en fil
1 FiXme Note: Her er sikkert mange andre ting vi kan tilføje, ideer?
Kapitlet er sidst opdateret 2010/03/03 01:29 (revision 638)
289