Stabilisering af fundamenter - Københavns Tekniske Skole

j
Stabilisering af fundamenter
Stabilisering af fundamenter
Udarbejdet af: Jan Lehn Chahboun
Klasse: 7.B
13. oktober 2008
Københavns Erhvervsakademi
1

j
Forord
Stabilisering af fundamenter
Denne rapport er udfærdiget som specialedelen i forbindelse med afgang på uddannelsen som
bygningskonstruktør på Københavns Erhvervsakademi.
Rapporten har til formål, at give indsigt i de processer som fundamentsstabilisering omhandler.
Rapporten henvender sig til miljøinteresserede boligejere, projekterende entreprenører og studerende ved de
byggetekniske uddannelser.
Jeg vil gerne rette en særlig tak til Fagkonsulent, Marie Louise Nordholt som har været en uundværlig støtte,
og medvirkende til at denne rapport kunne udfærdiges.
Tak til Uretek, ved Kent Steffensen og Lisbeth Strauss for materialedata og uddybende kommunikation omkring
rapportens udarbejdelse.
2

j
Titelblad:
Titel: Stabilisering af fundamenter
Rapporttype: Specialerapport, 2008
Forfatter: Jan Lehn Chahboun, 7.B
Stabilisering af fundamenter
Uddannelsessted: Københavns Erhvervsakademi, Stevnsgade 17, 2200 København N
Fagkonsulent: Marie Louise Nordholt
Pædagogisk konsulent: Kai Torben Hansen
Teksttype: Times New Roman
Antal oplag: 3 stk.
Afleveret: 13. 10. 2008
3

j
Stabilisering af fundamenter
Indholdsfortegnelse:
Indledning.........................................................................................................1
Motivation.........................................................................................................1
Forord................................................................................................................1
Afgrænsning......................................................................................................2
Metode...............................................................................................................2
Casemetodiske overvejelser...........................................................................2
Hvad er fundamentsstabilisering........................................................................4
Sætningsskader i nybyggeri...............................................................................5
Traditionelle funderings metoder.......................................................................6
• Pælefundering.......................................................................................6
• Borede pæle...........................................................................................8
• Pressede pæle.........................................................................................9
• Understøbning........................................................................................11
Generelt om traditionelle funderingsmetoder.....................................................12
Miljøpåvirkninger ved traditionelle funderingsmetoder.....................................13
Delkonklusion.....................................................................................................14
Uretek………......................................................................................................15
• Introduktion …………………...............................................................15
• Dybde injicerings teknologi...................................................................16
• Ekspansionskraft....................................................................................16
• Reaktionstid...........................................................................................16
• Modstandsdygtighed for belastning…...................................................17
• Stabilitet over en årrække......................................................................17
• Vægtberegning.......................................................................................18
Delkonklusion.....................................................................................................18
Miljøpåvirkning ved Uretek................................................................................19
1. OECD 207........................................................................................19
2. OECD 208........................................................................................20
4

j
Stabilisering af fundamenter
Ekstern vurdering af test…………......................................................................22
• Interview med Paul Henning Krogh.......................................................22
OECD 202 ........................................................................................................23
• Interview med Henning Clausen............................................................24
Delkonklusion....................................................................................................26
Case 1:
• Glyptoteket............................................................................................27
Case 2:
• Jens Warmingsvej.................................................................................29
Case 3
• Busholdeplads Tagensvej ....................................................................30
Konklusion………………….............................................................................................32
Bilag 1: OECD 207 side 8..............................................................................................34
Bilag 2: OECD 208 side 8..............................................................................................35
Bilag 3: Miljøundersøgelse for GeoPlus - Konklusion....................................................37
Bilag 4: BYG ERFA Datablade ......................................................................................39
Litteraturliste......................................................................................................................40
5

j
Indledning
Stabilisering af fundamenter
Jeg har valgt at skrive om fundamentsstabilisering, med særlig vægt på en metode fra Uretek.
Der har i det seneste år været stor aktivitet i byggebranchen, og denne aktivitet kan have resulteret i dårligt
udført håndværk.
Fundamentsstabilisering er en kompleks arbejdsopgave inden for bygge og anlægssektoren. Dels fordi stabiliseringen
kun kan gennemføres ved indsættelse af omfattende kapital, og fordi der gribes afgørende ind i
bestående tilstande.
Det er vigtigt, at man drager nytte af tidligere erfaringer i denne proces, samt at man gør sig klar til de opgaver,
der måtte ligge ude i fremtiden.
Motivation
Der er flere grunde til, at jeg har valgt at beskæftige mig med fundamentsstabilisering i denne rapport.
Den umiddelbare årsag til, at jeg har valgt at beskæftige mig med produktet fra Uretek, er fascinationen af
materialets ekspansionskraft. At et materiale bestående af 2 komponenter er i stand til at ekspandere med en
så massiv kraft og med en så stor nøjagtighed er for mig spændende.
Min faglige interesse som bygningskonstruktør har også indflydelse, og jeg forsøger at danne mig en basisviden
omkring et -for nogen- ukendt produkt. Et produkt, som har en stor udbredelse i bl.a. USA, men som
kun har beskedne markedsandele i Danmark.
Formål
Det er opgavens formål at beskrive, hvad fundamentsstabilisering er og forskellige metoder, der kan anvendes
alt efter forudsætninger for den give byggesag.
Opgaven har også til formål at beskrive de miljøundersøgelser som Uretek har gennemgået, med en forklaring
på de testmetoder som Danmark, som medlem af OECD, er underlagt på det miljømæssige område.
Ydermere vil der, igennem case-scenarier, fortolkes på hvorledes Uretek ud fra alternative parametre kan
være et særdeles interessant og økonomiske alternativ til mere traditionelle metoder ved revnedannelser og
sætningsskader.
6

j
Afgrænsning
Stabilisering af fundamenter
De traditionelle metoder der beskrives er ramning af pæle, borede pæle, pressede pæle, samt understøbning.
Derudover beskrives produktet GeoPlus som forhandles af Uretek, inklusiv en undersøgelse af de miljømæssige
påvirkninger ved Uretek-produktet, hvilket gøres gennem OECD guidelines for området.
Med udgangspunkt i case-studies vil der blive beskrevet forskellige relevante revne-/sætningsskader som
Uretek vil kunne afhjælpe.
Metode
I ”Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen” står der som et af uddannelsens formål:
”Afsluttende bachelorprojekt og afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til
på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling
i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål.”
En case omhandler et problemfelt, som skal behandles på et kvalificeret refleksions- niveau, hvor det kræver
indsigt at kunne: beskrive, forstå, handle og evaluere.
Casemetodiske overvejelser
Launsø og Rieper (år 2000 s. 94) beskriver styrker og svagheder ved Case studie design.
Svagheder ved Case studie design.
”Svagheden ved case studie design er, at man koncentrerer undersøgelsen om et eller få tilfælde og derved
mister i bredde, hvad der vindes i dybden. Case studier er ressourcekrævende, både fordi flere datakilder
benyttes, men også fordi den lave grad af standardisering af case studie metoder kræver erfarne forskere til at
gennemføre et case studie”
I ovenstående savnes en nærmere redegørelse for hvad Launså og Rieper forstår ved ” erfarne forskere”, men
svagheden ved case-studie-metoden har de godt beskrevet.
7

j
Stabilisering af fundamenter
Fordele:
”Fordelene ved Case studie design er deres egnethed til at indfange processer, f.eks. udviklingsprocesser hos
individer og i organisationer, og til gennemførelse af programmer, indsatser og projekter. Dette design respekterer
kompleksiteten i sociale systemer og deres afhængighed af omgivelserne. Case studier er endvidere
mere fleksible end de fleste andre typer af design, fordi de tillader åbenhed overfor nye informationer, man
ikke havde overvejet ved projektets start. Den samtidige anvendelse af flere dataindsamlingsmetoder og tætheden
af virkeligheden giver data fra case studier en høj grad af autencitet”
Jeg har valgt case-studiet, fordi det giver mig mulighed for gennem flere forskellige informationskilder at
undersøge og beskrive min problemstilling. Case-studiet er autentisk og indsigten i problemet kommer til
udtryk gennem flere forskellige undersøgelser. Dog er der ikke skrevet meget om produktet fra Uretek, og
der vil derfor blive brugt interview og artikler i en højere grad end sædvanlig.
8

j
Hvad er fundamentsstabilisering? 1
Stabilisering af fundamenter
Dette afsnit er en kort beskrivelse af, hvordan fundamentsproblemer opstår. I langt de fleste tilfælde har problemerne
deres udspring i de underliggende jordlag.
Omkring år 1900 begyndte man i Danmark at bruge jernbeton til funderinger.
Tidligere brugte man overvejende træ i forbindelse med funderinger i de danske havnebyer – en metode, som
blev benyttet helt op i 1950´erne.
I disse havnebyer er funderingerne oftest foretaget enten på nedrammede pæle eller ved lette bygninger som
direkte fundering. Ved direkte funderede konstruktioner er der i visse tilfælde udlagt et såkaldt slyngværk.
Kort fortalt er et slyngværk træstammer, der er udlagt på kryds under fundamentet for at kunne fordele belastningerne
fra den kommende bygning og dermed optage differenssætninger.
I mange af de danske fjordbyer er der gennem de seneste årtier sket et markant fald i grundvandsstanden.
Dette skyldes den kraftige afledning af overfladevand, som tidligere trak ned gennem “åbne” belægninger.
I dag bliver overfladevandet ledt via kloakkerne til rensningsanlæggene. Konsekvensen ved dette fald i
grundvandsstanden er, at træpælene i den øverste meter under fundamenterne står over vandspejlet, og pæletoppene
bliver udsat for råd.
Heldigvis findes der mange pælefunderede bygninger i byområderne, hvor pælene endnu ikke er beskadiget
så meget, at bygningerne er begyndt at tage skade. Men nedbrydningsprocessen er i gang, så en snarlig indsats
er påkrævet. Endvidere vurderes det, at der fortsat vil være risiko for yderligere grundvandssænkninger i
forbindelse med byfornyelser.
1 Erhvervs og Boligstyrelsen, fundamentstabilisering ved grundvandshævning, oktober 2003
9

j
Sætningsskader i nybyggeri
Stabilisering af fundamenter
Sætningsskader ser man desværre også i nybyggeri.
Årsagerne kan være forskellige, men oftest drejer det sig om, at jordbundsforholdene ikke har været undersøgt
tilstrækkeligt.
Hvis man har forkert data på bæreevne og jordens sammensætning kan en fejlfundering nemt opstå. Dette
kan være tilfældet både i forbindelse med nybyggeri og tilbygninger.
Andre årsager kan være større udgravninger i umiddelbart nærhed af huset, at huset er beliggende ved stærkt
trafikeret vej, eller nærtstående beplantning, som også har en negativ indvirkning på fundamentet.
Ikke alle sætningsskader eller revnedannelser er nødvendigvis af alvorlig karakter, men drejer det sig om en
alvorlig skade, kan revnerne f.eks. betyde at vand og fugt trænger ind i murværket og forsager skader på
husets øvrige konstruktioner og fører i sidste ende konstruktionssvigt.
Der skal ved nybyggeri laves en jordbundsundersøgelse. Dette gøres for at undgå de hyppige sætningsskader,
som er konstateret over det sidste årti. Dette er et krav i henhold til BR08
10

j
Traditionelle funderingsmetoder 2
Pælefundering
Stabilisering af fundamenter
Anvendelse:
Rammede pæle er en effektiv funderingsmetode, der kan anvendes til næsten alle funderingsopgaver. Fundering
med minipæle (pæle, der sammensættes i takt med, at de slås ned) og af udstøbte stålrør anvendes ved
fundamentforstærkninger af parcelhuse, til- og ombygninger, vægge og gulve, samt fundering af alle typer af
ejendomme.
Her presses en minipæl ned til bæredygtig jordlag. Dette gøres med en speciel donkraft, som bruger husets
nuværende konstruktion som ”modvægt”. Den kan presse med op til 30 ton.
Pælefundering er den almindeligste og ofte mest økonomiske funderingsmetode, når dybden til de bæredygtige
jordlag er større end 3-5 meter.
2
Alt data om traditionelle funderings metoder er fra Anlægsteknikforeningen i Danmark, Anlægsteknik 2
Polyteknisk forlag 2003
11

j
Stabilisering af fundamenter
De rammede pæle er langt den mest anvendte pælefunderingsform her i landet. Pæle anvendes til at overføre
kræfter fra en konstruktion og ned i de bæredygtige jordlag. Pæle kan inddeles i 3 hovedgrupper:
Betonpæle: Præfabrikerede, slaptarmerede og forspændte, samt borede insitustøbte
betonpæle.
Stålpæle: Profiljern og stålrørsprofiler, minipæle.
Træpæle: Naturprodukter
Metoden for ramning af minipæle adskiller sig fra andre funderingsformer ved at kunne udføres under begrænsede
pladsforhold, hvilket betyder at specialmaskiner stort set kan komme ind alle steder.
Inden pælefunderingen skal jordbundsforholdene og andre relevante forhold omkring byggepladsen undersøges,
hvilket ofte sker i samarbejde med professionelle rådgivere.
12

j
Stabilisering af fundamenter
Udførelse:
Nedramning af stålpæle i dimensionerne Ø114 mm og Ø159 mm er mest almindelig. Stålrørene leveres og
nedrammes i længder der varierer fra 0,6 – 2,0 meter afhængig af frihøjden. Når det første rør er rammet i
bund fjernes hammeren og en ny længde påsvejses, hvorefter der på ny rammes. Processen gentages indtil
pælehovedet er i kontakt med de bæredygtige jordlag og pælen har opnået den forudsatte bæreevne. Stålpælene
er forsynet med stålbund, således at pælene efter ramning kan armeres og udstøbes med beton. Metoden
er på grund af stålrørets stivhed meget træfsikker på længder op til 15–20 meter.
Ramningen af minipæle udføres med specialbyggede minirambukke. Rambukke kræver kun 70 cm i bredden
og 1,5 meter i højden, hvilket gør metoden fordelagtig til at efterfundere almindelige parcelhuse.
Borede pæle
Anvendelse:
Borede pæle anvendes ofte ved nybyggeri og tilbygninger, lige fra parcelhuse til store byggerier, hvor støj og
vibrationer fra ramning eller nedvibrering helt skal undgås, samt hvor bæredygtigt jordlag ligger så dybt, at
direkte fundering ikke er økonomisk. Frem for en rammet pæl har den borede pæl den åbenlyse fordel, at
udførelsesmetoden er langt mindre støjende, og der er mindre risiko for skader på omkringliggende bygninger
pga. vibrationer.
Borede pæle udføres på bæredygtige jordlag af sand eller ler, i dybder fra 0,5 til 10 meter. Der skal rettes
særlig opmærksomhed på grundvandsforholdende ved valg af denne funderingsform.
Borede pæle anvendes ligeledes som støttevægge, f.eks. ved udgravning i byggegruber, som sekantvægge og
afstivningsvægge.
Udførelse:
De borede fundamenter er med og uden foringsrør i dimensioner fra Ø300-1500. Arbejdet udføres enten
med 8 t eller 22 t gravemaskine, afhængig af pladsforhold og pæledimension.
Inden borearbejdets opstart anbefales det, at jordbundsforholdende er klarlagt i form af en geoteknisk jordbundsundersøgelse.
Fastlæggelse af endelig boredybde sker ofte på stedet ved vurdering af de faktiske jordbundsforhold,
i samarbejde med en geoteknisk sagkyndig. I lerjord kontrolleres jordens styrke med vingefor-
13

j
søg af den udførende eller geotekniker.
Stabilisering af fundamenter
Selve boringen udføres med sneglebor. Ved højt grundvand, sandjord eller vandførende sandlag anvendes
foringsrør, som sikrer mod sammenskridning af boringen samt vandindtrængning og opblødning.
I faste jordarter, som ler og kalk, kan boring udføres uden foringsrør.
Borede pæle fås med og uden strittere eller armeringskurve iht. projekt, og udstøbes med den i projektet angivne
betontype, typisk beton 12-25 MPa.
Teknik:
Den maksimalt tilladte regningsmæssige spidsmodstand må ikke overstige 1 MN/m² svarende til betonspændingen.
Pælens bæreevne bestemmes iht. DS415 som ved direkte fundering ud fra jordens styrkeparametre.
Pressede pæle
Anvendelse:
Pressede pæle anvendes til efterfundering af eksisterende konstruktioner.
Inden der kan presses pæle er det nødvendigt med en geoteknisk undersøgelse, der kan beskrive og fastlægge
de underliggende jordarters egenskaber. Den geotekniske rapport kan give et overblik over, hvor lange pælene
skal være for at overføre belastningerne fra konstruktionerne til de bæredygtige jordlag.
14

j
Udførelse:
Stabilisering af fundamenter
Til pressede pæle anvendes GIGA-pæle af enten stål eller jernbeton. GIGA-pælene består af stålrørsstykker
eller cylindriske jernbetonstykker, der nedpresses med hydraulisk donkraft under fundamentet med bygningen
som modhold.
Efterfundering med GIGA-pæle udføres fra indvendige eller udvendige opgravninger, således at bygningens
daglige drift og rytme forstyrres mindst muligt. Antallet af pæle tilpasses efter bygningens samlede last og
tilstand.
Type og dimension bestemmes efter last og længde.
15

j
Understøbning
Stabilisering af fundamenter
Anvendelse:
Understøbning udføres som efterfundering af eksisterende bygninger, hvor bygningens eksisterende fundament
ikke er ført til bæredygtige jordlag.
Understøbning er anvendelig i områder, hvor de bæredygtige jordlag ligger forholdsvis højt, dvs. OSBL
(overside af bæredygtigt lag) træffes max. 3 meter under terræn. Træffes bæredygtige lag dybere endnu, udføres
efterfundering ofte i stedet med pressede GIGA-pæle.
Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om understøbning eller pressede GIGA-pæle er den rigtige løsning.
Udførelse:
Ved udførelse af understøbning indenfor alle typer bygninger. Ved understøbning udføres en forstærkning af
den eksisterende fundamentskonstruktion, f.eks. et liniefundament eller punktfundament.
Fastlæggelse af endelig udgravningsdybde sker på baggrund af jordbundsundersøgelsen samt på stedet under
udgravningsarbejdet ved kontrol af jordens styrkeparametre. Funderes der på sandjord eller silt, anbefales
det, at der foretages en geoteknisk kontrol af udgravningen inden der støbes, hvilket sker i samarbejde med
en geotekniker. I lerjord kontrolleres jordens styrke med vingeforsøg af den udførende eller geotekniker inden
støbning.
Udgravning sker sektionsvis under det eksisterende fundament til bæredygtigt jordlag. Udgravning kan ske
enten som håndgravning, med mini-gravemaskiner på el, hvis der arbejdes inden døre, eller med gravema-
16

j
Stabilisering af fundamenter
skiner, alt efter pladsforhold og nødvendig gravedybde. Ved højt grundvandsspejl kræves særlig opmærksomhed
omkring udførelsen.
Understøbninger udføres med eller uden armering, samt med betontype iht. projekt – typisk 12-25 MPa.
Fundamentets bæreevne bestemmes iht. DS415 som direkte fundering ud fra jordens styrkeparametre.
Generelt om traditionelle funderingsmetoder
I forbindelse med de traditionelle funderings metoder skal der tages hensyn til omgivelserne, da
støj og vibrationer kan overstige fastsatte grænseværdier fra Kommune. Derfor skal
varsling af naboerne ske skriftligt og inden 14 dage før arbejdet påbegyndes iht. Byggelovens
§ 12. Nabohusene, hvor vibrationer hidrørende nedramning kan forårsage skader på bygninger, inspiceres
inden arbejdet begyndes. Ligeledes skal der inden og sideløbende med arbejdet foretages vibrationsmålinger
på de omkringliggende bygninger, således at der er dokumentation, i tilfælde af senere stridigheder.
17

j
Stabilisering af fundamenter
Miljøpåvirkninger fra traditionelle funderings metoder.
De firmaer der beskæftiger sig med fundering vil ofte måde krav til de produkter de benytter. Bygherrerådgivere
forudsætter ofte DS/EN standardkrav og/eller krav om CE mærkede produkter, som gør at bygherren får
en vished om minimums krav mht. produkternes kvalitetet, sundheden og sikkerheden
CE Mærkningen er beskrevet således:
CE-mærket betyder, at et produkt er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med en harmoniseret
standard eller en europæisk teknisk godkendelse
Harmonisering gennemføres på det tekniske niveau i standarder og tekniske godkendelser. Det drejer sig
bl.a. om bestemmelser af byggevarers egenskaber fastlagt ved beregning eller prøvning. Dette sker på følgende
6 områder:
• mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet
• brandsikring
• sundhed og miljø
• sikkerhed
• støj
• energi
Selv om en vare er CE-mærket, kan der godt eksistere nationale byggebestemmelser, der bevirker, at varen
kun kan anvendes i begrænset udstrækning i et land.
Det er obligatorisk at forsyne byggevarer med CE-mærket.
CE-mærkningen kan opfattes som en tillidsaftale mellem myndigheder og erhvervsliv. Mærket angiver, at
byggevarens egenskaber er deklareret på en ensartet måde, så den frit kan omsættes på det fælles europæiske
marked uden nye krav om national prøvning og godkendelse. Det kan imidlertid ikke betragtes som et kvalitetsmærke.
EU-harmonisering og dansk byggelovgivning
Den danske byggelovgivning fastsætter regler for sikkerhedsniveauet for dansk byggeri, herunder byggevarer,
så bygninger er sikre og sunde at opholde sig i. Byggelovgivningen henviser til europæiske standarder og
godkendelser. På områder, hvor der endnu ikke er europæiske standarder, henvises der til danske.
18

j
Stabilisering af fundamenter
Danmark har valgt at gennemføre skiftet fra nationale konstruktionsnormer til Eurocodes hurtigt, så Eurocodes
allerede kan anvendes fra 2009
Fra den 1. januar 2009 skal Eurocodes anvendes. Det er fra denne dato ikke længere tilladt at bruge de
danske konstruktionsnormer DS 409, DS 410, DS 411, DS 412, DS 413, DS 414, DS 415, DS 419, DS 420,
DS 446 og DS 451.
Delkonklusion
Det er umiddelbart løst sammenlignelige metoder, som er beskrevet foreløbig i denne rapport. Det forudsættes
nemlig at jordbundsforholdene er kendte, og analyseret inden man kan vælge metode.
Især borede pæle og understøbning hvor bæreevne bestemmes iht. DS415 ud fra jordens styrkeparametre.
Nedpressede pæle og ramning af pæle kan sammenlignes i nedenstående skemaer.
Der ses, at de to metoder ligger meget tæt, hvis man sammenligner på bæreevnen. Det er først ved en diameter
på over 300 mm, at der ses en signifikant forskel.
19

j
Uretek 3
Introduktion
Stabilisering af fundamenter
Firmaet Uretek kan tilbyde forskellige produkter som kan injiceres i jorden. Det produkt, som er beskrevet i
denne rapport hedder GeoPlus. Geoplus er et resin (resin= produktet der skabes, når forskellige komponenter
blandes) som er udviklet i Finland for cirka 30 år siden, og patenteret ud fra Europaiske standarder. Firmaet
Uretek ligger i Middelfart og beskæftiger 8 medarbejdere; 6 funktionærer og 2 montører.
For at få et indblik i den proces der bliver igangsat når man bestiller et produkt fra Uretek, er der lavet denne
processbeskrivelse:
1. Første kontakt (firmapolitik at vende tilbage senest én uge efter kunde henvendelse).
2. Besøg hos kunden (senest 10 dage efter første kontakt -der faktureres 750 kr. for et besøg, uanset om
man køber eller ej).
3. Jordbundsundersøgelse bestilles. Ca. 14 dages ventetid afhængig af leverandør.
4. Udfærdigelse af rapport om jordbunden, ca. 10 dage
5. Rapport gennemgåes og der udfærdiges et tilbud ca. 7-14 dage.
6. Opfølgning på om kunden er interesseret i tilbuddet, ca. 7 dage efter tilbuddet er fremsendt.
7. Ved accept, ca. 6 til 8 ugers ventetid inden Uretek kan udføre injiceringen.
GeoPlus anvendes ved dybdeinjicering og Uretek har patent på at udføre arbejder med netop dette ekspansions-resin.
Patentet betyder, at Uretek ikke behøver koncentrere sig om konkurrenter som udfører samme
arbejde.
Indirekte konkurrerer Uretek dog med de traditionelle fundamentsstabiliserings-metoder, som er beskrevet
ovenfor.
3 Alt information om Uretek er data fra virksomhedsbesøg, samt data fra Dip. Ing Thomas Alexander Dimitriewicz som
har lavet en rapport om funderingsberegning for GeoPlus, samt www.uretek.dk
20

j
Dybde-injicerings teknologi
Stabilisering af fundamenter
Uretek har 2 lastbiler, hvor alt udstyr er placeret i. Geoplus injiceres via en mekanisk pumpe, som fører væsken
gennem nogle injiceringsrør, indtil væsken er fremme ved studsen på injiceringsrørene. Her blandes de
to komponenter og den jord som skal underbygges bliver stabiliseret.
De rør, som er forboret, er ca. 20 mm i diameter og fører injiceringsrøret direkte ned til bundlaget hvor ekspansionen
skal foretages. En kemisk reaktion finder sted, når de to komponenter injiceres, blandingen betyder,
at GeoPlus går fra en flydende til en fast form. Forøgelsen af massen giver så meget energi og ekspansion,
at en tæt lejring af jordlagene er mulig. Den kemiske reaktion sker meget hurtigt og GeoPlus opnår øjeblikkeligt
sine fysiske og mekaniske egenskaber.
Forskellige jordtyper:
Sandjord/ kornet : Geoplus er i stand til at finde hulrummene, og bindemidlet i resinet gør,
at de mekaniske egenskaber bliver forbedret. (Bøjningsstyrke, trækstyrke og trykstyrke.)
Lerjord/ kohæsiv: Geoplus danner et gitter af strenge, svarende til rodnettet på en plante, og
herved komprimeres massen, der styrkes af strengene.
Resinen overføre i begge tilfælde en trykbelastning til jordbunden, dette tryk passer til den respektive jords
komprimerende styrke. Den trykbelastning er en reaktion på ekspansionen.
Ekspansionskraft
Geo Plus har en maksimal ekspansionskraft på 10.000 kPa. (1.020.000 kg pr. m2) For at kontrollere denne
kraftige påvirkning tilfører Geoplus jorden et forkomprimeringstryk. Dette medfører, at hulrummets volumen
indskrænkes således, at sætninger forhindres i fremtiden.
Dette overtryk, som Geoplus skaber, er med til at styrke bæreevnen for resinet, som har en større reaktion
end den sammenpressede jord.
For at forklare denne proces gives en kort gennemgang:
Geoplus ekspandere øjeblikkeligt når det kommer ud af injiceringsrøret. På bekostning f den respektive jordbund
sker ekspansionen. Balance opnås når kraften = jordens modsatte reaktion.
Når dette punkt er nået er massen fast, og bæreevnen stabil.
21

j
Reaktionstid
Stabilisering af fundamenter
Den kemiske reaktion, som sker umiddelbart efter, at Geoplus kommer ud af dyssen, og forandrer sig fra
flydende til fast form, sker på meget kort tid. Denne forandring til en fast masse gør, at Geoplus kun kan
injiceres maksimal 2 meter fra borehullet/injiceringspunktet.
Dette gør, at Geoplus optimeres mht. materialeforbrug, og at udsivning andre steder end i ”arbejdsområdet”
undgås. Der opnås en meget præcis lokalisering af den injicerede jord, samt en meget kort arbejdsproces.
Ved disse begrænsede områder har man en god mulighed for at styre ekspansionen som overvåges af laser-
/nivileringsapparater. Injicering pågår, indtil der registreres en bevægelse på de opstillede laser apparater.
Løfteprocessen er skabt af ekspansionen og fremkommer først, når jordlagsmaterialet er blevet sammenpresset.
Som sikkerhed har man mulighed for at afsætte nogle fikspunkter således, at fremtidige målinger kan foretages
omkring stabiliteten af det udførte arbejde.
Modstandsdygtighed for belastning
Pauda-universitet i Italien har på laboratorium testet GeoPlus og lavet forsøg med materialets mekaniske
egenskaber. Især henleder de opmærksomheden på produktets evner overfor trækstyrke og bøjning. Yderligere
beviste tests, at hvor der bliver målt efter samme ekspansionsgrad var komprimeringskraften større end
ekspansionskraften. En væsentlig egenskab, da det fordrer et permanent tryk.
Stabilitet over en årrække
Uretek og de metoder, som bliver brugt, har været kendt siden 1975. Det er de egenskaber, der blev brugt
dengang, som man stadig udvikler på. Det har nemlig vist sig, at de injiceringer, som blev foretaget tilbage i
1975, stadig fastholder både mekaniske og volumenmæssige egenskaber.
I dag tilbyder Uretek en garanti for GeoPlus på 5 år. Dette kan for læseren, virke som en kort periode, men
der kan ikke bevises en længere garantiperiode. Fordi de første injiceringer for GeoPlus kun er 10 år gamle i
22

j
Stabilisering af fundamenter
den nyudviklede form, som tager udgangspunkt i ”de gode egenskaber” fra metoden brugt tilbage i 1975.
Uretek ønsker altså at bevare en professionel holdning til garantiperioden, men lover ikke mere end man har
beviser for.
Vægtberegning
Beton vejer ca. 2400 kg. pr. kubik meter.
GeoPlus vejer ca.150-300 kg. pr. kubik meter.
Denne store forskel i vægt (beton vejer 20 gange mere) kan have betydning i de respektive fundamentstabiliseringssager.
I visse tilfælde kan der ved stor belastning forskydes yderligere i jordlagene, men dette skulle
jordbundsundersøgelsen afklare. Men GeoPlus kan have en fordel i visse tilfælde.
Delkonklusion.
Uretek har mange forskellige indirekte konkurrenter. Selvom Uretek forsøger at markedsføre sig på mange
forskellige parametre, så er kundens problem altid noget, som de forskellige funderingsformer hver især kan
løse. Ureteks markedsføringsparametre omhandler i nogen grad det, som de traditionelle metoder ikke kan
præstere, nemlig at Ureteks produkt GeoPlus er udgravningsfrit, støjfrit og hurtigt.
Sammenlignes metoden på bæreevnen med de traditionelle metoder, så er det GeoPlus som har de bedste
resultater. Men en direkte sammenligning er desværre misvisende idet man på de traditionelle metoder har
man en ”fast enhed” at måle; En rammet pæl, beton, eller boret pæl.
GeoPlus er et ”organisk materiale” som antager den form som den respektive injicering forudsætter. Uretek
skriver i deres præsentationsmateriale, at GeoPlus har en bæreevne på 10.000 kPa, svarende til 1.020.000 kg
pr. m2. Sættes dette op mod en presset pæl med diameter ø 219 og med en bæreevne på 330 kN (33.650 kg.)
har GeoPlus altså en bæreevne som er 30 gange større end pælens. Så det antages, at GeoPlus har en signifikant
stor styrke, når der, trods det spinkle sammenligningsgrundlag, testes på bæreevnen.
23

j
Miljømæssig påvirkning
Stabilisering af fundamenter
Mange boligejere har i de seneste år med høje konjunkturer efterspurgt miljø- og klimavenlige byggematerialer.
Men mange boligejere har ikke den basisviden om produkterne, som kræves for at vurderer graden af
miljøpåvirkning. Dette afsnit omhandler, hvorledes et produkt som Geoplus bliver testet og hvorledes produktet
kommer igennem OECD guidelines for miljøpåvirkninger.
Ureteks italienske afdeling har foretaget miljøtests på Pauda Universitetet i Italien i 2003.
Den metode, man benytter, er guidelines fra OECD: Metode 207 (regnormetesten) og 208 (test på afgrøderne;
Byg, karse og radiser)
OECD guideline 207
Det er beskrevet, hvordan proceduren for testen kan foregå. Et almindeligt laboratorium, med tilhørende
udstyr, bør kunne gennemføre testen. Man skal bruge en speciel jordblanding bestående af 10 % spagnum,
20 % ler og 70 % industrielt sand. Denne blanding må højest have en PH-værdi på 6.0, når blandingen er
mikset sammen.
Der bruges destilleret vand, som ikke indeholder kalk, salte eller andre urenheder til den endelige blanding,
som indeholder 35 % vand i forhold til den totale tørvægt.
gen.
Effekter på regnorme
Alle studier er udført efter OECD guideline 207.
Testorganismen var i alle tilfælde Eisenia foetida (se billede) og
der anvendtes 4 replikater à 10 adulte regnorme pr. behandling.
Forsøgene varede 14 dage.
I studiet med teknisk GeoPlus, blev teststoffet opløst i acetone,
hvorefter den anvendte kunstjord blev oversprøjtet med blandin-
Efter at acetonen var fordampet, blev jorden blandet og vand blev tilsat for at opnå det nødvendige vandindhold.
24

j
Stabilisering af fundamenter
I OECD guideline 207, side 8, er der oplistet hvilke resultater man skal teste. Jeg har valgt at gengive på
engelsk, så betydningen af ordene ikke bliver forvrænget gennem oversættelse.
For at læse denne gengivelse se bilag 1.
Hovedtrækkene i testmetoden:
Regnormene vejes og tælles for hvert forsøg, ved start og slut af testen. Beskrivelse af observerede psykiske
eller fysiske symptomer eller adfærds ændringer. Grafer, der viser koncentrations-/effekt-kurver. Dødelighed
i testede dyr. Dødelighed med reference til koncentration. Vandindhold af den testet jord, ved start og slut,
samt PH værdi ved testens begyndelse. Data om den højeste koncentration, som ikke er dødelig, samt den
laveste koncentration, som forsager 100 % dødelighed.
Testens udfald
"Uretek resinen eller det vandlige udtræk har ingen målbar indflydelse på bakterier eller regnorm.” 4
Regnorme bliver brugt, fordi de er i stand til at konsumere de fleste affaldsstoffer og omdanne disse til biologisk
nedbrydeligt materiale.
Men der skal en stor mængde regnorme til at kompostere affald -en regel foreskriver ét kg. regnorme til ½
kg. affald pr. dag 5 .
OECD Guideline 208
GeoPlus er testet på vårbyg, karse og radiser.
Rapporten, som afslutter en undersøgelse, skal indeholde resultater af undersøgelsen og en detaljeret beskrivelse
af testforholdende.
Igennem diskussion af resultatet, analysen af data, og konklusionen skal der laves et referat og et udtræk af
de vigtigste data.
I OECD guideline 208, side 8 er der oplistet hvordan man skal teste. Jeg har valgt at gengive på engelsk så
betydningen af ordene ikke bliver forvrænget gennem oversættelse.
For at læse denne gengivelse på engelsk, se bilag 2.
Hovedtrækkene i testmetoden:
4 Uretek dokumentationsmateriale, Miljørapport Resin 2409, 2/12‐2003
5 www.fuglognatur.dk
25

j
Stabilisering af fundamenter
1. Først en beskrivelse af testmediet; Kemisk identifikation.
2. Derefter en beskrivelse af testarten (vårbyg, karse og radiser). Beskrivelse af plantefamilien, videnskabelige
og almindelige navne, oprindelse og udbredelse for arten. Beskrivelse af opbevaring, behandling
og strukturen (protein, fibre mm.) i planten.
3. Herefter en beskrivelse af selve testudførelsen. Test-faciliteter, drivhuse, væksthuse mv. Test-system
som er anvendt, dvs. krukkestørrelser, materiale for krukken og mængden af jord. En beskrivelse af
jorden med teknisk data for indhold. Mængden af inficeret vand, der benyttes. Beskrivelse af miljømæssige
påvirkninger under forsøget, dvs. lysintensitet, dag- og nattemperatur. Antal planter pr.
krukke. Type af kontrolmetoder som anvendes.
4. Til slut skal der foreligge en rapport omkring testens resultater, som skal indeholde følgende: En tabel
med alt slutdata for hver testet plante, en sammenligning i vækstrate imod en almindelig opvokset
plante af samme art. Biomasse analyse. En procentvis beskrivelse af de visuelle skader på planten,
sammenlignet med almindelig vækstplante. En beskrivelse af pointskalaen, som er brugt til at
bedømme visuelle skader, hvis et sådan system er brugt. Statistisk materiale som er brugt, samt grafiske
illustrationer skal være beskrevet.
Testens udfald
Testens udfald, som den er beskrevet i konklusionen i Uretek dokumentationsmateriale:
“Der kan spores en let hæmning af plantevækst, når der blandes mere end ét kg. GeoPlus i et kg. dyrkningsjord.
Ved anvendelse af mindre, og mere realistiske, koncentrationer af GeoPlus i dyrkningsjorden ses ingen
effekt på plantevæksten.
Anvendelsen af GeoPlus i det beskrevne tilfælde giver derfor ikke anledning til miljømæssige betænkelig-
heder.” 6
6 Uretek dokumentationsmateriale, Miljørapport Resin 2409, 2/12‐2003 (se bilag 3)
26

j
Stabilisering af fundamenter
Jeg har valgt at gå videre i denne miljøundersøgelse, for at få information om validiteten af testen samt evt.
andre tests, som kunne bruges.
Produktregistret er den forvaltning, der registrerer kemiske produkter. Uretek er registreret i denne database,
fordi de importerer mere end 100 kg. om året. Det er Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Dansk Industri der
står for produktregistret. 7
Danske virksomheder har pligt til at anmelde farlige kemiske produkter til Produktregistret
Anmeldeordningen omfatter anmeldepligtige produkter, som årligt fremstilles eller importeres til erhvervsmæssig
brug i mængder på 100 kg eller derover.
Følgende produkter er omfattet af anmeldeordningen:
• Stoffer og materialer der skal klassificeres som farlige efter Miljøministeriets regler. Produkterne
kan ofte umiddelbart kendes på, at der på emballagen er en etikette med faresymbol på orange
baggrund.
Fareklassen “Brandfarlig” og “Miljøfarlig” vil dog ikke altid have et faresymbol.
• Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets grænseværdiliste.
• Materialer, der indeholder 1% eller derover af et stof, der er optaget med en grænseværdi på
Arbejdstilsynets grænseværdiliste.
• Materialer, der indeholder 1% eller derover af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt
eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler om klassificering.
Ekstern vurdering af test
Jeg har valgt at kontakte Paul Henning Krogh fra Dansk Mijøundersøgelse for at få en professionel vurdering
af den miljøundersøgelse som GeoPlus har været igennem. Jeg er interesseret i at vide, hvorledes han ser på
validiteten af testen, samt hans mening omkring testens svagheder og styrker.
7 www.arbejdetilsynet.dk/sw53426.asp
27

j
Stabilisering af fundamenter
Interwiew med Paul Henning Krogh; Seniorforsker, cand. scient biologi/kemi, økotoksikolog ved Dansk
Miljøundersøgelse, d. 16-09-08 pr. telefon:
Paul Henning Krogh oplyser at han ikke kan se, at de undersøgelser som GeoPlus har gennemgået har været
foretaget under kvalitetsnormen GLP.
God Laboratorium Praksis (GLP)
DMU udfører undersøgelser af kemiske stoffers biologiske virkning efter OECD's standarder for GLP (God Laboratorie
Praksis) i såvel laboratoriet som i felten. Ligesom for akkrediteringen af analysearbejdet er ordningen givet af DANAK
som står for den eksterne inspektion af disse undersøgelser i henhold til reglerne for GLP. Ekspertiseområdet omfatter:
• Økotoksikologiske forsøg med terrestriske organismer
• Forsøg vedrørende stoffers indvirkning på mesokosmer og naturlige økosystemer. 8
Som udgangspunkt er Paul Henning Krogh tilhænger af, at testen er udført efter OECD guidelines, som gør
det muligt at udføre en test i et OECD-land, for så derefter at få det kredititeret i de andre medlemslande.
Dette er hvad der er sket med GeoPlus. Undersøgelsen er foretaget af Pauda Universitetet i Italien, for så
senere via tyske undersøgelser at komme til Danmark.
I Danmark har Uretek i Middelfart agenturet til at måtte benytte produktet.
Paul Henning Krogh mener, at det er "forkasteligt, at man må benytte et produkt på basis af OECD guidelines
207 og 208" selvom resultaterne viser, at Uretek ikke er direkte miljøskadeligt.
Paul Henning Krogh oplyser, at guidelines 207 og 208 er akut test, hvor forsøgsperioden løber over en meget
begrænset periode (14 dage).
Han påtaler, at der ikke bliver foretaget nogen test på reproduktion.
Godt nok viser testen at regnorm kan overleve og at, vækstplanter ikke dør. Men det er ikke en sikkerhed for
om reproduktionen og frugtbarheden for dyrene er intakt i næste generation. Paul Henning Krogh så gerne, at
man testede på Daphnia, alger og fisk for at få klarhed over påvirkningen af genstrukturen og evt. ændringer
i arvemassen.
8 Dansk Miljø Undersøgelses beskrivelse af GLP testen
28

j
Stabilisering af fundamenter
Paul Henning Krogh oplyser, at der bør laves en risikovurdering for produktet. En sådan vurdering kan laves
af Miljøstyrelsen. Han henviser ydermere til EDA -en amerikansk side, hvor der kan foreligge testresultater.
Nedenfor er angivet hvorledes en test på Daphnia kan forløbe
OECD Guideline 202.
Studiet med Daphnia magna er et 21 dages studie med GLP, gennemført under semi-statiske betingelser
(fornyelse af testmediet 3 gange ugentlig).
Der indgår 5 testkoncentrationer (nominelt 0,5, 1, 2, 4 og 8 mg/L), kontrol og solvent kontrol. Der var 10
dafnier i hver gruppe. Forsøget fulgte OECD 202 guidelines, bortset fra, at dafnierne blev eksponeret i indi-
viduelle bægerglas (hver med 50 mL væske). pH var 7,42 – 8,4, temperaturen 20 ± 1°C og fotoperioden 16
timer. De målte responsvariable var dødelighed, ungeproduktion og længden af de overlevende adulte.
En konklusion kunne se således ud:
Der sås ingen effekter på overlevelsen. Længden var signifikant reduceret ved den højeste testkoncentration
og ungeproduktionen var nedsat ved de to højeste koncentrationer. EC50 (21 dag) var > 8,1 mg a.s./L og
NOEC var 2,1 mg a.s./L (baseret på målte konc.).
Delkonklusion på interview
Som udgangspunkt er validiteten af Ureteks rapport omkring GeoPlus altså i orden. Man har fulgt de standarder,
der ligger for området. Men det påtales, at der ikke er lavet nogle undersøgelser på ”næste generations”
dyr. Miljøstyrelsen sidder som myndighed og behandler sager omkring miljøpåvirkning fra produkter.
29

j
Stabilisering af fundamenter
Undersøgelserne, som Uretek har foretaget, anviser ikke nogen grænseværdier for, hvornår et produkt er
skadeligt. Derfor kontakters Henning Clausen, miljøstyrelsen.
Ekstern vurdering af rapport
Interview med Henning Clausen, Cand. Scient., Miljøstyrelsen, Forsker i miljø og forurening, d. 23-09-2008:
Spørgsmål:
”Jeg sidder med en rapport, som er udfærdiget på basis af OECD 207 og 208, men der er i rapporten ikke
nogen grænseværdier. Så jeg vil undersøge om rapporten er godkendt på basis af resultater som ligger tæt på
grænseværdierne, eller om det modsatte er tilfældet.”
Svar:
”OECD Guidelines er en beskrivelse af, hvad der skal testes på og hvordan der skal testes. Der er altså ingen
grænseværdier som skal overholdes. For man tester jo ikke altid på noget som er testet før.”
Spørgsmål:
”Ydermere ønsker jeg oplysninger omkring mindstekravet til virksomheder, som ønsker et produkt godkendt
(et produkt af samme type som Uretek). Er OECD guidelines 207 og 208 nok for en endelig godkendelse fra
miljøstyrrelsen?”
Svar:
”Det kan jeg ikke svare på. Men umiddelbart vil jeg mene, at der skulle testes på begge komponenter,
(GeoPlus er et 2 komponent materiale), således at man har en klar indikation af hver enkelt komponents
miljøpåvirkning. Yderligere bør man teste både i jord og i vand og udvide testen således, at man har en fyldestgørende
dokumentation.”
Delkonklusion på interview
Henning Clausen mener altså, at der skal laves tests på hver enkelt komponent. Dette skal ske, fordi når et
produkt/ materiale har opholdt sig i jorden i eksempelvis 500 år, så sker der en opbrydning/konsumering af
de sammenblandede komponenter. Det er, hvad man kan konstatere ved historiske gamle bygninger, jordens
30

j
Stabilisering af fundamenter
organismer arbejder med materialerne, for derved at skille substansen i enkelt dele. Derfor er det vigtigt at
vide præcis, hvordan hver enkelt komponent påvirker miljøet.
Delkonklusion
Miljøgodkendelser er formaliseret under OECD. Dette bevirker, at der stilles krav til hvordan en test skal
udføres. Der ligger ikke nogen lovgivning, som påskriver, hvilke tests der skal foretages. Uretek har haft
Pauda Universitetet til at foretage undersøgelser, således at firmaet kan opretholde et teknologisk højt niveau,
både hvad angår anvendelsesteknikker og de anvendte produkter.
Uretek ønsker altså selv at teste deres produkter, så man har resultater omkring alle mekaniske/ fysiske egenskaber
således, at man har klarhed over alle produktets egenskaber.
Kent Steffensen fra Uretek (Danmark) udtaler, at den rapport som beskriver metode, egenskaber og miljø, er
udarbejdet af den Italienske afdeling af Uretek. Og formålet med rapporten har i første omgang været at få
testet de mekaniske/ fysiske egenskaber. Det har altså ikke været hensigten at lave en egentlig miljørapport.
Pauda Universitet skriver, at de har foretaget testen efter OECD guidelines, og det er derfor vigtigt at Uretek,
som betaler for testen, ved, hvad der skal testes for. Det er ud fra den konklusion som Pauda Universitetet
fremkommer med meget objektivt formuleret ”resultaterne viser, at Uretek ikke er direkte miljøskade-
ligt”.
Det er en modifikation, som man som læser skal være opmærksom på, for med de OECD guidelines, som er
beskrevet, er resultatet meget mere nuanceret i forhold til det indhold, konklusionen beskriver. Når man får
beskrevet, hvordan testen skal udarbejdes og hvilke kriterier der skal foreligge i en slutrapport, så er de konklusioner,
som Pauda har skrevet meget objektive. Ikke usande, men de guidelines som beskriver hvad en
slutrapport skal indeholde, bliver ikke benyttet.
31

j
3 case-beskrivelser
Stabilisering af fundamenter
Urteks produkt GeoPlus har flere anvendelsesmuligheder. I de tre case-beskrivelser vil der blive beskrevet
forskellige arbejdsopgaver, som Uretek har udført med GeoPlus. De priser, der er oplyst som total sum for de
udførte arbejder (nogle 10 år gamle sager), skal imødeses med en bevidsthed om, at det generelle prisniveau
for byggeaktiviteter har været stærkt stigende igennem de sidste år. Så man skal være opmærksom på, at en
direkte sammenligning med nuværende traditionelle funderings metoders pris vil være misvisende.
Case 1
Glyptoteket 9
”Det lignede ren vandalisme, da boret drønede ned gennem det pæne stengulv i rotunden på Ny Carlsberg
Glyptotek i København. To dusin huller blev boret for at man kunne hæve det 80 kvm store gulv ved at
sprøjte et ekspanderende materiale ned under det.
Alternativet ville være at brække hele gulvet op. –Vi valgte boremetoden som et forsøg og er foreløbig godt
tilfredse med resultatet, siger chefkonservator Lars Henningsen, Glyptoteket. Han vil nu se resultatet an i et
års tid, før han tager stilling til, om flere gulve skal repareres på samme vis.
Hæves bid for bid
Glyptoteket har længe bemærket, at gulvene begyndte at hænge og problemet er forstærket i de seneste år
pga. byggeaktiviteter i og omkring museet på Dantes Plads. Miseren skyldes, at bygningerne er opført på
9 Annette Hartung ah@ing.dk, artikel i ugebladet Ingeniøren 1999
32

j
Stabilisering af fundamenter
havnefyld, som med tiden har sat sig, hvorved der er opstået et hulrum under det 25 cm tykke klaplag. Dermed
kan gulvene ikke længere tåle store belastninger. Et særligt udsat gulv findes i den rotunde, der ligger på
hjørnet af Tietgensgade og H.C. Andersens Boulevard – i den udvidelse der stod færdig i 1906 efter tegninger
af Hack Kampmann.
Da rotunden er gennemgang til museets studiesamling, kører der tit tungtlæssede vogne hen over det mosaiksmykkede
terrazzogulv, som derfor både sank og slog revner. For at stoppe skaderne blev rotundegulvet
nylig hævet ved den såkaldte Uretek metode, ved hvilken man med en meters afstand borer huller (12 mm i
diameter) gennem klaplaget og derefter injicerer en ekspanderende resinbeton (et tokomponent materiale
baseret på polyure than). Derved kan en kyndig hånd gradvis komprimere det underliggende lag af sand og
grus, fylde hulrummet og løfte gulvet til et forud fastlagt niveau. I snit blev gulvet hævet tre centimeter, idet
der blev sprøjtet hen ved 50 kilo materiale ned i hvert af ca. 25 huller. Det tog fem minutter pr. hul, og hele
opera tionen varede godt en arbejdsdag. – Forud var gulvet målt nøjagtigt op, og vi nåede en præcision på et
par millimeter, fortæller Ivan Steffensen, der er direktør i Uretek Engineering ApS – en dansk afdeling af den
internationale Uretekkoncern.
Som enemand i Danmark får han det praktiske arbejde udført af Uretekhåndværkere fra Sverige. Skulpturer
kan se på Uretek metoden blev udviklet i Finland i slutningen af 1970’erne og anvendes nu i 27 lande. I
Danmark er den i løbet af det første år brugt til at hæve stort og småt fra landingsbaner og industrigulve til
nedsunkne gulve og hjørner i parcelhuse. Prisen er fra ca. 300 kr./kvm og kan dermed konkurrere med alternative
metoder som pilotering, specielt hvor man ønsker arbejdet udført med minimale indgreb på bygninger
og omgivelser, forklarer Ivan Steffensen.
Opgaven i Glyptoteket var særligt krævende pga. gulvets karakter, hvorfor der blev afregnet efter forbruget
af materiale og arbejdstimer. Det blev til godt 1000 kr./kvm, oplyser Lars Henningsen. Han ser det som en
stor fordel, at udfyldningen kan gentages, hvis gulvet skulle sætte sig yderligere. Selv om risikoen anses for
lille, vil Glyptoteket vente nogle måneder med at lade hullerne lukke. Og først når museet er helt sikker på
metodens effekt, bliver det besluttet, om Uretek skal oprette flere gulve i de hen ved 100 år gamle bygninger.
I givet fald bliver næste projekt det 250 kvm store mosaikgulv i studiesamlingen, hvor det vil være en stor
fordel, at de mange skulpturer kan blive stående på deres paller, mens arbejdet udføres. N s Bo Andreasson
hæver Rotundens gulv ved at injicere resinbeton, mens han holder et øje på niveaumåleren, så han kan stoppe
i rette tid.”
33

j
Økonomi på case 1:
Stabilisering af fundamenter
Pris: 300–1000 kr pr. kvm. I alt maksimalt 88.000,- kr. for 80 kvm. gulv.
Evaluering, Case 1
Efterfølgende har jeg talt med Lars Henningsen, chefkonservator på Glyptoteket, og han oplyser, at de i den
givne situation havde lagt meget vægt på den tidsmæssige faktor. De havde ikke den fornødne tid til at bruge
en traditionel metode, for den udstilling, som skulle ferniseres, var meget vigtig, og havde krævet mange
ressourcer at få til Glyptoteket.
Lars Henningsen oplyste endvidere, at der ikke er sket sætninger siden, selvom det er ca. 10 år siden at understøbningen
blev foretaget.
På spørgsmål omkring miljøpåvirkninger svarer Lars Henningsen, at det ikke var noget, de havde med i beslutningsprocessen,
da det udelukkende var et spørgsmål om, at man her havde et firma med et produkt som
kunne løse opgaven. Hurtigt, udgravningsfrit og med stor præcision.
Case 2
Jens Warmingsvej 10
I forbindelse med renovering af rækkehuse til udlejning i perioden 2001–2003 konstaterede man, at på en del
af husene var kloakafløbene kraftigt nedbrudte. Der var desuden konstateret rotter i nogle af de nedbrudte
ledninger. Det var derfor nødvendigt, at udskifte kloakledningerne i samtlige huse.
Normalt ville dette blive gjort ved at bryde gulvet i badeværelset op, fjerne fyld og reparere eller udskifte
ledningen. Herefter genopfyldes, komprimeres, isoleres, støbes nyt afretningslag i beton, og badeværelsesgulvet
reetableres.
Da renovering af badeværelserne netop var afsluttet på de fleste af husene (29 stk), var det ønskeligt at finde
en metode, der ikke ville beskadige de netop renoverede badeværelser. Både økonomisk og tidsmæssigt ville
en anden metode end de traditionelle være ønskeligt.
Metoden skulle opfylde alle byggetekniske krav: Bæreevnen i gulvet efter afsluttet arbejde, kapilarbrydende
egenskaber, isolering mm.
Uretek foreslog en løsning, hvor man skabte adgang til kloakledningen under badeværelsesgulvet ved at gå
ind udefra gennem fundamentet til bygningen (understøttes af tømmer mv.). Der graves således, at det er
muligt at udskifte eksisterende kloaknet.
10 Anvendelsseksempel, skrevet af Henrik Christensen, 2004 for Carl Bro
34

j
Stabilisering af fundamenter
Efter at reparationen er udført, fyldes udgravningen op med grus, der komprimeres bedst muligt. På grund af
den lave højde kan komprimering ikke gøres tilstrækkelig til at give den nødvendige bæreevne.
Grusfyldet under gulvet komprimeres og stabiliseres derfor ved injektion af GeoPlus. Det injiceres gennem
to 12 mm rør, der bankes ned i grusfyldet gennem huller i badeværelsesgulvet. GeoPlus ekspanderer i sandet
og komprimerer dette kraftigt. Samtidig virker GeoPlus som kapilarbrydende lag og det har gode varmeisolerende
egenskaber.
Højden fra midten af gulvet blev bestemt ved nivellering. Herefter blev gulvet belastet med sandsække, i alt
840 kg. Med det anvendt måleudstyr, der har en følsomhed på 1 mm., kunne der ikke konstateres nogen ændring
af gulvhøjden, hverken lige efter at belastningen var lagt på, eller efter 24 timer.
I alt blev 29 rækkehuse stabiliseret med denne metode, hvor man var i stand til at udføre 3-4 huse på én arbejdsdag.
GeoPlus har været et godt alternativ til den traditionelle fremgangsmåde, med opbrydning og genetablering
af gulv.
Økonomi på case 2:
8.300,- kr. ekskl. moms pr. badeværelse.
Evaluering, Case 2
Metoden som er beskrevet, blev godkendt af ingeniørfirmaet Carl Bro. De har lavet dokumentationsmateriale
for fremgangsmåden, beregninger og belastningsprøven. Det er nu ca. 5 år siden, at arbejdet blev udført, og
Uretek Danmark er ikke bekendt med, at der skulle være nogen efterfølgende problemer overhovedet. Hverken
bygherre eller kloakmester har kontaktet Uretek med henblik på udbedring af fejl og mangler.
Case 3
Busholdeplads Tagensvej 11
For Københavns Kommune stabiliserede Uretek med GeoPlus 115 kvm betonplader, som udgør en busholdeplads
ved Panum Instituttet på Tagensvej i København.
Betonpladerne var sunket i forskellige niveauer og det var derfor nødvendigt, at nivelleringen var i orden.
Injiceringspunkter blev fyldt med GeoPlus, og alt fra få mm og helt op til 50 mm. blev rettet op til samme
rette niveau.
Københavns kommune lagde vægt på at Uretek var i stand til at udføre arbejdet uden gener for trafikken.
11 Anvendelseseksempel beskrevet af Kent Steffensen, Uretek.
35

j
Stabilisering af fundamenter
Tagensvej anses for at være en hovedfærdselsvej, og man kunne ikke spærre vejen i flere dage/ uger; De
vurderede, at en traditionel metode ville tage væsentlig længere tid. Man skulle først have fjernet eksisterende
beton, lavet ny understøtning for ny belægning, og så genetablering af vej, samt hærdetid for den nye
beton.
Økonomi på case 3:
Arbejde, som blev udført på én arbejdsdag, kostede 64.285,- ekskl. moms.
Evaluering Case 3
Københavns kommune har, siden denne stabilisering af busholdepladsen på Tagensvej, benyttet Uretek ved
andre opgaver. Bl.a. busholdepladsen på den østlige side af Knippelsbro. Igen et trafikknudepunkt som blev
afspærret i en kort periode, således at trafikken blev berørt mindst muligt.
36

j
Konklusion
Stabilisering af fundamenter
De mange sætningsskader, der sker rundt omkring i Danmark kan have mange årsager, men det er med sikkerhed
et problem, som mange husejere vil stå overfor i fremtiden.
Jeg har med denne rapport beskrevet, hvad fundamentsstabiliering er, og hvilke metoder, der kan benyttes
for at afhjælpe sætningsskader. Umiddelbart har sammenligningsgrundlaget for de enkelte metoder været
løse, idet de respektive jordbundsundersøgelser skal analyseres inden et kvalificeret bud på udførelsesmetode
kan vælges.
Som en forholdsvis ny funderingsform beskrives Ureteks produkt GeoPlus, dette produkt har nogle fordele
som de traditionelle metoder ikke kan konkurrere med. Metoden er udgravningsfri, støjfri og hurtig, hvis
man sammenligner det fysiske tidsforbrug hos kunden.
Det er beskrevet i denne rapport, hvordan Uretek har miljøtestet på deres produkt, GeoPlus og jeg er af den
overbevisning, at der netop på dette område kan gøres mere. Det er ikke beviseligt, at produktet er miljøskadeligt,
men der er igennem interviews med forskere fra både Dansk Miljøundersøgelse (DMU) og Miljøstyrelsen
opstået nogle ikke afdækkede spørgsmål som der ikke er svar på. Relevante spørgsmål som gør at man
bliver opstået skepsis overfor produktet. En skepsis, som berettiget eller ej, bør kunne afkræftes af yderligere
undersøgelser af GeoPlus. Jeg mener, at Uretek (DK) vil kunne opnå en større troværdighed ved deres produkter,
hvis man afsatte resurser til at afdække de opståede spørgsmål mht. miljøpåvirkning.
Mange private husejere ønsker at være miljøbeviste, men mange ved så lidt om emnet, at de ikke for alvor
inddrager det i deres overvejelser. Og byggebranchen markedsfører ikke gerne løsninger, der ligger ud over
den mest almindelige standard. De private husejere er overladt til selv at finde oplysninger ved at kontakte
forskellige entreprenører, og det er svært for de kommende bygherrer at få konkret viden om deres muligheder.
Hvilken metode er bedst, hvor meget kan der spares, og hvad koster det. Uretek vil kunne stå stærkt hos
de miljøbevidste husejere, hvis man er i stand til at påvise et miljøgodkendt GeoPlus. Samtidig med, at man
på de andre parametre (tid, pris og fleksibilitet) står meget stærkt.
37

j
Stabilisering af fundamenter
En løsning, som jeg kort berører i denne rapport, kunne være at tildele GeoPlus en mærkningsordning. Der
findes allerede mange forskellige mærkningsordninger i byggebranchen, eksempelvis CE-mærkningen. Men
det må være op til Uretek at finde den ordning, de mener, har bredest folkelig bevidsthed.
Igennem case-beskrivelserne forsøger jeg at virkeliggøre hvilke umiddelbare fordele, der kan være ved at
benytte GeoPlus. Produktet er udgravningsfrit, støjfri og udførelsen fleksibel og hurtig.
Objektivt tror jeg, at fremtiden med de rette miljømæssige tiltag kan fremme brugen af denne nye fundamentsstabiliserings-form.
Byg-ERFA har krediteret produktet, og flere forsikringsselskaber har også fået
øjnene op for, hvorledes man kan benytte produktet.
38

j
Bilagsliste.
1. OECD 207 side 8
2. OECD 208 side 8
3. Miljøundersøgelse for GeoPlus – konklusion
4. Byg ERFA datablade
Bilag 1: OECD test 207, side 8
Results:
Stabilisering af fundamenter
– average live weight and number of live worms per treatment at start and end of test
– description of obvious physical or pathological symptoms or distinct changes in behaviour
observed in the test organisms
– method used to determine the LC50 quoting all data used and test results
– graph showing concentration/effect curve
– mortality in control animals
– mortality with reference and test substance
– LC50 and all data used to calculate it
– moisture content of artificial soil at start and at end of test, pH value at start of test
– the highest concentration causing no mortality
– the lowest concentration causing 100 per cent mortality.
39

j
Bilag 2: OECD guideline 208
Stabilisering af fundamenter
Test substance:
- chemical identification data, relevant properties of the substance tested, such as physical
state and stability;
- details on preparation of the test solution.
Test species:
- details of the test organism: species/variety, plant families, scientific and common names,
source and history of the seed (i.e. name of the supplier, percentage germination, seed size
class, batch or lot number, seed year or growing season collected, date of germination
rating), viability, etc.;
- number of mono-and di-cotyledon species tested;
- description of seed storage, treatment and maintenance.
Test conditions:
- testing facility i.e. growth chamber, phytotron, greenhouse;
- description of test system (e.g., pot dimensions, pot material, and amounts of soil);
- soil characteristics (texture or type of soil: soil particle distribution and classification,
physical and chemical properties including % organic matter, % organic carbon, and pH);
- soil/substrate (i.e. soil, artificial soil, sand, others) preparation prior to test;
- description of nutrient medium if used;
- application of the test substance: description of method of application, description of
equipment, exposure rates and volumes including chemical verification, description of
calibration method, description of environmental conditions during application;
- growth conditions: light intensity, photoperiod, day/night temperatures, watering schedule
and
method, fertilization;
- number of seeds per pot; number of plants per dose; number of replicates (pots) per exposure
rate;
- type and number of controls (negative and/or positive controls, solvent control if used)
- duration of the test.
40

j
Results:
Stabilisering af fundamenter
- table of all endpoints for each replicate, test concentration and species;
- for the seedling emergence and growth test, the number and percent emergence as compared
to controls;
- biomass measurements, i.e. shoot weight (fresh or dry) or shoot height of the plants as
percentage of the controls;
- percent visual injury and qualitative description of visual injury (chlorosis, necrosis, wilting,
leaf and stem deformation, as well as, any lack of effects) by the test substance as compared
to control plants;
- a description of the rating scale used to judge visual injury, if visual rating is provided;
- for single rate studies, the % injury should be reported;
- ECx/ERx (e.g. EC50/ER50 or EC25/ER25) values and related confidence limits for the endpoints
and equation, calculated from the appropriate dose-response data and using the appropriate
statistical procedures;
- description of the statistical procedures and assumptions used;
- graphical display of data and dose-response relationship.
Deviations from the procedures described in this guideline and any unusual occurrences during
the test.’
41

j
Stabilisering af fundamenter
Bilag 3: Miljøundersøgelse for GeoPlus – konklusion
42

j
Stabilisering af fundamenter
43

j
Stabilisering af fundamenter
Bilag 4: BYG – ERFA erfaringsblad
44

j
Litteratur- og kildefortegnelse
Stabilisering af fundamenter
”Forskning om og med mennesker” Laila Launsø og Olaf Rieper, 2000, Semi‐forlaget
”Byggeriets materialer” Lasse Bengtsson, Preben Selck, 2. Udgave, 2006
”Case” Aage Rokkjær, Kirsten Højbjerg, 2001, Semi-forlaget
”BR08” By- og Boligministeriet, 2008, løbende revideret
”Anlægsteknik 2” Anlægstekniskforening i Danmark, Polyteknisk forlag 2003
”Uretek metoden” Dip. Ing Thomas Alexander Dimitriewicz for Uretek, 2003
Internet adresser brugt under udarbejdelse af rapporten
Kemi, Danmarks tekniske universitet www.kemi‐dtu.dk
Danmarks miljø undersøgelse www.dmu.dk
Miljøstyrrelsen www.mst.dk
Danmarks fugle og natur www.fuglognatur.dk
Arbejdstilsynet www.at.dk
Bygningsreglement www.ebst.dk
45