Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Vagn Lundbye Günther Grass Anne-Louise Bosmans ... - Standart
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jón úr Vör på dansk<br />
Jón úr Vör<br />
Hvil din vinge i mit digt<br />
Udvalgte digte<br />
Oversat af Gorm Henrik Rasmussen<br />
og Magnús Gestsson<br />
58 sider, 149 kr.<br />
Vindrose<br />
Anmeldt af Anders Abildgaard<br />
Jón úr Vör (1917-2000) tilskrives i sin første<br />
oversættelse til dansk (fra islandsk), »Hvil din<br />
vinge i mit digt, den begivenhed«, med<br />
»Fiskerlejet« (1946) at have skrevet den første<br />
»konsekvent moderne islandske digtsamling<br />
med frie, urimede strofer«.<br />
Hvordan man er konsekvent moderne uddybes<br />
ikke, med mindre de frie, urimede strofer<br />
Morten Søndergaard<br />
Vinci, senere<br />
96 sider, 185 kr.<br />
Borgen<br />
Jón úr Vörs digtning præsenteres som moderne,<br />
hvilket er en tvivlsom betegnelse<br />
skulle kvalificere denne betegnelse. Men frie,<br />
urimede strofer er ikke »konsekvent moderne«<br />
i 1946. I hvert fald ikke i et internationalt perspektiv.<br />
Er det de frie, urimede strofer, betegnelsen<br />
refererer til, forekommer det stadig vanskeligt,<br />
at se det velplacerede i betegnelsen<br />
’moderne’ med henblik på netop Jón úr Vörs<br />
digtning. »Den blå nat« lyder fx:<br />
Den blå nat<br />
over havet<br />
sender landet<br />
et blik<br />
som en forelsket mand.<br />
Skyen<br />
gør sig klar<br />
til at møde morgenens<br />
stråler.<br />
Poesiens<br />
bimlende eufori<br />
Mellem lykke og kaos bimler Morten Søndergaard<br />
derudaf i sin digtsamling »Vinci, senere«<br />
Anmeldt af Peer S. Høgsbro<br />
Bogen er delt i seks afsnit, der danner selvstændige<br />
serier. Titlen i det indledende afsnit<br />
»Landskaber« angiver den tematiske afsøgning<br />
af forholdet mellem sprog og omverden (træer,<br />
buske og fugle over for ordene). Vinci ligger i<br />
Toscana og igangsætter for Morten Søndergaard<br />
en lang række tanker, der dels forholder sig til<br />
det ydre, det naturlige landskab, og dels selve<br />
beskrivelsen af dette landskab: sprogliggørelsen<br />
af det oplevede og den medfølgende metaforisering<br />
af naturen. Han reflekterer (eller causerer)<br />
over emnet og synes samtidig at afvise<br />
muligheden af f.eks. at spejle sjælen i landska-<br />
bet (»…landskabet ligger uden for enhver<br />
betydning«) og alligevel fastholde muligheden<br />
for digteriske tolkninger af en verden uden for<br />
sproget: »Hvert digt lyser sit stykke af verden<br />
op med sin lygte«.<br />
Andet afsnit, »I den vaskeægte vanvittige<br />
virkelighed«, forholder sig strøtankeagtigt og<br />
mindre metapoetisk til aktuelt stof og erindret<br />
gods, og følges i tredje afsnit op af en ekfrase<br />
(digt hvor man beskriver et visuelt kunstværk,<br />
eller i hvert fald tager sit udspring i det),<br />
»Nedtælling«, der starter sin tankebevægelse i<br />
en klassisk kunstopfattelse, der går ud på at<br />
skulpturen er et allerede foreliggende potentiale<br />
i stenen, der kun hugges frem af kunstneren,<br />
fordi han har det fornødne klarsyn til at finde<br />
dette stykke selvindlysende sandhed frem, at<br />
aktualisere (afledt af Aristoteles). Hvordan den<br />
»hvide marmormonolit« kan blive til billede<br />
(lyrik)<br />
Valget af den frie versform kvalificeres ikke<br />
umiddelbart af digtene selv. De frie vers (hvis<br />
historie er meget mere kompleks end som så)<br />
blev, bl.a. konciperet og praktiseret i relation<br />
til de metriske som en måde at forholde sig kritisk<br />
på til den litterære tradition ved i ’frie<br />
vers’ at afvige fra traditionens bundethed til de<br />
metrisk vers. Hos Jón úr Vör bliver resultatet<br />
det modsatte: en ukritisk overtagelse af traditionen<br />
(det skal understreges, at det ikke forholder<br />
sig således set i et udelukkende<br />
islandsk perspektiv) i strofer, der hverken er<br />
frie eller metriske, men upræcise.<br />
Billederne forholder sig heller ikke kritisk til<br />
tidligere litteraturs tilgang til subjektivitet,<br />
natur, religion og politik, hvilke er nogle af Jón<br />
úr Vörs temaer. Der er glimtvis udmærkede billeder.<br />
Men genitivmetaforer som fx »havets silkespejl«,<br />
besjælinger som fx »Fjeldet luder<br />
over os«, personifikationer som fx »stilheden<br />
spiller på aftenrødens harpe« samt apostroferinger<br />
som fx »Å, så lyse den fattige drengs<br />
drømme« danner hovedtendensen. Disse troper<br />
kan udmærket tage del i en moderne digtning.<br />
Det gør de ikke hos Jón úr Vör. Ikke at digtning<br />
nødvendigvis skal være hverken ’moderne’<br />
eller billeddannende, og ikke at bogen ikke kan<br />
have nationallitteraturhistorisk interesse, men<br />
betragtet som en selvstændig, moderne digtsamling,<br />
og sådan præsenterer bogen sig og<br />
indbyder til at blive læst, er der andre moderne<br />
navne, der byder sig bedre til.<br />
fortsættes næste side Fra bogens omslag<br />
NR. 4 DECEMBER 2002 41