Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

Figur
5.1
Forhold af betydning for børn og unges opvækst
Empiriske undersøgelser vil ofte have det problem, at det næppe er tilfældigt,
hvem der kommer til at bo i de belastede boligområder, og hvem der
ikke gør, hvorved der kan opstå såkaldte selektionsproblemer. Derved
menes, at beboerne i et givet boligområde kan have særlige (ikke målbare)
præferencer, holdninger, adfærd mv., som fejlagtigt kan blive tilskrevet
nærmiljøet, hvis ikke der i de statistiske analyser tages højde for det på den
rigtige måde. Eksempelvis kan et lavt uddannelsesniveau blandt unge i de
udsatte boligområder måske tilskrives manglende støtte hjemmefra snarere
end nærmiljøet. I de udenlandske undersøgelser er der en tendens til, at jo
mere der tages hensyn til selektionsproblemer og familiebaggrund, desto
mindre selvstændig betydning har boligområdet – ofte forsvinder effekten
helt (Evans et al. 1992, Ginther et al. 1993, Plotnick og Hoffman 1996). Om
dette skyldes, at nærmiljøet faktisk er uden betydning, eller om det skyldes
de omtalte problemer med at måle nærmiljøet, er uafklaret.
Effekterne af nærmiljøet kan endvidere tænkes at være ikke lineære, fx
hvis forskellige forhold spiller sammen, eller hvis effekterne først viser sig,
når andelen af etniske minoriteter eller den sociale belastning kommer over
et vist niveau (tærskelværdi), jf. Crane (1989, 1991) og Hummelgaard et al.
(1997). Herudover kan det være vanskeligt at beregne den kvantitative
betydning af et givet socialt problem i et boligkvarter, da de forskellige mål
for sociale problemer oftest er stærkt korrelerede.
Derudover er der også problemer med at afgrænse et relevant
boligområde/nærmiljø. I størstedelen af de amerikanske studier benytter
man »census tracts«, hvor der i gennemsnit er 4.000 beboere i hver. Opde-
41