Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

privatejendomsretlig copyright end at sørge for, at Martinus’
værk ikke undergår ændringer. Vi er i den aparte
situation, at ingen af dem, som Rådet ønsker at genere og
lægge hindringer i vejen for ved hjælp af copyrightvåbnet,
nogensinde selv kunne drømme om at ændre i værket.
Det er kun Rådet selv, som netop er sat til at sørge for, at
ændringerne ikke finder sted, der foretager disse ændringer.
Og uden for Instituttet er vi - på grund af copyright’en
- magtesløse tilskuere til sceneriet. Copyright’en skulle
jo netop tjene til at beskytte værket mod ændringer, nu
bruges den i stedet af Rådet og Instituttet som et skjold,
så andre udenfor er forhindret i at beskytte værket mod
disse ændringer. Samtidig med, at den bruges til at bremse
udbredelsen af Martinus’ værk. I sandhed en bizar situation,
som det er meget svært at se skulle harmonere med
Martinus’ ønsker og være i Sagens interesse.
Til støtte for Oles matematiske forklaring på forskellen
mellem X.1 og 0X (som Ole i øvrigt ikke ”i hovedtræk
ser er væsensforskellige”) henviser Ole endvidere til
studier hos numerolog og håndlæser Per Jan Neergaard
og en bog forfattet af samme. Hvad Per Jan Neergaard
og dennes bog specifikt bidrager med til oplysning om
betydningen af 0X, er ikke klart for mig. Men jeg kan ikke
tro, at Martinus har lagt sine analyser således til rette, at
man for at forstå disse er nødt til at studere numerologi
og talmystik. Jeg tror med andre ord ikke på, at der er
nogen pointe at hente her heller.
I parentes bemærket ser vi, at samme Per Jan Neergaard,
hvis erhverv det er at tilbyde håndtydning (gå selv ind
på http://perjan.dk), nu udgør en del af Martinusrådet
(måske på Oles anbefaling?). Det kan dokumenteres, at
Martinus i sin tid gjorde meget for at holde sine analyser
”rene” for sammenblanding og udvanding med andre
”åndsdiscipliner”, såsom clairvoyance, astrologi og
håndlæsning – uden at han dog dermed principielt tog
afstand fra sådanne discipliner. Der er derfor al mulig
grund til at formode, at dette ikke var gået i Martinus’
tid, og det tegner dystert for fremtiden, hvis rådet agter
fremover at supplere sig selv efter det princip. – Dermed
ikke sagt – skal det stærkt understreges - at Per Jan ikke
udmærket kan være både begavet, intelligent og sympatisk,
jeg kender ham slet ikke personligt. Men med den
professionelle profil, han har valgt, bør han ikke kunne
være med til at tegne Martinusrådet.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg tror, at grunden til, at
så mange fristes til at tage 0X seriøst som et ny begreb
hos Martinus, er, at vi på vores nuværende stade - og
det gælder antagelig også Ole Therkelsen og Per-Bruus
Jensen - ikke er bevidst i vores jegs identitet med guddommens
jeg. Vi ”savner” derfor et begreb, der kan adskille
guddommens jeg fra gudesønnernes jeger. Men et sådant
begreb opererer Martinus ikke med. Indtil vi selv får
18
kosmisk bevidsthed og bliver bevidst i denne identitet,
må vi nøjes med at henholde os til den logiske forklaring,
vi får fra Martinus, nemlig at eftersom jeget dybest set er
immaterielt og således ikke kan inddeles i ”individer”,
har gudesønnerne dette jeg tilfælles med guddommen.
Og dette immaterielle jeg er derfor i begge tilfælde X.1
og kan ikke være henholdsvis 0X og X.1. Der er derfor
ikke ”plads” til 0X nogen steder.
Livets Bog III, stk 1008:
”Da ingen som helst Oplevelse kan blive til uden
netop i Kraft af, at den er en Afsløring af et eksisterende
„Noget”s Afvigelse fra „Materie” eller „Bevægelse”, kan
dette „Noget” dermed kun eksistere som „Bevægelsen”s
Kontrast. Men „Bevægelsen”s absolutte Kontrast kan jo
kun være det „faste Punkt”. Dette „faste Punkt” er Livets
absolutte Akse. Om dette Punkt drejer hele Tilværelsen
sig. En hvilken som helst Oplevelse af Liv kan altsaa i sin
dybeste Analyse kun være sit Ophavs bevidste eller ubevidste
Identitetsfornemmelse med dette „Bevægelserne”s
„faste Punkt”.
Det er rigtigt, at denne Identitetsfornemmelse, indtil
dens Ophav har naaet „den store Fødsel” eller „kosmiske
Bevidsthed”, er indpakket i en „timelig” Emballage eller
er camoufleret i Maal- og Vægtfacitter. I dette Tidsrum
har Væsenet derfor ikke nogen særlig Glæde af denne
sin Identitet med det uforanderlige „evige Noget”, men
tror sig eet med „Materien”, tror sig eet med Støvet,
med Tilintetgørelse, med Døden. Men i denne mentale
Mørkeperiode i dets Spiralkredsløb nærer det alligevel
dybt i sit Indre et mere eller mindre bevidst lønligt Haab
om denne dets Identitet med Udødeligheden og dermed
med Uendeligheden eller Guddommen. Og det er for at
stimulere og lette Adgangen til den virkelige Oplevelse af
Genstanden for dette Haab, at vi her har belyst det „evige
Noget” i Væsenet som udgørende dets eneste absolutte
„faste Punkt”.
mail@ingemannlarsen.dk - http://0x.ingemannlarsen.dk
(hvor denne artikel og andre om 0x kan findes)