Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

More documents

Recommendations

Info

4.1 Karakteristik De belastede boligområder er først og fremmest karakteriseret ved, at en meget høj andel af beboerne tilhører de etniske minoriteter fra 3. verdenslande. Andelen af minoriteter er således over syv gange så høj i boligområderne som for befolkningen som helhed, hvilket især kan tilskrives en høj andel flygtninge i de belastede boligområder. Herudover bor der forholdsvis mange mennesker med sociale problemer. De belastede boligområder er meget forskellige, jf. Hummelgaard et al. (1997). Inddeles områderne i fem grupper efter omfanget af problemer, tegner der sig et klart billede i retning af, at den femtedel af boligområderne, der har de største problemer, adskiller sig markant fra de øvrige boligområder. I gruppen med de største problemer findes boligområder, som er alment kendt for at have store og mangeartede problemer (fx Gjellerup Parken og Vollsmose). Omvendt adskiller boligområderne med de færreste problemer (op mod halvdelen af boligområderne) sig ikke nævneværdig fra den almennyttige boligsektor i øvrigt (som de belastede boligområder er en del af), når der ses bort fra andelen af etniske minoriteter, som er høj overalt i de belastede boligområder. Som angivet indledningsvis er udskillelsen af de belastede boligområder gennemført ud fra et administrativt kriterie (fik tildelt midler fra Byudvalget). Til analytiske formål er denne afgrænsning ikke hensigtsmæssigt, hvorfor der som oftest i de her refererede analyser afvendes den femtedel af boligområderne, som er mest belastet. I de belastede boligområder er der en stor overvægt af førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere o.l., mens folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet og en uddannelse er underrepræsenteret. Således modtager fire ud af hver fem beboere i den erhvervsaktive alder indkomsterstattende overførsler i form af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og efterløn i kortere eller længere tid. Tal for perioden 1984-97 viser entydigt, at ressourcesvage grupper er blevet betydeligt mere overrepræsenteret i perioden og omvendt for de ressourcestærke, jf. figur 4.1 (tallene omfatter alle de belastede boligområder). Folk med fast beskæftigelse, der er i forvejen er betydeligt underrepræsenteret i boligområderne, har fået øget underrepræsentationen med knap 17%. Omvendt er overrepræsentationen af kontanthjælpsmodtagerne 30
Figur 4.1 øget meget betydeligt. Normalt betragtes de kontanthjælpsmodtagere, der ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen, som den mest ressourcesvage gruppe. Selvom kommunerne ikke nødvendigvis følger samme praksis med hensyn til, hvilke kontanthjælpsmodtagere der tilmeldes AF, er der en meget klar tendens til, at overrepræsentationen af den mest ressourcesvage del af kontanthjælpsmodtagerne er øget mest. Ændring i henholdsvis over- og underrepræsentationen af udvalgte grupper i belastede boligområder, 1984-97, procent Anm.: Det er som udgangspunkt beregnet, om de pågældende grupper er over- eller underrepræsenteret. Graferne viser herefter, hvor meget de respektive grupper er blevet yderligere henholdsvis over- og underrepræsenteret i perioden. Alle underrepræsenterede grupper er blevet yderligere underrepræsenteret, og tilsvarende er alle overrepræsenterede grupper blevet yderligere overrepræsenteret. Kilde: AKF’s forløbsregister for sociale processer og boligforhold for 10% af befolkningen baseret på registre i Danmarks Statistik. Boligselskabernes Landsforening (2001) anfører for den almene boligsektor som helhed, at grupper, der var underrepræsenteret i 1991, er blevet lidt mindre underrepræsenteret i 1997, og omvendt er overrepræsentationen af andre grupper blevet mindre. Selv om analyserne ikke dækker den samme tidsperiode, er der således noget, der tyder på, at også inden for den almennyttige boligsektor er der sket en øget opsplitning således, at de ressourcesvage er blevet endnu mere koncenteret i den belastede del af den almennyt- 31
Page 1: Social og etnisk bestemt bosætning
Page 4 and 5: Indhold 1 Sammenfatning ...........
Page 7 and 8: 1 Sammenfatning 1.1 Formål Det dan
Page 9 and 10: 7% af indvandrerne i landkommunerne
Page 11 and 12: oligområder, da de ressourcestærk
Page 13 and 14: Tabel 2.1 Bosætning med fokus på
Page 15 and 16: Tabel 2.2 Nettoflytninger for udval
Page 17 and 18: For en ressourcesvag gruppe, som mo
Page 19 and 20: 3 Etniske minoriteter I dette afsni
Page 21 and 22: Lokaliseringen af de enkelte gruppe
Page 23 and 24: Tabel 3.2 til de større byer og vi
Page 25 and 26: Figur 3.1 andel af de tre årgange
Page 27 and 28: Tabel 3.5 Bosætning af jugoslavisk
Page 29: 4 Belastede boligområder Den øged
Page 33 and 34: (1997). Der er noget, der tyder på
Page 35 and 36: og derfor gerne vil flytte til en s
Page 37 and 38: sociale problemer udgør en femtede
Page 39 and 40: hed, manglende uddannelse mv. er en
Page 41 and 42: Figur 5.1 Forhold af betydning for
Page 43 and 44: (1994), samt de omfattende litterat
Page 45 and 46: eboerne ikke dagligt fastholdt inde
Page 47 and 48: natur først i datasættet fra det
Page 49 and 50: Indvandrer: En person, der er født
Page 51 and 52: h. Personer, som modtager kontanthj
Page 53 and 54: lokaliteter er udskilt. Nedenfor f
Page 55 and 56: Uden for hovedstadsregionen Stærke
Page 57 and 58: Øvrige landkommuner Hashøj Jernl
Page 59 and 60: Nettoflytninger for arbejdsmarkedst
Page 61 and 62: Bosætningen for flygtninge, der er
Page 63 and 64: Litteraturhenvisninger Boligselskab
Page 65 and 66: Graversen, Brian Krogh, Eskil Heine
Page 67: Waldorf, Brigitte S. (1990): Housin
Page 70 and 71: Main results Different social group
Page 72 and 73: (2001) states concerning the subsid

Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?