Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

kan blive ud fra en human og intellektuel menneskelig
synsvinkel. Men de er ikke blot afgørende for, hvad
individet kan opleve under søvnen, men også for hvad
de kan opleve under ”døden”, idet søvnens og ”dødens”
verden i princippet er den samme, nemlig det åndelige
tilværelsesplan.
Mellem dagsbevidstheden og natbevidstheden er der en
barriere for dyrets og det ufærdige menneskes vedkommende.
Det skyldes hensynet til menneskets udvikling.
Dagsbevidsthedsområdet er det arbejdsfelt, hvor menneskets
følelser og intelligens kan udvikles, fordi det
her er nødt til at udnytte konkrete fysiske erfaringer og
sociale erfaringer fra dets samvær med andre mennesker
i den daglige tilværelse. Hvis det samtidig havde indblik i
natbevidsthedsområdet, ville det på mange måder kunne
få løsninger foræret uden selv at have ydet det nødvendige
intelligensmæssige arbejde. Det ville være som at kigge i
facitlisten uden at have lært udregningerne eller at bruge
lommeregneren uden at have opøvet den elementære
talbehandling.
Martinus fortæller da også, at mennesker, som ved kunstige
metoder opøver okkulte evner og således tiltvinger sig
adgang til natbevidstheden, får svækket deres intelligens,
samtidig med at deres følelsesliv overeksponeres.
Den åndelige verden er livets primære tilværelsesform,
mens den fysiske verden er af sekundær natur. Samværet
med medvæsener har i den åndelige verden den fordel,
at kommunikationen sker direkte ved tankeoverføring.
Man skal ikke bruge tekst eller tale, men kan direkte
modtage andre menneskers forestillinger, oplevelser,
ønsker m.m. i ”tankematerie” som en art supervideo, der
er en tro kopi af deres reelle oplevelser. Men naturligvis
afhængig af at man selv har beslægtede erfaringer, eftersom
man ikke kan sprænge sit eget udviklingsstadium og
opleve tilstande, der ligger længere fremme i ens egen
udviklingsbane.
Men inden for sit udviklingsstadiums rammer kan man
altså direkte ”gå ind i” sine medvæseners biografier, hvis
de fremstiller dem i tankematerie. Og der er ingen tvivl
om, at netop denne delagtiggørelse i hinandens oplevelser,
skæbner og udvikling henholdsvis under søvnen og ”døden”
vil have et betydeligt omfang og vil være umådelig
inspirerende!
Hvad kan disse oplysninger om natbevidstheden så
bidrage med mht nærværende emne og problem? Jo, de
giver en alternativ mulighed for at forklare de skæbneforløb
og begivenhedssekvenser, der kan opleves under
hypnose. Hypnose er formodentlig netop en af de mulige
kunstige veje til natbevidstheden, der åbner for den direkte
tankeoverføring fra mennesker, måske fra bekendte,
som midlertidigt befinder sig på det åndelige plan, fordi
de er ”døde”, og hvis liv og skæbne man har været særlig
interesseret i.
Oplevelser af andre menneskers beretninger om deres liv
er i natbevidsthedsområdet mere tydelig og levende end
i den bedste roman eller film. Begivenhedernes virkelighedskarakter
er så stærk, at den hypnotiserede kan synes,
at det er noget, han selv har oplevet personligt, og at det
har fundet sted i hans eller hendes tidligere liv.
Hypnotisk regression og besættelse
Der er yderligere en anden forklaringsmulighed på, at man
i en hypnotisk regression kan tro, at man genoplever et
tidligere liv, nemlig besættelse. Den amerikanske psykolog,
Edith Fiore, har behandlet over 1000 mennesker med
hypnose. I sin bog ”The unquiet dead” fortæller hun, at
mindst 70% af hendes patienter er besatte.
I overensstemmelse med Martinus har hun erfaret, at
mange mennesker, der dør fx ved ulykker, er forvirrede
og ikke forstår deres nye tilstand. De kan være så fikserede
på den verden, de har forladt og de aktiviteter, de
har deltaget i, at de ignorerer skytsånder fra den åndelige
verden, som vil hjælpe dem videre.
”Når de ser deres afsjælede legeme, blokerer de eller
hævder, at de sover, eller at det er en anden ..” ”Efter
dødsfald ved ulykker bliver de forvirrede og bliver ved
stedet i timer, måneder, somme tider i år. De går ind i deres
vante omgivelser og kan ikke forstå, at folk ikke kan se
eller høre dem”. – I denne tilstand må man forestille sig,
at disse usikre sjæle prøver at klamre sig til fysiske mennesker
for at få del i det fysiske liv, som for dem endnu
er virkeligheden.
Almindelige psykisk sunde mennesker med god selvkontrol
og viljestyrke behøver ikke være bange for at
blive besatte eller komme under påvirkning af afdøde
mennesker. Men hvis man har en svag aura og udstråler
de tendenser, som materialistiske ånder søger, er risikoen
til stede. Martinus advarede mod spiritisme, pendulering
og automatskrift, fordi disse aktiviteter nærmest er en
invitation til ånder om at komme indenfor i ens nervesystem.
Men også kraftig brug af alkohol og narkotika
virker tiltrækkende på de afdøde ånder, som har været
alkoholikere eller narkomaner og nu må nøjes med at
snylte på den rus, de fysiske mennesker får.
Edith Fiore har imidlertid også erfaring for, at ulykker
med midlertidigt bevidsthedstab kan have været anledningen
til, at en afdød har fået et vist indpas i auraen og
organismen. Ligeledes kan narkose på hospitaler eller
hos tandlægen være den lejlighed, en afdød har benyttet
sig af til at komme ind. I den sammenhæng fortæller
9