Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

v/Jan Langekær
Nedenstående historie viser,
hvor bogstaveligt Martinus
ønskede, man tog hans skrevne
ord. Den er blevet mig fortalt
af en person, som i mange år
har oversat Martinus’ værker
til sit modersmål.
”For mange år siden, da Martinus
boede på Instituttet på
Mariendalsvej, var jeg i en
oversættergruppe, som da var i færd med at oversætte
den lille bog ”Påske”. Vi havde i nogen tid diskuteret
oversættelsen af forskellige udtryk i bogen, bl.a. det lidt
specielle udtryk i slutningen af 10. kapitel, hvor Martinus
skriver: ”Gudesønnens jordiske rester var indhyllet i et
alentykt panser af sten suppleret med et bælte af romerske
stridsfolk iklædt stål og jern.”
I vor oversættergruppe syntes man, at ordet ”alentykt”
var noget gammeldags, nogle læsere vidste måske ikke,
hvad ”alentykt” betød. Vi tog til Instituttet for at snakke
med Martinus om det og forelagde ham forskellige forslag
til et mere moderne ord, f.eks. ”et meget tykt panser af
sten”, ”bag en stor sten” osv.
48
Et alentykt panser af sten
Demokrati
Martinus påhørte stille vore forskellige ”forbedringsforslag”,
hvorefter han satte sin ene håndfl ade ned i
bordpladen for ligesom at signalere til os, at nu var det
altså meget vigtigt, at vi hørte godt efter. Samtidigt så
han kærligt men også meget bestemt på os, hvorpå han
sagde: at nu skulle vi virkelig være klar over, at hvis vi
ikke ønskede at oversætte hans ord og tekster præcist,
som han havde skrevet tingene på dansk, ja så skulle vi
slet ikke oversætte for ham.”
(historiefortælleren er kendt af redaktionen)
Jesu grav
Det er ikke så mærkeligt, at menneskenes politiske struktur i dag hverken er sand ”demokrati” eller ”kommunisme”.
Disse to politiske begreber kan nemlig udelukkende kun udgøre én og samme ting, nemlig en
altomspændende ”varig verdensfred”. Hvad der ikke er virkelig ”fred” kan umuligt være ”demokrati” eller
”kommunisme”. Sand ”demokrati” og ”kommunisme” kan udelukkende kun være en statslig struktur, et politisk
system, der garanterer individet dets fulde personlige frihed og alle frugter af dets talenter eller nyttige
frembringelser.
Det er et system, der beskytter individet imod ethvert tyranni og misbrug fra andre væseners side. Det er et
system, hvis fornemste opgave er at fi nde ud af hvilke talenter, der skjuler sig i enhver borger, der kommer til
verden, for derigennem at kunne garantere samme borger den højeste udvikling eller uddannelse af de samme
talenter, vidende, at kun på denne måde bliver individet til den højeste gavn og glæde for sig selv og staten.
Det er således et system, der er baseret på menneskelige evner og talenter i stedet for på penge og guld. Det
er et system, der er baseret på den viden, at staten består af individer, og jo højere disse individers talenter og
evner kan bringes op, desto større fuldkommenhed i ånd og kultur og til desto større velsignelse for borgerne
vil samme stats fremtræden blive.
(Martinus i artiklen ”Åndsvidenskabens nødvendighed”, Kosmos 8/1947)