Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

følelsesmenneske, der derved næsten udelukkende er
henvist til selve kilden, altså Martinus’ egne værker, som
for øvrigt ofte er lettere at læse end mange af sekundærlitteraturens
bøger og artikler!
Den materialistiske videnskab og
åndsvidenskaben.
Mit indtryk er, at sekundærlitteraturens intelligente skribenter
ønsker at tiltrække de materialistiske videnskabsmænd,
for at Martinus’ åndsvidenskab på en eller anden
måde kan blive anerkendt som videnskab, og dermed
taget seriøst. Problemet er bare, at ingen materialistisk
videnskabsmand med respekt for sig selv vil røre åndsvidenskaben
med en ildtang! Han vil, indtil han af livet selv
får de følelseserfaringer, han mangler for at kunne forstå
den, bekæmpe den som uvidenskabelig. Det nytter altså
ikke at forsøge at tækkes den materialistiske videnskab
– den har nemlig endnu ikke brug for Martinus.
Selvom det naturligvis kan være udmærket at skrive doktordisputatser
eller lignende for at gøre den akademiske
verden opmærksom på Martinus, er det måske bedst, hvis
man først gransker sine egne motiver hertil. Er det for i
al beskedenhed, og fordi man ikke kan lade være, eller er
det for at forsøge at glimre i den akademiske verden og
derved tjene sig selv og sine egne ambitioner, i stedet for
som en Jesus eller Martinus at tjene sine medmennesker
og derved sig selv?
De første skal blive de sidste
Men det er selvfølgelig ikke så glamourøst stille og roligt,
i al ydmyghed og i det skjulte at tjene sine medvæsener,
selvom det nok bringer en hurtigere frem til kosmisk
bevidsthed! Jesus siger, at de første skal blive de sidste,
og de sidste de første. Var det måske os, han tænkte på
- vi, der som de første på jorden mødte Martinus’ åndsvidenskab?
Hvis denne viden stiger os til hovedet, og vi
22
glemmer ydmygheden og næstekærligheden, bliver det
måske os, der sidst af alle får kosmisk bevidsthed!
Nogle nedtoner måske følelsesenergien, fordi de er bange
for at blive betragtet som tilhørende en nyreligiøs sekt, og
hvad så? Der er alligevel langt til det almindelige menneskes
forståelse af åndsvidenskaben, fordi de fl este kun
ønsker et enten eller – altså enten religion eller videnskab
- og ikke et både og, som åndsvidenskaben jo er.
Den maskuline og feminine pol
Mit indtryk er, at mange ønsker at nedtone den feminine
side i åndsvidenskaben ved at promovere den maskuline
side, men Martinus brugte selv i ”Livets bog” skiftevis sin
maskuline og sin feminine pol, når han skrev de forskellige
afsnit. Ingrid Okkels har fortalt, at Martinus i tekst,
skrevet med almindelig tekst, markerede, at han havde
brugt sin maskuline pol, og i tekst, skrevet i kursiv, markerede,
at han havde brugt sin feminine pol. Han svingede
altså hele tiden mellem den maskuline og den feminine
pol. Det er måske også derfor, at Martinus kaldte sin sag
for åndsvidenskaben – det feminine princip i form af ånd,
og det maskuline princip i form af videnskab, der herved
bliver forenet og danner en ubrydelig enhed.
Brug det i praksis!
Enhver af os kan gennem vort eksempel påvirke vor omverden.
Vi kan hver dag forsøge, som Martinus kalder det,
at være som sole. Andre mennesker vil lægge mærke til,
at vi udsender kærlighed, forståelse og tilgivelse. På den
måde overvinder man alle forhindringer og når direkte
frem til det bedste og smukkeste i hver og en af os.
Ved at tale til intelligensen alene og fremlægge åndsvidenskaben
teoretisk, når man kun frem til de få, men ved
i praksis at bruge analyserne til at udøve kærlighed og
forståelse taler man til menneskers hjerter, og når derfor
frem til alle!
Apropos regeringens argumenter for at gøre Danmark til en krigsførende nation:
Rent teoretisk eksisterer der allerede en fornemmelse af, at aggression og magtudfoldelse er noget negativt.
Det medfører, at man camoufl erer sine krigshandlinger og sine begær. Det gælder om i den ydre fremtræden
at få det til at se ud, som om det er helt andre ønsker, der ligger bagved, ønsker, som er uselviske og baseret
på næstekærlighed.
Folk skal suggereres til at tro, at krigshandlingerne er forsvar for humanitet, moral og menneskelighed. Propaganda
er løgnens triumf, det er autoriseret anvendelse af camoufl age og demoralisering. Men trods alt afslører
propagandaen, at en ny og større kraft er ved at bryde frem i menneskenes sind, ellers behøvede man ikke at
camoufl ere krig og magtmisbrug.
Martinus i artiklen ”To slags sult” (28/6-1948)