Introduktion til LaTeX

Appendix A
Om generering af nye makroer
Når man skriver større projekter vil man hurtigt opdage vigtigheden af at kunne lave
forkortelser til ofte anvendte konstruktioner eller lave sine helt egne specielle makroer.
Dette kapitel tjener som en mindre introduktion til det at lave makroer i LATEX. Den
er på ingen måde fyldestgørende, da man kunne skrive hele bøger om dette emne.
A.1 At lave sin egen makro
Til at lave en ny makro er den grundlæggende makro \newcommand med syntaksen 1
\newcommand{\〈makronavn〉}[〈num arg〉]{〈kode〉} \newcommand
Makronavnet må kun bestå af bogstaver. 2 Her er store og små bogstaver forskellige, så
\Hest og \hest er to forskellige makroer. Hvis makroen ikke skal have nogen argumenter
anvender man enten [0] eller helt udelader [〈num arg〉]. Koden som makroen skal
udføre kan stort set være hvad som helst, dog undtagen visse verbatim 3 konstruktioner,
så som \verb.
Sidebemærkning A.1. Man vil i koden til mange pakker og klasser se makroen \def \def
blive anvendt. Hvis man ønsker at anvende \def skal man vide præcist hvad man
gør, idet \def overskriver allerede eksisterende makroer uden advarsel. Syntaksen
vedrørende \def og venner er ikke noget vi kommer nærmere ind på, den interesserede
læser kan tage et kig på Knuth (1986) eller Eijkhout (2001). Vi har dog et eksempel i
afsnit E.4 på side 376.
Navne på makroer
De fleste af de kommandoer man selv kommer til at lave vil tjene som et fast navn
for et eller andet, f.eks. et symbol. I den forbindelse er det en god ide at komme på et
sigende navn til makroen, et navn som kan lede en på sporet af hvad denne makro har
med at gøre.
Vi har allerede set eksempler på dette med f.eks. \setR fra afsnit 3.2.5 på side 56.
Det anbefales at man undlader at lave makronavne som er meget korte og uforståelige
for andre end en selv. Det kan godt være man synes det er træls at skulle huske
på længere navne eller træls at skulle skrive dem, i så fald er rådet at man finder
sig en bedre editor, eller lærer at snyde sin editor. Mange editorer i dag tilbyder
valgmuligheder når man bare kan huske den første del af et makronavn.
1 Der findes også en ∗’et version af \newcommand, men den skal vi ikke komme nærmere ind på her, der er
ikke den store forskel.
2 Og under specielle omstændigheder, @, se senere.
3 Dvs. ordret fremvisning uden LATEX-fortolkning.
Kapitlet er sidst opdateret 2010/03/02 16:53 (revision 610)
335