Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
efolkning det samme: ”En særlig tradition for ironiske<br />
og ofte kritiske strofer, som før i tiden havde vakt latter i<br />
Lhasas brede befolkning, kom igen til live til stort mishag<br />
hos den kinesiske besættelsesmagt”. ( s. 109).<br />
Kina er jo et stort land, og der er også afvigende meninger<br />
om Kinas besættelse af Tibet. Den opfattelse, som<br />
har vundet størst udbredelse, betegnes som han-kinesere<br />
– altså dem, der tegner billedet af kineserne. Men alle<br />
var ikke han-kinesere. Heldigvis fandtes der også selvstændige<br />
tænkende kinesere, som kunne gennemskue den<br />
kinesiske regerings glorificering af det, den kaldte befrielse.<br />
Som en kommentar til den kinesiske hvidbog om<br />
”Tibet, dets suverænitet og menneskerettigheder” skriver<br />
en af de mest klarsynede ved navn Wei Jingsheng fra sin<br />
fængselscelle en protest, hvori han piller den officielle<br />
argumentation fuldstændigt fra hinanden, punkt for punkt<br />
i en metodisk gendrivelse” (samme s. 113).<br />
Officielt hedder det fra Kina: Alle der er opdraget i den<br />
herskende ideologi blandt kinesere ”ved at Tibet tilhører<br />
Kina”. Ikke desto mindre er der flere dissidenter, som<br />
vover pelsen og udtaler sig om tibetanernes ret til selvbestemmelse,<br />
og at det må være op til tibetanerne selv, om<br />
de ønsker at være en del af Kina eller ej. En af dem ved<br />
navn Wang Lixiong skriver, at ”lige så længe Tibet nægter<br />
at falde ind under den kinesiske suverænitets kontrol, vil<br />
ustabiliteten være fremherskende i Kina.<br />
Og i en senere vurdering tilføjer han: ”En leder af format<br />
er et af de elementer, der er mest mangel på for at få en<br />
politik, der kan forandre Kina. Han skal være en leder,<br />
som kan afbalancere alle faktorer og tillige skal han<br />
være begavet med en personlig karisma og en åndelig<br />
autoritet, som kan vinde accept og skabe beundring i<br />
hele verden.<br />
For kun en sådan leder vil være i stand til at føre Kina<br />
ind på en definitiv kurs i retning af demokrati og frihed.<br />
Samtidig må han ikke udnytte magten til personlig vinding.<br />
– Kort sagt den leder, der behøves, må være ligesom<br />
Dalai Lama. At forfatteren til disse klartskuende linjer<br />
har pådraget sig hele det kinesiske regimets vrede, kan<br />
ikke undre.<br />
Hvad siger Vesten?<br />
Den 7. <strong>november</strong> 1950 retter Tibet en appel til FN, hvori<br />
der bl. a. står: ”Lige så længe det tibetanske folk bliver<br />
tvunget til at være underlagt Kina mod sin vilje, vil Kinas<br />
invasion af Tibet være et klart eksempel på et stærkt<br />
lands overgreb på et svagt land. Vi appellerer derfor ved<br />
Deres mellemkomst til alle nationer i verden om at gribe<br />
ind til vores fordel og bringe den kinesiske aggression<br />
til ophør”.<br />
Trods megen sympati vender alle undtagen El Salvador<br />
det døve øren til – formodentlig af angst for en omfattende<br />
konfrontation. Selvom der var megen sympati med<br />
Tibet, så var det som Levenson skriver: ”De gode viljer<br />
gør mindre indtryk, da Beijing den 1. Sept. 1965 har<br />
oprettet Tibets Autonome region, som ikke desto mindre<br />
blev styret fra Kina. I FNs generalforsamling vakte sagen<br />
en ophidsende debat, hvorunder Tibets støtter især møder<br />
modstand fra Sovjet og Rumænien. Debatten slutter med<br />
tre resolutioner, som blev vedtaget den 21. okt. 1959<br />
med krav om at ”de fundamentale menneskerettigheder<br />
såvel som det tibetanske folks særlige kultur og religion<br />
skal respekteres”. Kina forskanser sig imidlertid bag en<br />
facade af stumhed, så det ender med at Indien konstaterer,<br />
at ”Delhi ser ikke noget formål i at fortsætte diskussionen<br />
om situationen i Tibet i FN, al den stund, at der ikke er<br />
nogen af os, som er rede til at indsætte tropper i hverken<br />
Tibet eller Kina”.<br />
Hvad gør Danmark?<br />
Danmark fører en såkaldt ”kritisk dialog” med Kina om<br />
menneskerettighedssituationen i Kina og nævner i denne<br />
sammenhæng forholdene i Tibet. Tibet tages desuden<br />
op som et separat punkt i samtalerne med de kinesiske<br />
ledere, men landet behandles som en del af Kina. Den<br />
kritiske dialog gennemføres også på EU-plan. Danmark<br />
støtter en selvstyreordning for Tibet og følger på det<br />
punkt Dalai Lama. Danmark opfordrer med jævne mellemrum<br />
Kina til at indlede en dialog med repræsentanter<br />
for Dalai Lama.<br />
Udstyret med kosmologiske briller vil man være tilbøjelig<br />
til at spørge: Er det retfærdigt, at Tibetanerne, som har sat<br />
fredelig sameksistens i højsæde, skulle lide en så hårdhændet<br />
behandling? Om man kan finde det rigtige svar,<br />
ved jeg ikke, men karmaloven er således skruet sammen,<br />
at tibetanerne ikke ville møde denne skæbne, såfremt de<br />
ikke selv havde været den første udløsende årsag. Og<br />
dertil kommer, at det er ikke i overensstemmelse med<br />
tilværelsens love, at et folk i kulturel henseende går i stå.<br />
Menneskehedens formål er udvikling. Det er derfor, vi<br />
er placeret her. Vort mål er et kærlighedens rige, og det<br />
kan kun bestå af rigtige mennesker.<br />
Det er, hvad der er fælles for hele menneskeheden inklusive<br />
tibetanerne. Og deres lidelser vil føre dem nærmere<br />
målet. For som Martinus fremhæver: ”Smerter og lidelser<br />
er dybest set goder – omend ubehagelige goder, men dog<br />
goder. De bringer os nærmere det rigtige menneskerige”.<br />
Mon ikke tibetanerne har fået deres part af disse goder?<br />
Og så er det uafviselig sandhed, at tibetanernes hårde<br />
skæbne kalder på vor største medfølelse og sympati,<br />
hvorfor vi sender dem vore bedste ønsker for en bedre<br />
fremtid.<br />
35
Change language