Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

anden på livets landevej eller måske rettere: i livets forskelligartede
former for fysisk såvel som åndelig bjergbestigning.
Og her møder vi den ene skillevej efter den
anden, hvor vi udsættes for at bruge vor frie vilje på den
rette måde. Vi kan vælge den gode og kærlige eller den
onde og dræbende. Det kan være i det store, som i det
små, hvor det blot er en irriterende flue, der skal have et
klask eller stille og roligt lukkes ud af vinduet. Princippet
om valg møder vi i andre dimensioner: møder vi vor
næste med et smil eller en vred og afvisende attitude. Vi
har fri vilje.
Her vil jeg imidlertid på baggrund af egne erfaringer
indskyde en lille bemærkning. Jeg tror, at vi, som det,
vi kun er, nemlig mennesker, hvilket vil sige på godt
og ondt – altså blot på vej - undertiden kan komme for
skade at foretage en handling, som ikke helt er, hvad vi
dybest set har ønsket at gøre, og som vi derefter fortryder.
Måske har man glemt at tænke sig om. Mon ikke de
v/Gunder Frederiksen
Definitioner skal helst være korte og klare. Hvis man
inden for videnskab præsenteres for flere forskellige
definitioner på det samme emne, vælges gerne den mest
enkle, hvis den vel at mærke er dækkende. Det samme
kan med fordel være gældende inden for Martinus kosmologi.
Definitionen på et levende væsen er således meget enkel:
Et levende væsen er et væsen, der kan opleve. Det vil sige,
at opleveren har oplevelsesevne, som skaber et levende
væsen. Det kan altså kortest defineres som skaberen med
oplevelses- eller skabeevnen, der fører til skabelsen af
livsoplevelsen. Allerkortest udtrykkes det som skaberen,
skabeevnen og det skabte eller X1, X2 og X3.
Sådan er det levende væsen defineret i kildeskriftet Livets
Bog af Martinus, og det havde han direkte fra Gud.
Såvidt jeg kan se giver alle spekulationer derudover bare
anledning til forvirring.
30
fleste fra sin barndom husker fars eller mors: ”Tænk dig
om knægt”?
Her mindes vi også profeten Paulus, hvor han sagde: ”Det
gode, jeg vil, gør jeg ikke, men det onde, jeg ikke vil, gør
jeg”. Mon ikke vi alle på et eller flere tidspunkter i vort
liv erindrer oplevelser, der svarer til Paulus beskrivelse.
Men er det i grunden så mærkeligt, at vi undertiden
kommer i en sådan situation, når vi ret betænker, at vi
gennem århundreder – ja årtusinder har været tvunget
til at benytte det dræbende princip for i det hele taget
at overleve? Vanens magt er stor. Det, der er blevet til
automatfunktion, så det sidder i rygmarven, kan vi ikke
sådan uden videre smide ud. Det vil længe dukke op især
i situationer, hvor vi overraskes eller bliver udfordret på
vor selvbeherskelse. Her er en smule humoristisk sans
en kostelig gave – og hvad der som regel følger i dens
kølvand: en behagelig grad af uhøjtidelig indstilling til
at undlade at ”hænge sig i bagateller”.
Om at definere
et levende væsen