Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

v/Erik Gerner Larsson
(Erik Gerner Larsson,1907-74, som var sekretær hos
Martinus gennem ca 35 år, var en utrolig flittig “altmuligmand”.
Ud over foredrag og studiekredse fik han også
skrevet en masse. Nedenstående artikel er fra et af de
mange 14-dagsbreve, han udsendte i 1940’erne. Det er
fra 4/2-1944. Det egner sig udmærket til genbrug, selv
om stilen nu forekommer os lidt gammeldags, f.eks. med
De istedet for du osv.)
Har De aldrig oplevet, at en og anden sådan i “al venlighed”
har fortalt Dem, at en af deres bekendte siger sådan
og sådan om Dem? Sikkert! Og har De så ikke lagt mærke
til, at selvom denne bekendt slet ikke har sagt det, eller
sagt det med en ganske anden betoning, altså langt mere
“giftfrit”, så skaber den slags små “elskværdige” meddelelser
en ganske speciel tilstand inden i een, som mildest
talt er ubehagelig. Selv med den allerbedste vilje til ikke
at lade sig gå på af den slags, mærker man hvorledes noget
sker indeni een. Sagt i al korthed overdækkes ens mentale
himmel pludselig af mørke og kedelige skyer.
Hvad er der da sket? Man har simpelthed fået en “injektion”,
der omgående har medført en forgiftning i ens åndelige
legemer. Sladder, i hvilken form den end ytrer sig,
er en kosmisk-kemisk kombination af åndelige energier
med klart negativt formål. At denne forgiftning ikke altid
giver sig de store, drastiske udslag, er i denne forbindelse
ganske ligegyldig. Den er der, og den mærkes. Når jeg
bringer dette problem på bane, er det, fordi jeg meget
gerne vil gøre opmærksom på, at vi i den her omtalte
oplevelse har et tydeligt billede på, i hvor høj grad vi i
virkeligheden er åndsvæsener. Vi har ikke alene et fysisk
legeme, som kan blive forgiftet, vi har også åndelige “legemer”,
der kan blive det samme. I virkeligheden går de
fleste mennesker rundt med permanente småforgiftninger
i disse åndelige legemer.
Martinus har sagt, at vort blod er som vor bevidsthed.
Som sindets kvalitet er, bliver blodets. Tænker man lyse,
skønne og ligevægtige tanker, bliver blodets kvalitet
sundt, hvilket vil sige, at det evne til at bringe livskraft
til vore organer er stærkt øget. Lige modsat når sindet
er behersket af mørke triste tanker. Så mister blodet sin
livgivende evne. Afmagnetiseret skyller det nu igennem
Åndelige
giftstoffer
de måske i forvejen syge væv, og resultatet bliver uundgåeligt
en forringelse af både den fysiske og psykiske
tilstand.
Når man med rette kan betegne den verden, vi lever i,
som “helvede”, er det jo ikke på grund af dens ydre,
fysiske struktur. Tværtimod. Vi lever på en klode, der
rent materielt set har de mest strålende betingelser for
at lade os alle opleve et liv i glæde og materiel velstand.
Det helvede, vi oplever, er udelukkende et produkt af vor
egen forkvaklede indreverden. Se på menneskenes åndelige
habitus, og de vil se, at på langt de fleste områder er
de fast forankret i sympatiernes og antipatiernes tågede
sfære. Overalt møder vi virkningerne af sjælelig forgiftning.
Avisernes forsiger skriger os dagligt i møde med
virkningerne af menneskets ringe tænkeevne. Overalt
dirrer atmosfæren af vibrationerne fra tyndslidte nerver.
Jo, det jordiske helvede er realistisk nok.
Men har vi tilsyneladende ikke indflydelse på de store
begivenheder, så har vi det i højeste grad på vor egen
lilleverden. Vi ved godt, at sladder er noget, vi bør tage
afstand fra. Men vi bør også vide lidt om de kræfter, den
udløser inde i os selv. Den, der bringer den omtalte meddelelse
“i al venlighed”, skal vide, at uanset meddelelsen
rigtighed gør han eller hun det umådeligt svært for en,
efter at “indsprøjtningen” er fuldbyrdet, at tænke kærligt
på den, der tillægges giftigheden. Intet er så ubehageligt
som dette pludselig at opdage, at det kniber én at omfatte
et andet menneske med den sympati, man plejer. Hver
gang vedkommendes billede løber én i tankerne, skyder
der sig pludselig dårlige tanker ind i ens indstilling. Tvivlens
sæd er begyndt at spire, og man opdager, at man har
fået en byrde føjet til den, man i forvejen bærer på.
Sand eller usand, en giftig bemærkning gør altid fortræd.
Den stjæler ens livskraft og bidrager direkte eller indirekte
til, at ens levedage forkortes. Jeg beundrer Martinus for
hans konsekvente holdning overfor “sjælelige giftstoffer”.
Men i stedet for at dømme denne eller hin mentale fremtræden,
giver han en analyse af den og lærer os dermed at
se, hvilket indhold den har. Derfor er den kosmiske viden
præventiv. Dels lærer den os at være varsom med ord, og
dels bidrager den til, at man efterhånden får “hård hud”
på sit følelseslegeme, fordi der er så meget, man bedre
forstår. (lidt forkortet af red.)
47