Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

eboerne ikke dagligt fastholdt inden for et isoleret område. I forhold til
amerikanske empiriske studier, hvor det gør sig gældende, må man derfor
forvente, at nærmiljø ikke i samme omfang vil have en negativ effekt på
beboerne. Resultaterne fra amerikanske studier af boligområder svarende
til det analyserede boligområde i Chicago bør derfor ikke direkte overføres
til danske forhold.
5.2.3 Samlet om de udenlandske undersøgelser
De fleste udenlandske undersøgelser finder, at børn og unge, der lever i
udsatte boligområder, klarer sig dårligere. Den selvstændige betydning af
boligområdet er dog ofte ret lille og langt mindre end betydningen af de
unges egne forudsætninger eller forældrebaggrunden (jf. fx Jencks og
Mayer (1990), Evans et al. (1992), Friedrichs (1998) og Heinesen (1999).
Nærmiljøet synes kun at have en begrænset effekt på uddannelsesmæssige
forhold, mens effekten er stærkere for seksuel debut, teenagefødsler samt
fødsler uden for ægteskab.
Det er usikkert, om der overhovedet kan påvises selvstændige negative
effekter af at bo i udsatte boligområder, når der tages højde for, at det kan
være særlig ressourcesvage personer, der bor i de udsatte boligområder
(selektionsproblemet). Om dette skyldes, at nærmiljøet faktisk er uden
betydning, eller om det skyldes problemer med at måle en eventuel effekt,
er ikke afklaret.
Senest er det for Sverige undersøgt (Edin et al. 2000), om det har betydning
for flygtninges indtjening og arbejdsmarkedstilknytning at bo i kommuner
med en stor andel af den respektive nationalitet og etniske minoriteter
i det hele taget. De søger at tage højde for, at det næppe er tilfældigt,
hvilke flygtninge der kommer til at bo i kommuner med en stor etnisk
koncentration, og hvilke der ikke gør. Herefter kommer de frem til, at den
etniske koncentration har en positiv betydning for indtjening og arbejdsmarkedstilknytning.
Noter
1. Kapitlet bygger i høj grad på Geerdsen et al. (1999) og Heinesen (1999).
45