Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
<strong>Marianne</strong> J. <strong>Kjær</strong><br />
<strong>Sendt</strong> <strong>pr</strong>. e-<strong>mail</strong>:<br />
<strong>au@au</strong>.<strong>dk</strong><br />
<strong>mj</strong>@adm.au.<strong>dk</strong><br />
Akkreditering og go<strong>dk</strong>endelse af eksisterende masteruddannelse i etik og<br />
værdier i organisationer<br />
Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer (herefter uddannelsen) go<strong>dk</strong>endes<br />
hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om<br />
masteruddannelser ved universiteterne, herunder § 4. Akkrediteringsrådet har<br />
fastsat akkrediteringsperioden til 1 år.<br />
Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget<br />
positivt, jf. akkrediteringslovens 1 § 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte<br />
akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det<br />
Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel.<br />
Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med<br />
fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt<br />
”Vejledning til ansøgning om akkreditering og go<strong>dk</strong>endelse af eksisterende universitetsuddannelser”,<br />
1. udgave, 1. marts 2010.<br />
Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget<br />
positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne<br />
for en positiv akkreditering.<br />
Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:<br />
Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering,<br />
kriterium 3 om uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og mål for læringsudbytte samt kriterium<br />
4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende<br />
opfyldt.<br />
Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at der blandt de forskere, der står for<br />
forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig<br />
dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet.<br />
Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.<br />
1<br />
Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser<br />
(akkrediteringsloven).<br />
2<br />
Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers<br />
relevans og kvalitet og om sagsgangen ved go<strong>dk</strong>endelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).<br />
Akkrediteringsrådet<br />
4. marts 2011<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Studiestræde 5<br />
1455 København K<br />
Telefon 3392 6900<br />
Telefax 3392 6901<br />
E-post<br />
Netsted www.acedenmark.<strong>dk</strong><br />
CVR-nr. 30603907<br />
Sagsbehandler<br />
Malene Hyldekrog<br />
Telefon 3392 6908<br />
Telefax 3395 1300<br />
E-post mahy@acedenmark.<strong>dk</strong><br />
Sagsnr. 10-087725<br />
Dok nr. 1700282<br />
Side 1/2
Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, om alle studerende<br />
kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil,<br />
idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de<br />
organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetence<strong>pr</strong>ofilen. Akkrediteringsrådet<br />
bemærker endelig, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget<br />
til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt,<br />
og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på<br />
masteruddannelsen.<br />
<strong>Universitet</strong>et gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden<br />
udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation<br />
for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet<br />
en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om<br />
akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport.<br />
Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en<br />
positiv akkreditering, vil den kunne blive go<strong>dk</strong>endt for den resterende turnusperiode.<br />
Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til<br />
seks år, jf. akkrediteringslovens § 7, stk. 2.<br />
Afgørelse fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til <strong>Universitet</strong>s-<br />
og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om<br />
1. uddannelsens titel/betegnelse,<br />
2. uddannelsens normerede studietid,<br />
3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt<br />
4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,<br />
jf. brev af 24. februar 2011 fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark<br />
– med kopi til universitetet.<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte<br />
brev:<br />
Titel<br />
Dansk: Master i etik og værdier i organisationer<br />
Engelsk: Master of Ethics and Values in Organizations<br />
Uddannelsens normerede studietid<br />
Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point.<br />
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering<br />
Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5842.<br />
Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode:<br />
Danmarks Statistik: UDD 8857 AUDD 8857<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 2/2
Evt. fastsættelse af maksimumrammer<br />
Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.<br />
Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />
<strong>Universitet</strong>et bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange<br />
studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens § 10. Styrelsen<br />
har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen.<br />
Tilknytning til censorkorps<br />
Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for filosofi.<br />
Akkrediteringsrådets go<strong>dk</strong>endelse<br />
På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og <strong>Universitet</strong>s-<br />
og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold<br />
go<strong>dk</strong>endes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 § 3, stk. 1.<br />
<strong>Universitet</strong>et gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Den betingede<br />
akkreditering er gældende til og med 1. juli 2012, jf. akkrediteringslovens<br />
§ 7, stk. 2.<br />
Adgangskrav<br />
Følgende bacheloruddannelse(r) er direkte adgangsgivende til uddannelsen:<br />
– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det<br />
humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige<br />
område<br />
– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler<br />
– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika<br />
– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det<br />
sundhedsvidenskabelige område<br />
– en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver<br />
eller folkeskolelærer<br />
– en <strong>pr</strong>ofessionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer<br />
Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring – efter gennemført<br />
adgangsgivende eksamen.<br />
Udbudssted<br />
Uddannelsen udbydes i <strong>Aarhus</strong>.<br />
Forudsætning for go<strong>dk</strong>endelsen<br />
Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder<br />
særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser<br />
ved universiteterne.<br />
Uddannelsen er dansks<strong>pr</strong>oget, og udbydes ikke på andre universiteter.<br />
3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 3/3
Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1, ikke<br />
indbringes for anden administrativ myndighed.<br />
Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens<br />
§ 14, stk. 2, indbringes for UBST.<br />
Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen<br />
ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering<br />
af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der<br />
er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.<br />
Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt<br />
universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
Bredgade 43<br />
1260 København K<br />
Eller på e-<strong>mail</strong>:<br />
ubst@ubst.<strong>dk</strong><br />
<strong>Universitet</strong>et er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e<strong>mail</strong>:<br />
andj@acedenmark.<strong>dk</strong> eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål<br />
eller behov for yderligere information.<br />
Med venlig hilsen<br />
Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen<br />
Formand Direktør<br />
Akkrediteringsrådet ACE Denmark<br />
Bilag:<br />
Kopi af akkrediteringsrapport<br />
Kopi af dette brev er sendt til:<br />
Undervisningsministeriet<br />
Danmarks Statistik samt<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 4/4
Masteruddannelse i etik og værdier i organisationer<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Turnusakkreditering 2010-2
Turnusakkreditering, 2010-2<br />
Publikationen er udgivet elektronisk på<br />
www.acedenmark.<strong>dk</strong><br />
2
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning .......................................................................................................................................................... 4<br />
Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5<br />
Indstilling........................................................................................................................................................... 7<br />
Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 7<br />
Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 8<br />
Uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil........................................................................................................................ 9<br />
Uddannelsens struktur...................................................................................................................................... 10<br />
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 11<br />
Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 11<br />
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse................................................................................................ 14<br />
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet<br />
...................................................................................................................................................................... 14<br />
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 18<br />
Kriterium 3: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og niveau .................................................................................... 18<br />
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse............................................................................... 21<br />
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen ...................................................................... 28<br />
Indstilling til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 35<br />
Tilskudsmæssig indplacering ....................................................................................................................... 35<br />
Titel .............................................................................................................................................................. 35<br />
Den normerede studietid .............................................................................................................................. 35<br />
Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen ........................................................................... 35<br />
Legalitet ........................................................................................................................................................... 35<br />
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 35<br />
Hovedområde ............................................................................................................................................... 36<br />
Censorkorps.................................................................................................................................................. 36<br />
S<strong>pr</strong>og ............................................................................................................................................................ 36<br />
Adgang ......................................................................................................................................................... 36<br />
Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen.............................................................................................. 37<br />
Særlige forhold............................................................................................................................................. 38<br />
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv ................................................................ 38<br />
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser ............................................................ 38<br />
Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 38<br />
Andre forhold............................................................................................................................................... 38<br />
3
Indledning<br />
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og go<strong>dk</strong>endelse<br />
af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark.<br />
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af<br />
akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har<br />
akkrediteringspanelet haft møder med re<strong>pr</strong>æsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten<br />
er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af<br />
akkrediteringspanelets faglige vurdering.<br />
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. <strong>Universitet</strong>ets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten<br />
under de relevante kriterier.<br />
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers<br />
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen)<br />
samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og go<strong>dk</strong>endelse af eksisterende universitetsuddannelser.<br />
Akkrediteringsrapporten består af fem dele:<br />
- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet<br />
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil og struktur<br />
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen<br />
- Indstilling til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
- Legalitetskontrol<br />
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets<br />
indstilling træffer <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige<br />
indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede<br />
studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).<br />
4
Sagsbehandling<br />
Akkrediteringspanelet<br />
Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om<br />
og erfaring med:<br />
Uddannelse inden for hovedområdet<br />
Forskning inden for etik og værdier og forskning inden for organisations- og ledelsesteori<br />
Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for etik og værdier og inden for organisations- og<br />
ledelsesteori<br />
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området<br />
Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer består af:<br />
Kernefaglig ekspert<br />
Professor Rolf Rønning, Avdeling for helse- og sosialfag, Senter for innovativ forvaltning, Høgskolen i<br />
Lillehammer<br />
Aftagerre<strong>pr</strong>æsentant<br />
Specialkonsulent Pia Ulrich Bisgard, HR-Sekretariatet, Region Nordjylland<br />
Studerende<br />
Journalist Helle Jung, masterstuderende på Cross Media Communication, Københavns <strong>Universitet</strong><br />
Datoer i sagsbehandlingen<br />
Dokumentationsrapport modtaget<br />
1. juli 2010<br />
Eventuel indhentning af supplerende dokumentation<br />
8. september 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s kvalitetssikringssystem.<br />
29. oktober 2010 indhentet supplerede dokumentation vedrørende:<br />
VIP-årsværk<br />
relevant beskæftigelse<br />
regler om skriftlige opgaver<br />
11. november 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende ovenstående<br />
Akkrediteringspanelets besøg på universitetet<br />
24. september 2010<br />
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet<br />
16. december 2010<br />
Høringssvar modtaget<br />
10. januar 2011<br />
Sagsbehandling afsluttet<br />
21. januar 2011<br />
5
Bemærkninger<br />
Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for<br />
hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul.<br />
Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af,<br />
om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen<br />
løbende og systematisk tager hånd om identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen på baggrund af indsamling,<br />
analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar.<br />
6
Indstilling<br />
ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer til<br />
Positiv akkreditering<br />
Betinget positiv akkreditering<br />
Afslag på akkreditering<br />
Begrundelse<br />
Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> indstilles til betinget positiv akkreditering<br />
Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette<br />
op på <strong>pr</strong>oblemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser<br />
el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og<br />
derved opnå en positiv akkreditering.<br />
Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende,<br />
at uddannelsen fortsætter i perioden.<br />
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
Behov for uddannelsen (kriterium 1)<br />
Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5<br />
Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet der blandt de forskere, der står for forskningsområderne<br />
Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og<br />
ledelsesteoretiske elementer af modulet.<br />
Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi det vurderes, at uddannelsens<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.<br />
Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det er uklart, om alle studerende kan<br />
opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil, idet det er uklart,<br />
hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske<br />
punkter i kompetence<strong>pr</strong>ofilen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der kun i nogen grad er<br />
sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er<br />
bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen.<br />
Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af,<br />
om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen<br />
løbende og systematisk tager hånd om identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen på baggrund af indsamling,<br />
analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar.<br />
Resumé af kriterievurderingerne<br />
Tilfredsstillende<br />
Delvist tilfredsstillende<br />
Ikke tilfredsstillende<br />
1 2 3 4 5<br />
7
Grundoplysninger<br />
Udbudssted<br />
Århus<br />
S<strong>pr</strong>og<br />
Uddannelsen udbydes på dansk<br />
Hovedområde<br />
Det humanistiske hovedområde<br />
Masteruddannelsens grundoplysninger <strong>pr</strong>. 1/10 i de seneste tre år<br />
År Årselever<br />
(betalte årsværk á 60 ECTS-<br />
point)<br />
Betalende deltagere<br />
(CPR-numre)<br />
2007 18,5 74 16<br />
2008 12 48 18<br />
2009 17,5 70 9<br />
<strong>Universitet</strong>et definerer begreberne i ovenstående skema således:<br />
Færdiguddannede<br />
Årselever: Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september<br />
(i året før) til 15. september i året. Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60<br />
ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året,<br />
eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. (Grundoplysninger)<br />
Betalende deltagere: Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet<br />
i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har<br />
betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver<br />
betalt aktivitet. (Grundoplysninger)<br />
Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året<br />
før til og med 30/9 i året. (Grundoplysninger)<br />
8
Uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:<br />
identificere forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer<br />
analysere etisk argumentation og forholde sig kritisk og konstruktivt til den<br />
artikulere værdier og etiske <strong>pr</strong>incipper i sit eget <strong>pr</strong>ofessionelle arbejde<br />
afkode, reflektere og formidle de normer, kvaliteter og kompetencer, som kendetegner organisationen<br />
og kan bidrage til at udvikle den<br />
forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og<br />
samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og samfundsmæssige<br />
placering<br />
forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i<br />
organisationers kontekst.<br />
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve<br />
sig følgende faglige og sociale kompetencer:<br />
strategiske kompetencer: at medvirke til etik og værdimæssig afklaring i organisationen<br />
ledelsesmæssige kompetencer: at formulere, evaluere og kommunikere organisationens værdier og<br />
udviklingsmål<br />
personlige kompetencer: at afklare sit personlige og <strong>pr</strong>ofessionelle ståsted.<br />
(Studieordning, s.2f)<br />
9
Uddannelsens struktur<br />
Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer (forkortet MEVO) har følgende struktur:<br />
( Studieordning, s. 4)<br />
10
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet<br />
Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Dialog med aftagerpanel og aftagere<br />
Uddannelsens dialog med aftagerpanel og andre aftagere består af en dialog med Det Humanistiske Fakultets<br />
aftagerpanel, censorinstitutionen og uddannelsens egen følgegruppe. (Dokumentationsrapport, s. 5)<br />
Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel blev nedsat i 2005 bestående af 21 aftagere fra de væsentligste humanistiske<br />
delarbejdsmarkeder, og er i 2009 blevet udvidet til at omfatte ca. 60 eksterne medlemmer, der<br />
dækker alle de humanistiske delarbejdsmarkeder, og 22 interne medlemmer. Panelet er nedsat for en treårig<br />
periode. De interne medlemmer dækker over 3 re<strong>pr</strong>æsentanter fra hvert af fakultetets syv studienævn og <strong>pr</strong>odekanen<br />
for uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 5) Aftagerpanelets formål er blandt andet at medvirke<br />
til, ... at der skabes bro mellem arbejdsmarkedets kompetencebehov og de humanistiske uddannelsers kompetence<strong>pr</strong>ofiler<br />
. (Dokumentationsrapport, s. 48; Bilag 2, s. 1)<br />
Aftagerpanelet mødes én gang om året. Institutter og studienævn tager selv initiativ til samarbejde med paneldeltagere<br />
i forbindelse med udvikling af nye eller revision af eksisterende studieordninger, efter- og videreuddannelsesinitiativer<br />
og forskningsaktiviteter. (Dokumentationsrapport, s. 49; Bilag 2, s. 2)<br />
Om anvendelsen af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel skriver universitetet: Det Humanistiske Fakultets<br />
aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter,<br />
herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 7) På møderne mellem<br />
akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden, at dialogen med aftagerne af<br />
uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og at det<br />
<strong>pr</strong>imært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe, der anvendes i udviklingen af<br />
uddannelsen.<br />
Om dialogen med censorinstitutionen skriver universitetet: Uddannelsens tilrettelæggere er i løbende dialog<br />
med censorkorpset for filosofi. Censorkorpset re<strong>pr</strong>æsenterer derfor ikke direkte aftagerinteresser, men afspejler<br />
den bredde, som filosofiuddannelsen ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> har. (Dokumentationsrapport, s. 5) Om<br />
udbyttet af dialogen skriver universitetet: Censorkorpset har aldrig haft noget at udsætte på masteruddannelsens<br />
<strong>pr</strong>aksisorientering og -relevans, men har indimellem fundet, at filosofiniveauet ikke var det samme som<br />
på de ordinære filosofiuddannelser. Da uddannelsens mål imidlertid ikke er at uddanne filosoffer, men <strong>pr</strong>aktikere<br />
med indsigt i etik og værdier, har dette været af begrænset relevans. (Dokumentationsrapport, s. 6)<br />
Uddannelsens følgegruppe blev o<strong>pr</strong>ettet i 2003 efter uddannelsens etablering med deltagelse af re<strong>pr</strong>æsentanter<br />
for 11 potentielle aftagere, der var blevet kontaktet i forbindelse med uddannelses o<strong>pr</strong>ettelse i 2001 med<br />
henblik på en dialog om relevansen af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5) <strong>Universitet</strong>et skriver desuden<br />
om sammensætningen af følgegruppen: ... nyuddannede mastere inviteres løbende til at deltage, og<br />
følgegruppen består følgelig i dag af en blanding af dimittender og aftagere. (Dokumentationsrapport, s. 5)<br />
Følgegruppen består som helhed af ... 38 medlemmer, som re<strong>pr</strong>æsenterer bl.a. sundhedssektoren, socialsektoren,<br />
uddannelsessektoren (især det pædagogiske område), <strong>pr</strong>æster, politiet, offentlig administration, fagforeninger<br />
og den <strong>pr</strong>ivate sektor. (Dokumentationsrapport, s. 5)<br />
Om følgegruppens møder skriver universitetet: 5-10 af følgegruppens medlemmer deltager typisk i de årlige<br />
møder på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>. Programpunkterne for det årlige møde er typisk:<br />
11
En forelæsning (indenfor uddannelsens tematikker) ved én af instituttets forskere eller en gæsteforelæser<br />
for at give deltagerne lidt gratis fagligt input.<br />
Oplæg fra deltagerne om, hvad der rører sig på organisations-, ledelses- og etikfronten.<br />
Dialog om udvikling af uddannelsen: fx forslag til emner, litteratur, gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 5)<br />
Om udbyttet af dialogen med aftagerne skriver universitetet: Hvis man skal give nogle eksempler på, hvordan<br />
dialogen med aftagerne i følgegruppen har bidraget til at udvikle uddannelsen, er det især to punkter,<br />
som bør fremhæves: Det ene er forslag til emner eller forfatterskaber, der efterfølgende er taget op i undervisningen.<br />
Det gælder f.eks. emner og forfatterskaber som (etisk) coaching, lean, tillid(sledelse), Luhmanns<br />
systemteoretiske organisationsforståelse, Foucaults analyser af ledelsesrationaliteter og -dispositiver. Den<br />
anden form for bidrag er forslag til konkrete gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport, s. 6f)<br />
På baggrund af universitetets dokumentation og besøget på uddannelsen vurderes det, at universitetet er i<br />
løbende dialog med universitetets aftagerpanel og uddannelsens aftagere i form af uddannelsens følgegruppe.<br />
Det vurderes desuden, at især dialogen med uddannelsens følgegruppe anvendes i sikringen og udviklingen<br />
af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at idet både uddannelsens dimittender<br />
og uddannelsens aftagere indgår i uddannelsens følgegruppe, kræves en opmærksomhed på, at tilbagemeldinger<br />
fra både dimittender og aftagere bliver tydelige.<br />
Dialog med dimittender<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om universitetets dimittendundersøgelser: På en masteruddannelse foregår drøftelserne<br />
vedr. uddannelsens relation til arbejdsmarkedet i hver eneste undervisningstime. Desuden spiller uddannelsens<br />
følgegruppe en nøglerolle i kvalitetsudviklingen på dette punkt, og der er en løbende uformel kontakt til<br />
uddannelsens dimittender. Derfor har universitetet ikke fundet det væsentligt at lade masteruddannelser indgå<br />
i de årlige dimittendundersøgelser, men i stedet foretage mere fokuserede dimittendanalyser efter behov<br />
(ca. hvert 5. år). (Dokumentationsrapport, s. 24) Således foregår dialogen med uddannelsens dimittender på<br />
uddannelsesniveau.<br />
<strong>Universitet</strong>ets dialog med uddannelsens dimittender består af en interviewundersøgelse foretaget i 2005, en<br />
spørgeskemaundersøgelse udsendt i 2010, og dialogen med de dimittender, der indgår i uddannelsens følgegruppe.<br />
Det fremgik desuden af mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man i efteråret 2010 vil<br />
foretage endnu en interviewundersøgelse.<br />
I interviewundersøgelsen fra 2005 deltog 27 dimittender fra uddannelsen. <strong>Universitet</strong>et skriver om resultatet<br />
af undersøgelsen: Af undersøgelsen fremgik det entydigt, at der var stor tilfredshed med uddannelsens indhold<br />
og med relationen mellem teori og <strong>pr</strong>aksis. Desuden fremgik det, at alle deltagere (på nær én) direkte<br />
anvendte MEVO-uddannelsen i arbejdsmæssig sammenhæng. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det er dog ud<br />
fra dokumentationsrapporten uklart, hvilke specifikke tilbagemeldinger, uddannelsen har fået fra dimittenderne,<br />
og således er det også uklart, hvordan man i øvrigt har anvendt resultaterne af denne undersøgelse i<br />
udviklingen af uddannelsen.<br />
Af de overordnede resultater af spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 (Bilag 4) fremgår det, at 94 % af de 49<br />
respondenter mener, at uddannelsen svarede til deres forventninger, 94 % mener, at de har kunnet anvende<br />
det, de lærte på uddannelsen, 90 % mener, at uddannelsen har givet dem øgede kompetencer i forhold til<br />
deres job, og 76 % mener, at uddannelsen har medvirket til nyt indhold i deres job, evt. et nyt job.<br />
I spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 spørges der desuden til forslag til ændringer af uddannelsens indhold<br />
og tilrettelæggelse, men det er dog uklart, hvilke specifikke tilbagemeldinger, uddannelsen har fået fra dimittenderne.<br />
<strong>Universitet</strong>et har ikke redegjort yderligere for disse forslag til ændringer i dokumentationsmaterialet.<br />
12
På baggrund af dokumentationsrapporten og besøget på uddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet således,<br />
at institutionen har etableret en dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen er løbende. Akkrediteringspanelet<br />
vurderer dog, at det i nogen grad er uklart, hvordan dialogen med dimittenderne er anvendt i<br />
sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet, da universitetet ikke har redegjort for et eventuelt<br />
udbytte af dialogen med dimittenderne.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 5-7<br />
Bilag 1: Studieordning<br />
Bilag 2: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel<br />
Bilag 3: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel<br />
Bilag 4: Overordnede resultater af dimittendundersøgelse, marts 2010<br />
13
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse<br />
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø<br />
af høj kvalitet<br />
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Uddannelsen er placeret på Institut for Filosofi og Idehistorie på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>. Forskerne bag uddannelsen<br />
er alle fastansatte VIP er på dette institut.<br />
Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer<br />
<strong>Universitet</strong>et redegør for sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens<br />
fagelementer i følgende skema:<br />
(Dokumentationsrapport, s. 8)<br />
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette skema og på baggrund af tilrettelæggernes cv'er, at der<br />
er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og fagelementerne Modul 1: Etik og<br />
kritisk tænkning og Modul 2: Etiske værdier i institutioner, organisationer og <strong>pr</strong>ofessioner. Denne vurdering<br />
foretages, idet forskningsområderne Etik og moralfilosofi, Praktisk etik, Videnskabsteori, Værdier i<br />
organisationer og Professionsetik vurderes at være dækket af de forskere, der er tilknyttet uddannelsen.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen<br />
og fagelementet Modul 3: Værdier i ledelse og kommunikation i organisationer . I målene for fagelementet<br />
hedder det blandt andet:<br />
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:<br />
14
en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og<br />
udviklingen af organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 31; Studieordning, s. 6)<br />
I fagelementets disciplinbeskrivelse hedder det: I disciplinen analyseres og diskuteres en række aktuelle<br />
organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres<br />
grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 32; Studieordning, s. 7)<br />
I uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil hedder det, at den studerende skal:<br />
forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og<br />
samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og dens samfundsmæssige<br />
placering<br />
forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i<br />
organisationers kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 17; Studieordning, s. 2)<br />
Således vurderer akkrediteringspanelet, at organisations- og ledelsesteori er en central del af dette fagelement.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af det ovenstående skema, på baggrund af tilrettelæggernes<br />
cv'er, og på baggrund af besøget på uddannelsen, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne<br />
Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske<br />
elementer af modulet, da forskerne ikke publicerer inden for organisations- og ledelsesteori eller har<br />
organisations- og ledelsesteori som forskningsområde. Ifølge Bilag 5 har disse forskere Organisationsfilosofi<br />
og Ledelsesfilosofi som forskningsområder, men akkrediteringspanelet vurderer, at disse forskningsområder<br />
ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at det ovenstående kompetencemål, en dybdeforståelse af såvel klassiske<br />
som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og udviklingen af organisationer , dækkes af<br />
forskning i det forskningsmiljø, der er tilknyttet uddannelsen.<br />
Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, hvor det blev betonet, at fokus i<br />
både forskningen og undervisningen tager udgangspunkt i forskningsområderne etik og værdier.<br />
Således vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem forskningsområderne<br />
knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer.<br />
Forskningens samvirke med <strong>pr</strong>aksis<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om forskningsområderne bag uddannelsen og deres samvirkning med <strong>pr</strong>aksis: Spørgsmål<br />
om etik og værdier hører i den filosofisk traditions terminologi til den <strong>pr</strong>aktiske filosofi, og forskningen i<br />
etik, værdier og normativitetsspørgsmål er da også blandt de mest <strong>pr</strong>aksisorienterede former for filosofisk<br />
forskning. Inddragelsen af <strong>pr</strong>aksis sker typisk i form af cases, som der kan reflekteres, teoretiseres og generaliseres<br />
over. (Dokumentationsrapport, s. 9)<br />
Og videre: Et eksempel på en sådan vekselvirkning mellem de studerendes <strong>pr</strong>aksis og forskningen kunne<br />
være lektor Morten Raffnsøe-Møllers forskning i filosofisk-antropologiske spørgsmål om selvevaluering<br />
(Charles Taylor) og anerkendelse (Axel Honneth). Disse spørgsmål har umiddelbar relevans for en <strong>pr</strong>aktisk,<br />
hverdagslig ting som spørgeskemaer til medarbejderudviklingssamtaler: De studerende kan undersøge de<br />
spørgeskemaer, som bruges på deres arbejdsplads, og som de i nogle tilfælde selv er direkte ansvarlige for,<br />
ud fra Taylors forståelse af selvevaluering og ud fra Honneths teori om anerkendelse som en nødvendighed<br />
for, at individer kan udvikle selvtillid og finde mening i arbejdslivet. De studerende kan derfor bruge filosofien<br />
til at reflektere over og udvikle <strong>pr</strong>aksis (hvordan udforme et mere anerkendende MUS-skema?), samtidig<br />
med at filosofiens teorier kan nuanceres og udvikles i forhold til <strong>pr</strong>aktiske cases. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 10)<br />
15
Således vurderer akkrediteringspanelet, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker<br />
med <strong>pr</strong>aksis.<br />
Uddannelsens tilrettelæggere<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsens tilrettelæggere: Den <strong>pr</strong>aktiske tilrettelæggelse af MEVOs undervisning<br />
varetages af et uddannelsesudvalg bestående af fagkoordinator Anne Marie Olesen i samarbejde med<br />
lektor Morten Dige, lektor Jørgen Husted, lektor Morten Raffnsøe-Møller og studieleder, lektor Morten<br />
Haugaard Jeppesen. Uddannelsesudvalget for MEVO refererer til studienævnet ved Institut for Filosofi og<br />
Idehistorie. (Dokumentationsrapport, s. 9)<br />
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af denne redegørelse og tilrettelæggernes CV'er og publikationslister<br />
(Bilag 5), at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP'er, der forsker inden for et forskningsområde,<br />
der er relevant for uddannelsen.<br />
VIP/DVIP-ratio<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver, at anvendelsen af VIP og DVIP i 2008 er 8 VIP-årsværk over for 0 DVIP-årsværk, og<br />
supplerer disse tal med en supplerende redegørelse: Der anvendes ikke DVIP på uddannelsen, i den forstand<br />
at undervisningen tilrettelægges af VIP med inddragelse af gæstelærere til enkeltstående forelæsninger.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 9) De skriver desuden, at gæsteforelæsere, der hovedsageligt anvendes på modul<br />
2 og 3, typisk er aktive forskere fra andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 9) Om gæsteforelæserne<br />
skrives det: I reglen indgår gæsteforelæsere i forskningsnetværk med de aktive VIP på uddannelsen eller har<br />
publiceret indenfor uddannelsens fagområder. Enkelte gæsteforelæsere ( ) har ikke forskningsbaggrund,<br />
men forelæser med udgangspunkt i deres <strong>pr</strong>aksiserfaring inden for uddannelsens faglige felt. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 9f)<br />
Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er.<br />
Antal studerende <strong>pr</strong>. VIP<br />
<strong>Universitet</strong>et opgør antal studerende i tabel, der her gengives suppleret med beregninger af VIP-årsværk<br />
foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010. I<br />
denne supplerende dokumentation skriver universitetet: De uddannelsesspecifikke årsværk kan opgøres som<br />
det samlede antal timer, som bruges til undervisning, vejledning og eksamination på MEVO ifølge arbejdstidsopgørelser<br />
[T]imetallet ifølge arbejdstidsopgørelser for hele 2009 er 1228 timer ... Det kan formodes<br />
at gælde nogenlunde også for de foregående år, især da arbejdstidsopgørelsens tal skal tages med en hel del<br />
forbehold. Deri er så ikke indeholdt årsværkssummen af de eksterne foredragsholdere (Supplerende dokumentation<br />
modtaget den 11. november 2010, s. 1)<br />
Da timetallet brugt på undervisning, vejledning og eksamination på uddannelsen således er 1228 timer ud af<br />
et fuldt årsværk på 1924 timer, beregner ACE Denmark VIP-årsværk på uddannelsen til 1228 timer/1924<br />
timer = 0,638 årsværk:<br />
År Antal betalendedeltagere<br />
(enkelte<br />
c<strong>pr</strong>-numre)<br />
Antal VIP VIPårsværk <br />
STUD/VIPratio<br />
(antal)<br />
Antal studenterårsværk<br />
(60 ECTS-<br />
point) <br />
STUD/VIPratio<br />
(årsværk)<br />
2007 74 8 0,638 9,25 18,5 29,00<br />
2008 48 8 0,638 6,00 12,0 18,81<br />
2009 70 8 0,638 8,75 17,5 27,43<br />
(Dokumentationsrapport, s. 10; Beregninger foretaget af ACE Denmark på baggrund af<br />
supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver desuden, at VIP erne er til rådighed for spørgsmål uanset mængden af undervisning på<br />
uddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010, s. 1), og at fagkoordinatoren<br />
16
deltager på alle seminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 9) Fagkoordinator varetager desuden <strong>mail</strong>kontakt<br />
til de studerende mellem seminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 10) Dette blev bekræftet på mødet mellem<br />
akkrediteringspanelet og de studerende. På baggrund af universitetets redegørelse og besøget vurderes det<br />
således, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP.<br />
Forskningsmiljøets kvalitet<br />
<strong>Universitet</strong>et opgør forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen i følgende tabel, der dækker over hele<br />
Institut for Filosofi og Idehistorie (IFI), der tæller 33 personer ifølge oplysninger fremkommet på mødet<br />
mellem akkrediteringspanelet og ledelsen:<br />
(Dokumentationsrapport, s. 11)<br />
Det fremgik af besøget, at forskerne på instituttet de tre seneste år har fået forøget mulighederne for at publicere<br />
i peer-review-tidsskrifter, da antallet af danske peer-review-tidsskrifter er forøget, men at publikationen<br />
på instituttet i øvrigt <strong>pr</strong>imært kendetegnes ved andre publikationer, som f. eks ikke-peer-review-artikler og<br />
monografier. Det noteres desuden, at antallet af peer-review-artikler fra 2007-2009 er stigende. På baggrund<br />
af ovenstående opgørelse og redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet, som er knyttet<br />
til uddannelsen er af tilstrækkeligt høj kvalitet.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt.<br />
Denne vurdering foretages på baggrund af, at akkrediteringspanelet vurderer, at der kun i nogen grad er<br />
sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer, idet der<br />
blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig<br />
dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af uddannelsen.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker<br />
med <strong>pr</strong>aksis, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP'er, der forsker inden for et forskningsområde,<br />
der er relevant for uddannelsen, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er, at de studerende har<br />
mulighed for en tæt kontakt til VIP'er, og at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af tilstrækkeligt<br />
høj kvalitet.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 8-11<br />
Bilag 1: Studieordning<br />
Bilag 5: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere for 2006-2009<br />
Bilag 7: Danske <strong>Universitet</strong>ers nøgletal for Institut for Filosofi og Idéhistorie i perioden 2006-2009<br />
Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010<br />
17
Kriteriesøjle III:<br />
Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og niveau samt intern kvalitetssikring<br />
Kriterium 3: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og niveau<br />
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Titel<br />
Masteruddannelsen er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse<br />
ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser<br />
ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Til og med optaget 2009 var uddannelsen reguleret<br />
ved bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 12)<br />
Kompetence<strong>pr</strong>ofilen for masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten.<br />
Af denne kompetence<strong>pr</strong>ofil kan det aflæses, at fokus i uddannelsen blandt andet er på etiske<br />
positioner, etisk argumentation, artikulation af værdier og etiske <strong>pr</strong>incipper, forståelse, vurdering og anvendelse<br />
af organisationsteorier i forhold til f. eks. menneskesyn og organisationens relation til brugere.<br />
På baggrund af kompetence<strong>pr</strong>ofilen og studieordningen generelt vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofil svarer til uddannelsens titel og navn.<br />
Niveau<br />
<strong>Universitet</strong>ets redegørelse for kompetence<strong>pr</strong>ofilens relation til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen<br />
er foretaget i en skematisk opstilling:<br />
18
(Dokumentationsrapport, s. 13f)<br />
På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at kompetence<strong>pr</strong>ofilen på de fleste punkter<br />
lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det på baggrund af denne redegørelse for uddannelsens kvalifikations-<br />
og kompetencemål, ikke fremstår klart, hvordan den studerende opnår kvalifikationsrammens mål om,<br />
at den studerende skal:<br />
inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have<br />
viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning.<br />
kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne<br />
identificere videnskabelige <strong>pr</strong>oblemstillinger.<br />
på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.<br />
selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde<br />
Dette skyldes at disse kompetencer kun i nogen grad kan genfindes i uddannelsens kvalifikations- og kompetencemål<br />
for uddannelsen. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt.<br />
Denne vurdering foretages, idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil kun i nogen<br />
grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.<br />
19
Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil svarer til uddannelsens titel og<br />
navn.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 12-14<br />
Bilag 1: Studieordning<br />
20
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse<br />
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau<br />
Uddannelsens adgangsgrundlag er:<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det humanistiske, det<br />
samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige<br />
område<br />
en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller<br />
folkeskolelærer<br />
en <strong>pr</strong>ofessionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer<br />
Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende<br />
uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 15)<br />
<strong>Universitet</strong>et eksemplificerer desuden de studerendes forskellige adgangsgivende uddannelser således: BA i<br />
filosofi, <strong>pr</strong>ofessionsbachelor som folkeskolelærer, cand.mag. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 1). Eksempler<br />
på relevant erhvervserfaring er: ansættelse som <strong>pr</strong>æst, (mellem)leder i sygehusvæsenet, (mellem)leder<br />
inden for undervisningsområdet eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 2) På besøget<br />
fremgik det desuden, at studenterbestanden i stigende grad består af studerende med forskelligartede baggrunde.<br />
I supplerende dokumentation redegør universitetet yderligere for, hvad de opfatter som relevant beskæftigelse:<br />
1) en erhvervserfaring, som ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, dvs. mindst to års virke<br />
som sygeplejerske i forlængelse af en sygeplejerskeuddannelse (eller som skolelærer, <strong>pr</strong>æst, ingeniør, jurist<br />
etc. i forlængelse af de respektive uddannelser). I mere generelle termer kan den type erhvervserfaring pga.<br />
uddannelsesgrundlaget karakteriseres som arbejde med et højt vidensindhold.<br />
2) en erhvervserfaring, som ikke ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, men indebærer<br />
særlig beskæftigelse med organisatoriske <strong>pr</strong>oblemstillinger. Det kan f.eks. være en skolelæreruddannet, der<br />
aldrig har udøvet hvervet som skolelærer, men arbejder som højskoleforstander og dermed har med ledelse,<br />
strategi og andre organisatoriske <strong>pr</strong>oblemstillinger at gøre. Her lægges der altså vægt på erhvervserfaring<br />
med et om man så må sige højt organisatorisk indhold. (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november<br />
2010, s. 2)<br />
<strong>Universitet</strong>et redegør for sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau således:<br />
Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er netop kendetegnet ved refleksivt at udbygge og<br />
understøtte de forudsætninger og erfaringer, de studerende møder op med. Nærmere bestemt sker dette ved,<br />
at der på uddannelsens 1. semester oparbejdes et teoretisk fundament en slags fælles s<strong>pr</strong>og i form af en<br />
række etiske perspektiver og teorier, som udgør den referenceramme, der arbejdes videre med i de to efterfølgende<br />
semestre, hvor de studerendes egne <strong>pr</strong>aktiske erfaringer inddrages i form af cases etc. På 2. seme-<br />
21
ster er det hovedsagelig etiske konflikter og dilemmaer, der arbejdes med, medens det på 3. semester først og<br />
fremmest er organisations- og ledelsesteoretiske emner, der er i fokus. Det kræver på den ene side, at de studerende<br />
har et vist mål af faglige forudsætninger; og på den anden side, at de har erhvervet sig et <strong>pr</strong>aktisk<br />
førstehåndskendskab til den type af <strong>pr</strong>oblemstillinger, uddannelsen bearbejder. Tanken bag uddannelsen er i<br />
al sin komplicerede enkelhed, at teoretisk viden og <strong>pr</strong>aktisk erfaring gensidigt skal understøtte og kvalificere<br />
hinanden, og denne ambition afspejles just i adgangskravene. (Dokumentationsrapport, s. 15)<br />
I høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011) uddyber universitetet, hvilke fælles forudsætninger, de studerende<br />
har ved optagelsen på uddannelsen: De væsentlige, fælles forudsætninger, som de studerende har i<br />
kraft af at være mindst <strong>pr</strong>ofessionsbachelorer, kan lettest beskrives ud fra kvalifikationsrammens typebeskrivelser,<br />
hvor det om <strong>pr</strong>ofessionsbachelorer bl.a. hedder, at de:<br />
mht. forståelses- og refleksionsniveauet "skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere<br />
over <strong>pr</strong>ofessionens anvendelse af teori og metode"<br />
mht. færdigheder i vurdering og beslutning "skal kunne vurdere teoretiske og <strong>pr</strong>aksisnære <strong>pr</strong>oblemstillinger<br />
og begrunde de valgte handlinger og løsninger"<br />
samt at de mht. kompetencer "skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde"<br />
samt "skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til <strong>pr</strong>ofessionen udvikle egen viden<br />
og færdigheder" (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.1)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver videre: De to års erhvervserfaring, som er en del af adgangsgrundlaget, giver derudover<br />
de studerende et fælles grundlag i en daglig erfaring med en organisatorisk kontekst Uddannelsen<br />
handler også i høj grad om at aktivere og bevidstgøre denne erfaringsviden om organisationer, som de studerende<br />
har i kraft af deres erhvervserfaring. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.2)<br />
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerendes forudsætninger ved optagelsen<br />
på uddannelsen i nogen grad har fællestræk hvad angår den opnåede viden og de opnåede færdigheder og<br />
kompetencer fra den adgangsgivende uddannelse. Men idet akkrediteringspanelet fortsat vurderer, at de studerendes<br />
fælles baggrunde og erhvervserfaringer udelukkende består af erfaringer med organisationer, vurderer<br />
akkrediteringspanelet fortsat, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har<br />
fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen.<br />
På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng<br />
fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau.<br />
Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
Uddannelsens struktur er gengivet på side 10 i akkrediteringsrapporten. <strong>Universitet</strong>et beskriver uddannelsens<br />
<strong>pr</strong>ogression således, hvor hvert semester beskrives for sig:<br />
1. semester. På første semester handler det som nævnt om at give deltagerne en grundlæggende indsigt i<br />
en række etiske <strong>pr</strong>oblemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de<br />
i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv"<br />
i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige aktuelle etikopfattelser, som sættes i forhold<br />
til begrebet <strong>pr</strong>ofessionsetik; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og<br />
holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen<br />
rejser sig. (Dokumentationsrapport, s. 17)<br />
2. semester. I andet semester arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk<br />
perspektiv. Særlig vægt lægges der på håndteringen af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige<br />
<strong>pr</strong>ofessioner inden for samme organisation har divergerende værdiopfattelser og <strong>pr</strong>ofessionsetiske normer.<br />
Her drejer det sig således først og fremmest om at trække de teoretiske indsigter, som er opnået på første<br />
semester, i arbejdstøjet og bringe dem i spil i en konkret virkelighed. (Dokumentationsrapport, s. 17)<br />
22
3. semester. På tredje semester analyseres og diskuteres en række aktuelle organisations- og ledelsesteorier<br />
samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres grundantagelser om mennesker<br />
og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. I forhold til første og andet semester suppleres der<br />
således med et organisations- og ledelsesteoretisk perspektiv, som bygger videre på og udvider på den etiske<br />
ramme, som stod i centrum her. (Dokumentationsrapport, s. 17)<br />
4. semester. På fjerde semester skriver den studerende master<strong>pr</strong>ojekt, hvor såvel de teoretiske som de<br />
<strong>pr</strong>aktiske indsigter fra de tre foregående semestre bearbejdes i et selvstændigt <strong>pr</strong>ojekt. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 17)<br />
Til studerende som påbegynder uddannelsen asynkront (modul 1 udbydes kun hvert andet år) har uddannelsesudvalget<br />
en række vejledningstilbud. Fagkoordinator Anne Marie Olesen afholder personlige vejledningsmøder<br />
med sådanne studerende, bl.a. med henblik på at den studerende er afklaret i valget om at påbegynde<br />
uddannelsen skævt i forhold til normalstudieplanen og der lægges en individuel studieplan hvor den<br />
studerende bl.a. får supplerende litteratur og bliver opmærksom på særlige fokusområder der bør læses op<br />
på. Lignende tilbud, mht. supplerende litteratur, er til rådighed for studerende på enkeltmoduler.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 17)<br />
Uddannelsen går altså fra grundlæggende indsigt i etik og etiske <strong>pr</strong>oblemstillinger på første semester, over<br />
fokus på integrationen af et etisk perspektiv i konflikter inden for organisationer på andet semester, til fokus<br />
på forskellige organisations- og ledelsesteoriers grundantagelser om mennesker. På baggrund af denne redegørelse<br />
vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig <strong>pr</strong>ogression fra første til sidste semester på uddannelsen.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dette også gør sig gældende for de studerende, der eventuelt<br />
måtte starte uddannelsesforløbet på et andet semester end første semester.<br />
<strong>Universitet</strong>et redegør for uddannelsens sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofil ved at eksemplificere sammenhængen mellem læringsmålene, kvalifikationerne og kompetencerne<br />
for fagelementet Modul 1: Etisk og kritisk tænkning og de mål i den samlede kompetence<strong>pr</strong>ofil,<br />
som disse mål, udmønter sig i:<br />
Læringsmål for modul 1 Modul 1's kvalifikationer og<br />
kompetencer<br />
Forstår, hvad det vil sige at anlægge<br />
et etisk perspektiv<br />
Redegør for forskellige etiske teorier<br />
og begreber<br />
Anvender etiske teorier i forhold<br />
til konkrete situationer<br />
Evner at analysere argumenter og<br />
selv forholder sig argumenterende<br />
At bruge etikbegrebet og etiske<br />
begreber på en reflekteret og kvalificeret<br />
måde<br />
At analysere argumenter, herunder<br />
argumenter, der inddrager etiske<br />
værdier og normer<br />
At klarlægge forskellige etiske<br />
positioner og deres rolle i konkrete<br />
situationer<br />
At forholde sig kritisk til andres<br />
såvel som sin egen måde at argumentere<br />
på i diskussioner, forhandlinger<br />
etc.<br />
De relevante punkter i uddannelsens<br />
samlede kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
Identificere forskellige etiske positioner<br />
og deres rolle i konkrete<br />
situationer<br />
Analysere etisk argumentation og<br />
forholde sig kritisk og konstruktivt<br />
til den<br />
Strategiske kompetencer: at medvirke<br />
til etik og værdimæssig afklaring<br />
i organisationen<br />
(Dokumentationsrapport, s. 18)<br />
23
En lignende opstilling kan foretages for de øvrige fagelementer. På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet<br />
således, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at læringsmålene for fagelementet Modul 3: Værdier i ledelse og<br />
kommunikation i organisationer ikke understøttes af forskningsaktiviteter i det bagvedliggende forskningsmiljø<br />
(jf. kriterium 2), hvorfor det er uklart, om læringsmålene for dette modul kan opnås for alle studerende.<br />
Denne vurdering foretages på baggrund af en sammenligning af fagelementets læringsmål og de forskningsområder,<br />
der er relateret til fagelementet.<br />
I målene for fagelementet hedder det blandt andet: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden,<br />
forståelse og færdigheder inden for følgende områder:<br />
en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og<br />
udviklingen af organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 31; Studieordning, s. 6)<br />
I fagelementets disciplinbeskrivelse hedder det: I disciplinen analyseres og diskuteres en række aktuelle<br />
organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres<br />
grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 32; Studieordning, s. 7)<br />
I uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil hedder det, at den studerende skal:<br />
forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og<br />
samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og dens samfundsmæssige<br />
placering<br />
forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i<br />
organisationers kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 17; Studieordning, s. 2)<br />
Som beskrevet under kriterium 2, er der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi<br />
og Ledelse , ikke en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af<br />
modulet, da forskerne ikke publicerer inden for organisations- og ledelsesteori eller har organisations- og<br />
ledelsesteori som forskningsområde.<br />
På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at undervisningen i modulet i <strong>pr</strong>aksis kun i begrænset<br />
omfang afspejler modulets kompetencemål, idet undervisernes forskningsmæssige fokus på etik og værdier<br />
sandsynliggør, at også undervisningen har fokus på disse emner frem for organisations- og ledelsesteoretiske<br />
emner. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, hvor det fremgik, at fokus i<br />
fagelementet ikke er på de organisations- og ledelsesteoretiske emner, men tager udgangspunkt i de etiske og<br />
værdimæssige aspekter af fagelementet. Således er det også ud fra undervisningens <strong>pr</strong>aksis uklart, hvordan<br />
de studerende opnår de angivne læringsmål for modulet.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer således, at det er uklart, hvordan de studerende når det i kompetence<strong>pr</strong>ofilen<br />
angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i læringsmålene og kompetence<strong>pr</strong>ofilen<br />
angivet ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at adgangsgrundlaget er bredt, og at det er<br />
uklart, hvilke fælles forudsætninger, de studerende har ved optagelsen på masteruddannelsen. Akkrediteringspanelet<br />
vurderer således samlet set, at det er uklart om alle studerende kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene<br />
i uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
Prøveformer<br />
<strong>Universitet</strong>et redegør for uddannelsens <strong>pr</strong>øveformer på følgende vis:<br />
Etik og kritisk tænkning<br />
Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger blandt 3<br />
emner formuleret af eksaminator ud fra modulets pensum.<br />
24
Etiske værdier i institutioner, organisationer og <strong>pr</strong>ofessioner<br />
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds.<br />
Den bundne skriftlige hjemmeopgave er velegnet til at ud<strong>pr</strong>øve og fremme den studerendes kompetencer<br />
og kvalifikationer inden for analyse og diskussion af et givent emne, herunder teste den studerendes viden<br />
om og overblik over det konkrete emne. Derfor er opgaven velegnet i forbindelse med teoretiske emner, hvor<br />
den kan teste de studerendes færdigheder og forståelse. I forhold hertil lægger den frie skriftlige<br />
hjemmeopgave endnu et lag på, idet den udover at typisk inddrage cases fra den studerendes egen<br />
organisation tillige tester den studerendes evne til at arbejde selvstændigt med stoffet, herunder evnen til selv<br />
at etablere og afgrænse en <strong>pr</strong>oblemstilling. (Dokumentationsrapport, s. 18f)<br />
Værdier, ledelse og kommunikation i organisationer<br />
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds<br />
eller anvender de erhvervede teorier i analysen af en aktuel eller konkret organisatorisk <strong>pr</strong>oblemstilling.<br />
Opgavens <strong>pr</strong>oblemstilling aftales med og go<strong>dk</strong>endes af faglærer. I eksamen indgår en<br />
20 minutters mundtlig diskussion af opgavens hovedresultater. Både opgave og diskussion indgår i<br />
den samlede bedømmelse.<br />
Master<strong>pr</strong>ojekt<br />
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter.<br />
Den frie skriftlige hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig diskussion/forsvar er - ud over hvad der<br />
gælder for den rent skriftlige opgave velegnet til at fremme den studerendes refleksion over egen læring.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 19)<br />
På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens <strong>pr</strong>øveformer ud<strong>pr</strong>øver<br />
centrale elementer i dens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om den pædagogiske afvikling af undervisningen: Uddannelsens pædagogiske former<br />
er i hovedsagen forelæsninger og vejledning. Forelæsninger er en form, der passer godt til et publikum af<br />
yderst motiverede og travle studerende, som ønsker at få input, når de bruger deres tid i weekenden på uddannelsen.<br />
Derfor har de studerende også afvist at lave gruppearbejde i forbindelse med undervisningen, men<br />
forelæsningerne varieres med korte summeøvelser over stillede spørgsmål, som derpå kan diskuteres videre i<br />
plenum. (Dokumentationsrapport, s. 19)<br />
Om individuel vejledning af opgaverne skriver universitetet, at den er vigtig, dels fordi en del af de studerende<br />
ikke er vant at skrive opgaver på universitetsniveau (enten fordi det er længe siden eller fordi de kun<br />
har <strong>pr</strong>øvet det på <strong>pr</strong>ofessionsbachelorniveau) Som et tilbud får de studerende mulighed for at skrive en<br />
frivillig midtvejsopgave på cirka fem sider. Den er ikke er en ECTS-belagt <strong>pr</strong>øve, men en frivillig mulighed<br />
for at komme i gang med at formulere sig på skrift og besvare et stillet spørgsmål inden for modulets faglige<br />
<strong>pr</strong>oblematik på en struktureret måde. (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at næsten alle<br />
studerende benyttede sig af tilbuddet om at skrive en frivillig midtvejsopgave, hvilket akkrediteringspanelet<br />
bemærker positivt.<br />
Om undervisernes kompetenceudvikling skriver universitetet: Institut for Filosofi og Idéhistories ansatte<br />
deltager i Det Humanistiske Fakultets strategi for kompetenceudvikling af fast- og deltidsansatte undervisere,<br />
som er forankret hos Center for Undervisningsudvikling. På Det Humanistiske Fakultet er der afsat 40 timer<br />
<strong>pr</strong>. medarbejder <strong>pr</strong>. tre år til deltagelse i pædagogisk udviklende kursusaktivitet. Denne pulje anvendes overvejende<br />
til deltagelse i kollegial supervision. Medarbejderne har desuden efter aftale med institutlederen<br />
mulighed for deltagelse i yderlige universitetspædagogiske aktiviteter. Dette implicerer blandt andet, at:<br />
IFIs adjunkter deltager obligatorisk i et pædagogisk kursusforløb under Det Humanistiske Fakultet.<br />
Deltagelse i kollegial supervision er obligatorisk. VIP Anne Marie Olesen, Morten Dige og Mikkel<br />
Thorup har deltaget i dette forløb.<br />
25
Instituttet og/eller Center for Undervisningsudvikling afholder løbende temaarrangementer.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 20)<br />
Modulerne evalueres skriftligt efter hvert semester og på mundtlig vis på og mellem weekendseminarerne.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at fagkoordinatoren er samlingspunktet i den i nogen<br />
grad uformelle kommunikation mellem de studerende og uddannelsens ledelse. Det er desuden fagkoordinatoren,<br />
der samler op på evalueringerne og refererer til studie- og institutleder (Dokumentationsrapport, s. 24).<br />
Det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie er ved at igangsætte forsøg om alternative<br />
evaluerings<strong>pr</strong>ocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne.<br />
På baggrund af dette og mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, underviserne og de studerende,<br />
vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen.<br />
Det bemærkes dog, at fagkoordinatorens store betydning i opsamlingen af uformel viden om de studerendes<br />
tilbagemeldinger gør systemet personafhængigt og dermed sårbart.<br />
Fysiske forhold<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om de fysiske forhold: Uddannelsens lokaler i AUs Nobelpark, e-læringsfaciliteter i<br />
form af AULA samt øvrige ressourcer er tilstrækkelige til at gennemføre undervisning og vejledning på en<br />
god måde. Der er de nødvendige IT-faciliteter og AV-midler til stede. De studerende kommer til undervisning<br />
i weekenden og har adgang til Statsbiblioteket i forbindelse med lørdagsundervisning. De studerende får<br />
ved undervisningsstart desuden en introduktion til Nobelbiblioteket, som særskilt betjener det humanistiske<br />
område på universitetet, som dog ikke er åbent i weekenden. Her har de studerende også mulighed for at få<br />
en specialearbejdsplads, hvis de ønsker dette. (Dokumentationsrapport, s. 20)<br />
På baggrund af dette og på baggrund af besøget på uddannelsen vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen<br />
sikrer uddannelsens fysiske rammer.<br />
Studieophold i udlandet<br />
Om de studerendes muligheder for at tage på studieophold i udlandet skriver universitetet: Udlandsophold<br />
har ikke hidtil haft nogen relevans for uddannelsens studerende, men er ikke <strong>pr</strong>incipielt udelukket. Hvad<br />
angår meritmuligheder kan uddannelsens studerende søge studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie<br />
om merit fra andre masteruddannelser i Danmark eller udlandet efter gældende meritregler. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 20)<br />
På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed<br />
for tage på studieophold i udlandet.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt.<br />
Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikations- og<br />
kompetencemålene i uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne<br />
niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetence<strong>pr</strong>ofilen. Akkrediteringspanelet<br />
vurderer desuden, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens<br />
faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger<br />
ved optagelsen på masteruddannelsen.<br />
Det vurderes desuden, at uddannelsens <strong>pr</strong>øveformer ud<strong>pr</strong>øver centrale elementer i dens kompetence<strong>pr</strong>ofil, at<br />
universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at institutionen sikrer uddannelsens<br />
fysiske rammer, og at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i<br />
udlandet.<br />
26
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 15-20<br />
Bilag 1: Studieordning<br />
Bilag 6: Oversigt over pædagogiske kompetenceudviklingsaktiviteter ved fakultets Center for Undervisningsudvikling<br />
Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010<br />
27
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen<br />
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Institutionens politik for kvalitetssikring<br />
I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog<br />
en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. (Bilag<br />
08)<br />
Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er<br />
illustreret i figuren nedenfor (Dokumentationsrapport, s. 21):<br />
Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den <strong>pr</strong>aktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver<br />
indikatorer, <strong>pr</strong>ocedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. (Supplerende<br />
dokumentation modtaget den 8. september 2010) Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-<br />
11.<br />
Delområder i kvalitetspolitikken indgår i <strong>pr</strong>ocedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes<br />
interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering<br />
og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne.<br />
I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der<br />
har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle<br />
studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er re<strong>pr</strong>æsenteret. Eksempler på<br />
arrangementer er Åbent hus, studie<strong>pr</strong>aktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet<br />
udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Dokumentationsrapport, s. 22)<br />
Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på<br />
uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½-<br />
1½ år siden og 4½-5½ år siden. <strong>Universitet</strong>ets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 24)<br />
Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt<br />
gennemløber en <strong>pr</strong>oces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og<br />
28
essourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i <strong>pr</strong>aksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning<br />
eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af <strong>pr</strong>aksis (Supplerende dokumentation<br />
modtaget den 8. september 2010).<br />
<strong>Universitet</strong>et uddyber ansvarsfordelingen i implementeringen af kvalitetsshjulet i høringssvaret modtaget den<br />
10. januar 2011: Som ansvarlig for uddannelseskvaliteten varetager dekanen og fakultetssekretariatet koordineringen<br />
af, at kvalitetshjulets faser gennemløbes på alle kvalitetspolitikkens områder (Høringssvar modtaget<br />
den 10. januar 2011, s. 3) Det vurderes dog stadig, at kvalitetshjulet endnu ikke er fuldt implementeret,<br />
da dette er planlagt til 2010-11.<br />
Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger,<br />
herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet<br />
, der ligger ud over de europæiske standarder. På baggrund af både den supplerende dokumentation<br />
og høringssvaret bemærkes det imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet endnu ikke er færdigimplementeret,<br />
og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres i arbejdet med de enkelte delpolitikker.<br />
Ansvarsfordeling<br />
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der<br />
skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til<br />
udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010).<br />
Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold<br />
til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte<br />
ESG er nedenfor.<br />
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG<br />
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> blev i 2009 tildelt EU Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en<br />
fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren<br />
er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers<br />
indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der o<strong>pr</strong>ettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser.<br />
AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen.<br />
Studieordninger go<strong>dk</strong>endes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således<br />
dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn.<br />
Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller<br />
en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal go<strong>dk</strong>ende nye ordninger, inden den reviderede<br />
studieordning implementeres (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010).<br />
<strong>Universitet</strong>et uddyber desuden i høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011): Studieordningerne monitoreres<br />
løbende og som minimum én gang årligt via oversigter over de studerendes forløb (frafald, gennemførsels<strong>pr</strong>ocenter,<br />
dumpede <strong>pr</strong>øver/udeblivelser, karakterniveau osv.). På masteruddannelser sker monitoreringen<br />
løbende efter afslutningen, og monitoreringen bidrager til overblik over uhensigtsmæssige <strong>pr</strong>øveformer,<br />
flaskehalse i studiestrukturen osv. Sammenhængen mellem undervisnings- og <strong>pr</strong>øveformer monitoreres<br />
via undervisningsevalueringer. På baggrund af de løbende nøgletal og undervisningsevalueringer justeres<br />
studieordningen i samarbejde mellem studienævn og fakultet. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011,<br />
s. 3f)<br />
Det vurderes på den baggrund, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>et har <strong>pr</strong>ocedurer for udarbejdelse af studieordninger, og<br />
at der på Det Humanistiske Fakultet er <strong>pr</strong>ocedurer for monitorering og kvalitetssikring og kvalitetsudvikling<br />
af studieordningerne.<br />
29
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og <strong>pr</strong>ocedurer<br />
<strong>Universitet</strong>ets regler om eksamen beskriver de krav, regler og <strong>pr</strong>ocedurer, der er gældende i forbindelse med<br />
afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende<br />
eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår <strong>pr</strong>øvens indhold, er der i studieordningen<br />
udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af <strong>pr</strong>øve<strong>pr</strong>æstationen; de<br />
faglige mål for faget. <strong>Universitet</strong>et er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling<br />
af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin.<br />
Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor<br />
(disciplinære sager). (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010)<br />
Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og <strong>pr</strong>ocedurer, der sikrer de studerendes eksamen.<br />
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer<br />
Pr. 1. a<strong>pr</strong>il 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved<br />
siden af deres videnskabelige <strong>pr</strong>oduktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse<br />
af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast <strong>pr</strong>ocedure<br />
for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag<br />
af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de<br />
videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer.<br />
På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede<br />
kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen<br />
om behov og <strong>pr</strong>ioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010).<br />
<strong>Universitet</strong>et uddyber desuden i høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011): Vedr. undervisningsudvikling<br />
og evaluering tager studienævn og institutleder løbende hånd om undervisningsevaluering og løbende<br />
opfølgning herpå. Opfølgningen sker løbende via MUS-samtaler, hvor undervisningsevalueringer og didaktisk<br />
kompetenceudvikling indgår som fast punkt. Desuden følger studie- og institutlederen altid konkret op<br />
på en negativ undervisningsevaluering i form af et møde med den pågældende underviser. (Høringssvar<br />
modtaget den 10. januar 2011, s. 4) Dernæst redegøres (s. 4-5) for de ressourcer, institutlederen har til rådighed:<br />
didaktiske kurser for instruktorer og eksterne lektorer samt for ph.d.-studerende<br />
adjunktpædagogikum<br />
individuelt aftalte kurser<br />
kollegial supervision, der er obligatorisk, og som gennemføres på en systematisk og aftalebestemt<br />
måde<br />
kurser i akademisk engelsk<br />
seminarer og workshops<br />
tilbud om individuelle coachingforløb<br />
samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag med fokus på f. eks. vejledning, evaluerings<strong>pr</strong>aksis<br />
og udvikling af undervisningsformer<br />
der er afsat 40 timer <strong>pr</strong>. medarbejder <strong>pr</strong>. tre år til deltagelse i udviklende kursusaktivitet<br />
<strong>Universitet</strong>spædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder<br />
og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik<br />
for adjunkter og ph.d.-studerende.<br />
Det vurderes således, at universitetet har dokumenteret <strong>pr</strong>ocedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og<br />
kvalifikationer.<br />
30
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter<br />
og tutorer/undervisningsassistenter<br />
Det vurderes, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på universitetet. <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong> gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske<br />
studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over<br />
den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets<br />
<strong>pr</strong>ioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje<br />
år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen,<br />
der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og<br />
æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer,<br />
instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen<br />
af de enkelte undervisningsforløb.<br />
Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen.<br />
Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for<br />
undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne<br />
en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan <strong>pr</strong>ioritere ressourcerne, herunder undervisningens<br />
organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation modtaget den 8.<br />
september 2010).<br />
Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne<br />
styre uddannelserne<br />
AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et<br />
godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og<br />
mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration<br />
nøgletal til både internt og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede<br />
og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Statistiknetværk,<br />
hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i<br />
realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der<br />
uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen:<br />
Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten<br />
og studie<strong>pr</strong>ogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- og<br />
kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, <strong>pr</strong>odekaner for uddannelse samt<br />
studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010.<br />
Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra<br />
tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende<br />
der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold til den normerede<br />
studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio<br />
marts 2010.<br />
Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på <strong>Universitet</strong>et. Formålet med forummet er erfaringsudveksling<br />
og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration<br />
på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene<br />
som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.<br />
Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, <strong>pr</strong>odekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for,<br />
at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende<br />
dokumentation modtaget den 8. september 2010).<br />
31
Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og<br />
dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen.<br />
<strong>Universitet</strong>et uddyber i høringssvaret, hvilke standarder, der anvendes i kvalitetsarbejdet: I universitetets<br />
udviklingskontrakt er der fastsat en række måltal for uddannelserne, bl.a. frafald, antal kursister på efter- og<br />
videreuddannelse, antal timer afsat til studie- og erhvervsvejledning, osv. Det er disse måltal vi i hovedsagen<br />
anvender som standarder. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5) Udviklingskontrakten kan findes<br />
på AU s hjemmeside (Bilag A; hentet af ACE Denmark fra AU s hjemmeside den 17. januar 2011), og<br />
af denne fremgår det, at universitetet har standarder for eksempelvis frafald, gennemførselstid, dimittendernes<br />
arbejdsmarkedssituation og andelen af offentliggørelser af studenterevalueringer på nettet.<br />
Som eksempel på en anvendelse af disse standarder redegør universitetet i høringssvaret for opfølgningen på<br />
frafald. Dette eksempel på en opfølgning er fokuseret på uddannelser, som 2 år i træk har et højere frafald<br />
end udviklingskontraktmålet. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5) Opfølgningen beskrives<br />
således: Som en del af opfølgningen foretages fokusgruppeinterviews med aktive studerende, frafaldne<br />
studerende og undervisere, og på baggrund af studienævnets og <strong>pr</strong>odekanens analyse af disse undersøgelser<br />
udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af frafaldet på uddannelsen. I samarbejde med fakultetssekretariatets<br />
kvalitets- og udviklingsgruppe er studielederen ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen.<br />
(Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5f)<br />
Det vurderes således, at universitetet har defineret standarder for, hvornår kvalitetsområderne er tilstrækkeligt<br />
opfyldt, og har <strong>pr</strong>ocedurer for, hvordan standarderne bringes i anvendelse.<br />
Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> har o<strong>pr</strong>ettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed<br />
i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative<br />
som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit<br />
for bachelor<strong>pr</strong>ojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald.<br />
Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret.<br />
Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supplerende<br />
dokumentation modtaget den 8. september 2010).<br />
På den baggrund vurderes universitetet at have <strong>pr</strong>ocedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel<br />
kvantitative som kvalitative informationer.<br />
Institutionens system for kvalitetssikring<br />
Det vurderes samlet set, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske<br />
standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik<br />
med definerede mål og tilhørende <strong>pr</strong>ocedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. <strong>Universitet</strong>et<br />
har <strong>pr</strong>ocedurer for, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles.<br />
Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende <strong>pr</strong>ocedurer og ansvarsfordeling<br />
defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet).<br />
Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne.<br />
Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem<br />
Kvalitetssikring af uddannelsen<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringsystem, at uddannelsen<br />
indgår i systemet, men at kvalitetsarbejdet på masteruddannelser adskiller sig fra de ordinære uddannelser på<br />
nogle punkter:<br />
rekruttering og optagelse, hvor der på masteruddannelser foregår en tættere dialog med potentielle<br />
studerende<br />
32
studiemiljøet, hvor fagkoordinatoren er omdrejningspunktet i kommunikationen med og vejledningen<br />
af de studerende samt opfølgningen på identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen, og hvor<br />
man ikke har fundet behov for at inddrage studerende på efter- og videreuddannelse i undervisningsmiljøundersøgelser.<br />
uddannelsens relation til arbejdsmarkedet, hvor masterstuderende ikke indgår i dimittendundersøgelser,<br />
og hvor uddannelsen følgegruppe spiller en nøglerolle i relationen til arbejdsmarkedet.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 24)<br />
Studieledelsen har via institutionens kvalitetssikringssystem desuden mulighed for at indsamle information i<br />
form af nøgletal vedrørende eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal<br />
STÅ, frafald, gennemførsels<strong>pr</strong>ocenter, dumpede <strong>pr</strong>øver/udeblivelser og karakterniveau (se ovenfor under<br />
kriterium 5.1.1), og i høringssvaret er der redegjort for, hvordan denne information anvendes i sikringen og<br />
udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans gennem et samarbejde mellem studienævn og fakultet (Høringssvar<br />
modtaget den 10. januar 2011, s. 3f) Ovenfor i denne rapport er der desuden redegjort for, hvordan<br />
udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er indarbejdet i institutionens <strong>pr</strong>ocedurer for undervisningsudvikling<br />
og evaluering.<br />
I politikområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indgår anvendelsen af Det Humanistiske<br />
Fakultets aftagerpanel. (Dokumentationsrapport, s. 24) Om anvendelsen af dette aftagerpanel skriver universitetet:<br />
Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold<br />
til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 7) På møderne mellem akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden,<br />
at dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske<br />
Fakultets aftagerpanel, og at det <strong>pr</strong>imært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe,<br />
der anvendes i udviklingen af uddannelsen.<br />
Modulerne evalueres skriftligt efter hvert semester og på mundtlig vis på og mellem weekendseminarerne.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at fagkoordinatoren er samlingspunktet i kommunikationen<br />
mellem de studerende og uddannelsens ledelse. Det er desuden fagkoordinatoren, der samler op på<br />
evalueringerne og refererer til studie- og institutleder (Dokumentationsrapport, s. 24). Det fremgik af besøget,<br />
at man på Institut for Filosofi og Idehistorie er ved at igangsætte forsøg om alternative evaluerings<strong>pr</strong>ocedurer,<br />
der skal forøge udbyttet af evalueringerne.<br />
Styringen af uddannelsen foregår således dels på baggrund af den informationsindsamling, der foregår i institutionens<br />
kvalitetssikringssystem, dels på baggrund af den uddannelsesspecifikke informationsindsamling,<br />
der foregår gennem fagkoordinatorens evalueringer af modulerne.<br />
Det vurderes samlet set, at uddannelsen indgår i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes desuden,<br />
at institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen på baggrund<br />
af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, og det vurderes, at der er en velfungerende<br />
<strong>pr</strong>aksis for opfølgning på identificerede <strong>pr</strong>oblemer gennem fagkoordinatorens tætte kontakt til de studerende.<br />
I høringssvaret tilføjer universitetet desuden om fagkoordinatorens rolle, at der er tale om funktionsafhængighed<br />
frem for personafhængighed, idet en anden ville udføre denne rolle, hvis ikke den nuværende fagkoordinator<br />
gjorde det (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 6)<br />
Det bemærkes positivt, at det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie på forsøgsstadiet<br />
er ved at igangsætte forsøg om ændrede evaluerings<strong>pr</strong>ocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
33
Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af,<br />
om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen<br />
løbende og systematisk tager hånd om identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen på baggrund af indsamling,<br />
analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 21-24<br />
Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010.<br />
Høringssvar modtaget den 10. januar 2011<br />
Bilag A: <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s udviklingskontrakt for 2011 hentet den 17. januar 2011 fra<br />
http://www.au.<strong>dk</strong>/om/politik/aarhusuniversitetsudviklingskontraktfor2011/.<br />
34
Indstilling til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
Tilskudsmæssig indplacering<br />
Masteruddannelsen er pt. go<strong>dk</strong>endt til<br />
Takst 1.<br />
<strong>Universitet</strong>et indstiller<br />
Takst 1.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Titel<br />
Masteruddannelsens danske titel er pt. go<strong>dk</strong>endt til<br />
Master i etik og værdier i organisationer<br />
<strong>Universitet</strong>et indstiller<br />
Master i etik og værdier i organisationer<br />
Masteruddannelsens engelske titel er pt. go<strong>dk</strong>endt til<br />
Master in Ethics and Values in Organizations<br />
<strong>Universitet</strong>et indstiller<br />
Master of Ethics and Values in Organizations<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Der er indstillet en ny engelsk titel. Den nye titel vurderes at leve op til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december<br />
2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen).<br />
Den normerede studietid<br />
Masteruddannelsen er pt. go<strong>dk</strong>endt til<br />
60 ECTS-point.<br />
<strong>Universitet</strong>et indstiller<br />
60 ECTS-point.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen<br />
Har masteruddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme?<br />
Nej.<br />
Legalitet<br />
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?<br />
Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er udbudt med hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 985 af<br />
21. oktober 2009 om universiteter (universitetsloven), § 5.<br />
35
Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december<br />
2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1187 af 7.<br />
december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen).<br />
Til og med optaget 2009 var uddannelsen reguleret ved bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse<br />
masteruddannelser ved universiteterne.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Det bemærkes, at det ikke fremgår af studieordningen,<br />
at resuméet af de skriftlige <strong>pr</strong>øver indgår i vurderingen af de skriftlige <strong>pr</strong>øver,<br />
hvilket s<strong>pr</strong>og resuméet af de skriftlige <strong>pr</strong>øver skal skrives på, og<br />
hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppevis besvarelse af skriftlige opgaver<br />
<strong>Universitet</strong>et har i supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010 bekræftet, at dette vil blive<br />
indføjet i studieordningen.<br />
Hovedområde<br />
Det humanistiske hovedområde.<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse<br />
Ikke angivet.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Censorkorps<br />
Censorkorpset for filosofi<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
S<strong>pr</strong>og<br />
Dansk.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Adgang<br />
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til masteruddannelsen?<br />
Følgende uddannelser er adgangsgivende<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige<br />
eller det<br />
naturvidenskabelige område<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område<br />
en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer<br />
en <strong>pr</strong>ofessionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer<br />
36
Konkrete eksempler på adgangsgivende uddannelser: BA i filosofi, <strong>pr</strong>ofessionsbachelor som folkeskolelærer,<br />
cand.mag.<br />
Masteruddannelsens adgangskrav<br />
Følgende uddannelser er adgangsgivende<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige<br />
eller det<br />
naturvidenskabelige område<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika<br />
en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område<br />
en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer<br />
en <strong>pr</strong>ofessionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer (Studieordning, s.<br />
1)<br />
Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende<br />
uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. (Studieordning, s. 1)<br />
Konkrete eksempler på adgangsgivende uddannelser: BA i filosofi, <strong>pr</strong>ofessionsbachelor som folkeskolelærer,<br />
cand.mag. (Dokumentationsrapport, s. 41)<br />
Konkrete eksempler på relevant erhvervserfaring: ansættelse som <strong>pr</strong>æst, (mellem)leder i sygehusvæsenet,<br />
(mellem)leder inden for undervisningsområdet eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 41)<br />
<strong>Universitet</strong>et har i supplerende dokumentation modtaget 11. november 2010 redegjort yderligere for relevant<br />
erhvervserfaring:<br />
1) en erhvervserfaring, som ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, dvs. mindst to års virke<br />
som sygeplejerske i forlængelse af en sygeplejerskeuddannelse (eller som skolelærer, <strong>pr</strong>æst, ingeniør, jurist<br />
etc. i forlængelse af de respektive uddannelser). I mere generelle termer kan den type erhvervserfaring pga.<br />
uddannelsesgrundlaget karakteriseres som arbejde med et højt vidensindhold.<br />
2) en erhvervserfaring, som ikke ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, men indebærer<br />
særlig beskæftigelse med organisatoriske <strong>pr</strong>oblemstillinger. Det kan f.eks. være en skolelæreruddannet, der<br />
aldrig har udøvet hvervet som skolelærer, men arbejder som højskoleforstander og dermed har med ledelse,<br />
strategi og andre organisatoriske <strong>pr</strong>oblemstillinger at gøre. Her lægges der altså vægt på erhvervserfaring<br />
med et om man så må sige højt organisatorisk indhold. (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november<br />
2010, s. 2)<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen<br />
Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for masteruddannelsen?<br />
Nej.<br />
37
Særlige forhold<br />
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv<br />
Kan masteruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv?<br />
Nej.<br />
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser<br />
Er masteruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?<br />
Nej.<br />
Parallelforløb og fællesuddannelser<br />
Er masteruddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?<br />
Nej.<br />
Andre forhold<br />
Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet?<br />
Nej.<br />
ACE Denmarks vurdering:<br />
Ingen bemærkninger.<br />
38