Af Søren Hauge - Center for levende visdom

Det er ikke ligegyldigt, hvad vi tænker om andre og omvendt. Des mere vi vågner op til den sensitive
bevidsthed, som kærligheden er, des mere forstår vi, at vi ikke kan vælge verden fra, kun til. Vi
kan vælge at leve os ind i det fremmede og det ubehagelige, ved at identificere os med den anden,
gennem den del af os, der er beslægtet med den anden. Vi rummer nemlig hele menneskeheden i os, og
gennem den medfølende forståelse og visdom lykkes det os at bryde gennem adskilthedens slør og
blive allestedsnærværende i vores inklusivitet.
Den umodne kærlighed elsker kun det, den overfladisk set kan lide. Det, der er behageligt, dejligt
og holder os inde i komfortzonen. Alle de ubehagelige elementer bliver henlagt til den indre
”skrammelkasse” (det ubevidste, der i virkeligheden er en skattekiste) og projiceret ud på omgivelserne.
Skyggesiden af kærlighed er had! Tiltrækning og frastødning er et klart kendetegn ved
ego-kærligheden. Det er to sider af samme energi. Når kærligheden ikke er universel, er den netop
partiel. Alt det, der ikke kan rummes, alt det, vi ikke kan identificere os med, fraspaltes gennem den
begrænsede kærligheds minuspol – had, som læggen afstand til.
Der er dog et ocean i hjertet, som insisterer på den grænseløse indlevelse, og som gør det muligt at
elske et andet menneske som sin særlige partner, uden at det ender i tosomhed. At elske familien
og nationen uden at det ender i klanbevidsthed. At elske menneskeheden uden at det udelukker de
andre naturriger, ja endsige hele kosmos. Det er en kærlighed, som bare siger JA til, hvad end der
opstår i bevidstheden, og som elsker alle ubehagelige og fremmede indtryk op i lyset. Had er egocentrisk
kærlighed i sin ekstreme pol, der afviser alt det, der ikke må være der, men som kan åbne
en dør ind til større kærlighed, når vi favner det uønskede. Frygt kan derfor føre til tillid. Vrede til
kraft. Grådighed til generøsitet. Den større kærlighed kan netop favne den mindre og forløse den
gennem det lys, der eksisterer i alle tilstande.
Allestedsnærværelse er evnen til at være nærværende i alt, hvad vi møder på vores vej – indeni
såvel som udenfor – og erkende, at det også er mig. Når vi er overgivet til dette ocean, bryder vi den
ene grænse ned efter den anden og skaber sammenhæng og samhørighed i alle vores relationer.
Den sensitive holotype er den psykologiske funktion, som gradvist udvider vores sensitivitet fra
det adskilte til det universelle.
Klarhed, ubundethed og lys
Hvis der er et stort liv, som forbinder
hele eksistensen – hvis Spiritin-action
er én levende virkelighed,
så må der også være en forståelse
og en alvidenhed, som forklarer,
hvorledes hele eksistensen er én
stor levende intelligent organisme.
Der må med andre ord være én
teori om alting. Et perspektiv, som
rummer alt, hvad der er. Hvilken
klarhed ville der ikke være i et
sådant metaperspektiv – hvis vi
kunne se verden som det altseende
øje, højt hævet over livets utrolige
kompleksitet. Se myretuen fra
oven.
Den klarhed opstår, når vi radikalt tør give slip på de perspektiver, vi har identificeret os med. Når vi tør
slippe intellektets små yndlingsdefinitioner og træde et skridt tilbage i ren iagttagelse af virkeligheden. Når
vi i et klart lys indser forskellen mellem virkeligheden selv og alle vores fortolkninger af den. Alvidenhed
forudsætter, at vi tør blive den transcendente vidtstrakte himmel, som ser alle fænomenerne i et ubundet lys
uden at foretrække det ene frem for det andet, men blot ser virkeligheden, som den er – ikke som vi kunne
ønske, den var.
sMagasinet 8
Nr. 13 September 2011