aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkredit

Aalborg Universitet 

Rektor Finn Kjærsdam 

Marianne Lucht 

Sendt pr. e-mail: 

aau@aau.dk 

rektor@adm.aau.dk 

ml@adm.aau.dk 

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i 

informationsforvaltning 

Masteruddannelsen i informationsforvaltning (herefter uddannelsen) godkendes 

hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser 

ved universiteterne, herunder § 4. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 5. marts 2010 behandlet Aalborg Universitets 

(herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af 

herefter uddannelsen. 

Masteruddannelsen i informationsforvaltning giver teoretiske og metodiske kompetencer 

i digital forvaltning og arkivering. Uddannelsen tilbyder en kvalificering af 

ansatte i statslige, kommunale og private arkiver, biblioteker og museer, 

i offentlig forvaltning, i private virksomheder og organisationer. Den tager udgangspunkt 

i de studerendes praktiske viden og færdigheder og tilbyder at kvalificere 

denne viden og disse færdigheder med teoretiske og metodiske kompetencer 

med hensyn til at tage stilling til arkivdannelse og bevarings- 

/kassationsproblematikker i en offentlig forvaltning eller privat virksomhed, herunder 

at vurdere muligheder og begrænsninger i digital forvaltning, at vurdere, 

hvilke konsekvenser administrative rutiner har for vidensdeling blandt ansatte i 

en organisation og for muligheder for at genfinde information på langt sigt, at foretage 

informationssøgning i forskellige typer af databaser på grundlag af viden 

om opbygning af databaser, at formidle og undersøge brugen af informationer, at 

vejlede og hjælpe professionelle og andre brugere af arkiver. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, 

udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Akkrediteringsrådet 

23. marts 2010 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 3392 6908 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 09-070701 

Dok nr. 1279458 

Side 1/4

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser 

, version gældende fra 1. september 2009. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har den 8. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og 

Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. ACE Denmark sendte ved brev af 

12. marts 2010 en revideret indstilling. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. uddannelsens normerede studietid, 

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 18. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

med kopi til universitetet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel 

Dansk: Master i informationsforvaltning 

Engelsk: Master of Information Management 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5921. 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: 

Danmarks Statistik: UDD 8977 AUDD 8977 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for historie og universitetet ønsker at anvende 

muligheden for at supplere. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes 

uddannelsen, jf. Akkrediteringslovens § 10, med opstart i februar 2011. 

Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 

§ 9, stk. 3. 

Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per 

optag på 18 studerende. 

ACE Denmark - 


Side 2/4

Adgangskrav 

- Bacheloruddannelse i historie 

- Bacheloruddannelse i samfundsfag 

- Bacheloruddannelse i politik og administration 

- Bacheloruddannelse i forvaltning 

- Bacheloruddannelse i organisation 

- Bacheloruddannelse i etnografi/antropologi 

- Bacheloruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab 

- Bacheloruddannelse i humanistisk informatik 

- Professionsbacheloruddannelse i folkeskolelærer med historie som linjefag 

- Professionsbacheloruddannelse i offentlig forvaltning 

- Diplomuddannelse i offentlig forvaltning 

- Bibliotekar DB 

- Diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer 


Universitets- og Bygningsstyrelsen (herefter styrelsen) bemærker hertil, at det af 

hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal angives, såfremt der er andre 

uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. 

Det er endvidere oplyst, at der stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring 

efter gennemført adgangsgivende eksamen. 

Styrelsen har ingen bemærkninger til kravet om to års relevant erhvervserfaring, 

idet dette krav ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens § 9. Styrelsen 

bemærker dog, at det tydeligt skal angives, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. 

Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og relevante 

uddannelsesmæssige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens 

studieordning, jf. masterbekendtgørelsens § 13. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Ballerup. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser 

ved universiteterne. 

Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: 

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

ACE Denmark - 


Side 3/4

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

ACE Denmark - 


Side 4/4

Masteruddannelse i informationsforvaltning 

Aalborg Universitet 

Ny uddannelse, efterår 2009

Ny uddannelse, efterår 2009 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling........................................................................................................................................................... 6 

Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 6 

Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 7 

Universitetets beskrivelse af uddannelsen ......................................................................................................... 7 

Uddannelsens kompetenceprofil........................................................................................................................ 9 

Uddannelsens struktur...................................................................................................................................... 10 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 11 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 11 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation................................................................................. 15 

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) ................................................................................. 16 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret........................................................................................... 16 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø............................................................... 19 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø ................................................ 20 

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)................................. 24 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur ................................................................................................................ 24 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer........................................ 26 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................ 29 

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte).................................................... 32 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil..................................................................................................... 32 

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 34 

Uddannelsens formål.................................................................................................................................... 34 

Hovedområde ............................................................................................................................................... 34 

Titel/betegnelse ............................................................................................................................................ 34 

Uddannelsens normerede studietid............................................................................................................... 34 

Takstindplacering......................................................................................................................................... 35 

Adgangskrav ................................................................................................................................................ 35 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.......................................................................... 35 

Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen............................................................................ 36 

Censorkorps.................................................................................................................................................. 36 

Sprog ............................................................................................................................................................ 36 

Legalitetskontrol .............................................................................................................................................. 36 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 36 

Andre forhold............................................................................................................................................... 36 

Særlige forhold ................................................................................................................................................ 36 

Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 37 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse 

af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på 

baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten 

under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) 

samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets 

indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede 

studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Ansøgning modtaget 

1. september 2009. 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

2. december 2009. 

Høringssvar modtaget 

16. december 2009. 

Sagsbehandling afsluttet 

5. februar 2010. 

Bemærkninger 

29. september 2009. Der er indhentet supplerende dokumentation ang. de studerendes forventede aktive deltagelse 

i undervisningen jf. kriterium 7.2, det løbende samarbejde i udviklingen af uddannelsen jf. kriterium 

1.2. samt referater fra aftagerpanelets møder. 

5. oktober 2009. Der er indhentet supplerende dokumentation ang. det tilhørende forskningsmiljøs kvalitet jf. 

kriterium 5.1. 

16. november 2009. Kulturministeriets vurdering er indhentet af, hvorvidt der er tale om en uddannelse, der i 

sin ansøgermålgruppe, sit faglige indhold og sit erhvervssigte minder om uddannelser på Kulturministeriets 

område samt en vurdering af potentielt beslægtede på Kulturministeriets. Vedlagt som bilag. 

16. december 2009. Universitetets høringssvar er modtaget og på baggrund af dette, er vurderingen af kriterium 

7 og kriterium 8 ændret fra delvis tilfredsstillende til tilfredsstillende. 

15. januar 2010. Der er indhentet supplerende dokumentation på baggrund af høringssvaret af 16. december 

vedrørende samarbejde. På baggrund af dette er vurderingen i kriterium 3 ændret fra delvis tilfredsstillende 

til tilfredsstillende. 

5

Indstilling 

ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i informationsforvaltning til 

Positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis, at leve op til kriterierne om: 

- Behov for uddannelsen (kriterium 1) 

- Dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

- Uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3). 

- Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) 

- Uddannelsesstruktur (kriterium 6) 

- Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7). 

- Løbende kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). 

- Uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

Uddannelsen vurderes at leve op til følgende kriterier på delvist tilfredsstillende vis: 

- Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4). Det vurderes ikke tilstrækkeligt 

sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af aktive forskere, og at universitetet 

har en strategi til at sikre forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen varetages af 

DVIP ere. Det vurderes sandsynliggjort, at en væsentlig andel af uddannelsens tilrettelæggere er aktive 

forskere og at de studerende i nogen grad kan have kontakt til et aktivt relevant forskningsmiljø. 

Resumé af kriterievurderingerne 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 

6

Grundoplysninger 

Udbudssted 

Uddannelsen ønskes udbudt på Aalborg Universitets campus i Ballerup. 

Sprog 

Uddannelsen ønskes udbudt på dansk. 

Hovedområde 

Det samfundsvidenskabelige hovedområde. 

Antal forventede studerende 

20-30 (optages hvert andet år). 

Uddannelsen ønskes udbudt første gang 


Universitetets beskrivelse af uddannelsen 

Masteruddannelsen i Informationsforvaltning er den første af sin art i Danmark og i Norden. Formålet med 

uddannelsen er, at kvalificere ansatte i offentlige og private arkiver, forvaltninger, virksomheder og organisationer 

til at udfylde nye jobfunktioner. Den sigter mod at opfylde behovet for akademisk kompetence på 

højeste internationale niveau som følge af offentlige og private forvaltningers digitalisering og dermed sammensmeltningen 

af administrative og historiske arkiver. 

Behovet for en uddannelse i Informationsforvaltning på universitetsniveau er opstået på grund af overgangen 

til digital forvaltning og e-arkivalier, der ændrer radikalt på hidtidige principper og procedurer i sagsbehandling 

og arkivdannelse. Masteruddannelsen i Informationsforvaltning giver, med afsæt i traditionel arkivteori 

og praksis, de studerende viden om, færdigheder i og kompetencer til at håndtere IT-bårne informationer og 

e-arkivalier på en fremtidssikker og bæredygtig måde. 

Informationssamfundets Elektroniske Sags- og DokumentHåndtering (ESDH), IT fagsystemer og hjemmesider 

ender alle som e-arkivalier. Det kræver nye normer for forvaltning af informationer. Nye forvaltningstraditioner 

og nye teknologiske værktøjer giver både nye problemer og nye muligheder. Traditionel praksis 

omkring bevaring, kassation er eksempelvis næsten blevet umuliggjort af den teknologiske udvikling, mens 

samme teknologiske udvikling giver helt nye muligheder for tilgængeliggørelse. Der skal derfor udvikles nye 

praksisser og metoder, med afsæt i teoretisk refleksion over traditionel praksis, for løbende at løse problemerne 

og udnytte mulighederne i den informationsteknologiske udvikling. 

Masteruddannelsen i Informationsforvaltning giver teoretiske og metodiske kompetencer i digital forvaltning 

og arkivering. Uddannelsen tilbyder en kvalificering af ansatte i statslige, kommunale og private arkiver, 

biblioteker og museer, i offentlig forvaltning, i private virksomheder og organisationer. Den tager udgangspunkt 

i de studerendes praktiske viden og færdigheder og tilbyder at kvalificere denne viden og disse færdigheder 

med teoretiske og metodiske kompetencer med hensyn til at tage stilling til arkivdannelse og bevarings-/kassationsproblematikker 

i en offentlig forvaltning eller privat virksomhed, herunder at vurdere muligheder 

og begrænsninger i digital forvaltning, at vurdere, hvilke konsekvenser administrative rutiner har for 

vidensdeling blandt ansatte i en organisation og for muligheder for at genfinde information på langt sigt, at 

foretage informationssøgning i forskellige typer af databaser på grundlag af viden om opbygning af databaser, 

at formidle og undersøge brugen af informationer, at vejlede og hjælpe professionelle og andre brugere 

af arkiver. 

Formålet med masteruddannelsen er, at give de studerende videnskabeligt funderede teoretiske og metodiske 

kompetencer på højeste internationale niveau inden for arkivdannelse, bevaring og kassation, registrering og 

7

tilgængeliggørelse, formidling og kommunikation af arkivalier og anden information med vægt på digital 

forvaltning. Det indebærer viden om informationers kontekst, arkivdannelse i forhold til en organisations 

arbejde, bevaring og kassation, overgangen fra administrativt til historisk arkiv, og hvordan samlingerne i 

administrative og historiske arkiver gøres tilgængelige og på langt sigt bevarer deres anvendelighed i forhold 

til forskellige typer brugere. (Ansøgning, s. 3) 

8

Uddannelsens kompetenceprofil 

Formålet med masteruddannelsen i Informationsforvaltning er, at kvalificere ansatte i offentlige og private 

arkiver, forvaltninger, virksomheder og organisationer til at udfylde nye jobfunktioner. Den sigter mod at 

opfylde behovet for akademisk kompetence på højeste internationale niveau som følge af offentlige og private 

forvaltningers digitalisering og dermed sammensmeltningen af administrative og historiske arkiver. 

Masteruddannelsen i Informationsforvaltning har derfor som mål: 

1. At udbygge de kundskaber, den studerende har erhvervet ved en anden højere uddannelse, samt i forbindelse 

med erhvervserfaring, 

2. At kvalificere den studerende til at videreudvikle sin nuværende erhvervspraksis og opkvalificere sine 

nuværende erhvervskompetencer, 

3. At sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af teori og metode i 

relation til Informationsforvaltning i praksis, 

4. At kvalificere den studerende til at tænke og arbejde problemorienteret og tværfagligt, 

5. At kvalificere den studerende til selvstændigt at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse 

(ph.d.-uddannelse). 

Læringsmålene for masteruddannelsen i Informationsforvaltning er, at den studerende 

1. Får teoretisk og metodisk samt praksisbaseret viden om og forståelse for informationers eller arkivaliers 

livscyklus og for de udfordringer og muligheder, digital forvaltning giver, 

2. Får et fagligt fundament, baseret på international forskning på højeste niveau, med henblik på at kunne 

identificere videnskabelige problemstillinger inden for området og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller, 

3. Udvikler evne til at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til og med både 

fagfæller og ikke-specialister, 

4. Udvikler evne til selvstændigt at igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde, nationalt 

og internationalt, med henblik på nye løsningsmodeller inden for Informationsforvaltning. 

Målene opnås gennem deltagelse i kursusaktiviteter, projektskrivning og tilknytning til praksisfelter. (Bilag 

2) 

9

Uddannelsens struktur 

Masteruddannelsen i informationsforvaltning består af: 

- Obligatoriske fag på 44 ECTS-point 

- Valgfrie fag på 4 ECTS-point 

- Masterprojekt på 12 ECTS-point. 

Semester/modul ECTS-vægt 

1. semester 

Modul 1 Arkivteori, d.v.s. teorier om arkivdannelse, 

bevaring og kassati- 15 

on, registrering og tilgængeliggørelse, 

formidling og kommunika- 

2. semester 

Modul 2a 

Modul 2b 

Modul 3 

3. semester 

Modul 4 

tion 

Databaser (valgfag) 

Digital forvaltning (valgfag) 

Bevaring og kassation 

Introduktion til Problem Based 

Learning (PBL) 

Registrering og tilgængeliggørelse 

} 4 

Modul 5 

4. semester 

Formidling og kommunikation 9 

Modul 6 Masterafhandling inklusive seminarer 

i PBL 

12 

(Skema baseret på oplysninger vedr. uddannelsens struktur, Ansøgning, s. 16) 

9 

2 

9 

10

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Begrundelse 

Uddannelsens erhvervssigte 

Universitetet anfører, at uddannelsen tilbyder en kvalificering af ansatte i statslige, kommunale og private 

arkiver, biblioteker og museer, i offentlig forvaltning, i private virksomheder og organisationer. Den tager 

udgangspunkt i de studerendes praktiske viden og færdigheder, og tilbyder at kvalificere denne viden og 

disse færdigheder med teoretiske og metodiske kompetencer med hensyn til: 

- At tage stilling til arkivdannelse og bevarings/kassationsproblematikker i en offentlig forvaltning eller 

privat virksomhed, herunder at vurdere muligheder og begrænsninger i digital forvaltning 

- At vurdere, hvilke konsekvenser administrative rutiner har for vidensdeling blandt ansatte i en organisation 

og for muligheder for at genfinde information på langt sigt 

- At foretage informationssøgning i forskellige typer af databaser på grundlag af viden om opbygning 

af databaser 

- At formidle og undersøge brugen af informationer 

- At vejlede og hjælpe professionelle og andre brugere af arkiver. (Ansøgning, s. 3) 

Universitetet fremhæver endvidere, at specielt på kommunalt niveau er behovet for de kompetencer, 

masteruddannelsen i Informationsforvaltning tilsigter, voldsomt stigende. Behovet er affødt af de kommunale 

enheder, der skal forvaltes, den kraftige digitalisering af sekretariatsfunktionerne, den stigende internationalisering 

og øgede krav til åbenhed over for borgere og presse. (Ansøgning, s. 3) 

Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, særligt rettet mod institutioner og 

virksomheder, hvor der stilles nye krav til informationssøgning, journalisering, tilgængeliggørelse, bevaring 

og kassation på baggrund af overgangen til digital forvaltning og e-arkivalier. 

Inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen 

Universitetet redegør for, at masteruddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Historiestudiet ved AAU, 

Stadsarkiverne i Aalborg, Frederiksberg og København samt med konsulentbistand fra Statens Arkiver, og at 

samarbejdet har fungeret via møder i København i foråret 2009 og via mail. (Ansøgning, s.4) 

Der er således blevet afholdt møder d. 16. januar 2009, d. 29. april og 8. juni 2009, hvor masteruddannelsen i 

informationsforvaltning er på dagsordenen. (Supplerende dokumentation indhentet d. 29. september 2009 

vedr. det løbende samarbejde i udviklingen af uddannelsen) 

Universitetet anfører endvidere, at uddannelsen er blevet drøftet af Historiestudiets Aftagerpanel ved et møde 

d. 18. maj 2009. Aftagerpanelet består af: 

- Janne Lanng, adjunkt, Århus Statsgymnasium 

- Knud Holch Andersen, lektor, Thisted Gymnasium 

- Jens Topholm, stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv 

- Troels Rasmussen, Firmahistorisk Arkiv, VKR-Holding A/S 

- Lars Nørbach, direktør, Nordjyllands Historiske Museum 

- Inger Grund Petersen, turistchef, Sæby Kommune 

11

- Stig Magnussen, Magistrenes A-kasse 

- Torben Pedersen, konsulent, DI-organisation for erhvervslivet 

- Søren Steensen, kommunaldirektør, Brønderslev Kommune 

- Maibritt Rohde Christensen, Silkeborg Tekniske Skole 

- Formand: Anna-Birte Ravn, studieleder på Historiestudiet, Aalborg Universitet. (Bilag 3) 

Der er desuden gennemført en aftagerundersøgelse, hvor en række relevante aftagere er blevet bedt om at 

vurdere behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet samt en begrundet tilkendegivelse om hvor og 

hvordan de kan gøre brug af dimittendernes kompetencer (Ansøgning, s. 4). Ud over brevet (Bilag 4a), har 

de potentielle modtagere modtaget en pjece (Bilag 4b) der kort beskriver indholdet i uddannelsen. 

Brevet er sendt ultimo juni 2009 til følgende hovedgrupper af mulige aftagere: 

- Kommunearkiver 

- Arkivorganisationer 

- Kommunernes Landsforening og store kommuner 

- Private virksomheder 

- Danske Regioner 

- Biblioteker og museer 

- Statens arkiver 

- Ministerier. 

Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at universitetet løbende har inddraget aftagere udvalgt på 

baggrund af deres relevans som aftagere af uddannelsens dimittender. 

Det er dog uklart, hvordan AAU bruger aftagernes udtalelser i udviklingen af uddannelsen. Således 

anfører Det Kongelige Bibliotek, bl.a. at vægten i uddannelsen bør være mere på bevaring og formidling 

og i mindre grad på kassation, der som udgangspunkt primært er relevant for den fysiske side af arkivinstitutioner 

(Bilag 4c). 

Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

I aftagerundersøgelsen har universitetet bedt de potentielle aftagere om at vurdere behovet for uddannelsen 

på arbejdsmarkedet. Universitetet har modtaget i alt 36 svar. 

Undersøgelsen viser, at særligt kommuner, kommunearkiver, arkivorganisationer og biblioteker er positive 

over for uddannelsen. Således anfører Sammenslutningen af Lokalarkiver, at vi er enige i, at der er et 

stort behov for efteruddannelse inden for arkivsektoren og med hensyn til informationsforvaltning. (Bilag 

4c) 

Københavns Stadsarkiv anfører endvidere, at vi har stadigt tydeligere mærket vanskelighederne ved at 

rekruttere medarbejdere med relevant erhvervserfaring eller en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Desuden 

er området i så hastig forandring, at der løbende konstateres behov for efter- og videreuddannelse. Personer 

med en masteruddannelse i informationsforvaltning ville være oplagte kandidater til arkivarstillinger i 

Københavns Stadsarkiv. (Bilag 4c) 

Hos Haldor Topsøe A/S vurderes det, at der på sigt vil være behov for en-tre kandidater med disse kvalifikationer. 

(Bilag 4c) 

Endeligt anfører Kommunernes Landsforening, at ca. 2/3 af landets 98 kommuner endnu ikke har oprettet 

et kommunalt offentligt arkiv. Disse kommuner vil inden for en overskuelig fremtid skulle finde en løsning 

på arkivproblematikkerne især i forhold til de digitale arkivalier og arkiver fremadrettet. (Ansøgning, 

s. 5) Det påpeges endvidere, at Det er KL s generelle vurdering, at det kommunale arbejdsmarked vil 

få brug for kandidater med de kompetencer, som uddannelsen indeholder. (Ansøgning, s. 5) 

12

Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at der er et nutidigt og fremtidigt behov for uddannelsens 

dimittender ud fra den gennemførte aftagerundersøgelse. 

Beslægtede uddannelser 

Universitetet anfører, at uddannelsen bygger på en tilsvarende specialisering i informationsforvaltning på 

kandidatuddannelsen i Historie, AAU, der kvalificerer til nye akademiske jobfunktioner som følge af 

offentlige og private forvaltningers digitalisering og den sammensmeltning af administrative og historiske 

arkiver, der er en følge heraf. Der findes ikke for nuværende tilsvarende eller konkurrerende uddannelsesudbud 

på universitetsniveau i Danmark. (Ansøgning, s. 8) 

Ifølge universitetet er uddannelsen desuden beslægtet med Danmarks Biblioteksskoles (DBs) undervisningsudbud 

[der] omfatter moduler, specielt inden for registrering og tilgængeliggørelse (informationsarkitektur), 

formidling og kommunikation (videnskultur), der har visse lighedspunkter med de tilsvarende moduler 

i masteruddannelsen i Informationsforvaltning. (Ansøgning, s. 8) 

Idet Danmarks Biblioteksskole er samarbejdspartner på uddannelsen, og uddannelserne ved Danmarks Biblioteksskole 

potentielt kan uddanne dimittender til samme arbejdsmarked og have samme ansøgermålgruppe, 

har ACE Denmark som et led i sagsbehandlingen bedt Kulturministeriet om at vurdere, hvorvidt der er tale 

om en uddannelse, der i sin ansøgermålgruppe, sit faglige indhold og sit erhvervssigte minder om uddannelser 

på Kulturministeriets område. Kulturministeriet er endvidere blevet bedt om at udpege potentielt beslægtede 

uddannelser samt begrunde valget af de potentielt beslægtede uddannelser. Til dette bemærker Kulturministeriet, 

at uddannelsen kun i begrænset omfang uddanner til det samme arbejdsmarked og ansøgergruppen 

er primært dimittender fra historiefaget, hvorfor Kulturministeriet ikke har yderligere bemærkninger, end 

de af Danmarks Biblioteksskole fremsatte. (Mail af 16. november 2009 fra Kulturministeriet). 

Universitetet anfører endvidere, at På AAU udbyder Humanistisk Informatik en kandidatuddannelse i Informationsarkitektur. 

Elementer fra kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur vil kunne være relevante 

som valgfag i masteruddannelsen. (Ansøgning, s. 8) 

Uddannelsen er desuden beslægtet med en planlagt kandidatuddannelse i IT-ledelse: Denne uddannelse 

kombinerer viden om IT, IT-ledelse og informationssystemer med samfundsvidenskabelig viden opnået i en 

bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen i IT-ledelse sigter specielt mod ledelsesopgaver i ITvirksomheder 

og IT-intensive virksomheder. Et samarbejde om valgfag vil kunne være relevant, f.eks. om 

Ledelse af IT-udvikling. (Ansøgning, s. 8) 

Endeligt fremfører universitetet, at masteruddannelsen i informationsforvaltning er den første af sin art i 

Danmark, hvor der i udlandet bl.a. i Tyskland, Holland, England, Canada og USA, findes formaliserede uddannelser 

i informationsforvaltning på universitetsniveau, som masteruddannelsen kan trække på (Ansøgning, 

s. 8). 

På baggrund af aftagerundersøgelsen og den ovenstående dokumentation vurderes det sandsynliggjort, at 

masteruddannelsen i informationsforvaltning dækker et hidtidigt udækket behov. 

Samlet vurdering af kriteriet 

Samlet set vurderes det, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Dokumentation 

Ansøgning, s. 2-5, 8-9 

13

Bilag 3: Aftagerpanelet 

Bilag 4: Aftagerundersøgelse 

Bilag 4a: Brev til potentielle aftagere 

Bilag 4b: Pjece om masteruddannelsen i Informationsforvaltning 

Bilag 4c: Svar fra potentielle aftagere 

29. september 2009 indhentet supplerende dokumentation ang. det løbende samarbejde i udviklingen af 

uddannelsen jf. kriterium 1.2. 

Mail af 16. november 2009 fra Kulturministeriet. 

14

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 





Begrundelse 

Beskæftigelsen for nært beslægtede uddannelser 

Da der for nuværende ikke findes dokumentation for masteruddannelsers beskæftigelsesfrekvens i Universitets- 

og Bygningsstyrelsens databaser eller andre centrale kilder, kan kriterium 2 besvares som en del af kriterium 

1.2 omkring behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet. 

Her dokumenterede AAU, at der er et nutidigt og fremtidigt behov for uddannelsens dimittender ud fra den 

gennemførte aftagerundersøgelse. På baggrund af dokumentationen under kriterium 1.2. vurderes målepunktet 

derfor at være opfyldt tilfredsstillende. 

Arbejdsmarkedssituationen for nært beslægtede uddannelser 

Vedrørende arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser kan der for masteruddannelser 

relateres til kriterium 1.3 omkring de beslægtede uddannelser. 

Her redegjorde AAU for en række beslægtede uddannelser og for hvordan masteruddannelsen i informationsforvaltning, 

dækker et behov som eksisterende uddannelser ikke i tilstrækkelig grad kan dække. På baggrund 

af den tilfredsstillende opfyldelse af kriterium 1.3., vurderes det derfor at være opfyldt tilfredsstillende. 



Dokumentation 

15

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 





Begrundelse 

Forskningsmæssig dækning for uddannelsen 

Om den forskningsmæssige dækning for uddannelsen anfører universitetet, at Undervisningen på uddannelsen 

varetages af fastansatte VIP er fra følgende forskningsmiljøer: 

- Institut for Historie, Internationale Studier, AAU 

- Danmarks Biblioteksskole 

- Stadsarkiverne på Frederiksberg, i København og Aalborg 

- Statens Arkiver (Rigsarkivet). (Ansøgning, s. 9) 

Universitetet anfører desuden, at uddannelsen vil trække på international ekspertise. (Ansøgning, s. 10) 

Universitetet redegør skematisk for sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og det bagvedliggende 

forskningsmiljø. Her fremgår det, at undervisningen hovedsagligt vil blive varetaget af undervisere fra stadsarkiverne, 

Statens Arkiver og Danmarks Biblioteksskole, hvor det vurderes at der forskes, og hvor der er et 

praksisarbejde inden for uddannelsens fagområder jf. kriterium 5. 

AAU har i høringsvaret af 16. december 2009, vedlagt underskrevne samarbejdsaftaler mellem AAU, Statens 

Arkiver og stadsarkiverne, og anfører i den supplerende dokumentation indhentet på baggrund af høringssvaret 

af 16. december vedrørende samarbejdet, at: 

Samarbejdet mellem AAU, arkiverne og Danmarks Biblioteksskole tilrettelægges konkret på den måde, at 

studienævnet for historie, AAU, v/koordinator Mogens Rüdiger i god tid (ca. 4 måneder) inden starten på 

hvert semester indkalder den/de fagansvarlige for det pågældende semester m.h.p. udarbejdelse af detaljeret 

undervisningsplan for semesteret, herunder beslutning om tidspunkt for weekendseminarer og eksamener, 

om undervisere på fagelementerne/modulerne og om litteratur Et hovedformål med dette planlægningsmøde 

er at sikre, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder, 

som er knyttet til uddannelsen, eller m.a.o. både at underviserne har forskningskompetence inden for det 

pågældende fagelement, og at den litteratur, der tænkes anvendt, er forskningsbaseret. (Supplerende dokumentation 

indhentet d. 15. januar 2010). 

AAU anfører endvidere, at undervisningsplanen godkendes i studienævnet, som har ansvaret for bl.a. uddannelsens 

forskningsbasering, og at det er koordinatorens opgave som den gennemgående person med ansvar 

for afviklingen af semestret løbende at holde kontakt med undervisere og netop sørge for, at de enkelte 

undervisningsmoduler koordineres til en sammenhængende helhed inden for semestret. (Supplerende dokumentation 

indhentet d. 15. januar 2010). 

AAU pointerer desuden, at det er ikke et mål, at AAU-ansatte forskere alene skal stå for undervisningen 

på masteruddannelsen i informationsforvaltning...[men] trække på et netværk af forskere, også uden for 

AAU, og på den måde udbyde en uddannelse i et samarbejde med centrale personer inden for praksisfeltet, 

som samtidig er de potentielle aftagere af kandidater. (Supplerende dokumentation indhentet d. 15. januar 

2010). 

16

Endeligt anfører universitetet, at det vil være muligt, i tilfælde af at et fagelement på et givent tidspunkt er 

vanskeligt at dække fyldestgørende, at trække på det internationale forskernetværk, der støtter op om uddannelsen 

jf. kriterium 5 (Supplerende dokumentation indhentet d. 15. januar 2010). 

Det vurderes at være klarlagt, hvilken rolle AAU spiller i koordineringen af det fælles forskningsmiljø og 

hvordan AAU vil sikre sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder, som er 

knyttet til uddannelsen. AAU vil således gennem uddannelsens koordinator, have ansvar for afviklingen af 

semestret, holde løbende kontakt til underviserne og sørge for, at de enkelte undervisningsmoduler koordineres 

til en sammenhængende enhed. Det vurderes på den baggrund tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er 

sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder, som er knyttet til uddannelsen. 

Forskningsområdets samvirke med praksis 

Hovedparten af uddannelsens undervisere er enten tilknyttet arkiver eller Danmarks Biblioteksskole, hvor 

der ifølge universitetet både bedrives forskning og hvor der foregår en praksis som har relation til uddannelsens 

fagområder. Således vurderes det, at eksempelvis registrering og tilgængeliggørelse samt formidling og 

kommunikation indgår i undervisernes daglige arbejde på arkiverne, og at forskningsområdet derfor samvirker 

med praksis, hvor det er relevant. 

Kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål 

Universitetet anfører, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af fagelementernes læringsmål og dokumenterer 

dette ved en skematisk fremstilling (Ansøgning, s. 11f). Her sammenholder universitetet de enkelte 

modulers læringsmål med de overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsen. I 

det følgende gives tre eksempler på fagelementers læringsmål og sammenhængen til uddannelsens kompetenceprofil 

(i kursiv): 

Modul 1: Arkivteori (15 ECTS): 

- Giver teoretisk, metodisk og praksisbaseret viden om arkivaliers livscyklus 

- Giver viden om og forståelse for den digitale forvaltnings udfordringer og muligheder 

- Gør den studerende i stand til en kritisk stillingtagen til principper for arkivdannelse 

- Færdighed i at identificere videnskabelige problemstillinger. 

Modul 3: Bevaring og kassation inkl. PBL (9 + 2) 

- Viden om og stillingtagen til principper bag bevarings- og kassationsregler 

- Færdighed i at forholde sig til praksis med hensyn til konkrete bevarings- og kassationsbeslutninger 

for både konventionelle og e-arkivalier 

- Kompetence til på et videnskabeligt grundlag at opstille relevante analyse- og løsningsmodeller. 

Modul 6: Masterafhandling inkl. PBL (10 + 2 ECTS) 

- Uddybet viden og kritisk stillingtagen inden for afhandlingens emne 

- Færdighed i selvstændigt at anvende videregående elementer af teori og metode i relation til informationsforvaltning 

i praksis 

- Færdighed i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og 

løsningsmodeller 

- Kompetence til at tænke og arbejde tværfagligt 

- Kompetence til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, nationalt 

og international, med henblik på relevante løsningsmodeller inden for informationsforvaltning 

- Kompetence til selvstændigt at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. 

Det vurderes på baggrund af ovenstående og fra udkast til studieordning sandsynliggjort, at uddannelsens 

kompetenceprofil understøttes af fagelementernes læringsmål. 

17

Forskningsbaseret viden og færdigheder 

Vedrørende den forskningsbaserede viden og færdigheder, anfører universitet: 

Arkivteori [modul 1] fokuserer på videnskabelige teorier inden for alle led i den arkivalske livscyklus: 

Arkivdannelse, bevaring og kassation, registrering og tilgængeliggørelse, formidling og kommunikation af 

arkivalier/information. Et væsentligt formål med dette modul er, at de studerende får en første erfaring med 

at identificere og vurdere teoretiske problemstillinger. I modul 3, 4 og 5, hvor undervisningen i høj grad er 

casebaseret, får de erfaring med at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. Det problemorienterede 

projektarbejde eller Problem Based Learning (PBL), som afslutter modul 3 og 5 og er arbejdsformen for 

masterafhandlingen, giver de studerende færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. (Ansøgningen, 

s. 12f) 

Det vurderes således, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og erfaring med at 

vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. 



Dokumentation 

Ansøgning, s. 4, 9-13 

Bilag 1: Tilkendegivelse om undervisnings- og forskningssamarbejdet mellem Danmarks Biblioteksskole og 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. 

Bilag 2: Udkast til studieordning for masteruddannelsen i Informationsforvaltning 

Høringssvar af 16. december 

Supplerende dokumentation indhentet d. 15. januar 2010. 

18

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 





Begrundelse 

Uddannelsens tilrettelæggere 

Tilrettelæggerne af uddannelsen består af tre VIP er fra Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold 

ved AAU, to VIP er fra Danmarks Biblioteksskole og tre ansatte på stadsarkiverne i Aalborg, 

Frederiksberg og København samt fra Statens Arkiver, hvoraf den ene vurderes at være aktivt forskende. 

(Ansøgning, s. 13f) 

Det vurderes således sandsynliggjort, at en væsentlig andel af de medarbejdere der har ansvaret for udviklingen 

og tilrettelæggelsen af uddannelsen, er aktive forskere. 

Uddannelsens VIP er 

Fordelingen af uddannelsens undervisere er som følger: 

VIP er: På modul 3 og modul 6 varetages undervisningen i Problem Based Learning af en VIP er fra AAU. 

Der er desuden tilknyttet én VIP er (ud af tre fagansvarlige) fra Danmarks Biblioteksskole på modul 4 og en 

VIP er ligeledes fra Danmarks Biblioteksskole på modul 5 (ud af to fagansvarlige). 

Eksterne undervisere som vurderes at være aktive forskende: På modul 4 og 5 varetages undervisningen af 

eksterne undervisere fra stadsarkiverne og Statens Arkiver, der vurderes at være aktive forskere. 

Eksterne undervisere som ikke vurderes at være aktivt forskende: På modul 1, 2a, 2b og 3 varetages undervisningen 

af eksterne undervisere, der ikke vurderes at være aktivt forskende. (Se skema vedr. uddannelsens 

struktur, s. 11) 

På modul 6 ved masterafhandlingen skal de studerende vælge en underviser som vejleder, og denne kan ligge 

inden for de tre ovennævnte kategorier. Der er i ansøgningen desuden anført en række øvrige undervisere i 

de enkelte fag fra de samme institutioner, men der er ikke vedlagt CV og publikationer for disse. 

De studerende vil således blive undervist af tre VIP er, tre eksterne undervisere som vurderes at være aktivt 

forskende og seks eksterne undervisere som ikke vurderes at være aktivt forskende. AAU anfører dog, at 

Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold planlægger et nyt satsningsområde inden for 

informationsforvaltning. Universitetet vil således i 2009, opslå en ph.d.-stilling, der efterfølges af en adjunktstilling. 

I 2010 vil instituttet desuden opslå en post.doc.-stilling og en samfinansieret ph.d.-stilling. Universitetet 

vil endvidere etablere et nationalt forskningsnetværk på tværs af AAU, Danmarks Biblioteksskole og 

arkiverne, som ph.d.-stipendiater og post.doc. sammen med lektor Marianne Rostgaard og lektor Mogens 

Rüdiger får ansvaret for at opstarte og vedligeholde. (Ansøgning, s. 14) 

Det bemærkes således positivt, at AAU har en konkret plan for at styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen 

på længere sigt, men det vurderes dog ikke at være tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at de studerende i 

udstrakt grad vil blive undervist af aktive forskere. Universitetet anfører i høringssvar af 16. december 2010, 

at Alle underviserne er aktive forskere og/eller udviklere inden for informationsforvaltning , men har ikke 

vedlagt anden dokumentation som kan supplere publikationslisterne vedlagt i ansøgningen, og de oplyste 

forhold ændrer derfor ikke vurderingen. 

19

Om den tætte kontakt til et aktivt forskningsmiljø, anfører universitetet i høringssvaret af 16. december 2009 

at der er tale om et virtuelt miljø (et netværk). Forskningen foregår i dag på forskellige institutioner, og 

man kan ikke forestille sig, at forskningen vil samles på én institution. Det er derfor en strukturel betingelse, 

at miljøet vil være at finde på flere forskellige institutioner, og at forskningsmiljøet bag vil udgøres af et 

netværk med nogle tyngdepunkter og et organisatorisk/forskningsmæssigt center (AAU). (Høringssvar af 

16. december 2009). På den baggrund vurderes det sandsynliggjort, at de studerende i nogen grad kan have 

kontakt til et aktivt relevant forskningsmiljø. 

Forskningsbasering af DVIP ernes undervisning 

Universitetet anfører, at alle uddannelsens fagansvarlige er aktive forskere og forholder sig således ikke til, 

hvordan de vil sikre forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning. Det vurderes dog ikke, at alle fagansvarlige 

og undervisere kan karakteriseres som enten VIP er eller aktive forskere på baggrund af de vedlagte 

CV er og publikationslister. I høringsvaret af 16. december 2009 er der som nævnt ikke vedlagt anden 

dokumentation som kan supplere publikationslisterne vedlagt i ansøgningen. I den supplerende dokumentation 

af 15. januar 2010 redegør AAU for koordinators og studienævnets rolle ift. at sikre forskningsbaseringen 

på uddannelsen som består af en række planlægningsmøder samt studienævnets godkendelse af undervisningsplaner 

(jf. kriterium 3, s. 6f). Det vurderes dog ikke, at koordinator og studienævn har mulighed for at 

sikre forskningsbasering inden for de fag hvor DVIP er underviser, idet de ikke forsker inden for informationsforvaltning. 

Det vurderes således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at universitetet har en strategi til at 

sikre forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere. 


Samlet set vurderes det, at kriterium 4 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes ikke tilstrækkeligt 

sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af aktive forskere, og at universitetet 

kan sikre forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen varetages af DVIP ere. Det vurderes sandsynliggjort, 

at en væsentlig andel af uddannelsens tilrettelæggere er aktive forskere og at de studerende i 

nogen grad kan have kontakt til et aktivt relevant forskningsmiljø. 

Dokumentation 

Ansøgning, s. 10-14, 16 


Bilag 5: CV og publikationsliste for uddannelsens udviklere og de fagansvarlige på uddannelsen. 

Høringssvar af 16. december 2009 

20

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 





Begrundelse 

Forskningsmiljøets kvalitet 

Universitetet anfører, at forskningsmiljøet i informationsforvaltning er begrænset, men masteruddannelsen 

i Informationsforvaltning trækker på alle relevante forskningsmiljøer i Danmark, både på AAU, Danmarks 

Biblioteksskole og arkiverne. Desuden opbygges et nyt forskningsmiljø i Informationsforvaltning ved 

Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, AAU. Uddannelsen vil desuden dels inddrage 

udenlandsk forskning på højeste internationale niveau i form af litteratur, gæsteforelæsere og muligheder 

for studieophold i udlandet, dels bidrage konstruktivt til udviklingen af nuværende og fremtidige danske 

forskningsstadier. (Ansøgning, s. 14) 

Der er tilknyttet 22 aktive forskere ved Danmarks Biblioteksskole under forskningsprogrammet Informationsinteraktion 

og Informationsarkitektur, hvor der forskes i krydsfeltet mellem brugere, information og informationssystemer. 

(Ansøgning, s. 13) 

For forskningsmiljøet på stadsarkiverne anfører universitetet: 

Forskning indgår som en væsentlig arbejdsopgave på de tre stadsarkiver. Samlet beskæftiger 13 medarbejdere 

sig med denne virksomhed fordelt på 5 i Aalborg, 4 på Frederiksberg og 4 i København. Af disse har 

3 medarbejdere opnået en doktorgrad en dr.phil. og en ph.d. i København og en ph.d. på Frederiksberg. 

Stadsarkivernes forskning omfatter primært de enkelte byers samfunds- og kulturhistorie, men en række 

medarbejdere har både før og sideløbende med ansættelsen ved arkiverne ydet bidrag til forskningen i Informationsforvaltning. 

Ved stadsarkiverne i Aalborg og København har medarbejdere publiceret om bevaringsstrategi, 

registrering og formidling af arkivalier, og en medarbejder på Frederiksberg Stadsarkiv har publiceret 

om statsinstitutionernes arkivbestand og tilvækst, arkivbeskrivelser af statslige arkivfonde, bevaring og 

kassation af arkivalier, samt arkivhistorie. (Ansøgning, s. 13) 

Ved Statens Arkiver er der tilknyttet 27 forskere, og universitetet anfører, at Forskning er ligeledes en væsentlig 

del af virksomheden i Statens Arkiver. En lang række arkivarer og seniorforskere har udgivet centrale 

publikationer om elektroniske registre, strategier i forhold til elektronisk arkivering m.v. (Ansøgning, s. 13) 

Universitetet planlægger desuden følgende strategi for at udvikle forskningsområdet: Såfremt masteruddannelsen 

i Informationsforvaltning godkendes, opslås i 2009 en ph.d.-stilling, der efterfølges af en adjunktstilling. 

I 2010 opslår instituttet desuden en post.doc.-stilling og så vidt muligt en samfinansieret ph.d.-stilling 

Hvis masteruddannelsen oprettes, og de nævnte stillinger opslås og besættes, etableres et nationalt forskningsnetværk 

på tværs af AAU, Danmarks Biblioteksskole og arkiverne, som ph.d.-stipendiater og post.doc. 

sammen med lektor Marianne Rostgaard og lektor Mogens Rüdiger får ansvaret for at opstarte og vedligeholde. 


Universitetet anfører endvidere, at Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold (IHIS) 

gennem flere år har udbudt moduler/specialiseringer i informationsforvaltning som en del af kandidatuddannelsen 

i Historie. Dermed er der opbygget et miljø på uddannelsessiden. Miljøet har kontakt til alle de væsentligste 

miljøer i Danmark og en række internationale miljøer inden for feltet, både på uddannelses- og 

forskningssiden. (Supplerende dokumentation indhentet d. 5. oktober 2009 ang. det tilhørende forskningsmiljøs 

kvalitet) 

21

Universitetet anfører derudover, at AAU har et udmærket samarbejde med Biblioteksskolen, og AAU på de 

samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter har flere forsknings- og undervisningsmiljøer, hvor informationsforvaltning 

vil kunne indgå, vil der være en række synergieffekter ved at etablere masteruddannelsen 

i informationsforvaltning på AAU... (Supplerende dokumentation indhentet d. 5. oktober 2009 ang. det 

tilhørende forskningsmiljøs kvalitet) 

Det vurderes således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er en kobling mellem det bagvedliggende forskningsmiljø 

hos AAU s samarbejdspartnere og uddannelsen. Desuden vurderes det tilstrækkeligt sandsynliggjort, 

at universitetet har en ansættelsesstrategi og handleplaner for at opbygge et nyt forskningsmiljø i informationsforvaltning 

ved AAU. 

Forskningsmiljøets internationale samarbejde 

Vedrørende forskningsmiljøets internationale samarbejde anfører universitetet: 

I forbindelse med udvikling af kandidatspecialiseringen i Informationsforvaltning arrangeredes et internationalt 

symposium om The Digital Revolution and the Future of Archives and Archivist Deltagerne i 

symposiet, ikke mindst de udenlandske, var til stor inspiration for præciseringen af indholdet i uddannelsen. 

(Ansøgning, s. 14f) 

Universitetet anfører, at de har henvendt sig til en række potentielle samarbejdspartnere ved udenlandske 

universiteter og arkiver. Brevet blev sendt pr. mail d. 15. juli 2009 til 13 institutioner (universiteter/arkivskoler 

og arkiver) i udlandet, hvoraf 12 institutioner har svaret. Tilbagemeldinger er alle positive og 

institutionerne svarer, at de gerne indgår i samarbejde om den danske masteruddannelse i informationsforvaltning. 


Universitetet anfører desuden, at de har henvendt sig til rigsarkiverne/nationalarkiverne i Norge, Finland og 

Island og til universiteter i Sverige. Her fremgår det, at rigsarkiverne i Norge, Finland og Island er interesserede 

i samarbejde, f.eks. i form af gæsteforelæsninger eller studieophold for studerende fra masteruddannelsen 

i informationsforvaltning. (Ansøgning, s. 15) 

Universitetet anfører endvidere, at Det norske rigsarkiv indgår i samarbejde med Universitetet i Oslo om en 

bacheloruddannelse i Records and Archives Management. Også det islandske nationalarkiv har kontrakt med 

Islands Universitet om uddannelse. Finlands Riksarkiv er ikke involveret i højere uddannelse, men i svaret 

betones, at arkivet driver forskning inden for dokumenthåndtering og arkivvirksomhed. Fra Sverige svarer 

medarbejdere med ansvar for undervisning inden for området på Stockholms Universitet, Karlstad Universitet 

og Mittsvenska Universitetet, at de gerne indgår i samarbejde om den danske master i Informationsforvaltning. 

Det samme svarer en medarbejder fra Oslo University College. (Ansøgning, s. 15) 

Universitetet anfører endeligt, at disse kontakter udgør en solid international base, som masteruddannelsen 

i Informationsforvaltning og det forskningsmiljø, som er planlagt omkring uddannelsen, kan trække på 

m.h.t. forskningssamarbejde, gæsteforelæsere på uddannelsen og studieophold i udlandet for forskere og 

studerende. (Ansøgning, s. 15) 

Universitetet har således modtaget en række positive tilkendegivelser fra udenlandske universiteter og arkiver 

og det fremgår desuden af de vedlagte CV er, at tilrettelæggerne fra AAU begge deltager aktivt i internationalt 

samarbejde bl.a. ved gæsteforelæsninger ved udenlandske universiteter (Bilag 5). Det vurderes på den 

baggrund sandsynliggjort, at universitetet deltager aktivt i og har konkrete handleplaner for forskningsmiljøets 

fremtidige deltagelse i et internationalt samarbejde. 


Samlet vurderes det, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

22

Dokumentation 

Ansøgning, s. 13-15, 22 

Bilag 5: CV og publikationsliste for uddannelsens udviklere og de fagansvarlige på uddannelsen. 

Supplerende dokumentation indhentet d. 5. oktober 2009 ang. det tilhørende forskningsmiljøs kvalitet 

23

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 





Begrundelse 

Struktur, faglig progression og kompetenceprofil 

Vedrørende uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil anfører universitetet: 

Masteruddannelsen i Informationsforvaltning tilrettelægges som en deltidsuddannelse med 6 moduler over 

2 år. Uddannelsen er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS. 60 ECTS udgør en heltidsstuderendes 

arbejdsindsats i 1 år. 

Uddannelsen er opbygget som den arkivalske livscyklus således, at de studerende arbejder med alle led i den 

komplicerede proces, der skal sikre, at arkivalier/information bevares i en form, så de kan udnyttes af forskellige 

brugere. På de første 2 moduler oparbejder de studerende en generel viden om Informationsforvaltning, 

mens de følgende moduler muliggør for det første konkret empirisk arbejde med udgangspunkt i praksiserfaring 

og for det andet fordybelse og specialisering i de for uddannelsen centrale teorier, metoder og 

substantielle fagområder. (Ansøgning, s. 16) 

Universitetet anfører endvidere, at Uddannelsen er bygget op på en måde, der sikrer sammenhæng på tværs 

ved at lade de enkelte elementer i livscyklen være overskrift på modulerne. Samtidig sikres sammenhæng på 

langs. Denne måde at strukturere uddannelsen på er blevet afprøvet, med succes, på kandidatuddannelsen i 

Historie, AAU. (Ansøgning, s. 17) 

Universitetet anfører på den baggrund, at Uddannelsens struktur understøtter således samlet uddannelsens 

kompetenceprofil på den måde, at de studerende i modul 1 og 2 (a eller b) tilegner sig den grundlæggende 

teoretiske viden, som uddybes i modul 3-5, samtidig med at den gøres færdighedsorienteret i en konfrontation 

med praksis. Uddannelsen kompetencer tilegnes især gennem projektarbejde og den afsluttende masterafhandling. 

(Ansøgning, s.17) 

På baggrund af ovenstående vurderes det, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil 

og at fagelementernes læringsmål leder frem til uddannelsens samlede kompetencemål. Det vurderes 

desuden, at der er sammenhæng på langs og på tværs i uddannelsen. 

Udannelsens to første semestre består af hver 15 ECTS. Dertil kommer 18 ECTS på tredje semester samt 12 

ECTS i det fjerde semester ved masterafhandlingen. På baggrund af fagbeskrivelserne (Bilag 2) vurderes det 

sandsynliggjort, at den studerende kan nå uddannelsens kompetencemål inden for den normerede studietid på 

60 ECTS, dvs. 1 års fuldtidsstudier, over de 2 år som masteruddannelsen er tilrettelagt over. 

Fagligt niveau og adgangskrav 

Uddannelsens adgangskrav er: 

- En relevant akademisk bacheloruddannelse 

- Eller en relevant professionsbacheloruddannelse 

- Eller en relevant mellemlang videregående uddannelse 

- Eller en relevant diplomuddannelse gennemført som er regulært forløb. 

24

Desuden skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Det vil ifølge universitetet typisk være jobfunktioner inden for private eller offentlige arkiver, biblioteker, 

museer (ABM-området) eller private eller offentlige virksomheder, organisationer eller institutioner 

med arkivfunktion. (Ansøgning, s.18) 

Universitetet oplister følgende relevante bacheloruddannelser: Historie, Samfundsfag, Politik og administration, 

Forvaltning, Organisation, Etnografi/antropologi, Biblioteks- og Informationsvidenskab, Humanistisk 

Informatik. (Bilag 2) 

Universitetet anfører endvidere, at ansøgere, der ikke opfylder betingelserne som nævnt ovenfor, kan af 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blive optaget på dispensation. En dispensation forudsætter, at fakultetet 

ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor 

nævnte betingelser. (Bilag 2) 

Endeligt anfører universitetet, at uddannelsens to første semestre vil tage hensyn til de studerendes potentielt 

forskellige adgangsgivende uddannelser og erhvervserfaring, gennem den brede introduktion på 1. semester, 

valgfagene og introduktionen til PBL på 2. semester. Denne viden vil uddybes i modul 3-5 og gøres færdighedsorienteret 

i den afsluttende masterafhandling. (Ansøgning, s. 17f). 

Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at uddannelsens struktur og indhold sikrer en sammenhæng, 

mellem de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra de adgangsgivende uddannelser og deres erhvervserfaring. 

Inddragelse af praksis 

Universitetet anfører, at inddragelse af praksis i undervisningen vil omfatte empiriske cases, analyser af 

praksis, opgaveløsning i praksis m.v. Desuden varetages, ifølge universitetet, en stor del af forskningen inden 

for de genstandsfelter uddannelsen omfatter, på arkiverne, og de forskellige møder og konferencer, som afholdes 

af arkiver og arkivforeninger. Disse udgør samtidig de vigtigste faglige fora. Endelig anfører universitetet, 

at praksis i kommunearkiver (§ 7-arkiver), kommuner, private virksomheder m.v. forventes at indgå i 

de problemorienterede projektarbejder, de studerende gennemfører i løbet af uddannelsen. (Ansøgning, s. 18) 

Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at uddannelsen inddrager relevant praksis i undervisningen. 

Internationalt studiemiljø 

For masteruddannelser gælder det, at institutionen alene i forbindelse med uddannelser, som har en særlig 

international profil, skal redegøre for, hvordan uddannelsen vil tilgodese de studerendes mulighed, for at 

deltage i et internationalt studiemiljø jf. Vejledningens målepunkt 6.4. 



Dokumentation 

Ansøgning, s. 16-18 


25

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 





Begrundelse 

Pædagogiske og didaktiske metoder 

Af de vedlagte fagbeskrivelser (Bilag 2) fremgår de enkelte fagelementers undervisningsformer: 

Undervisningsform Fagelementer 

Seminar, forelæsning og diskussion Modul 1: Arkivteori 

Casebaseret undervisning Modul 3: Bevaring og kassation 

Modul 4: Registrering og tilgængeliggørelse 

Modul 5: Formidling og kommunikation 

Seminar og løsning af øvelsesopgaver Modul 2: Valgfag 

Projekt Modul 6: Masterafhandling 

(Skema baseret på oplysninger vedr. undervisningsformer, bilag 2) 

Vedr. organiseringen af undervisningsformerne anfører universitetet: 

I undervisningen anvendes en flerhed af pædagogiske og didaktiske metoder med seminarer og problemorienteret 

projektarbejde, bl.a. i masterafhandlingen, som hovedhjørnesten. Som det fremgår af studieordningen 

er målene, at de studerende lærer både at anvende videnskabelige teorier og metoder og at kombinere teori 

og praksis, herunder reflektere over egen erhvervserfaring i forhold til den forskningsbaserede viden, der 

præsenteres på uddannelsen. (Ansøgning, s. 19) 

Universitetet anfører endvidere, at Forelæsninger vil forekomme, men da der er tale om relativt små hold 

(20-30 studerende), vil undervisningen i væsentlig grad bygge på den dialog, der opnås gennem seminarformen. 

Dialogen er vigtig for at fremme de studerendes evne til at sammenligne og relatere teorier og begreber 

til hinanden (Ansøgning, s. 19) 

Endelig anfører universitet, at Problemorienteret projektarbejde giver god mulighed for at relatere teoretisk 

og forskningsbaseret viden til egne erhvervserfaringer og Informationsforvaltnings særlige forskningsfelt. 

(Ansøgning, s. 19) I høringssvaret af 16. december 2009, anfører AAU, at de vil understøtte de eksterne 

underviseres pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling ved at arrangere kurser/workshops, der 

kan bidrage til den ønskede kompetenceudvikling, og ved at tilbyde eksterne undervisere AAU s universitetspædagogiske 

grundkursus eller enkeltmoduler heraf, specielt kursus i problemorienteret projektarbejde. 

(Høringssvar af 16. december 2009) 

Det vurderes i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens pædagogiske og didaktiske metoder understøtter 

de studerendes opnåelse af uddannelsens kompetenceprofil. Undervisningsformen inddrager desuden 

øvelser på modul 2, hvilket vurderes hensigtsmæssigt i relation til uddannelsens fokus på e-arkivalier. 

Prøveformer 

Følgende prøveformer forventes iflg. universitetet at indgå i masteruddannelsen i informationsforvaltning: 

- Bundne skriftlige prøver 

- Mundtlig evaluering med udgangspunkt i et projekt 

26

- Aktiv deltagelse samt løsning af øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. 

(Bilag 2) 

Universitetet anfører, at de bundne, skriftlige prøvers hovedformål er, at afprøve de studerendes viden og 

forståelse, samt evne til at forholde sig kritisk til den videnskabelige litteratur og identificere videnskabelige 

problemstillinger. (Ansøgning, s. 19) 

Om de mundtlige evalueringer med udgangspunkt i et projekt anfører universitetet, at Denne prøveform 

viser både om de studerende kan igangsætte og gennemføre et problemorienteret fagligt og tværfagligt samarbejde, 

om de kan anvende relevante analyse- og løsningsmodeller, om de kan formidle viden og resultater, 

og om de altså i sidste ende har kompetencer til selvstændigt at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. 


Endelig benyttes prøveformen aktiv deltagelse og øvelsesopgaver til at teste de studerende færdigheder i 

modul 2a og 2b. Her kræves det, at de studerende deltager i mindst 80 % af undervisningen og løser alle de 

stillede øvelsesopgaver tilfredsstillende. (Supplerende dokumentation indhentet d. 29. september 2009 ang. 

de studerendes forventede deltagelse i undervisningen) 

Det vurderes således sandsynliggjort, at der er en hensigtsmæssig variation i de valgte prøveformer, og at de 

understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. 

Undervisernes pædagogiske kompetencer 

Universitetet anfører, at den overordnede strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer 

har som målsætning: 

- At alle undervisere løbende deltager i pædagogisk opkvalificering, og 

- At der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning 

diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. 


Universitetet har desuden oprettet Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) der bl.a. har som opgave at varetage 

en pædagogisk opkvalificering af undervisere. Derudover udbyder PUC også adjunktpædagogikum, som alle 

der ansættes på AAU som adjunkt og som post.doc gennemgår. (Bilag 7) Endeligt tilbyder PUC grundkursus 

for universitetsundervisere, til alle nye undervisere på AAU, dvs. eksterne lektorer og andre ikke-fastansatte 

undervisere, og lektorer og professorer der kommer fra andre institutioner. 

Universitetet anfører i høringssvaret af 16. december, at de vil understøtte de eksterne underviseres pædagogiske 

og didaktiske kompetenceudvikling ved at arrangere kurser/workshops, og ved at tilbyde eksterne undervisere 

AAU s universitetspædagogiske grundkursus herunder kurser i problemorienteret projektarbejde 

(Høringssvar af 16. december 2009). På den baggrund vurderes det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at universitetet 

har strategier til at sikre, at undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer matcher de pædagogiske 

og didaktiske udfordringer som kendetegner uddannelsen herunder, særligt det problemorienterede 

projektarbejde. 

Fysiske forhold 

Undervisningen på masteruddannelsen i informationsforvaltning vil ifølge universitetet, ... hovedsageligt 

blive afholdt fredag eftermiddag og aften samt lørdag. Den vil foregå på AAU s campus i København, der 

ligger på Lautrupvang 2B i Ballerup. Her er etableret et godt og frugtbart studiemiljø med rum for de studerendes 

arbejder i grupper, moderne undervisningslokaler, et sekretariat med særligt ansvar for uddannelsen 

og alle de nødvendige IT-faciliteter (trådløst net, konferencesystemer etc.). (Ansøgning, s.20) 

27

Det vurderes på baggrund af det forventede optag af studerende (20-30 hvert andet år) samt afholdelse af 

undervisning fredag eftermiddag og aften samt lørdag, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, 

fysiske forhold samt infrastruktur, kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 



Dokumentation 

Ansøgning, s. 19-20 

Bilag 2: Udkast til studieordning for masteruddannelsen i Informationsforvaltning. 

Bilag 7: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet. 

29. september 2009 - indhentet supplerende dokumentation ang. de studerendes forventede deltagelse i undervisningen. 


28

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 





Begrundelse 

Institutionens kvalitetssikringssystem 

Universitetet henviser i ansøgningen til AAU s kvalitetssikringssystem på www.kvalitetssikring.aau.dk. Her 

anføres det, at formålet med kvalitetssikring og kvalitetsstyring ved Aalborg Universitet er at: 

- Sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til gennemførelse af universitetets kerneopgaver: 

undervisning, forskning, formidling (styring), samtidig med at der opnås autonomi i de udførende 

led, der levner plads til udvikling 

- Sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til det omgivende samfund (accountability) 

- Sikre at universitetet lever op til internationale standarder for god kvalitet inden for dets kerneopgaver. 

(www.kvalitetssikring.aau.dk) 

Universitetet beskriver følgende elementer, som indgår i kvalitetssikringssystemet: 

- Uddannelsesevalueringer 

- Undervisningsevalueringer 

- Kandidat- og aftagerundersøgelser 

- Undervisningsmiljøvurderinger 

- Aftagerråd for masteruddannelsen i informationsforvaltning. (Ansøgning, s. 20f) 

Universitetet anfører endvidere, at ansvarsfordelingen vedr. kvalitetssikring af undervisning og uddannelse 

følger Universitetslovens regler om fordeling af ansvar og kompetencer: 

- Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning og for at 

kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser 

- Opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevante institutleder(e). 

Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng 

mellem instituttets forskning og undervisning 

- Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvaret for at 

kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning og for at følge op på uddannelses- og 

undervisningsevalueringer. (Ansøgning, s. 20) 

Endelig fremføres det, at kvalitetssikringssystemets formål er at sikre effektivitet og kvalitet i uddannelserne, 

at universitetet lever op til internationale standarder og at AAU vægter problembaseret læring (PBL) som et 

centralt pædagogisk princip. 

På den baggrund vurderes det sandsynliggjort, at universitetet har et overordnet kvalitetssikringssystem, som 

kan anvendes på uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet har en række indholdselementer, som er med til at 

understøtte monitorering, analyse og opfølgning på informationer om AAU s uddannelsers kvalitet og relevans. 

Endelig er der en klar ansvarsfordeling og faste procedurer for varetagelse af kvalitetssikringssystemets 

enkelte dele. 

29

Af universitetets høringssvar af 16. december 2009 fremgår det, at Masteruddannelsen i informationsforvaltning 

forventes at indgå i AAU s eksisterende kvalitetssikringssystem i form af regelmæssige undervisnings 

og uddannelsesevalueringer, samt kandidat og aftagerundersøgelser. 

Universitetet redegør herefter hvordan der hvert semester på uddannelsens vil blive gennemført spørgeskemaundersøgelse, 

evalueringssamtaler mellem undervisere/fagansvarlige og alle studerende på de enkelte 

moduler omhandlende opnået læringsudbytte og undervisnings- og arbejdsformer. Resultatet af undersøgelsen 

sendes derefter til den fagansvarlige og andre undervisere på modulet, og den fagansvarlige laver en 

kort sammenfatning og kommentar til studielederen, som på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater 

og sammenfatning/kommentar fra den fagansvarlige vurderer, om der er forhold, der giver anledning til 

videre foranstaltninger. Hvis der er forhold af principiel og generel karakter fx kritik, der går igen i de studerendes 

svar, eller forslag fra undervisere/fagansvarlige om ændring af undervisningen, tager studielederen 

spørgsmålet op til behandling i studienævnet. Studienævnet beslutter, om der skal ske ændringer. (Høringssvar 

af 16. december 2009, s. 4) 

Der vil desuden foretages en undersøgelse af de studerende oplevelse af sammenhæng og udbytte af uddannelse 

og derudover foretages en kandidat- og aftagerundersøgelse med henblik på at belyse de studerendes 

udbytte i form af ændringer i jobfunktioner og anvendelse af deres nye kompetencer samt aftageres vurdering 

af hvilke faglige udviklingspotentialer de nye kompetencer har tilført arbejdspladsen. Resultatet af undersøgelsen 

drøftes derefter i masteruddannelsens aftagerråd med henblik på eventuelle justeringer. (Høringssvar 

af 16. december 2009) 

På denne baggrund vurderes det, at universitetet har en strategi for, hvordan uddannelsen forventes at indgå i 

det eksisterende kvalitetssikringssystem. 

Studenterevalueringer 

Det vurderes, at institutionen har et system til at indhente studenterevalueringer til brug for sikring af undervisningen 

og en strategi til at følge op på studenterevalueringerne. 

Om studenterevalueringer anfører universitetet således, at Undervisningsevalueringens formål er, at kvalitetsforbedre 

undervisning og herigennem også uddannelserne som helhed Det centrale i en undervisningsevaluering 

er at evaluere, hvorvidt undervisningen fagligt, pædagogisk-didaktisk og gennem den praktiske 

tilrettelæggelse af undervisningen bidrager til at opfylde de læringsmål, som er beskrevet i studieordningen. 

(Bilag 8) 

Alle uddannelser på AAU gennemfører ifølge universitetet, halvårlige undervisningsevalueringer der omfatter 

de studerendes vurderinger af opnået læringsudbytte og af undervisnings- og arbejdsformerne. Universitetet 

anfører endvidere, at der siden foråret 2007 er gennemført semesterevalueringer med udgangspunkt i 

et elektronisk evalueringsskema, fælles for alle uddannelser på AAU. Historiestudiet har suppleret den elektroniske 

semesterevaluering med evaluering af de enkelte undervisningsforløb/moduler. (Ansøgning, s. 21) 

Universitetet tilstræber desuden, at evalueringerne er systematiske og sammenlignelige, så det er muligt at 

kvantificere svar og sammenligne evalueringer fra tidligere år samt kurser inden for samme uddannelse. Det 

er i den forbindelse et mål for universitetet at opnå en svarprocent på 75-80 %. (Bilag 8) 

Endelig gennemføres der, ud over den skriftlige evaluering, evalueringssamtaler på de enkelte undervisningsforløb. 

Det er studielederen og studienævnet der på baggrund af evalueringerne tager stilling til, hvordan 

undervisningen og dens tilrettelæggelse kan justeres eller forbedres, og studielederen sikrer, at resultater 

af undervisningsevalueringerne systematisk inddrages i planlægningen af det efterfølgende semester. (Bilag 

8) 

30

AAU planlægger at etablere et aftagerråd for masteruddannelsen i informationsforvaltning med relevante 

institutioner, organisationer og virksomheder. Aftagerrådet skal inddrages i en løbende dialog om udviklingen 

af uddannelsen, og en central opgave for rådet bliver ifølge universitet, at drøfte, hvordan uddannelsen 

til stadighed kan være på forkant med udviklingen, således at dimittendernes kompetencer inden for området 

altid vil være baseret på den sidste nye viden og praksiserfaring. (Ansøgning, s. 21) 

Det bemærkes desuden positivt, at universitetet påtænker at udvide de eksisterende kandidat- og aftagerundersøgelser 

med en undersøgelse af de masterstuderendes udbytte af deres uddannelse. Undersøgelsen vil 

omfatte de studerendes udbytte i form af ændringer i jobfunktioner og anvendelse af deres nye kompetencer, 

og drøftes med uddannelsens aftagerråd. (Ansøgning, s. 21) 



Dokumentation 

Ansøgning, s. 20-21 (s. 20: Link til hjemmesiden www.kvalitetssikring.aau.dk). 

Bilag 8: Kvalitetssikring og evaluering 


31

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 





Begrundelse 

Titel 

Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen ønskes godkendt i henhold til Bekendtgørelsen om masteruddannelser 

ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) nr. 1187 af 7. december 2009. 

Der ansøges om følgende titel: 

Dansk: Master i informationsforvaltning 

Engelsk: Master of Information Management 

På baggrund af dokumentationen ovenfor og fra kriterium 6 vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsens 

kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/ navn (betegnelse) som det fremgår af § 5 i masterbekendtgørelsen. 

Niveau 

Universitetet har i ansøgningen stillet kvalifikationsrammens typebeskrivelser op imod uddannelsens kompetencemål: 


32

Det vurderes, på baggrund af universitetets sammenligning, sandsynliggjort at uddannelsens kompetenceprofil 

lever op til typebeskrivelsen for en masteruddannelse. Det vurderes endvidere sandsynliggjort, at de enkelte 

fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil, således at det er muligt for de 

studerende at nå det niveau, der er beskrevet i kvalifikationsrammens typebeskrivelse. 



Dokumentation 

Ansøgning, s. 18, 22 

Bilag 2: Udkast til studieordning for masteruddannelsen i Informationsforvaltning. 

33

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Uddannelsens formål 

Formålet med masteruddannelsen i Informationsforvaltning er at kvalificere ansatte i offentlige og private 

arkiver, forvaltninger, virksomheder og organisationer til at udfylde nye jobfunktioner. Den sigter mod at 

opfylde behovet for akademisk kompetence på højeste internationale niveau som følge af offentlige og private 

forvaltningers digitalisering og dermed sammensmeltningen af administrative og historiske arkiver. 

Uddannelsens målgruppe har minimum 2 års erhvervserfaring inden for offentlig eller privat forvaltning, en 

relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, en relevant videregående uddannelse eller en diplomuddannelse 

gennemført som et reguleret forløb. Den typiske deltager på masteruddannelsen i informationsforvaltning 

forventes at være i arbejde inden for området sideløbende med uddannelsen. 

Uddannelsen udbydes på Aalborg Universitets campus i København (Ballerup). (Ansøgning, s. 23) 

Hovedområde 

Samfundsvidenskab. 

Universitetets begrundelse: 

Historie på Aalborg Universitet hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og masteruddannelsens 

kernefaglighed kombinerer traditionelle historikerkompetencer inden for arkivering med kompetencer inden 

for digital forvaltning. (Ansøgning, s. 23) 

ACE Denmarks vurdering: 

Ingen bemærkninger. 

Titel/betegnelse 

Universitetets indstilling: 

Master i informationsforvaltning. 

Master of Information Management. 

Universitetets begrundelse: 

Begrebet Informationsforvaltning eller Information Management henviser til, at uddannelsen fokuserer 

på akademiske kompetencer i krydsfeltet mellem administrative og historiske arkiver. Der er således ikke 

kun tale om Arkivkundskab i traditionel forstand, men også om kompetencer til at rådgive forskellige typer 

af forvaltninger, bl.a. om digitaliseringens muligheder for at fremme arbejdsprocesser og aktiv vidensdeling 

mellem medarbejderne. (Ansøgning, s. 23) 


Det vurderes, at titelvalget er i overensstemmelse med § 5 i Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne 

(masterbekendtgørelsen) nr. 1187 af 7. december 2009. 

Uddannelsens normerede studietid 


Masteruddannelsen i informationsforvaltning tilrettelægges som en deltidsuddannelse over 2 år. Uddannelsen 

er normeret til 1 årsværk svarende til 60 ECTS. 

34



Takstindplacering 


Takst 1. 



Adgangskrav 

Hvilke uddannelser anses som relevante adgangsgivende uddannelser? 

Adgang til masteruddannelsen i Informationsforvaltning kræver en relevant akademisk bacheloruddannelse, 

eller en relevant professionsbacheloruddannelse, eller en relevant mellemlang videregående uddannelse, eller 

en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb og mindst 2 års relevant erhvervserfaring 

efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Eksempler på relevante uddannelser nævnes nedenfor: 

- Bacheloruddannelse i historie 

- Bacheloruddannelse i samfundsfag 

- Bacheloruddannelse i politik og administration 

- Bacheloruddannelse i forvaltning 

- Bacheloruddannelse i organisation 

- Bacheloruddannelse i etnografi/antropologi 

- Bacheloruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab 

- Bacheloruddannelse i humanistisk informatik 

- Professionsbacheloruddannelse i folkeskolelærer med historie som linjefag 

- Professionsbacheloruddannelse i offentlig forvaltning 


- Bibliotekar DB 

- Diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer 

Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne som nævnt ovenfor, kan af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 

blive optaget på dispensation. En dispensation forudsætter, at fakultetet ud fra en konkret vurdering skønner, 

at ansøgeren har forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte betingelser. Det er muligt at læse 

uddannelsen eller dele heraf som enkeltfag. Ansøgere til hele masteruddannelsen vil blive prioriteret forud 

for ansøgere til enkeltfag. (Ansøgning, s.24) 

Hvilke krav stilles til ansøgers erhvervserfaring for, at den anses som relevant (minimum 2 år). 

Relevant erhvervserfaring vil typisk være jobfunktioner inden for private eller offentlige arkiver, biblioteker, 

museer (ABM-området) eller private eller offentlige virksomheder, organisationer eller institutioner med 

arkivfunktion. (Ansøgning, s.24) 



Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Hvornår ønskes uddannelsen udbudt første gang? 


Er der adgangsbegrænsning for uddannelsen? 

Nej. 

35

Maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen: 

Ingen krav. Universitetet bemærker dog, at Uddannelsen forventes at optage studerende hvert andet år og 

opererer med årgange på 20-30 studerende. (Ansøgning, s. 2) 



Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

18. 

Censorkorps 

Censorkorpset for Historie omfatter en del ansatte på arkiver, i offentlige og private forvaltninger og kan 

således fungere som censorkorps for masteruddannelsen i Informationsforvaltning. Dog ønskes korpset suppleret 

med flere repræsentanter for ABM-området, jf. kriterium 1 om aftager- og interessekreds for uddannelsen. 




Sprog 

Dansk. 



Legalitetskontrol 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 

Masteruddannelsen i Informationsforvaltning ønskes godkendt som en masteruddannelse under Bekendtgørelse 

om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) nr. 1187 af 7. december 2009. 

Desuden vil den være omfattet af Bekendtgørelse 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser 

(Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer, Bekendtgørelse 52 af 28. januar 2009 (Adgangsbekendtgørelsen) 

og Bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 




Andre forhold 

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej. 

Særlige forhold 

36

Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej. 

37

aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkredit

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?