Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

More documents

Recommendations

Info

på visdomsoceanet og hente al den viden, vi har brug for. Dertil når vi ikke via teoretisk viden i en bog. Det vigtigste er ”livets tale” og de erfaringer, vi derigennem høster, men Martinus giver os en stor hjælp til at tolke og forstå denne ”livets tale” Spirituel coaching Da der var en radioudsendelse om ”spirituel coaching”, var jeg interesseret i at se, hvori den adskilte sig fra al den anden coaching, der er in i tiden. Det handler alt sammen om ”selvudvikling”, men her blev brugt lidt andre begreber. Der blev f.eks. sagt, at det drejer sig om ”at finde ind til sin egen åndelige kerne”, men det var svært at finde ud af, hvad der mere konkret mentes med det. Der blev brugt ord som ”dybere identitet”, om ”at finde livets sammenhæng og dybere logiske mening”, være ”ansvarlig for helheden og forbundet med andre på et dybere plan”. Det lyder jo godt og rigtigt men temmelig luftigt. Men hvilket overordnet verdensbillede, bygger man på? Regner man mon med, at den store logiske forklaring på livets mening kan den enkelte finde inde i sig selv? Det kan vi vel først den dag, vi er tæt på kosmisk bevidsthed, og det er ikke just dér, vi er i dag. Raja-Bjarne I TV var der d.9/10 en udsendelse om fænomenet Raja Bjarne. Man hørte, 40 han var leder af TM (Trancendental Meditation) i Danmark. Vi fulgte ham bl.a. til hovedcentret i Holland, hvor den indiske mester Maharishi boede i noget, der lignede et kæmpeslot, og senere så man ham i Indien, da mesteren døde og hans lig skulle brændes. Det appellerede til min humoristiske sans at se Bjarne gå rundt med kongekrone på hovedet, alle de højtidelige ceremonier, og se hans elever prøve at overvinde tyngdekraften med komiske kænguruhop. Det må være vældig gavmilde elever, han har, siden han kan bo i et stort hus med swimmingpool og med sine 8 børn fra 2 ægteskaber. Hvis han bringer nogle folk glæde, er det da ok, men jeg kom til at tænke på forfatteren Umberto Eco´s bemærkning om, at ”når folk ikke længere tror på Gud, tror de på hvad som helst”. Jeg vil tro, at en sådan udsendelse gør det sværere for folk i almindelighed at tage den nye spirituelle bevægelse seriøst. Musikkens effekter Vi ved godt, at musik gør noget ved vort følelseslegeme. Det ved man også f.eks. i kirkerne i USA, hvor man som regel bruger megen musik og sang for at forhøje den religiøse suggestion. Det er også noget, politiet er ved at forstå, for de må nemlig til at holde særlig øje med de diskoteker, hvor der spilles meget disharmonisk musik. Her vil der nemlig let opstå konflikter og slagsmål, har det vist sig. Musikkens evne til at suggerere tilhørerne blev bl.a. brugt i Hitlertyskland. Selv var Hitler i øvrigt særlig glad for Wagners musik, måske fordi den er næsten ligeså disharmonisk, som han selv. At så mange unge i vor tid føler sig tiltrukket af disharmoniske rytmer i musikken, siger noget om, hvor meget deres sind er i ubalance. Man føler sig jo tiltrukket af det, man er i samklang med. Anoreksi Jeg har læst en bog om spiseforstyrrelser, der også spirituelt set er tankevækkende. Den hedder ”Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog” af canadieren Peggy Claude-Pierre (Borgens forlag). Anoreksi kan tolkes på to måder. Den ene er, at personen, der oftest er et kærligt meget sensitivt væsen, tager den kristne moral alt for absurd bogstaveligt og påtager sig ansvar og skyld for alverdens lidelser. Hun (det er jo oftest piger/kvinder) kæmper for at skabe en perfekt verden, især ved selv at være perfekt uselvisk og meget optaget af at behage andre. Da hun ikke kan blive så perfekt, som hun mener, hun bør være, føler hun sig værdiløs og at hun svigter, ja får ofte et stort selvhad. At spise eller overhovedet at føle glæde kan for hende opleves som noget meget egoistisk. Hun skaber sig det, forfatteren kalder ”Det negative sind”, der bliver som en slags overmagt udenfor hende selv, og som styrer og kontrollerer hende. Hun har en dominerende indre stemme, der giver hende et helt forvrænget virkelighedsbillede. Hun har ”solgt” sin egen livsvilje og sunde fornuft til denne ”magt”. Den anden mulige fortolkning er, at det handler om en besættelse. Det er jo, som om der er en fremmed vilje,
hun er nødt til at adlyde. Forfatteren tror ikke på, det drejer sig om besættelse, men i sin terapi personliggør hun dog anoreksiens indre stemme for at gøre den til en fremmed magt, der skal jages ud. Og hun har åbenbart gode resultater med sin terapi. En bøn bliver hørt Jeg bad om styrke og Gud gav mig vanskeligheder, som gjorde mig stærk. Jeg bad om visdom og Gud gav mig problemer som skulle løses Jeg bad om velstand og Gud gav mig hjerne og muskler, som skulle bruges Jeg bad om mod og Gud gav mig farer, som skulle overvindes Jeg bad om kærlighed og Gud gav mig mennesker, der skulle hjælpes Jeg bad om tjenester og Gud gav mig muligheder, der skulle udnyttes Jeg fik ingenting af det, jeg begærede. Jeg fik det, jeg behøvede. Fechner I fortsættelse af mine tidligere beretninger om personer, der har fået nogle glimt af åndelige sandheder og forsøgt at berige sine medmennesker med dem, vil jeg fortælle om en tysk fysikprofessor, Gustav Theodor Fechner (1801-1889). Han blev mest kendt for sine undersøgelser af de ydre påvirkninger af sanserne, men da han kun anså hjernen for at være et bindeled mellem det fysiske og det åndelige, var det vor udødelige sjæl, der især optog ham. Det skrev han om i ”Den lille bog om livet efter døden”. Han har formodentlig fået sine opfattelser fra nogle intuitive glimt, men han forstod ikke helt de egentlige sammenhænge. Han delte menneskenes evige liv op i tre stadier. Det første kaldte han dyb søvn, det andet så han som halvt søvn og halvt vågen, mens det tredje var lutter vågenhed. Hvor det andet stadie fører til ”beskrivelse af verdens ydre, fører det tredje til beskuelse af verdens indre”. Han skriver om døden, at den kun er ”en anden fødsel til en mere fri tilværelse … hvor man ikke længere skal anstrenge sig for ved ord og minespil at skabe en tanke hos andre, men glæden ved tankefrembringelse vil bestå i åndernes umiddelbare indvirken på hinanden.” Han gør en del ud af at beskrive, hvordan andres åndelige energi påvirker os, en energi han kalder ”ånder”, hvad nok har medvirket til, at han ikke blev taget rigtigt seriøst af ret mange. Med kendskab til Martinus’ analyser fornemmer man nok, hvad han mener med begrebet ”ånder”, for hvordan beskrive usynlige energier på det tidspunkt? Han beskriver faktisk flokmentalitetens væsen, men med ord og begreber, der virker lidt mystificerende. Hinsides den fysiske død vokser vi bogstaveligt sammen i åndelige fællesskaber, påstår han. Og hvis fællesskaber her i det fysiske har været disharmoniske, vil de opløses i ”det hinsidige”. Et sted skriver han: ”Her på jorden lever mennesket et ydre og et indre liv. Det indre liv er det ydre livs kerne. Udfra menneskets indre liv, dets tanker, udgår bølgeringe af energi så fine, at fysikeren slet ikke kan opfatte dem.” Det er interessant at se, hvordan Fechner ved hjælp af farver forsøgte at symbolisere en sjæls usynlige energimønster. Rækkefølgen af farverne genkender vi fra Martinus, men Fechner har ikke fået rigtig fat i dette, at farverne, dvs energifrekvenserne, skifter i udviklingens forløb og derfor har ulige styrke. Gurdjieff Til beretningen om åndelige inspiratorer i den ny verdensimpuls’ epoke hører en person som Gurdjieff (1866- 1949) vel også med. Han var født i Georgien men blev først lagt mærke til i Moskva 1912, hvor han havde samlet en lille gruppe elever. Han omgav sig med en aura af mystik og virkede åbenbart meget suggestiv på sine tilhørere, for eleverne blev som regel hos ham trods hans ofte ubehøvlede behandling af dem, og selv om han – for mig at se – ikke havde så mange åndelige sandheder at byde på. Der findes stadig Gurdjieffgrupper rundt om, men hans to bøger er ikke oversat til dansk. Derfor kender jeg kun hans budskaber fra et par af hans elever. Den ene, Thomas de Hartmann, har skrevet bogen ”Vort liv 41
Page 1 and 2: NUMMER 4 - DECEMBER 2008 - 26. ÅRG
Page 3 and 4: 3 6 11 12 13 16 19 21 23 23 24 24 2
Page 5 and 6: v/Toni Bjerremose Om bøn, mirakler
Page 7 and 8: Martinus skriver, at vi hver især
Page 9 and 10: Hvis man skiftede køn, måtte det
Page 11 and 12: kan blive ud fra en human og intell
Page 13 and 14: v/Uwe Todt Kan man skifte køn mell
Page 15 and 16: De tre X’er - endnu en gang… v/
Page 17 and 18: gennemføre på en måde, der har f
Page 19 and 20: Det bliver rigtig forvirrende, når
Page 21 and 22: Marnus ufærdige manukripter set ud
Page 23 and 24: Om den maskuline og den feminine ve
Page 25 and 26: The Secret - Hemmeligheden Af Rhond
Page 27 and 28: hvor han henter sin healingsenergi,
Page 29 and 30: Katolicisme og åndelig søgen På
Page 31 and 32: TANKEKRAFT, MULIG- v/Gunder Frederi
Page 33 and 34: v/ Per Holsner Et forsøg på at be
Page 35 and 36: En pudsig historie v/ Jan Langekær
Page 37 and 38: efolkning det samme: ”En særlig
Page 39 and 40: vækstbetingelser for den menneskep
Page 41: åde til og fra det meste af hjerne
Page 45 and 46: de sig ro og orden ved at vælge li
Page 47 and 48: Verdensfredskampagne Dette mærkat
Page 49 and 50: v/Erik Gerner Larsson (Erik Gerner
Page 51 and 52: v/Robin Petersen LYS OG MØRKE den
Page 53 and 54: MØDER - FOREDRAG - KURSER - STUDIE
Page 55 and 56: Historien om syersken En dag sad en

Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?