Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

sociale problemer udgør en femtedel af beboerne (målt som førtidspensionisternes
beboerandel), flytter ni ud af ti ressourcestærke beboere i løbet af et
år. De ressourcestærke danskere skal have huslejen reduceret med knap en
sjettedel for ikke at øge udflytningen, hvis andelen af beboere på førtidspension
øges med 1 procentpoint. Øges andelen af etniske minoritetsbørn med
1 procentpoint skal huslejen kun falde minimalt sammenlignet med huslejefaldet
ved samme stigning i andelen af førtidspensionister.
For førtidspensionisterne selv er situationen omvendt, idet en stigende
andel førtidspensionister mindsker denne gruppes udflytning fra boligområdet.
Dette er således et tydeligt tegn på, at også de ressourcesvage har en
præference for at bo sammen med ligestillede (»lige børn leger bedst«).
Dette resultat fandtes også i SUM-projekterne om udstødte og sårbare (Just
Jeppesen et al. 1992), hvor de svage syntes at føle sig bedst tilpas sammen
med nogle, der ligner dem selv.
De husstande, som er flyttet fra et udsat boligområde, er spurgt om
årsagen til flytningen. Kriminalitet i området nævnes derved også som en
faktor, der har haft en betydelig indflydelse på beslutningen om at flytte,
specielt for de beboere, der flytter til en ejerbolig, dvs. de ressourcestærke
danskere. Gener fra husspektakler har omvendt kun haft mindre betydning.
Tilsvarende har stor eller lille kontakt med naboerne ikke den store betydning
for beslutningen om at flytte.
De sociale problemers forholdsvis store betydning harmonerer med flere
andre undersøgelser, der påpeger, at koncentration af etniske minoriteter i
bestemte boligområder ikke nødvendigvis medfører problemer, jf. fx Just
Jeppesen (1994), Ejrnæs og Tireli (1997) samt COWI og DOMUS (2000).
COWI og DOMUS op. cit. påpeger i deres handlingsplan for Vollsmose, at
de grundlæggende årsager til problemerne er sociale – ikke etniske. Det
anføres, at sociale ghettoer altid er problematiske, mens etniske ghettoer
mange steder i verden er velfungerende, blot de ikke også er sociale ghettoer.
Just Jeppesen (1994) påpeger endvidere, at der ikke er belæg for at
konkludere, at der er sammenhæng mellem andelen af fremmedsprogede i
et område og andelen af husstande med sociale problemer.
37