Belastede boligområder - Amternes og Kommunernes ...

52
uddannelse i det år, han er uden for arbejdsmarkedet, selvom han har en
gennemsnitlig ledighedsgrad over 0,7 i de to år, han er i arbejdsstyrken.
I analyserne i den foreliggende rapport betragtes en given person som
værende uden for arbejdsmarkedet og dermed ikke med i beregningen af de
marginaliserede, hvis deres dominerende socialstatus i året enten er, at de
er uddannelsessøgende, pensionist eller uden for erhverv i øvrigt. Er der
registreret en ledighedsgrad over 0,1, betragtes de dog som værende i
arbejdsstyrken.
For en uddybning af opgørelsen af marginaliserede personer henvises til
Hummelgaard et al. (1998).
6.2 Opdeling på kommunetyper
Kommunerne er i rapporten opdelt på følgende seks kommunetyper: 1
– Stærke centerbykommuner
– Øvrige centerbykommuner
– Øvrige bykommuner
– Udkantslandkommuner
– Centernære landkommuner
– Øvrige landkommuner
Landkommunerne er kommuner, hvis største by har mindre end 10.000
indbyggere i 1990. 2 Resten af kommunerne karakteriseres som bykommuner.
Fokuseringen på by- og landkommuner skal ikke mindst ses på baggrund
af, at diskussioner om bosætning og flytninger ofte har en land/by
dimension. Herudover er byerne opdelt efter størrelse, hvilket også har
interesse med hensyn til flyttemønstre. Danmarks Statistiks afgrænsning
tillader, at der kan være en by på op til 10.000 indbyggere i en landkommune.
Alt efter temperament kan det anføres, at det er en lidt stor by til en
landkommune. Det vil dog fremgå af nedenstående listning af landkommunerne,
at de kommuner, som normalt i debatten opfattes som landkommuner,
er langt i overtal. De belastede boligområder (ghettoer) har en central
plads i såvel den videnskabelige som offentlige debat, ligesom Lolland
Falster også er et område, der fra tid til anden træder frem, hvorfor disse to