Af Søren Hauge - Center for levende visdom
Af Søren Hauge - Center for levende visdom
Af Søren Hauge - Center for levende visdom
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Åndens blæst <strong>Af</strong><br />
Vinden selv kan ikke ses med øjnene – kun mærkes.<br />
Vi hører og ser indirekte blæsten, når den rammer<br />
og flytter på objekter. Men ellers er den i det usynlige<br />
rige, som altid er lige omkring os, og som berører<br />
os på utallige måder. Sådan er det med åndens<br />
kraft. Den kan være frygtindgydende kraftfuld eller<br />
lokkende sødmefuld, alt efter omstændighederne,<br />
men den er altid et udtryk <strong>for</strong> det <strong>levende</strong> liv, den<br />
utæmmelige kraft, som ikke kan dresseres, ikke gøres<br />
tam og <strong>for</strong>udsigelig.<br />
Er der liv?<br />
Og er det ikke netop, hvad alt <strong>for</strong> ofte kendetegner<br />
det tryghedshungrende menneskeliv, at vi vil tæmme<br />
og dressere alt, så det bliver <strong>for</strong>udsigeligt og<br />
kontrollerbart? Vi lever i det kendte og frygter det<br />
ukendte, der truer den status quo, som vi prøver at<br />
bilde os selv ind er lykken. Vi fastholder det trygge<br />
i den falske tro på, at her findes det gode, det sande<br />
og det skønne. Den skræmmende sandhed er, at det<br />
modsatte er tilfældet. Det er, når vi slipper grebet<br />
om selvfølgelighederne og parkerer vanerne, at der<br />
kan begynde at ske noget. ”Der er liv!”, sagde lægen,<br />
Tibetanske bedeflag i vinden, Bodhnath stuba i Kathmandu<br />
<strong>Søren</strong> <strong>Hauge</strong><br />
Nedenstående tekst er et redigeret<br />
uddrag fra et kapitel af en<br />
ny bog, som <strong>Søren</strong> <strong>Hauge</strong> netop<br />
har skrevet, og som planlægges<br />
udgivet i nærmeste fremtid.<br />
da han tog pulsen på den <strong>for</strong>ulykkede patient, som<br />
blev hejst op af klippespalten efter et dramatisk<br />
fald. Spørgsmålet er, om der er lige så meget liv i<br />
den småborgerlige zombietilværelse, hvor sure opstød<br />
og trivielle <strong>for</strong>nærmelser fylder mere end simpel<br />
venlighed og lyst til at vokse og lære. Hvornår<br />
er vi i live? Er det, når der er fast løn, fast bolig, fast<br />
kæreste og faste værdier? Eller er det, når vi vover<br />
pelsen og begiver os derud, hvor isen er tynd? Ikke<br />
<strong>for</strong> at cruise rundt i uansvarligt selvsving, eller <strong>for</strong><br />
at flygte fra ansvar og opgaver. Derimod <strong>for</strong> at opdage<br />
sandheden i, at kun den, der giver slip på sig<br />
selv, kan finde sig selv.<br />
Vi plejer at sige, at man frygter døden. Men mange<br />
frygter i høj grad livet. Hverdagen tilbringes bag<br />
tykke lag af <strong>for</strong>skansninger og <strong>for</strong>sikringer, psykiske<br />
og mentale barrikader, som skal sikre, at intet<br />
går tabt. Frygten <strong>for</strong> de fremmede. Frygten <strong>for</strong> økonomiske<br />
tab. Frygten <strong>for</strong> at blive opdaget. Frygten<br />
<strong>for</strong> at miste sit job. Frygten <strong>for</strong> at maskerne falder.<br />
Frygten <strong>for</strong> sygdom. Frygten <strong>for</strong> kedsomhed.<br />
Frygten <strong>for</strong> at blive bestjålet. Frygten <strong>for</strong> i morgen.<br />
sMagasinet 11<br />
Nr. 13 September 2011