Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. mail: ku ...

Københavns Universitet 

Rektor Ralf Hemmingsen 

Sendt pr. mail: 

ku@ku.dk 

rektor@adm.ku.dk 

Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i tværkulturelle 

studier 

Kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse 

nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 28. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Københavns 

Universitet anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte 

kandidatuddannelse i tværkulturelle studier. 

På uddannelsen studerer du tværkulturelle forhold i en globaliseret verden, og 

du erhverver dig viden om og evne til at anvende teorier og metoder til studiet af 

komplekse tværkulturelle problemstillinger. Desuden specialiserer du dig i en regions 

forhold, det være sig politik, kultur, samfund, religion eller lignende. Mulighederne 

for regional specialisering lægger sig hovedsageligt op af instituttets 

mangeårige erfaring i og arbejde med regioner som Mellemøsten, Asien, Østeuropa, 

Rusland og Arktis. Du lærer desuden at omsætte din viden i praksis i forbindelse 

med fx projektorienterede forløb så som praktik, formidling eller virksomhedsforståelse. 

(Tekst til Uddannelsesguiden.dk) 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, 

udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser 

. 

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering på baggrund af ovennævnte 

akkrediteringsrapport. Efter afgørelsen har Akkrediteringsrådet 26. november 

2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående 

forhold. 

Akkrediteringsrådet 

26. januar 2009 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Trine Jensen 

Telefon 3392 6909 

Telefax 

E-post trj@acedenmark.dk 

Sagsnr. 08-042446 

Dok nr. 814415 

Side 1/6

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. uddannelsens normerede studietid, 

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 20. januar 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

med kopi til Københavns Universitet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

notat: 

Titel 

Dansk: Cand.mag. i tværkulturelle studier 

Engelsk: Master of Arts (MA) in Cross-Cultural Studies 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 

6149. 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for komparative kulturstudier og minoritetsstudier. 

Godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes 

kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier jf. Akkrediteringslovens § 10, 

med opstart i september 2009. 

Akkrediteringen er gældende til og med 30.december 2013, jf. akkrediteringslovens 

§ 9, stk. 3. 

Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 12 

studerende ved første udbud. UBST bemærker, at dette - af hensyn til de studerende 

retssikkerhed - skal frem gå meget klart af KU s hjemmeside, 

www.optagelse.dk samt www.ug.dk. 

Adgangskrav 

Studerende med en bacheloruddannelse fra et dansk universitet har adgang til den 

2-årige kandidatuddannelse i tværkulturelle studier under følgende forudsætninger: 

A. Bacheloruddannelsen omfatter mindst 15 ECTS studier relateret til kulturanalyse 

(kulturteori, kulturanalyse og metoder til kulturanalyse (f.eks. kvalitative metoder)) 

ACE Denmark - 


Side 2/6

Og 

B. Ansøger kan dokumentere sprogforståelse i form af enten B-niveau, 30 ECTS 

propædeutik eller 15 ECTS studier på bachelorniveau i et sprog, der ikke er svensk, 

norsk, dansk, engelsk, fransk eller tysk. 

Studerende, der ikke kan leve op til krav B kan alternativt have 15 ECTS sprogforståelse 

(sprog- og kulturmødesituationer så som kodeskift, sprogvalg, sprogblanding, 

sproglige hierarkier, ét versus to- og flersprogethed, interkulturel 

kommunikation samt tolkning) på bachelorniveau. 

De adgangsgivende bacheloruddannelser til kandidatuddannelsen i tværkulturelle 

studier er: 

- Bacheloruddannelsen i japansk 

- Bacheloruddannelsen i kinesisk 

- Bacheloruddannelsen i arabisk 

- Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab 

- Bacheloruddannelsen i russisk 

- Bacheloruddannelsen i indonesisk 

- Bacheloruddannelsen i thai 

- Bacheloruddannelsen i tibetologi 

- Bacheloruddannelsen i indianske sprog og kulturer 

- Bacheloruddannelsen i eskimologi 

- Bacheloruddannelsen i hebraisk 

- Bacheloruddannelsen i persisk 

- Bacheloruddannelsen i tyrkisk 

- Bacheloruddannelsen i balkanstudier 

- Bacheloruddannelsen i bulgarsk 

- Bacheloruddannelsen i grækenlandsstudier 

- Bacheloruddannelsen i polsk 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. 

Tekst til uddannelsesguiden.dk 

Afsnittet om adgangskrav i teksten til uddannelsesguiden.dk er ændret i overensstemmelse 

med de præciseringer, der er blevet foretaget som et resultat af dialogen 

med UBST efter indstillingsbrevet af 26. november 2008. 

Om uddannelsen 

På uddannelsen studerer du tværkulturelle forhold i en globaliseret verden, og du 

erhverver dig viden om og evne til at anvende teorier og metoder til studiet af 

komplekse tværkulturelle problemstillinger. Desuden specialiserer du dig i en regions 

forhold, det være sig politik, kultur, samfund, religion eller lignende. Mulighederne 

for regional specialisering lægger sig hovedsageligt op af instituttets 

ACE Denmark - 


Side 3/6

mangeårige erfaring i og arbejde med regioner som Mellemøsten, Asien, Østeuropa, 

Rusland og Arktis. Du lærer desuden at omsætte din viden i praksis i forbindelse 

med fx projektorienterede forløb så som praktik, formidling eller virksomhedsforståelse. 

Undervisningsformen 

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg 

og diskussion, dialogseminarer hvor forskere diskuterer et problem fra forskellige 

vinkler, input fra erhvervslivet, projektorienteret forløb og mere selvstændigt 

projektarbejde ofte i grupper og med vejledning af forskere. Til eksamen 

vil der både være skriftlige og mundtlige prøveformer. 

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, 

der tager 1/2 år og giver titlen cand.mag. 

Uddannelsen foregår i København. Se højremenuen. 

Du kan læse om andre humanistiske uddannelser i oversigtsartiklen. 

Karriere 

Studiet giver dig jobmuligheder inden for både det offentlige og det private, hvor 

globalisering og tværkulturelle forhold i stigende grad er en udfordring. Gennem 

uddannelsen vil du have erhvervet dig en række kvalifikationer og kompetencer, 

som gør dig i stand til at analysere tværkulturelle problemer og regionale forhold 

og derigennem rådgive virksomheder og institutioner om potentialer og mulige 

løsninger på barrierer. 

Du kan læse mere om jobfunktioner og arbejdsområder i artiklerne om fx Organisationer 

og foreninger og Rådgivningsvirksomhed. Du kan komme til at arbejde 

med forskning ved fx at søge en ph.d.-uddannelse, som tager 3 år. 

I 2005 var 75 procent af de nyuddannede kandidater inden for humaniora i beskæftigelse 

eller i uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner. 

Se forklaring på tallene. Se mere om fremtidsudsigter inden for det 

humanistiske og pædagogiske fagområde. 

Økonomi 

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen. 

Københavns Universitet (KU) 

På KU kan du studere Tværkulturelle Studier på et niveau: 

2-årig kandidatuddannelse 

Du har også mulighed for at tage enkelte kurser eller et sammenhængende forløb 

på op til et halvt år på uddannelsen i Tværkulturelle Studier, hvis du er indskrevet 

på et andet universitetsstudium på Humaniora. Du kan læse mere om studiestrukturen 

i artiklen om Københavns Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside. 

Se uddannelsessteder i højremenuen. 

Adgangskrav 

ACE Denmark - 


Side 4/6

Studerende med en bacheloruddannelse fra et dansk universitet har adgang til den 

2-årige kandidatuddannelse i tværkulturelle studier under følgende forudsætninger: 

A. Bacheloruddannelsen omfatter mindst 15 ECTS studier relateret til kulturanalyse 

(kulturteori, kulturanalyse og metoder til kulturanalyse (f.eks. kvalitative metoder)) 

Og 

B. Ansøger kan dokumentere sprogforståelse i form af enten B-niveau, 30 ECTS 

propædeutik eller 15 ECTS studier på bachelorniveau i et sprog, der ikke er svensk, 

norsk, dansk, engelsk, fransk eller tysk. 

Studerende, der ikke kan leve op til krav B kan alternativt have 15 ECTS sprogforståelse 

(sprog- og kulturmødesituationer så som kodeskift, sprogvalg, sprogblanding, 

sproglige hierarkier, ét versus to- og flersprogethed, interkulturel 

kommunikation samt tolkning) på bachelorniveau. 

Kurser i kulturanalyse, propædeutik såvel som sprogforståelse udbydes på Institut 

for Tværkulturelle og Regionale Studier, men også på en række andre institutter 

og universiteter i Danmark. 

Optagelse 

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på Københavns Universitets Humanistiske 

Fakultet. 

Se vejledning, skema og frister på Humanioras studievejledning 

www.hum.ku.dk/vejledning 

Uddannelsen udbydes første gang 1. september 2009. 

Få mere at vide 

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside. Se under uddannelsessteder 

i højremenuen. På hjemmesiden for Institut for Tværkulturelle og Regionale 

Studier (www.tors.ku.dk) findes der yderligere information. 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: 

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 


ACE Denmark - 


Side 5/6

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet til orientering samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen. 

ACE Denmark - 


Side 6/6

Akkrediteringsrapport – ny uddannelse 

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse 

med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. 

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 

(akkrediteringsbekendtgørelsen). 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar 

den 10. oktober 2008. Københavns Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under 

de relevante kriterier. 

Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. § 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. 

marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse 

om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav 

for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen 

til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige 

oplysninger fremgår af afsnittet ”Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold”. 

Universitet 

Ansøgt titel, dansk 

Ansøgt titel, engelsk 

Niveau 

Ansøgt hovedområde 

Uddannelsens formål 

Københavns Universitet 

Cand.mag. i tværkulturelle studier 

Master’s Programme in Cross-Cultural Studies 

Kandidat 

Humaniora 

”Formålet med kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier er at give 

den studerende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde 

med konkrete tværkulturelle situationer i en globaliseret verden. Gennem 

specialisering i en tværkulturel problematik i en selvvalgt region eller på 

tværs af regioner i verden er det målet, at kandidaten opnår kompetence i 

at kunne identificere potentialer, sammenhænge og brud i interkulturelle 

relationer og i at navigere i et potentielt konfliktfyldte rum på tværs af 

kulturelle, sociale og religiøse grænser. 

Den studerende vil under studiet fordybe sig fagligt i det tværkulturelle 

fagområdes discipliner og metoder, og trænes i tværvidenskabeligt arbejde 

1

Rapport sendt i høring 

Sagsbehandling afsluttet 

Særlige bemærkninger 

og metode med det sigte at kunne tage globaliseringens udfordringer op 

og gribe dens muligheder. På studiet opnås empirisk viden og teoretiske 

og metodiske færdigheder gennem læsning, undervisning, projektorienterede 

forløb og mundtlige og skriftlige fremstillinger. Den studerende vil 

herigennem få mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer inden 

for det tværkulturelle felt i en selvvalgt region med henblik på specialiserede 

erhvervsfunktioner, herunder optagelse på en forskeruddannelse.” 

(Bilag 3: Udkast til studieordningen) 

6. oktober 2008 

23. oktober 2008 

Supplerende dokumentation: 

2 mails modtaget den 10. september 2008 

Mail modtaget den 18. september 2008 

Mail modtaget den 3. oktober 2008 

Høring: 

Akkrediteringsrapporten blev sendt i høring 6. oktober 2008 

ACE Denmark modtog Københavns Universitet 10. oktober 2008 

2

Uddannelsen indstilles til 

positiv akkreditering 

afslag på akkreditering 

Indstilling 

Begrundelse 

Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier at leve op til akkrediteringskriterierne. 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Faglig vurdering af uddannelsen 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Begrundelse 

Ud fra arbejdsmarkedsanalysen (Bilag 1) vurderes universitetet at sandsynliggøre, at uddannelsens erhvervssigte 

retter sig mod offentlige og private virksomheder og organisationer med relationer til 

vækstområder som Asien, Mellemøsten, Østeuropa og Rusland – samt virksomheder, som benytter sig 

af arbejdskraft fra disse regioner i Danmark. 

Arbejdsmarkedsanalysen vurderes samtidig at sandsynliggøre, at især servicesektoren vil udgøre et vigtigt 

arbejdsmarked for dimittenderne - specielt inden for vidensbaseret service, industri samt handel, 

hotel og restaurationsbranchen. Diplomati, udviklingsbistand og humanitært arbejde nævnes ligeledes 

som relevante beskæftigelsesområder, men her vurderes det konkrete behov for uddannelsens dimittender 

i mindre grad at være sandsynliggjort. 

I forhold til dette erhvervssigte vurderes arbejdsmarkedsanalysen at sandsynliggøre, at det især er det 

forhold, at dimittenderne både har indsigt i en bestemt regions sprog og kultur og samtidig opnår analytiske 

kompetencer i forhold til tværkulturelle problemstillinger, der gør dem attraktive at ansætte. 

ToRS’ undersøgelse af primært private og internationalt orienterede virksomheders behov for tværkulturelle 

kompetencer (24 respondenter) vurderes at sandsynliggøre, at dimittendernes kompetencer vil 

være anvendelige i forhold til at varetage en række funktioner, hvor det gælder om at løse tværkulturelle 

problemstillinger, som opstår i forbindelse med de sproglige, politiske, sociale og kulturelle forhold i 

en given region. 

På baggrund af arbejdsmarkedsanalysens bilag B, C, D, E og G vurderes det, at universitetet har sand- 

3

synliggjort, at aftagerpanelet og relevante aftagere samt andre interessenter har været involveret i udviklingen 

af uddannelsen. Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at de potentielle aftageres 

anbefalinger er forsøgt imødekommet i udkastet til studieordningen (Bilag 3). De adspurgte aftagere 

vurderes at forholde sig overvejende positivt til uddannelsen, men udtalelserne vurderes kun i nogen 

grad at sandsynliggøre et konkret behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. 

I forhold til de eksisterende uddannelser på ToRS bemærkes det, at flere af de fagelementer, der forventes 

at blive udbudt på kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier, allerede udbydes som forsøg 

eller som del af eksisterende tilvalgsordninger på instituttet – bl.a. under Center for Komparative Kulturstudier. 

Det vurderes derfor kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at de studerende fra de regionale 

uddannelser på ToRS ikke allerede har mulighed for at opnå de samme tværkulturelle kompetencer, 

som uddannelsen lægger op til. Dog vurderes det samtidig at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen 

i tværkulturelle studier vil give ToRS mulighed for at samle, uddybe og erhvervsrette de 

tværkulturelle kurser yderligere, og at uddannelsen skal ses i sammenhæng med en generel styrkelse og 

sammentænkning af det tværkulturelle felt på de eksisterende uddannelser ved ToRS. 

På baggrund af universitetets høringssvar slettes følgende bemærkning: 

Det vurderes derfor kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at de studerende fra de regionale uddannelser på ToRS 

ikke allerede har mulighed for at opnå de samme tværkulturelle kompetencer, som uddannelsen lægger op til. 

I stedet anvendes formuleringen: 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at det ikke allerede er muligt for de studerende at opnå tilsvarende 

tværkulturelle kompetencer på ToRS, idet de tværkulturelle fagelementer, som vurderes at ligge til grund for udviklingen 

af flere af fagelementerne på kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier, kun udbydes som tilvalgsfag. 

Den regionale specialisering, som bygger på sprogkrav og er rettet mod f.eks. Asien, Mellemøsten, 

Østeuropa og Rusland, vurderes at sandsynliggøre, at kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier adskiller 

sig fra eksisterende beslægtede uddannelser ved andre universiteter. 

Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der lægges vægt på, at det 

konkrete behov på arbejdsmarkedet vurderes at være uklart, og idet det vurderes til en vis grad allerede 

at være muligt at opnå tilsvarende tværkulturelle kompetencer gennem det eksisterende udbud af kurser 

på ToRS. 

På baggrund af høringssvaret ændres den samlede vurdering af kriteriet til: 

Kriterium 1 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende. 





Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

Begrundelse 

I arbejdsmarkedsanalysen (Bilag 1) redegøres der med udgangspunkt i eksisterende statistik for beskæftigelsessituationen 

for de uddannelser, der vurderes at være beslægtede. Hvis man sammenligner med 

4

ledighedstallene for det humanistiske hovedområde i perioden 2002-05 vurderes redegørelsen kun i 

nogen grad at sandsynliggøre, at der er et reelt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. 

Andel af akademiske kandidater i beskæftigelse mv. 2002-2005 

Hum Samfundsvidenskab/ 

antropologi/ 

etnografi/ 

etnologi/ 

eskimologi 

Religionsvidenskab/religion 

Russisk/ 

Østeuropastudier/ 

slavisk 

Negot/engelsk/ 

tysk/fransk/spansk 

/arabisk/polsk og 

international turisme 

2002 75 % 72 % 57 % 71 % 78 % 76 % 

2003 71 % 61 % 73 % 47 % 64 % 81 % 

2004 76 % 64 % 69 % 63 % 74 % 84 % 

2005 80 % 75 % 82 % 73 % 86 % 81 % 

(Jf. ACE Denmarks notat om sammenligningsgrundlag: 

http://www.acedenmark.dk/index.php?id=66) 

Kulturformidling 

Det vurderes samtidig, at Humanistundersøgelsen (2007) sandsynliggør, at dimittender fra ”kulturstudier” 

relativt set er den gruppe inden for humaniora, hvor flest finder ansættelse inden for konsulentvirksomhed 

i det private erhvervsliv. 

Kriterium 2 vurderes samlet set at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet beskæftigelsestallene for de 

beslægtede uddannelser kun i nogen grad vurderes at sandsynliggøre behovet for en ny uddannelse 

med et tværkulturelt fokus. 





Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

Begrundelse 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier vil 

give de studerende viden samt fagspecifikke og almene kvalifikationer og kompetencer baseret på aktuel 

forskning inden for det tværkulturelle fagområde. 

Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at der i høj grad er fokus på de videnskabsteoretiske og 

metodiske elementer i uddannelsen, og at undervisningen vil basere sig på interaktionen mellem forskning 

og praksis. 

Samlet set vurderes kriterium 3 at være opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 


5




Begrundelse 

Med udgangspunkt i CV’er og publikationslister for medlemmerne af Udvalget for Tværkulturelle studier 

vurderes det at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier tilrettelægges 

af aktive forskere, der forsker inden for uddannelsens fagområder med udgangspunkt i de forskellige 

faglige miljøer på ToRS. Det vurderes ligeledes at være sandsynliggjort, at de samme tilrettelæggere vil 

være de bærende kræfter i forhold til undervisningen på de konstituerende fagelementer på uddannelsen. 

Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at fagkoordinatoren samt uddannelsens følgegruppe vil 

sikre forskningsbaseringen af de kurser, hvor undervisningen helt eller delvist varetages af eksterne 

lektorer og eksterne samarbejdspartnere. 

Det bemærkes, at det forhold, at den regionale specialisering foregår på det regionale fag, betyder, at 

den studerende har mulighed for at komme tættere på det relevante forskningsmiljø. 

Samlet ses vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 





Begrundelse 


blive koblet til det eksisterende tværkulturelt orienterede forskningsmiljø på ToRS. På baggrund af 

relevante indikatorer for kvaliteten af dette forskningsmiljø (redegørelsen for forskningsprojekter, graden 

af eksternt finansieret forskning samt analysen af forskningspublikationer) vurderes det samtidig at 

være sandsynliggjort, at forskningsmiljøet er af høj kvalitet. 

Det vurderes ligeledes at være sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i 

internationale forskningsprojekter, -samarbejder og -netværk med relevans for uddannelsen. 

Kriterium 5 vurderes på denne baggrund at være opfyldt tilfredsstillende. 


Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

6




Begrundelse 

Med udgangspunkt i Bilag 3: Udkast til studieordningen vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, 

at uddannelsen er tilrettelagt som en helhed. Der vurderes at være faglig progression i dybden 

inden for modulerne, der fokuserer på tværkulturel forståelse samtid med, at den studerende har mulighed 

for at specialisere sig yderligere i en bestemt region. Det forhold, at den studerende, som gennemfører 

en regional specialisering, stadig følger studieordningen for kandidatuddannelsen i tværkulturelle 

studier, vurderes samtidig at sikre sammenhængen i bredden af uddannelsen. I den forbindelse 

bemærkes det, at de regionale fag på ToRS inden 1. september 2009 forpligtes til at udbyde 30 ECTS 

tilvalgsfag på kandidatniveau med indhold, niveau og eksamensform, som forventes at have en klar 

tilknytning til kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier. 

Idet der både er sproglige og kulturanalytiske adgangskrav til uddannelsen vurderes det at være sandsynliggjort, 

at strukturen gør det muligt for de studerende at opnå det nødvendige faglige niveau inden 

for den normerede tid. Det bemærkes, at udviklingen af de studerendes sproglige kompetencer ikke 

indgår som et læringsmål for uddannelsen, idet der i højere grad fokuseres på sprogforståelsen som et 

element i de tværkulturelle analyser. Samtidig bemærkes det, at det ikke er et krav, at der er sammenhæng 

mellem det adgangsgivende sprog og den region, som den studerende skal specialisere sig i. 

Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsen lægger op til en høj grad af samarbejde med praksisfeltet 

– især i kraft af de konstituerende praksisrelaterede valgfag i modul 6. Det vurderes samtidig at 

være sandsynliggjort, at uddannelsen vil kunne drage fordel af ToRS allerede etablerede samarbejde 

med praksisfeltet. 

I forhold til de studerendes mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø, vurderes det, at universitetet 

har sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i de eksisterende internationale aktiviteter, netværk 

og samarbejder på ToRS. Den strukturelle fleksibilitet omkring den regionale specialisering samt 

de praksisrelaterede forløb i modul 6 vurderes samtidig at sandsynliggøre, at de studerende vil have 

gode mulighed for at studere i udlandet i løbet af uddannelsen. 


Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 





Begrundelse 

Det vurderes at være sandsynliggjort, at undervisningsformerne er varierede og overordnet set understøtter 

uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Dog bemærkes det, at det i mindre grad er sandsynliggjort, 

hvordan uddannelsen vil sikre, at dette også er tilfældet i forhold til den regionale speciali- 

7

sering, hvor den studerende følger undervisningen på en anden uddannelse men går til eksamen efter 

studieordningen for kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier. 

Det vurderes at være sandsynliggjort, at udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer 

vil blive prioriteret på uddannelsen. Med udgangspunkt i aktuelle behov forventes fakultetets 

udviklingstilbud at blive benyttet, og det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at der vil være fokus 

på den løbende kollegiale supervision på uddannelsen. 

Endelig vurderes det at være sandsynliggjort, at infrastrukturen og faciliteterne på ToRS vil kunne understøtte 

uddannelsens mål for læringsudbytte. 


Kriteriet vurderes at være opfyldt 




Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 

Begrundelse 

Det vurderes, at Københavns Universitets overordnede system for kvalitetssikring er under opbygning, 

da der er endnu ikke udarbejdet strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring. Det bemærkes 

dog, at man på fakultetet har igangsat et kvalitetssikringsprojekt med fokus på kursusevalueringer, men 

det vurderes at være uklart, hvordan dette projekt indgår i den fremadrettede kvalitetssikring af kandidatuddannelsen 

i tværkulturelle studier. 

På institutniveau vurderes det at være sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i studienævnets eksisterende 

kvalitetssikringsarbejde. Udvalget for Tværkulturelle Studier forventes ligeledes at indgå i kvalitetssikringen 

af uddannelsen, og det vurderes at være sandsynliggjort, at der løbende vil blive indsamlet 

kvantitative og kvalitative informationer internt såvel som eksternt, som et led i kvalitetssikringen af 

uddannelsen. 

Samlet set vurderes kriterium 8 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, da det tillægges betydning, at 

KU’s overordnede kvalitetssikringssystem er under opbygning, og da der ikke vurderes at være sandsynliggjort 

en kobling mellem kvalitetssikringsarbejdet på ToRS og de projekter, der er i gang på Københavns 

Universitet. 

Kriteriet vurderes at være opfyldt 




Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

8

Begrundelse 

Uddannelsens faglige profil vurderes at have hovedvægt inden for det humanistiske hovedområde og 

overordnet set at leve op til § 28 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). 

På baggrund af skemaet i bilag 42 vurderes der ligeledes at være overensstemmelse mellem uddannelsens 

kompetenceprofil og beskrivelsen af kandidatniveauet i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående 

uddannelser. 


9

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Dokumentation 

Uddannelsens erhvervssigte 

Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde 

ansættelse indenfor? 

”Både den offentlige og den private sektor i Danmark bliver i stigende grad mødested for mangfoldige 

kulturelle strømninger. Interkulturelle forhold præger de fleste arbejdspladser med enten produktions- 

eller handelsrelationer på tværs af kulturelle skel og landegrænser. På arbejdspladsen skal medarbejdere 

i stigende grad samarbejde med arbejdskolleger af anden etnisk, kulturel, religiøs eller sproglig herkomst. 

Erhvervslivet integreres tættere i det globale marked, og solide tværkulturelle kompetencer bliver 

stadig vigtigere i alle led. 

Ovenstående kalder på en uddannelsesindsats i form af en kandidatuddannelse i Tværkulturelle Studier 

baseret på nyeste international forskning inden for kultur, sprog og religion, eksempelvis kulturmøder, 

interkulturel kommunikation, minoritet-/majoritetsforhold, flersprogethed og religiøse konflikter. Det 

er et mål for uddannelsen, at den skal skabe et bedre vidensgrundlag for at styrke samfundsaktørers 

tværkulturelle kompetencer og ruste det danske samfund – erhvervslivet, det offentlige og borgerne - 

til at begå sig i en global verden og udnytte globaliseringens muligheder offensivt. Uddannelsen skal 

desuden bidrage til at understøtte integrationsprocesser i den offentlige og private sektor samt indsatsen 

inden for dansk diplomati, udviklingsbistand og humanitært arbejde.” (Ansøgning, s. 3) 

Sammenfatning 

I universitetets arbejdsmarkedsanalyse (bilag 1, punkt 1) redegøres for det generelle arbejdsmarked, 

som dimittenderne forventes at finde ansættelse inden for. Med udgangspunkt i eksisterende analyser 

og strategiforslag udarbejdet inden for de sidste 10 år af ministerier, ekspertgrupper, analyseinstitutter 

mm. sættes der fokus på vigtigheden af tværkulturelle kompetencer i en globaliseret verden. Dimittenderne 

forventes at kunne bidrage til at nedbryde de sproglige, kulturelle og religiøse barrierer, som gør 

det svært for mange danske virksomheder – især de små- og mellemstore, som er den dominerende 

virksomhedstype i Danmark – at sikre et konkurrencedygtigt fodfæste i forhold til eksport, outsourcing 

og etablering af udenlandske afdelinger. Arbejdsmarkedsanalysen har et generelt globalt fokus, 

men fremhæver dimittendernes ”tværkulturelle forståelse og indsigt i regioner som Asien, Østeuropa, 

Rusland og Mellemøsten som en strategisk ressource for virksomhederne og for Danmark ” (Bilag 1, s. 

10). 

I Erhvervsfremme Styrelsens rapport Internationalisering af service – potentialer og barrierer fra 2001, fremhæves 

det, at især servicesektoren lider af et ”internationaliseringsefterslæb” (Bilag 1, s. 6). Serviceydelser 

lader sig ikke så nemt eksportere, og virksomhederne er derfor ofte afhængige af lokal tilstedeværelse. 

Virksomheder inden for transportservice, bygge- og anlægsservice, finansservice, vidensservice, 

kommunikationsservice, operationel service, en gros- og detailhandel, turisme og industri vurderes på 

den baggrund at udgøre et betragteligt arbejdsmarked for dimittenderne. 

10

Undersøgelsen Humanister i erhvervslivet. En undersøgelse om humanisters kompetencer – set med erhvervslivets øjne 

fra 2004 peger på ”…at de største muligheder og behov for humanistiske kandidater eksisterer inden 

for branchen videnbaseret service med i alt 2.300 virksomheder, som finder det relevant at ansætte humanister. 

Dernæst kommer Handel, hotel og restaurationsbranchen, hvor 2.200 virksomheder finder humanistiske 

kompetencer relevante. Industrien kommer ind på tredjepladsen med 1.600 virksomheder. Disse tre 

brancher oplever en høj grad af internationalisering, og vi vurderer derfor, at kandidater fra Tværkulturelle 

Studier har gode ansættelsesmuligheder.” (Bilag 1, Kriterium 1, Punkt 1, s. 14) 

Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne 

anvendes? 

”Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ønsker med den nye uddannelse i Tværkulturelle Studier 

at uddanne kandidater, som kan være værdiskabende for virksomheder, institutioner og organisationer 

ved at trække på det dynamiske samspil, der er mellem uddannelsens generelle fokus på tværkulturelle 

problemstillinger og så regional indsigt i de vækstområder, som fremhæves af erhvervslivets 

organisationer og regeringen. 

ToRS har i en kvantitativ undersøgelse blandt 56 virksomheder i Danmark undersøgt betydningen af 

globalisering for virksomhederne og deres forståelse af behovet for tværkulturelle kompetencer. Undersøgelsens 

24 besvarelser (Bilag G) viser, at over 90% af virksomhederne afsætter ressourcer til indkøb 

af ydelser, som er relateret til det tværkulturelle arbejdsområde (spørgsmål 5). Virksomhederne i 

besvarelsen dækker de fleste brancher, ligesom virksomhederne har aktiviteter i alle verdens regioner. 

Det er bemærkelsesværdigt, at en stor del (54%) af virksomhederne tilkendegiver, at indsigt i regionale 

politiske, kulturelle og sociale forhold er vigtigt (spørgsmål 10). Endvidere viser besvarelserne, at behovet 

for tværkulturel rådgivning og problemløsning er nødvendig (’meget vigtig’ og ’vigtig’) for de 

fleste virksomheder (spørgsmål 11, 12 og 13). Således skønner 50% af virksomhederne, at det er vigtigt 

at have medarbejdere, der er særligt specialiserede i at løse konflikter opstået pga. forskellige kulturelle 

normer (spørgsmål 12) ligesom, at 75% af virksomhederne skønner, at det er vigtigt at have udvalgte 

medarbejdere til at indgå i projekter med internationale samarbejdspartnere (spørgsmål13). Undersøgelsen 

indikerer, at der er et behov for at uddanne personer, der kan gå ind i sådanne funktioner som 

fast- eller projektansatte.” (Bilag 1, Kriterium 1, Punkt 1, s. 13) 

Sammenfatning 

Med udgangspunkt i undersøgelsen Humanister i erhvervslivet. En undersøgelse om humanisters kompetencer – 

set med erhvervslivets øjne udarbejdet af konsulentvirksomheden NFO Genius i 2004 fremhæves yderligere 

følgende efterspurgte funktioner, der relateres dimittendernes kompetenceprofil: ”Det drejer sig blandt 

andet om planlægning, rådgivning/vejledning, projektstyring, analyseopgaver, dokumentationsarbejde, 

sprog, undervisning, produktudvikling, virksomhedsudvikling, forskning, markedsføring, markedsanalyser, 

branding, international udviklingshjælp, lobby-arbejde, organisationsarbejde, forvaltning og sekretariatsledelse 

for blot at nævne nogle funktioner dimittenderne kan udføre.” (Bilag 1, Kriterium 1, 

Punkt 1, s. 14) 

Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? 

”Udviklingen af uddannelsen såvel som vurderingen af behovet for uddannelsen er primært baseret på 

dialoger med aktører inden for følgende aftagere, faglige partnere og interessenter (Bilag 1): Aftagerpanel, 

erhvervslivet, censorformandskab, Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), 

Studienævn, forskere og studerende. Yderligere behovsundersøgelser er blevet foretaget i form af en 

11

større spørgeskema-undersøgelse blandt 56 virksomheder i Danmark om deres behov for kompetencer 

knyttet til deres internationale samarbejde og ekspansion. Endelig er vurderingen af behovet baseret 

på analyser, udmeldinger og anbefalinger fra regering, erhvervsliv, ekspertgrupper og analyseinstitutter. 

Behovsundersøgelserne har været en drivende kraft i udarbejdelsen af uddannelsen for at 

sikre relevante læringsmål.” (Ansøgning, s. 1) 

”I udarbejdelsen af uddannelsen har aftagere, forskere, studerede og fagpersoner været inddraget gennem 

afholdelse af workshops, stormøder, interviews og samtaler. Uddannelsens struktur, faglige profil, 

målene for læringsudbytte, kursusindhold og pædagogik samt interaktion med praksisfeltet har været 

gennemgående diskussionsspørgsmål. Svar fra disse interessenter forelægges Studienævnet, som har 

mulighed for at inddrage svaret i deres arbejde, ligesom svarene indgår i indstilling til Akademisk Råds 

behandling af studieordningen. 

Aftagerpanelet 

Aftagerpanelet for Tværkulturelle og Regionale Studier holdt sit første møde den 23. januar 2008. Panelets 

medlemmer vælges dels efter faglighed, dels efter kendskab til arbejdsmarkedets forventninger 

til fagenes kandidater… På panelets første møde blev den nye kandidatuddannelse præsenteret og diskuteret, 

og på mødet den 22. maj 2008 var uddannelsen det vigtigste dagsordenpunkt (dagsorden og 

referat, Bilag B). Panelets udtalelser indgår som en vigtig del i studienævnets arbejde med at sikre udvikling 

og kvalitet i uddannelsen, samt i at skabe den rette kompetenceprofil i forhold til andre uddannelser 

i Danmark. 

Erhvervslivet 

Erhvervslivet har været integreret på flere måder. For det første har repræsentanter for brancheorganisationer 

og virksomheder diskuteret uddannelsen med repræsentanter fra ToRS under et møde i Damaskus 

den 22-26. maj 2008 for Kulturkursers Advisory Board. Derefter har der været samtaler med 

udvalgte parter enkeltvis (Bilag C). Endvidere har ToRS gennemført en kvantitativ undersøgelse blandt 

56 virksomheder (med 24 besvarelser) angående betydningen af globaliseringen i virksomheden. Udvælgelsen 

af virksomheder til den kvantitative undersøgelse har været baseret på virksomhedens internationaliseringsgrad, 

branche samt størrelse. For at etablere en så nuanceret forståelse af behovet for 

tværkulturel forståelse blandt flere brancher, aftagergrupper og virksomhedsstørrelser har vi gennemført 

møder og samtaler med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandende. 

Disse institutioner arbejder dagligt med og rådgiver virksomheder, som internationaliserer, 

og de har derfor et stort kendskab til konkrete behov og problemer, ligesom de ser de store linjer i 

højere grad end de enkelte virksomheder. Uddannelsens profil, læringsmål og de komplicerede internationaliseringsprocesser 

på det globale marked er endvidere blevet diskuteret med virksomheden Aalborg 

Portland. Den er specielt valgt, fordi det er en stor internationalt orienteret italiensk ejet virksomhed 

i Danmark. I alle tilfælde har repræsentanterne for organisationer og virksomheder været ledende 

medarbejdere.” (Bilag 1, Kriterium 1, Punkt 2, s. 16ff) 

Dansk Erhverv 

Dansk erhverv udtaler følgende i forbindelse med kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier: ”I 

Dansk Erhvervs undersøgelse ”Danmarks globale mulighedsrum” fra 2004 konkluderes, at betydningen 

af at medarbejdere og ledelse kan orientere sig globalt både i forhold til faglige specialer, kulturelle 

forskelle generelt og forskellige forretningskulturer specifikt, er helt afgørende for virksomhedens mulig 

for at agere succesfuldt internationalt 

Dansk Erhverv er derfor meget positiv overfor planerne om at etablere en ny overbygningsuddannelse 

i tværkulturelle studier. Det er efter Dansk Erhvervs mening vigtigt, at man tilstræber at kandidaterne i 

12

løbet af uddannelsen får en praktisk tilgang til kulturbegrebet. Viden om fremmede kulturer og evne til 

at manøvrere indenfor disse rammer, vil være særdeles efterspurgte kompetencer for danske virksomheder... 

Dansk Erhverv ser frem til at følge med i udviklingen af den nye uddannelse og til at se de nye kandidater 

i medlemsvirksomhederne” (Bilag 1: Arbejdsmarkedsanalysen, Bilag C, s. 2ff). 

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) 

IFU udtaler følgende i forbindelse med kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier: ”Mange virksomheder 

oplever de tværkulturelle dimensioner stærkest, når der opstår problemer af kulturel karakter. 

Det er vigtigt, at få kandidater og virksomheder til at forstå, at de tværkulturelle kandidater også 

skal være proaktive og dermed være på forkant af virksomhedens udvikling. Dermed bliver de ikke 

kun problemløsere, men også aktive for virksomhedernes vækst og udvikling. Det er vigtigt at gøre 

virksomheder opmærksomme på både de kortsigtede og langsigtede muligheder i at ansætte en kandidat 

i tværkulturelle studier” (Bilag 1: Arbejdsmarkedsanalysen, Bilag C, s. 7). 

Sammenfatning 

I forbindelse med udviklingen af uddannelsen har udvalget for Tværkulturelle Studier desuden foretaget 

høringer hos censorformandskabet (Bilag D), Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske 

Råd, studerende (Bilag E), forskere (Bilag F) samt Studienævnet (Bilag H) (Bilag 1, Kriterium 1, Punkt 

2). 

Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse? 

”Uddannelsen knytter an til internationaliseringen, som er en integreret del af vidensamfundet og en 

forudsætning for dansk velfærd. Som det fremgår af Arbejdsmarkedsanalysen (Bilag 1) er en stigende 

del af det danske erhvervsliv engageret i global samhandel og har i stigende grad internationaliseret 

deres aktiviteter i form af fx handelsmæssig tilstedeværelse i udlandet, partnerskaber med udenlandske 

virksomheder og fysisk tilstedeværelse i udlandet. Politisk set spiller Danmark ligeledes en stigende 

rolle på den internationale scene og i internationale brændpunkter (katastrofehjælp, militær tilstedeværelse 

mv.). Samfundsrelevansen af og behovet for uddannelsen er evident.” (Ansøgning, s. 2) 

”Kort sagt kan det konkluderes, at regeringens og brancheforeningernes anbefalinger i rapporter og 

strategier samt forskellige ministeriers, ekspertgruppers og analyseinstitutters analyser entydigt peger 

på, at manglende kulturforståelse i en globaliseret verden er en central barrierer for erhvervslivets og 

offentlige institutioners internationaliseringsaktiviteter. Der opfordres i flere af de centrale publikationer 

til at samfundet øger sin viden om disse forhold gennem uddannelse og forskning. Det Strategiske 

Forskningsråd uddelte et stort beløb til Kulturforståelse i 2008, hvor ToRS huser et af projekterne 

(projektet Alternative Spaces (Bilag 9)). Behovet for viden om tværkulturelle forhold og regional indsigt 

er dokumenteret på baggrund af ovenstående analyse. Virksomheder har endvidere gennem samtaler 

og en kvantitativ undersøgelse klart tilkendegivet behovet for, at virksomheder har tilknyttet personer 

med tværkulturelle kvalifikationer og kompetencer. Tegningekrisen i 2005 dokumenterer med al 

tydelighed, at økonomisk globalisering og kulturforståelse er uløseligt forbundet.” (Bilag 1, Kriterium 

1, Punkt 3, s. 18) 

Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser 

Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers 

faglige profil og mål for læringsudbytte? 

13

”Ingen andre uddannelser i Danmark kombinerer en specialisering i forhold i de geografiske områder, 

som Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) dækker, med en tværkulturel analytisk 

kompetence i et veletableret forskningsbaseret miljø, som huses af ToRS (Bilag 19). Uddannelsen har 

naturlige berøringsflader og dermed samarbejdsmuligheder med andre uddannelser, som rummer den 

kulturanalytiske vinkel. For at give et så omfattende billede af beslægtede uddannelser som muligt har 

vi valgt at medtage selv uddannelser, som adskiller sig radikalt fra uddannelsen i Tværkulturelle Studier 

(se den nærmere analyse i Bilag 1). Der er gode muligheder for samarbejde på tværs af fakulteter og 

universiteter, bl.a. i interkulturel kommunikation, forretningsforståelse og virksomhedsanalyse. Endvidere 

vil dele af uddannelsen kunne tilbydes andre overbygninger således, at fx en geograf kan få en 

tværkulturel/regional kompetence bygget ind i sin uddannelse. Det overvejes at udvikle uddannelsen 

som Master-uddannelse om nogle år.” (Ansøgning, s. 2) 

Eksisterende kandidatuddannelser på ToRS 

”De fleste overbygningsfag på ToRS har en stærk vægtning af regionale studier (sprog, religion, kultur 

og samfund), mens andre i højere grad vægter det tværkulturelle; det gælder fx inden for det religionsvidenskabelige 

og arkæologiske fagfelt. Ingen tilbyder dog kombinationen af det regionale og tværkulturelle 

med en klar profil knyttet til erhvervslivets ekspliciterede behov. Dette uddannelsesalternativ 

har været efterspurgt af de studerende. Der vil ikke være tale om at nedlægge eksisterende fag på 

ToRS, da de alle skal bidrage til og udgøre det faglige miljø, som skal bære uddannelsen.” (Bilag 1, Kriterium 

1, Punkt 4, s. 18) 

Supplerende dokumentation 

”Grundlæggende så er der tale om en ny uddannelse som 1) delvis baserer sig på eksisterende uddannelser 

og erfaringer (kurser, der så skal tilpasses og justeres ifht tværkulturelle studier) og som 2) selvfølgelig 

også kræver at vi udvikler nye kurser og samarbejder.” 

”På ToRS er der en række undervisningsudbud som undervisningen i Tværkulturelle Studier vil læne 

sig op ad. [Bl.a.] "En analyse bliver til" som var et pilot-undervisningsforløb målrettet på at udvikle et 

kursusforløb knyttet til modul 5. Kurset virker meget egnet og vi vil videreudvikle det så det passer til 

de forventninger og rammer som studieordningen i Tværkulturelle Studier opstiller. 

Ligeledes har vi afholdt kurset "Kulturel Oversættelse", som er et overbygningskursus udbudt af 

Asienstudier og Minoritetsstudier. Kurset skal udgøre fundamentet med enkelte justeringer således at 

det passer til kravene i Tværkulturelle Studier i modul 1” (Mail 2 fra den 10. september 2008) 


”Det tværkulturelle blev fra begyndelsen indtænkt som et samlende felt for instituttets forskellige Fag, 

og vi etablerede Center for Komparative Kulturstudier for netop at styrke dette fokus. Dette er lykkedes 

og endvidere er de forskellige Fag begyndt at udbyde fælles kurser (fag) og begyndt at samtænke 

studieordninger (som det bl.a. er tilfældet med Asien-Fagenes nye 2008 kandidatstudieordning), for at 

styrke uddannelserne der, hvor det tværkulturelle felt er fælles. Styrkelsen af det tværkulturelle felt på 

ToRS sker således ikke kun med forslaget til en kandidatuddannelse i Tværkulturelle Studier, men på 

alle niveauer. Denne proces er ligeledes igangsat på baggrund af vores dialog med aftagerpanelet og 

erhvervslivet, som ønsker at få styrket kombinationen af det tværkulturelle udsyn og den regionale 

indsigt. En kombination som de enkelte Fag ikke alene i tilstrækkelig grad kan etablere og som de nuværende 

studieordninger ikke åbner op for på grund af de enkelte Fags Fagligheder og de hensyn, der 

må tages for at opretholde Fagenes integritet. 

14

På ToRS har vi derfor igennem i årrække udbudt kurser (fag), som relaterer sig direkte til de tværkulturelle 

problemstillinger. De tre kurser du nævner ("Kulturel oversættelse", "Kultur- og samfundsteori 

for tværkulturelle studier" samt "En analyse bliver til") er blot tre ud af flere kurser (fag). Disse kurser 

(fag) er blevet udviklet, så de kan benyttes af flere forskellige studieordninger og således være knyttet til 

forskellige studieelementer (fagelementer). Med kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier får det 

tværkulturelle felt så at sige sin egen studieordning med egne krav formuleret i hvert enkelt studieelement 

(fagelement). Dette vil få betydning for, hvorledes kurserne (fagene) til Tværkulturelle Studier 

opbygges. De eksisterende kurser (fag) kan ikke direkte genbruges, men erfaringerne fra dem er meget 

værdifulde, når vi opbygger de nye kurser målrettet til kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier.” 

(Mail modtaget 3. oktober 2008) 


”Uddannelsen er udviklet for at imødekomme en efterspørgsel fra erhvervslivet og de studerende om 

en uddannelse med en profil, som kombinerer det tværkulturelle med den regionale specialisering. Da 

uddannelsen adskiller sig fra de andre kandidatuddannelser, vil der således være tale om et yderligere 

uddannelsestilbud på ToRS. Samtidig kan det siges, at uddannelsen er et produkt af, at vi samler den 

ekspertise, der ligger på ToRS. … [K]andidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier [skal] overordnet ses 

som et tiltag, der samler de tværkulturelle kompetencer på ToRS i en uddannelse, som er et supplement/yderligere 

tilbud til andre kandidatuddannelser. 

Kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier er ikke en øvelse i at samle eksisterende Fag eller kurser 

(fag), men et initiativ som er målrettet på at uddanne kandidater med en unik spidskompetence, som er 

efterspurgt på arbejdsmarkedet.” (mail modtaget 3. oktober) 

”Kultur- og sprogmødestudier RUC: 

Studiet på RUC har følgende mål: ”Faget har til formål at udvikle den studerendes kulturteoretiske 

forståelse og interkulturelle kompetence med særligt henblik på kulturmødeproblematikken og dennes 

sproglige og andre symbolske dimensioner. Den studerende skal opnå indsigt og færdighed i at analysere 

kulturel og sproglig kompleksitet med henblik på at kunne gå konstruktivt og formidlende ind i 

situationer hvor kulturelle identiteter, repræsentationer og fortolkninger interagerer, udveksles, blandes 

eller kommer i konflikt.” I forhold til Kandidatuddannelse i Kultur- og Sprogmødestudier, som udbydes 

af Institut for Kultur og Identitet ved RUC, så har de to uddannelser en del til fælles og vil også 

komme til at dele censorkorps. Der vil være mulighed for fremtidig samarbejde omkring undervisning 

og forskning. Begge uddannelser satser på at opbygge interkulturelle kompetencer og studier af kulturel 

kompleksitet. Men den foreslåede uddannelse i Tværkulturelle Studier adskiller sig markant ved: 

− at have et sprogkrav indbygget i adgangskravet, og det afspejler blandt andet, at kandidaterne 

skal kunne operationalisere deres kompetencer i en konkret tværkulturel kontekst, hvor en bevidsthed 

om sprogets betydning er central. Netop sprogkravet koblet med den regionale specialisering 

giver kandidater fra Tværkulturelle Studier en kompetenceprofil, som adskiller dem 

fra RUC kandidater. 

− at have religiøse forhold og religionsvidenskabelige tilgange direkte integreret i uddannelsen. 

− at uddannelsen i højere grad satser på specialisering i en konkret tværkulturel problematik forankret 

i en region eller mellem regioner frem for RUC’s vægtning af mere generalist-forankrede 

kompetencer indenfor det interkulturelle felt. 

− at forsknings- og undervisningsmiljøet er anderledes end på RUC. ToRS byder på et bredt miljø, 

hvor det regionale og tværkulturelle har været i spil i mange årtier, hvilket afspejles i veletablerede 

undervisnings- og forskningsmiljøer, baseret på afdelinger (fx Afdeling for Religionshistorie, 

Afdeling for Østeuropastudier, Carsten Niebuhr Afdelingen, Asienafdelingen og Afde- 

15

ling for Eskimologi og Arktiske Studier), med tilhørende biblioteker, internationale samarbejdsrelationer 

etc. Dette sikrer den tværkulturelle og regionale faglighed en forankring og kontinuitet, 

ikke blot hvad angår viden, men også hvad angår samarbejde, udvekslingsaftaler og 

profil. 

Antropologi ved Københavns Universitet og Århus Universitet: 

For antropologien udgør feltarbejdet (længerevarende ophold i samfund hvor deltager-observation er 

den foretrukne metode) den metodiske kernekompetence. På kandidatuddannelsen i Tværkulturelle 

Studier fokuseres der derimod også på en række andre humanistiske og samfundsvidenskabelige metodiske 

tilgange til forståelsen af det tværkulturelle rum og de regionale forhold; feltarbejde er blot en af 

dem. Endvidere vil uddannelsens fokus på specifikke geografiske områder og tilgange til tværkulturelle 

studier adskille det fra antropologiens satsning på nogle generelle felter så som fx sundhedsantropologi. 

Endelig adskiller uddannelsen sig fra antropologi ved, at sprogforståelse er et adgangskrav for optagelse 

på Tværkulturelle Studier. Det vurderes at tværkulturel analyse, kommunikation og samarbejde 

forudsætter en sproglig kompetence og forståelse på et vist niveau. 

Anvendt kulturanalyse/ Master in Applied Cultural Analysis ved Saxo: 

Studiet har følgende mål: ”Formålet med kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis er at udbygge 

den studerendes kulturanalytiske viden og færdigheder med særligt henblik på anvendeliggørelse 

af kulturanalytiske indsigter og arbejdsformer i bredere samfundsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge. 

Gennem uddannelsen styrker den studerende teoretiske såvel som metodiske aspekter af 

sine kulturanalytiske kompetencer og udvikler en avanceret forståelse af forskellige virksomheds- og 

organisationskontekster, og de krav de stiller til kulturanalyse, projektledelse, kommunikation m.m. I 

kraft af bl.a. praktik, projekt og speciale får den studerende mulighed for at udvikle og målrette sine 

kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en 

forskeruddannelse.” 

I forhold til Kandidatuddannelse i Anvendt Kulturanalyse, som udbydes af europæisk etnologi, KU og 

de europæiske etnologer i Lund, så har de to uddannelser til fælles, at de begge satser på at opøve kulturanalytiske 

kompetencer, men den foreslåede uddannelse i Tværkulturelle Studier adskiller sig markant 

på følgende punkter: 

− ved i højere grad at sigte på at uddanne kandidater, som har verden som deres arbejdsplads 

frem for kun Danmark/Vesteuropa. 

− ved i højere grad at satse på bibringe kandidaten en konkret viden om verden og de tværkulturelle 

problematikker, som udspilles her, frem for først og fremmest at satse på generelle kulturanalytiske 

og videnskabsteoretiske kompetencer. 

− ved i højere grad at integrere religiøse forhold og religionsvidenskabelige tilgange. 

− ved at lægge vægt på kandidatens sprogkompetencer eller sprogforståelser i forhold til de regioner, 

hvor der studeres tværkulturelle problematikker. 

− ved at være forankret i et langt større forskningsmiljø med en for Danmark enestående bredde 

i den tværkulturelle videnskabelige ekspertise på internationalt niveau: 8 professorer, 3 adjungerede 

professorer, 31 lektorer, 11 adjunkter, 5 post docs, 5 videnskabelige assistenter, 28 ph.d.studenter 

og 48 andre medarbejdere, som kan varetage forskningsbaseret undervisning på den 

foreslåede uddannelse, alle med regional specialisering og med ekspertise inden for kultur, samfund, 

religion eller sprog, jfr. ToRS’ hjemmeside over ansatte per juli 2008. 

− ved at uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljøer ikke begrænser sig til at være aktive i fire 

hovedsageligt nordiske folkloristiske internationale samarbejder, men ved at have en langt 

større international og tværdisciplinær forankring med en række internationale forskningssam- 

16

arbejder. 

Globale studier ved RUC: 

Globaliseringsprocesserne griber radikalt ind i de regionale processer og den mellemmenneskelige interaktion, 

hvorfor globalisering er en integreret del af kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier. 

Ved RUC's uddannelse i Globale Studier er overordnede globaliseringsstudier imidlertid det primære 

fokus, hvorimod globaliseringsprocesser i kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier forankres i 

mere konkrete regioner, specifikke relationer og problemfelter med relevans for erhvervsliv, offentlige 

institutioner og forskning. 

Kultur, kommunikation og globalisering ved Aalborg Universitet: 

Den omtalte uddannelses få elementer i interkulturel kommunikation er tæt knyttet til sprogene engelsk, 

spansk, fransk eller tysk og de interkulturelle problemer, der er relateret til disse sprogområder. 

Uddannelsen i Tværkulturelle Studier relaterer sig til helt andre regioner og således andre tværkulturelle 

problemfelter, selvom der kan være delvis overlap inden for generelle teoridannelser. 

Cand.merc.int. på Copenhagen Business School (CBS): 

CBS udbyder overbygningsuddannelser indenfor ledelse og management med særligt fokus på kulturens 

betydning for ledelse, management og udvikling. Specielt to uddannelser forekommer beslægtede 

med ToRS’ nye forslag, nemlig ”Leadership and Management Studies” og ”Business and Development 

Studies”. Begge giver mulighed for at tage to regionalt orienterede kurser (”Governance and institutions” 

og ”Organizing and managing”, i alt 15 ECTS), og der undervises på det studerende fremmedsprog 

(kinesisk, japansk, fransk, tysk eller spansk). Desuden skal studerende tage 7,5 ECTS sprog på 

overbygningen. Adgangskravet er en BA, der indeholder det pågældende sprog. 

CBS har som udgangspunkt for disse aktiviteter et specialiseret fokus på forretningsverdenen og dens 

erkendte behov, det vil sige ledelse, management, business og udvikling. De to uddannelser, der umiddelbart 

forekommer beslægtede med ToRS’ forslag, er tydeligt fokuserede på ledelse og udvikling. Uddannelsen 

i Tværkulturelle Studier på ToRS tager udgangspunkt i kultur- og sprogforståelse for derigennem 

at kunne analysere forretnings- og virksomhedskultur. De beslægtede uddannelser på CBS 

tager derimod udgangspunkt i business og ser så på, hvilken rolle kulturen spiller indenfor det bestemte 

felt. Der er med andre ord ToRS tilgangen tale om en disciplinært langt bredere tilgang med mulighed 

for bredere fokusområder emnemæssigt – også geografisk, da ToRS kan inkludere betydeligt flere 

sprog. Herunder kommer ligeledes, at der på ToRS rent faktisk er mulighed for at tage uddannelsen på 

dansk. Endelig opnås der gennem BA uddannelsen på ToRS et noget mere solidt sprogligt grundlag, 

hvorfor adgangen til det studerende samfund via dets egen kommunikation må forventes at være langt 

lettere. 

Uddannelserne er således væsensforskellige i deres udgangspunkt og i deres redskaber, og de resulterende 

kandidater vil have deres tyngdepunkt i hhv. business studies og kulturstudier, men naturligvis 

vil individer selv tone deres kompetencer, hvilket kan skabe andre forskelle og evt. ligheder. Uddannelserne 

på CBS og på ToRS forventes i øvrigt at kunne supplere hinanden.” (Bilag 1, Kriterium 1, Punkt 

4, s. 19ff) 

Høringssvar fra den 10. oktober 2008 

Universitetet bemærker: ”Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) har siden regeringens 

globaliseringsstrategi Fremgang fornyelse og tryghed – Strategi for Danmark i den globale 

økonomi i 2006 målrettet arbejdet på at udvikle en kandidatuddannelse i Tværkulturelle Studier for 

specifikt at imødekomme det behov for kompetencer inden for sprog- og kulturforståelse, som stra- 

17

tegien peger på (ss. 106-107 i Globaliseringsstrategien) og som en række centrale aktører i Erhvervslivet, 

Brancheorganisationerne og i forskellige ministerier har peget på som nødvendige for, at 

Danmark kan agere erhvervsmæssigt og politisk i en globaliseret verden (redegjort for i ansøgningen). 

Da ToRS’ spidskompetencer netop ligger inden for dette felt, modtager vi dagligt forespørgsler desangående 

og har yderligere etableret en indtægtsdækket virksomhed (Kulturkurser), der sælger kulturkurser 

til erhvervslivet, da behovet for tværkulturelle og regionale analyser er stærkt stigende. 

Ligeledes har vi udviklet en del kurser på både bachelor- og kandidatniveau, hvor det tværkulturelle 

er integreret, og hvor politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold i regioner som Asien, 

Mellemøsten, Østeuropa, Rusland og Arktis er i fokus. 

Vi har imidlertid ikke en decideret kandidatuddannelse, som giver dimittender en målrettet profil, 

hvor det tværkulturelle kombineres med regional indsigt og gives en erhvervsrettet vinkling. 

Vi mener derfor, det er uheldigt, at vores ansøgning er formuleret således, at det giver ACE Denmark 

anledning til at konkludere følgende: ”Det vurderes derfor kun i nogen grad at være sandsynliggjort, 

at de studerende fra de regionale uddannelser på ToRS ikke allerede har mulighed for at 

opnå de samme tværkulturelle kompetencer, som uddannelsen lægger op til” (s. 18). 

Kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier er en nyskabelse på mange måder, og det er ikke på 

nogen måde muligt for de studerende på ToRS at forfølge en uddannelse af lignende karakter eller 

skaffe sig de kompetencer, som er uddannelsens særkende. ACE Denmarks fortolkning kan være 

udspringet af, at det er muligt for studerende på ToRS at følge kurser, hvor det tværkulturelle er 

integreret (denne mulighed afhænger af studieordning og er kun muligt i begrænset omfang), og fra 

1. september 2008 kan tage 30 ECTS kandidattilvalg i kurser med et direkte tværkulturelt indhold. 

Dette uddannelsesudbud er imidlertid ikke det samme som, at de har mulighed for at opnå de samme 

tværkulturelle kompetencer, som den ansøgte uddannelse lægger op til. 

Kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier har 45 ETCS fagelementer med direkte tværkulturelt 

indhold, 15 ECTS projekt- og virksomhedsforståelse, hvor det tværkulturelle skal være centralt og 

endeligt et speciale på 30 ECTS, hvor det kernefaglige er knyttet til det tværkulturelle. Endvidere vil 

den regionale specialisering på 30 ECTS skulle forholde sig til tværkulturelle forhold/udfordringer i 

regionen som formuleret i studieordningen. 

Kort sagt: Uddannelsen i Tværkulturelle Studier er en ny, sammenhængende og erhvervsrettet uddannelse, 

hvor det tværkulturelle er i fokus i sammenlagt 120 ECTS point. Det er således vigtigt for 

universitetet at understege, at studerende på ToRS’ eksisterende uddannelser ikke kan opnå samme 

kompetencer blot ved at følge 30 ECTS kandidattilvalg i kurser med tværkulturelt indhold.” 

Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af 

beslægtede uddannelser? 

”Uddannelsen i Tværkulturelle Studier imødekommer en konkret efterspørgsel på kultur- og sprogforståelse 

i de regioner, hvor danske virksomheder i stigende grad etablerer sig, og hvor danske organisationer 

og dansk diplomati engagerer sig. Regionerne er vækstcentre og globale brændpunkter som Asien, 

Rusland, Østeuropa, Mellemøsten og Arktis. Uddannelsen er unik i Danmark.” (Bilag 1, Kriterium 

18

1, Punkt 5, s. 22) 

Sagsbehandlers vurdering 

Ud fra arbejdsmarkedsanalysen (Bilag 1) vurderes universitetet at sandsynliggøre, at uddannelsens erhvervssigte 

retter sig mod offentlige og private virksomheder og organisationer med relationer til 

vækstområder som Asien, Mellemøsten, Østeuropa og Rusland – samt virksomheder, som benytter sig 

af arbejdskraft fra disse regioner i Danmark. 

Arbejdsmarkedsanalysen vurderes samtidig at sandsynliggøre, at især servicesektoren vil udgøre et vigtigt 

arbejdsmarked for dimittenderne - specielt inden for vidensbaseret service, industri samt handel, 

hotel og restaurationsbranchen. Diplomati, udviklingsbistand og humanitært arbejde nævnes ligeledes 

som relevante beskæftigelsesområder, men her vurderes det konkrete behov for uddannelsens dimittender 

i mindre grad at være sandsynliggjort. 

I forhold til dette erhvervssigte vurderes arbejdsmarkedsanalysen at sandsynliggøre, at det især er det 

forhold, at dimittenderne både har indsigt i en bestemt regions sprog og kultur og samtidig opnår analytiske 

kompetencer i forhold til tværkulturelle problemstillinger, der gør dem attraktive at ansætte. 

ToRS’ undersøgelse af primært private og internationalt orienterede virksomheders behov for tværkulturelle 

kompetencer (24 respondenter) vurderes at sandsynliggøre, at dimittendernes kompetencer vil 

være anvendelige i forhold til at varetage en række funktioner, hvor det gælder om at løse tværkulturelle 

problemstillinger, som opstår i forbindelse med de sproglige, politiske, sociale og kulturelle forhold i 

en given region. 

På baggrund af arbejdsmarkedsanalysens bilag B, C, D, E og G vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, 

at aftagerpanelet og relevante aftagere samt andre interessenter har været involveret i udviklingen 

af uddannelsen. Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at de potentielle aftageres 

anbefalinger er forsøgt imødekommet i udkastet til studieordningen (Bilag 3). De adspurgte aftagere 

vurderes at forholde sig overvejende positivt til uddannelsen, men udtalelserne vurderes kun i nogen 

grad at sandsynliggøre et konkret behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. 

I forhold til de eksisterende uddannelser på ToRS bemærkes det, at flere af de fagelementer, der forventes 

at blive udbudt på kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier, allerede udbydes som forsøg 

eller som del af eksisterende tilvalgsordninger på instituttet – bl.a. under Center for Komparative Kulturstudier. 

Det vurderes derfor kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at de studerende fra de regionale 

uddannelser på ToRS ikke allerede har mulighed for at opnå de samme tværkulturelle kompetencer, 

som uddannelsen lægger op til. Dog vurderes det samtidig at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen 

i tværkulturelle studier vil give ToRS mulighed for at samle, uddybe og erhvervsrette de 

tværkulturelle kurser yderligere, og at uddannelsen skal ses i sammenhæng med en generel styrkelse og 

sammentænkning af det tværkulturelle felt på de eksisterende uddannelser ved ToRS. 

På baggrund af universitetets høringssvar slettes følgende bemærkning: 

Det vurderes derfor kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at de studerende fra de regionale uddannelser på ToRS 

ikke allerede har mulighed for at opnå de samme tværkulturelle kompetencer, som uddannelsen lægger op til. 

I stedet anvendes formuleringen: 

Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at det ikke allerede er muligt for de studerende at opnå tilsvarende 

tværkulturelle kompetencer på ToRS, idet de tværkulturelle fagelementer, som vurderes at ligge til grund for udviklingen 

19

af flere af fagelementerne på kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier, kun udbydes som tilvalgsfag. 

Den regionale specialisering, som bygger på sprogkrav og er rettet mod f.eks. Asien, Mellemøsten, 

Østeuropa og Rusland, vurderes at sandsynliggøre, at kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier adskiller 

sig fra eksisterende beslægtede uddannelser ved andre universiteter. 

Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der lægges vægt på, at det 

konkrete behov på arbejdsmarkedet vurderes at være uklart, og idet det vurderes til en vis grad allerede 

at være muligt at opnå tilsvarende tværkulturelle kompetencer gennem det eksisterende udbud af kurser 

på ToRS. 

På baggrund af høringssvaret ændres den samlede vurdering af kriteriet til: 


Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 


Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? 

”I Arbejdsmarkedsanalysen (Bilag 1) fremgår det af statistikker og analyser udarbejdet af Akademikernes 

Centralorganisaiton, Dansk Industri, Danmarks Statistik, Magisternes Arbejdsløshedskasse, Universitets- 

og Bygningsstyrelsens statistik samt i en landsdækkende undersøgelse gennemført af danske 

universiteter, at arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra de tilnæmelsesvis beslægtede uddannelser 

er udmærket. Den seneste undersøgelse fra Humaniora (juli 2008) (se Bilag I i Arbejdsmarkedsanalysen 

Bilag 1) viser, at en stor del af humanistiske dimittender får arbejde i det private erhvervsliv, hvilket 

bekræftes af erhvervslivets organisationer.” (Ansøgning, s. 2) 

Humanisters veje fra uddannelse til job – Humanistundersøgelsen 2007 

”Undersøgelsen viser også beskæftigelsen for dimittender fra ”kulturstudier”, som er en af de undersøgelseskategorier, 

som ligger tæt op ad uddannelsen i Tværkulturelle Studier. I undersøgelsen står der, at 

næsten ”…en tredjedel arbejder inden for den private sektor. Ingen anden humanistisk gruppe har så 

stor en andel inden for konsulentvirksomhed - 30 % af dimittenderne fra kulturstudier er beskæftiget i 

denne branche. Derudover er der stor spredning. I det offentlige arbejder 17 % med kommunikationsfunktioner 

og 16 % i administrations-/forvaltningsfunktioner. Næsten halvdelen arbejder med undervisning 

og forskning” (s. 12). For dimittender fra øvrige ”sprogfag” fremhæver undersøgelsen, at 53 % 

aftages af det private arbejdsmarked (s. 16). 

I en generel bemærkning om humanisters arbejdsmarked vurderer undersøgelsen (s. 13), at ”udbuddet 

af arbejdskraft spiller generelt en stor rolle for beskæftigelsesmønstrene på det humanistiske arbejdsmarked. 

Den stigende kandidatproduktion inden for fag, der ligger uden for den traditionelle gymnasiefagrække, 

har bidraget til en stigende humanistisk beskæftigelse i den private sektor. Dette gælder 

især for kandidater fra fag på medie-, informations- og kommunikationsområdet samt fra kulturstudier 

m.v…”” (Bilag 1, Kriterium 2, Punkt 1, s. 23f). 

20

Akademikernes Centralorganisation (AC) 

”Statistikken fra maj 2008 (http://www.ac.dk/files/pdf/Ledighed-maj-2008.pdf) viser, at der er 4,1% 

fuldtidsledige medlemmer med en humanistisk kandidatuddannelse. For cand.merc’s (alle fag) vedkommende 

er det 1,6% og for antropologi, kultursociologi og samfundsfag 3,3%. Statistikken giver 

ikke mulighed for at differentiere mellem forskellige fag (fx cand.merc.int fra andre cand.merc uddannelser).” 

(Bilag 1, Kriterium 2, Punkt 1, s. 24) 

Sammenfatning 


Hum SamfundsviReligionsviden- Russisk/ Negot/engelsk/ Kulturformidling 

denskab/skab/religion Østeuropastudier/ tysk/fransk/spansk 

antropologi/ 

slavisk 


etnografi/ 

international turis- 

etnologi/ 

eskimologi 

me 

2002 75 % 71 % 57 % 71 % 78 % 76 % 

2003 71 % 61 % 73 % 48 % 60 % 81 % 

2004 76 % 64 % 70 % 63 % 74 % 84 % 

2005 80 % 74 % 82 % 72 % 84 % 81 % 

(Bilag 1, Kriterium 2, Punkt 1, s. 25-29; Universitets- og Bygningsstyrelsens nøgletal samt ACE Denmarks 

notat om sammenligningsgrundlag: http://www.acedenmark.dk/index.php?id=66) 

Dansk Industris statistik 

”Dansk Industri (2008a) præsenterer i dets rapport Uddannelsesvalg til job eller ledighed? ledigheden for en 

række fag. Det er interessant at bemærke, at antropologi har en relativ stor ledighed, og at kommunikation 

på Humaniora ligger rigtig godt. Uddannelsen i Tværkulturelle Studier har en meget kommunikations-orienteret 

faglighed, så vi vurderer dette som en positiv tendens. Antropologis store, men dog 

faldende ledighed (MA oplyser, at der fra jan 2007 til jan 2008 er sket et fald fra 163 til 92 antropologikandidater 

på dagpenge) kan skyldes flere forhold, herunder at studiet bliver mere nichepræget, hvor 

fokus fx er på sundhedsantropologi, børne- og ungdomsforskning mv., samt at kandidaterne mangler 

sproglige kompetencer inden for de regioner, de arbejder. Endvidere kan det bemærkes, at 

Cand.Merc.Int har en lav arbejdsløshed.” (Bilag 1, Kriterium 2, Punkt 1, s. 30) 

Ledighedstal for Kultur- og sprogmødestudier ved RUC 

”RUC offentliggør i en pressemeddelelse den 31. maj 2006, at 84% af uddannelsens kandidater er 

kommet i arbejde inden for det første halve år efter endt uddannelse selv om faget er nyt og ukendt 

hos arbejdsgivere. Pressemeddelelsen er interessant, idet den understreger, at det er kandidaternes interkulturelle 

kompetencer, der er en medvirkende faktor i den gode beskæftigelse: ”Siden år 2000 har 

Roskilde Universitetscenter uddannet kandidater i Kultur- og Sprogmødestudier til det danske og internationale 

arbejdsmarked… Kandidaterne finder således ansættelse inden for et bredt udsnit af arbejdsmarkedet, 

men det er især i stillinger som kommunikations- og marketingsmedarbejdere i private 

virksomheder, som konsulenter og sagsbehandlere i kommunernes uddannelses-, familie- og arbejdsmarkeds-forvaltninger 

samt som undervisere, forskere og uddannelseskonsulenter, at man finder kandidaterne 

fra Kultur- og Sprogmødestudier”. I en spørgeskemaundersøgelse udført i 2005 fremgår 

beskæftigelsesgraden af nedenstående skema. Undersøgelsen indikerer, at især kandidater med kombinationen 

kommunikation med kultur- og sprogmødestudier finder arbejde. (Bilag 1, Kriterium 2, 

Punkt 1, s. 33) 

Beskæftigelse for kandidater fra Kultur og sprogmødestudier, RUC 

2005 Antal Procent 

Beskæftiget, fuldtidsansat 28 49,1 

21

Beskæftiget, deltidsansat 7 12,3 

Beskæftiget, freelance 1 1,8 

Andet 6 10,5 

Ledig 15 26,3 

Total 57 100,0 


Hvordan understøtter ovenstående behovet for den ansøgte uddannelse? 

”På baggrund af ovenstående statistikker og analyser kan der ikke tegnes et entydigt billede af arbejdsmarkedsmulighederne 

for dimittender i Tværkulturelle Studier, da ingen uddannelser tilnærmelsesvis 

ligner denne. Undersøgelserne viser dog klart, at humanister fra fag med fokus på kulturanalyse, kommunikation 

og globalisering finder ansættelse inden for en bred vifte af brancher, hvilket stemmer 

overens med intensiveringen af internationaliseringsaktiviteterne af flere og flere brancher. I takt med 

internationaliseringen og den øgede interkulturelle kommunikation oplever virksomheder i stigende 

grad andre kulturelle forhold og omgangsformer som barrierer for vækst. Sigtet med uddannelsen i 

Tværkulturelle Studier er netop at give dimittenderne spidskompetencer, der gør dem egnede til at 

navigere på tværs af sådanne barrierer og bidrage til værdiskabelse i den offentlige og private sektor.” 



I arbejdsmarkedsanalysen (Bilag 1) redegøres der med udgangspunkt i eksisterende statistik for beskæftigelsessituationen 

for de uddannelser, der vurderes at være beslægtede. Hvis man sammenligner med 

ledighedstallene for det humanistiske hovedområde i perioden 2002-05 vurderes redegørelsen kun i 

nogen grad at sandsynliggøre, at der er et reelt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. 


Hum Samfundsvidenskab/ 

antropologi/ 

etnografi/ 

etnologi/ 

eskimologi 

Religionsvidenskab/religion 

Russisk/ 

Østeuropastudier/ 

slavisk 

Negot/engelsk/ 

tysk/fransk/spansk 


international turisme 

2002 75 % 72 % 57 % 71 % 78 % 76 % 

2003 71 % 61 % 73 % 47 % 64 % 81 % 

2004 76 % 64 % 69 % 63 % 74 % 84 % 

2005 80 % 75 % 82 % 73 % 86 % 81 % 

(Jf. ACE Denmarks notat om sammenligningsgrundlag: 

http://www.acedenmark.dk/index.php?id=66) 

Kulturformidling 

Det bemærkes, at dimittendernes beskæftigelsessituation til en vis grad vurderes at afhænge af hvilken 

region, de eventuelt specialiserer sig i. 

Det vurderes samtidig, at Humanistundersøgelsen (2007) sandsynliggør, at dimittender fra ”kulturstudier” 

relativt set er den gruppe inden for humaniora, hvor flest finder ansættelse inden for konsulentvirksomhed 

i det private erhvervsliv. 

Kriterium 2 vurderes samlet set at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet beskæftigelsestallene for de 

beslægtede uddannelser kun i nogen grad vurderes at sandsynliggøre behovet for en ny uddannelse 

22

med et tværkulturelt fokus. 

23

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 


Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret 

på forskning inden for uddannelsens fagområder? 

”Alle kurser lægger stor vægt på udviklingen af de studerendes kompetencer til kritisk at kunne vurdere, 

diskutere og gennemføre analyser og fremkomme med fagligt funderede anbefalinger. Fokus på det 

aktivt vidensproducerende gør, at der ikke er tale om, at de studerende kun eksponeres for tendenser 

inden for den nyeste forskningspraksis, men i lige så høj grad må forholde sig til dem. 

Dette forhold sikres blandt andet ved, at aktuelle problemkomplekser inden for de relevante felter 

diskuteres åbent med de studerende; blandt andet vil undervisningsforløbet indeholde dialogseminarer, 

hvor flere af instituttets forskere og udefrakommende diskuterer de uenigheder, der er i teori-, metode, 

fortolknings- og anvendelsespraksisser. Studienævnet har afholdt kursusforløb knyttet til alle moduler i 

uddannelsen, og erfaringen viser, at kompleksiteten af det tværkulturelle felt nødvendiggør, at der skal 

integreres flere forskningstraditioner inden for humaniora og samfundsvidenskab. Derfor underviser 

flere forskellige forskere fra ToRS på kurserne og er ofte til stede samtidigt for at diskutere de forskellige 

tilgange til feltet. Denne undervisningsmetode vil primært blive anvendt i modul 1, modul 3 og 

modul 5… 

For det andet er de aktive forskere ansvarlige for prioritering af publikationer, materiale og nyhedsmedier 

til bibliotekerne, hvilket betyder, at de studerende vil have adgang til biblioteker som forskningsbaserede 

videncentre. I uddannelsen skal den studerende foretage selvstændige analyser blandt andet 

baseret på kildestudier. Dermed får bibliotekerne en central betydning for den vidensproduktion, de 

studerende under vejledning af ToRS’ forskere skal aktivere i de unikke bibliotekssamlinger, der er 

tilgængelige. Dette samarbejde mellem forskere og studerende i 4 konkrete projekter sikrer endvidere, 

at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer udvikles på baggrund af den nyeste forskning 

inden for uddannelsens fagområder.” (Ansøgning, s. 3) 

”Tværkulturelle Studiers kerneområde er studiet af sprog, kultur, samfund og religion i et komparativt 

og globalt perspektiv. Uddannelsen baseres på nyeste international forskning inden for disse felter, 

eksempelvis kulturmøder, interkulturel kommunikation, minoritet-/majoritetsforhold, flersprogethed 

og religiøse konflikter.” (Ansøgning, s. 5) 

Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: 

- Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. 

- Viden om videnskabelig teori. 

- Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. 

Kompetenceprofil 

”En kandidat i Tværkulturelle Studier har erhvervet en række kompetencer gennem et uddannelsesforløb, 

som er foregået i et forsknings- og studiemiljø, der arbejder med tværkulturelle problemstillinger i 

24

en stor del af verden. Kandidaten er i stand til selvstændigt at formulere en afgrænset og velbegrundet 

empirisk eller teoretisk problemstilling, der omhandler sociale, kulturelle, religiøse og sproglige forhold, 

og gennem systematiske studier at frembringe et omfattende og dækkende undersøgelsesmateriale 

med relevans for problemstillingen.. Endvidere er den studerende i stand til at forholde sig kritisk 

analyserende til anvendte teorier og metoder samt at formidle undersøgelsen på en klar, begrundet og 

præcis måde. I dette arbejde trækker den studerende på kulturanalytiske såvel som på almene humanistiske 

kompetencer. Kandidaten har endelig kompetencer i sprogforståelse, som gør den studerende i 

stand til at forholde sig kritisk til relationen mellem sprog og kultur. 

Efter endt uddannelse skal en kandidat i Tværkulturelle Studier på højt fagligt niveau have: 

a) viden om 

− videnskabelige tilgange til tværkulturel analyse og teoridannelse 

− aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner 

− kompleksiteten af interaktionen i det tværkulturelle rum, herunder magtforhold 

− betydningen af sproglige såvel som ikke-sproglige forhold og kompetencer i tværkulturel interaktion 

og kommunikation 

− projektledelse og formidling 

− kulturelle, sociale, religiøse, politiske og økonomiske forhold i udvalgte regioner 

− processer i en globaliseret verden 

− metoder til undersøgelse af tværkulturelle problemstillinger, så som tekstanalyser, kvantitative 

undersøgelser, kvalitative interviews, feltarbejde mv. 

b) færdigheder i at 

− forstå tværkulturelle problemstillinger i en interaktion mellem aktører og i institutioner, hvor 

de kulturelle aspekter er specielt i spil: fx religiøse, politiske, handelsmæssige og interpersonelle 

relationer, hvor parterne agerer på baggrund af forskellige kulturelle referencerammer og værdisæt 

− kritisk reflektere over et komplekst og omfattende stof omhandlende tværkulturelle forhold 

− identificere og analysere betydningsbærende strukturer - fx religion, forretningsforståelse, identitet, 

køn og magt - indenfor og på tværs af kulturelle og sociale grupper; 

− perspektivere de tværkulturelle problemstillinger til globale og regionale processer 

− udvælge og arbejde målrettet med relevante og hensigtsmæssige metoder til en given undersøgelse 

af et tværkulturelt problemfelt 

− tænke kritisk og reflektere over sammenhængen mellem teori, empiri og metode samt forskerens 

egen positionering i forhold til studier, der går på tværs af sociale, religiøse og kulturelle 

grænser 

c) kompetencer i at 

− generere viden om eksisterende og potentiel tværkulturel interaktion 

− formidle tværkulturel forståelse og analyse til en given interessentgruppe, herunder at komme 

med fagligt funderede proaktive forslag samt anbefalinger, løsningsforslag og diskussionsoplæg, 

som kan fremme dialog og forståelse 

− navigere på en fortrolig måde i det potentielt konfliktfyldte tværkulturelle rum, herunder at have 

blik for de tværkulturelle forståelsesbarrierer 

− arbejde (herunder initiere, lede og afslutte) selvstændigt og målrettet med projekter med definerede 

deadlines 

25

− kunne fortolke, evaluere og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og 

handling, herunder læring og faglig udvikling” (Bilag 3: Udkast til studieordningen) 

Viden om videnskabelig teori og metode 

”Videnskabsteoretisk opnår kandidaten færdigheder i at arbejde med det gensidige forhold mellem det 

generelle og det specifikke, når der arbejdes på tværs af kultur, sprog, samfund eller religion. Der erhverves 

færdigheder i at anvende generelle analytiske begreber i forståelsen af specifikke, empiriske 

fænomener, og indsigt i hvordan konkrete studier kan ligge til grund for almene teorier. Der opnås 

således ikke alene videregående kompetence i at gøre teoretiske betragtninger relevante og meningsfulde 

i konkrete kontekster på tværs af kulturelle, sproglige og religiøse grænser, men også i at bruge empirien 

til at give nye vinkler til de teoretiske diskussioner. 

Sideløbende med og som en integreret del af udviklingen af de studerendes kompetencer inden for det 

tværkulturelle felt opnår den studerende nogle generelle akademiske, humanistiske kompetencer, som 

bl.a. inkluderer analytisk kompetence, historisk kompetence, kulturel kompetence, formidlingskompetence, 

navigationskompetence og innovationskompetence … Uddannelsen giver således almene, 

fagspecifikke såvel som mere erhvervsrettede kompetencer.” (Ansøgning, s. 4f) 

”Vi henviser til de faglige læringsmål, som er beskrevet i studieordningen (Bilag 3). Kort skitseret er 

uddannelsens 120 ECTS struktureret således, at den studerende opnår viden om videnskabelig teori 

knyttet til studiet af tværkulturelle forhold (herunder kulturel oversættelse) i 30 ECTS (modul 1 og 3). 

Til denne teoretiske del knytter sig ligeledes undervisning i videnskabsteoretiske perspektiver. De to 

teoretiske moduler adskiller sig fra hinanden ved at modul 1 er en indføring i kompleksiteten af det 

tværkulturelle felt, mens modul 3 er en mere systematisk indføring i de nyeste teorier og tilgange set i 

relation til videnskabsteoretiske overvejelser. Endvidere opnår den studerende en regional indsigt 

igennem en specialisering i modul 2 og modul 4. I disse to moduler vil den studerende skulle skabe sig 

erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Netop ved at kombinere et teoretisk og et 

regionalt fokuseret modul sideløbende i hvert semester får den studerende de optimale muligheder for 

at skabe en dialektisk og inspirerende relation mellem videnskabelig viden og erfaring på den ene side 

og anvendelsen af metoder og teorier på den anden side.” (Ansøgning, s. 5) 

Interaktion mellem forskning og praksis 

Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder 

og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? 

”De fleste forskere ved ToRS har en mangeårig erfaring i forskning i praksisfeltet, som forfølges gennem 

længerevarende ophold i regioner uden for Danmark og i miljøer i Danmark, hvor netop det 

tværkulturelle er specielt i spil. Forskningsteorier og metoder vil derfor altid blive relateret til konkrete 

problemstillinger i en praksissituation, hvilket vil anskueliggøre både styrker og svagheder ved selv de 

nyeste forskningstilgange. I modul 2 og 4, hvor den regionale specialisering finder sted, foretages tilrettelæggelsen 

og gennemførelsen af undervisningen af forskere tilknyttet de forskellige regionaltorienterede 

fag (se Bilag 6 og 7). Uddannelsen vil, i det omfang det er muligt, inddrage erhvervsfolk i 

forskellige undervisningsforløb for at sikre, at undervisningen også er praksisrelateret.” (Ansøgning, s. 

3) 

”Undervisningen vil i vid udstrækning være baseret på, at instituttets egne forskere er aktivt engageret i 

projekter, der relaterer forskning og praksis. Praksis forstås her som de samfundsmæssige, kulturelle og 

sproglige processer, der finder sted i verden i dag. En stor del af ToRS’ forskere har de aktuelle for- 

26

hold i verden enten som direkte forskningsfelt eller som resonnansbund for deres forskningsprioriteringer. 

Studiet af religiøse og politiske bevægelser i verdens brændpunkter samt de kulturelle agendaer, 

som kontinuerligt rykker ved regionale såvel som globale forhold og relationer, er om noget i fokus for 

forskerne på ToRS. Da både medier og virksomheder i stigende grad trækker på disse eksperticer har 

ToRS opbygget et forsknings- og undervisningsmiljø, hvor nye og relevante spørgsmål til stadighed 

spilles ind, og hvor der forventes et praksisrelateret og forskningsbaseret svar. ToRS arbejder løbende 

med at videregive strategisk viden til samfundet angående praksisrelaterede forhold, det være sig regionale 

analyser eller rådgivning (se fx Bilag 4 og Bilag 26) samt levering af specialundervisning på højt 

niveau (se Bilag 8). Senest har ToRS indgået en aftale med DTU om undervisning i forholdende i Kina.” 

(Ansøgning, s. 6f) 

Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? 

Ikke relevant. 



give de studerende viden samt fagspecifikke og almene kvalifikationer og kompetencer baseret på aktuel 

forskning inden for det tværkulturelle fagområde. 

Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at der i høj grad er fokus på de videnskabsteoretiske og 

metodiske elementer i uddannelsen, og at undervisningen vil basere sig på interaktionen mellem forskning 

og praksis. 

Samlet set vurderes kriterium 3 at være opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 


Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale 

(VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? 

”Kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier er underlagt Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale 

Studier, som tilrettelægger uddannelserne på ToRS. Studienævnet har nedsat en arbejds- og følgegruppe 

(se deres CV’er i Bilag 5), som skal rådgive Nævnet om uddannelsens udvikling og gennemførelse 

samt sikre kernefagligheden. Endvidere skal udvalget koordinere undervisningen og stå for dele 

af den. Dette udvalg består af 2 professorer og 6 lektorer fra følgende områder (alfabetisk) og dækker 

således i store træk hele ToRS (regionalt såvel som teoretisk): 

− Asienstudier (professor Yoichi Nagashima) 

− Carsten Niebuhr (Mellemøsten mv.) (lektor Claus V. Petersen) 

− Eskimologi og Arktiske Studier (lektor Frank Sejersen) 

27

− Komparative Kulturstudier (professor Esther Fihl) 

− Minoritetsstudier (lektor Kirsten Thisted) 

− Religionssociologi (lektor Peter Andersen og lektor Tove Tybjerg) 

− Østeuropastudier (lektor Hans Bagger) 

Uddannelsen har, som redegjort for i studieordningen (Bilag 3), to centrale dele: en tværkulturel del og 

en regional del. For hovedparten af forskere på ToRS er regional indsigt og tværkulturel forståelse 

gensidigt afhængige – diversiteten mellem VIP består snarere i forskellige vægtninger af de to (se Bilag 

19). Instituttet vælger dog at anskueliggøre de to dele ved at opdele fagmiljøerne i henholdsvis de 

tværkulturelle (religionsvidenskab, komparative kulturstudier, minoritetsstudier og arkæologi) og de 

regionale (resten). Se den fuldstændige liste over fag i Bilag 6 og beskrivelserne i Bilag 19. 

ToRS har følgende antal VIP inden for nedenstående kategorier: Professorer (8), Adjungerede Professorer 

(3), Lektorer (31), Adjunkter (4), Post Doc (7) og Videnskabelige assistenter (4). Der er således 

tale om 57 VIP, som forsker og underviser inden for uddannelsens centrale dele. Af hensyn til forståelsen 

tillader vi os at gruppere forskerne for at anskueliggøre, hvorledes undervisningen vil blive varetaget. 

Den tværkulturelle del (modul 1 og 3) varetages af professor Nagashima, professor Fihl, lektor Thisted, 

lektor Andersen og lektor Tybjerg. Endvidere vil lektor Denise Gimpel fra Kinastudier blive integreret 

i modul 1, da hendes forskningsfelt ligeledes er tværkulturelle problemstillinger specifikt. 

Den tværkulturelle del (modul 5) varetages af professor Fihl, lektor Petersen og lektor Sejersen, men 

det forventes, at der inddrages interne såvel som eksterne undervisere til at indgå i forelæsningsrækker 

såvel som i dialogseminar. 

Den projektorienterede del (modul 6) varetages af lektor Thisted, professor Fihl, lektor Bagger og lektor 

Andersen i samarbejde med instituttets erhvervsvejleder og praktikkoordinator. Der vil ligeledes 

blive trukket på en række interne kræfter vedrørende interkulturel kommunikation. Med hensyn til 

institutionsanalyser vil instituttet indgå et samarbejde med eksterne folk og udbuddet vil ligeledes blive 

koordineret med Det Humanistiske Fakultets andre udbud. 

Den regionale del (modul 2 og 4) varetages af de regionale fags forskere for at sikre up to date forskningsbaseret 

undervisning og vejledning. 

Specialet (modul 7) varetages af de lektorer, som har det valgte felt som forskningsområde. I visse 

tilfælde kan Studienævnet vælge at knytte to vejledere til et speciale for dermed at styrke fagligheden.” 

(Ansøgning, s. 7f) 


”Vi forventer, at det er medlemmerne i Udvalget for Tværkulturelle Studier, der skal varetage og koordinere 

undervisningen i Tværkulturelle Studier, foruden at de selvfølgelig også skal undervise i hele og 

dele af moduler. Tillad os at påpege nogle enkelte forhold i denne forbindelse. For det første forventes 

det, at erhvervslivet integreres specielt i modul 5 for at sikre at diskussionen af de tværkulturelle problemstillinger 

forankres i virksomhedernes oplevede problemer. For det andet så vil forskere fra instituttets 

tværkulturelle projekter (fx Alternative Spaces, Islam og Medier, Det Moderne Grønland, Field 

Studies) blive inddraget med henblik på at integrere den nyeste teori og tematikker inden for feltet 

tværkulturelle studier. For det tredje forventes det, at forskere på ToRS med stor ekspertise inden for 

det tværkulturelle felt og med stor erfaring fra ophold i udlandet inddrages i såvel kursusudvikling som 

28

i selve kursusgennemførelsen. Det fleste af ToRS’ forskere arbejder med tværkulturelle problemstillinger 

i form af studier af kulturmøder, akkulturationsprocesser samt sproglige og kommunikative oversættelsesproblematikker 

i en tværkulturel kontekst. Forskningen udgives i regionalt fokuserede såvel 

som teoretiske publikationer. Da ToRS har nogle af Danmarks førende forskere inden for koblingen af 

regionale og tværkulturelle studier anvendes forskerne ofte af de danske medier, og vi har derfor en 

lang erfaring i formidling til offentligheden, hvilket vil have en positiv betydning for undervisningens 

behandling af aktuelle emner. 

Inddragelse af forskere uden for Udvalget sikrer et stort fagligt dialog-rum ikke kun i udviklingen af 

kurser, men også i evalueringen af kurser og uddannelsen. Forskere på ToRS kan ligeledes bidrage i 

selve undervisningen og bidrage til en ajourført og videnskabelig baseret tilrettelæggelse og gennemførsel 

af undervisningen. Disse potentialer for kvalificeret undervisning i regionale og tværkulturelle forhold 

inden for samme institut har været én af bevæggrundene til, at ToRS har taget initiativ til uddannelsen 

og har mødt stor velvilje fra erhvervslivet.” (mail fra 18. september 2008) 


”Undervisningen inden for den regionale specialisering udføres af de regionale fags videnskabelige 

personale som er ret omfattende (se venligst vedlagt Bilag i, som er en liste over videnskabeligt personale 

på ToRS (professorer, lektorer, adjunkter, post doc og videnskabelige assistenter som angivet på 

instituttets hjemmeside den 17. september 2008 og ajourført med ledelsen samme dag). Det videnskabelige 

personale på ToRS er underkastet universitetets krav om forskning og undervisning på højt niveau. 

ToRS’ videnskabelige personale dækker således centrale dele af verdens regioner.” (mail fra 18. 

september 2008) 

Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen 

ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? 

”ToRS anvender eksterne lektorer i dele af instituttets undervisning. Dette gøres af flere årsager. For 

det første har ToRS ansat en række modersmålstalende sprogundervisere, som sikrer kvaliteten af de 

studerendes sprogindlæring. For det andet ønsker fagene at sikre, at aktuelle problemstillinger (teoretiske 

såvel som regionale) berøres i undervisningen. ToRS ansætter eksterne lektorer til i samarbejde 

med lektorerne at varetage hele forløb eller delforløb, hvor de eksterne lektorers spidskompetencer 

udnyttes. 

I det tilfælde eksterne lektorer anvendes i uddannelsen sker det under faglig supervision af fagenes 

koordinatorer og efter Studienævnets kvalitetssikringsmekanismer (se kriterium 8, punkt 1). Det er den 

faglige koordinators ansvar at tilrettelægge, lede og sikre det faglige forskningsbaserede niveau i læseplaner 

og undervisningen. Som dokumentation vedlægges en liste over fagenes koordinatorer (Bilag 7). 

I det tilfælde der ikke anvendes fastansat videnskabeligt personale på uddannelsens tværkulturelle dele, 

vil følgegruppen sikre, at den nødvendige forskningsbasering af forløbet og indholdet finder sted.” 

(Ansøgning, s. 8) 

Hvis der er tale om et nyt satsningsområde 

Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? 

Fremgår ikke af ansøgningen. 

Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? 

29



Med udgangspunkt i CV’er og publikationslister for medlemmerne af Udvalget for Tværkulturelle studier 

vurderes det at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier tilrettelægges 

af aktive forskere, der forsker inden for uddannelsens fagområder med udgangspunkt i de forskellige 

faglige miljøer på ToRS. Det vurderes ligeledes at være sandsynliggjort, at de samme tilrettelæggere vil 

være de bærende kræfter i forhold til undervisningen på de konstituerende fagelementer på uddannelsen. 

Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at fagkoordinatoren samt uddannelsens følgegruppe vil 

sikre forskningsbaseringen af de kurser, hvor undervisningen helt eller delvist varetages af eksterne 

lektorer og eksterne samarbejdspartnere. 

Det bemærkes, at det forhold, at den regionale specialisering foregår på det regionale fag, betyder, at 

den studerende har mulighed for at komme tættere på det relevante forskningsmiljø. 

Samlet ses vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende. 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 


Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? 

”Forskningsmiljøet ved ToRS udgøres af omkring 57 videnskabelige medarbejdere (VIP) fordelt inden 

for en række forskellige stillinger (se kriterium 4, punkt 1 og Bilag 2). Alle VIP beskæftiger sig med 

tværkulturelle og regionale problemstillinger. Som det fremgår af instituttets kontrakt med Det Humanistiske 

Fakultet 2007 (Bilag 41), forfølger ToRS en række ambitiøse mål inden for forskning.” (Ansøgning, 

s. 8) 

”Kulturforståelse og globalisering” er et af de 21 strategiske forskningsområder, som vurderes at have 

stor samfundsrelevans for Danmark. Dette fremgår af publikationen Forsk 2015 – Et prioriteringsgrundlag 

for strategisk forskning udarbejdet af en uafhængig arbejdsgruppe nedsat af Det Strategiske Forskningsråd. 

ToRS har i 2008 modtaget 7,8 mio. fra Det Strategiske Forskningsråd til projektet ”Alternative 

spaces”, og ToRS fungerer allerede som et videnscenter for danske og internationale virksomheder, 

institutioner og organisationer. (Bilag 1, Kriterium 1, Punkt 1) 

Grundforskning 

”Grundforskning udgør et væsentligt fundament for instituttets forskningsaktiviteter, men der udføres 

samtidig ad hoc samfundsrelateret forskning, som forsøger at belyse og løse aktuelle problemstillinger i 

samfundet… Instituttet har været og er involveret i en række store forskningsprojekter og netværk af 

internationalt format og udsyn (se Bilag 5 og Bilag 20). For at eksemplificere nævnes herunder nogle 

30

få: 

− Alternative Spaces (Bilag 9) 

− Islam og medier (Islamism and Anti-Islamism in the New Islamic Sphere) (Bilag 10) 

− Stjerneforskningscenter om Identiteter i Oldtiden (Bilag 38) 

− Mellem konservativ reaktion og religiøs innovation. Religiøse intellektuelle i Central og Sydøsteuropa 

om fællesskab, autenticitet og oprindelse (se Bilag 11) 

− Det urbane Grønland (se http://urbangl.tors.ku.dk/) 

− Field studies (Bilag 21) 

− Tranquebar projektet (Bilag 22) 

− Galathea 3 (Bilag 23) 

− Religion i det 21. århundrede (Bilag 37) 

Ud over at være med i en række tværgående projektnetværk (se fx http://tors.ku.dk/forskning/ og 

http://kinastudier.ku.dk/inter_samarbejder/) er ToRS Det Humanistiske Fakultets største deltager i 

Asian Dynamics Initiative (Bilag 12), som har til formål at styrke og udvikle forskning og undervisning 

om Asien på Københavns Universitet gennem interdisciplinært forskningssamarbejde, kurser, seminarer 

og workshops (se http://asiandynamics.ku.dk/). En række af ovenstående projekter indeholder et 

direkte anvendelsesperspektiv. Fx skal der i projektet Alternative Spaces finansieret af det Strategiske 

Forskningsråd udvikles redskaber til at anskueliggøre det samspil, der er mellem tværkulturel forståelse 

og økonomisk/kulturel globalisering til gavn for erhvervslivet.” (Ansøgning, s. 8) 

Ph.d.-aktivitet 

”Et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet kan tiltrække ph.d.er. ToRS har, som det fremgår af nedenstående 

liste, mange ph.d.er og et dynamisk forskningsmiljø i relation til disse. På Humanioras institutter 

fordeler ph.d.erne sig på følgende måde (optalt efter listen over ansatte på institutternes hjemmesider 

august 2008): 

− Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 32 

− Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) 28 

− Saxo-instituttet 22 

− Institut for Nordiske og Sprogvidenskabelige studier 17 

− Institut for Kunst- og Kulturvidenskab 15 

− Institut for Engelsk, Germansk og Romansk 13” (Ansøgning, s. 9) 

Forskerskoler 

”I relation til forskningsuddannelser er ToRS direkte involveret i en række forskerskoler og forskningsuddannelsesprogrammer: 

− Forskerskolen for Regionale Studier (se Bilag 13) 

− Forskerskolen for Religion og Samfund (se Bilag 14) 

− International Ph.D. School for Studies of Arctic Societies (se Bilag 15) 

− Dansk Arkæologisk Forskerskole (se Bilag 16) 

Samt tilknyttet følgende forskerskoler: 

− Kulturarvens forskerskole 

− Den antropologiske forskerskole” (Ansøgning, s. 9) 

Ekstern finansiering af forskningsprojekter 

”Instituttet finansierer en stor del af forskningen gennem basismidler, men det forventes at en stigende 

31

del af forskningen vil blive finansieret med eksterne midler (se også Bilag 41). Graden af ekstern finansiering 

er ligeledes en indikator for et forskningsmiljø af høj kvalitet. Institutleder Ingolf Thuesen vurderer, 

at omkring 40% af instituttets samlede midler stammer fra andre kilder end basismidler. Ifølge 

en intern opgørelse var succesraten for eksterne ansøgninger i 2007 31%. I disse midler er ikke indregnet 

de betragteligt store beløb, som er bevilliget af universitetet til Stjerneprogrammet (Bilag 38) og 

Islamprojektet (Bilag 10). Instituttets forsknings- og ansøgningsstrategier koordineres og stimuleres af 

instituttets eget forskningsudvalg (se Bilag 17). 

Publikationer 

Antallet af publikationer regnes også som en indikator for kvaliteten af forskningsmiljøet. Her henvises 

til Bilag 18, som er en analyse af de seneste års publikationsaktiviteter. Analysen viser et højt niveau af 

publicering og en stor grad af internationalt samarbejde og publicering. 

Forskningspolitik 

En række af instituttets VIP er involveret i forskellige bevilligende organer enten som medlemmer eller 

som reviewers, hvor et højt forskningsniveau er påkrævet. Instituttet har medlemmer i såvel det Strategiske 

Forskningsråd som i Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.” (Ansøgning, s. 9f) 

Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? 

”Da ToRS har verden som forskningsfelt, er internationalt samarbejde og engagement på forsknings- 

såvel som på undervisningssiden en integreret del af instituttets dynamik. Mange forskere er på forskningsophold 

(feltarbejde, arkivstudier, udgravninger mv.) i udlandet og indgår derfor i løbende dialog 

og samarbejde med de pågældende landes forskningsinstitutioner og myndigheder. Dette fremgår bl.a. 

af årbøgerne for Københavns Universitet (Bilag 20), CVerne for udvalgets medlemmer (Bilag 5) samt 

Kriterium 5 punkt 1, hvor grundforskningen beskrives. Instituttets internationale publiceringssamarbejde 

fremgår af Bilag 18. ToRS har endvidere en række projekter med internationale partnere og står 

som arrangør af konferencer og forelæsningsrækker af international høj standard og med international 

deltagelse (se Bilag 5, 20, 21, 22, 23, 35, 37 og 39).” (Ansøgning, s. 10) 

Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen? 

”Uddannelsens fokus på tværkulturel forståelse og regional specialisering rammer ned i instituttets 

centrale kernefaglighed og dermed forskningsaktiviteter, herunder de internationale. Da det primært er 

forskere, der står for undervisningen, vil de studerende under hele deres uddannelse møde den videnskabelige 

proces – ikke kun på præsentationsniveauet, men som en integreret del af undervisningen. 

Det omfattende internationale forskningssamarbejde og netværk resulteter bl.a. i en række løbende 

aktiviteter, hvoraf nogle er blevet mere permanete. Uddannelsen og studiemiljøet vil benytte sig af og 

knytte sig til instituttets generelle internationale forsknings- og undervisningsmæssige orientering. Som 

del af det internationale samarbejde mellem forskere og universiteter driver ToRS fx en sprogskole i 

Kina (European Centre for Chinese Studies at Peking University, 

http://kinastudier.ku.dk/inter_samarbejder/eccs/), hvor studerende fra ToRS sendes over som del af 

deres BA-uddannelse. Ligeledes har ToRS et fast udvekslingsprogram med Moskvas Statsuniversitet 

og arrangerer studieture til Rusland (studies.ku.dk/studies/study_tour). Da både modul 1 og 5 samt 

modul 2 og 4 (den regionale specialisering) i særlig høj grad vægter aktuelle faglige problemstillinger og 

integrerer flere forskere i såkaldte dialogseminarer, vil de studerende til stadighed skulle relatere sig 

aktivt til disse problemstillinger og den seneste viden inden for en forskning, som hovedsageligt er 

forankret i internationalt samarbejde og netværk. For studerende på ToRS betyder det, at de har ad- 

32

gang til studieture, gæsteundervisere, gæsteforelæsninger, work-shops, seminarer og konferencer på 

højt internationalt niveau og med deltagelse af udenlandske forskere. Ligeledes indgår studerende på 

overbygningsniveau også direkte i en række af forskningsprojekterne ved ToRS enten som praktikanter 

eller forskningsassistenter. Endelig lægger ToRS et stort arbejde i at rekruttere dygtige kandidater til 

ph.d. stillinger som del af forskningsprojekter eller som del af ph.d. programmerne (se fx Bilag 13, 14, 

15, 16 og 41). (Ansøgning, s. 10f) 

Hvis der er tale om et nyt satsningsområde 

Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? 


Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? 




blive koblet til det eksisterende tværkulturelt orienterede forskningsmiljø på ToRS. På baggrund af 

relevante indikatorer for kvaliteten af dette forskningsmiljø (redegørelsen for forskningsprojekter, graden 

af eksternt finansieret forskning samt analysen af forskningspublikationer) vurderes det samtidig at 

være sandsynliggjort, at forskningsmiljøet er af høj kvalitet. 

Det vurderes ligeledes at være sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i 

internationale forskningsprojekter, -samarbejder og -netværk med relevans for uddannelsen. 

Kriterium 5 vurderes på denne baggrund at være opfyldt tilfredsstillende. 

33

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 


Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: 

- Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? 

- Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? 

- Hvordan er de placeret på uddannelsen? 

Sammenfatning 

Kandidatuddannelsen består af følgende moduler: 

− Modul 1: Tværkulturel forståelse I 

− Modul 2: Regional specialisering I 

− Modul 3: Tværkulturel forståelse II 

− Modul 4: Regional specialisering II 

− Modul 5: Tværkulturel forståelse III 

− Modul 6: Projekt- og virksomhedsforståelse 

− Modul 7: Speciale 

Semester Fagelement ECTS Bedømmelse Censur Fagtype 

4. Speciale (modul 7) 30 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 

3. Projektorienteret forløb 15 Bestået/ikke Intern Valgfag, konsti- 

eller projektorienteret 

formidling eller virksomhedsforståelse 

(modul 6) 

bestået 

tuerende 

Aktuel tematisk problemstilling 

(modul 5) 

15 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 

2. Regional specialisering 15 7-trins-skalaen Intern Tilvalg, ikke- 

(modul 4) 

konstituerende 

Kultur- og samfundsanalyse 

(modul 3) 

15 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 

1. Regional specialisering 15 7-trins-skalaen Intern Tilvalg, ikke 

med sprog (modul 2) 

konstituerende 

(Bilag 3) 

Kulturel oversættelse 

(modul 1) 

15 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 


”…den Regionale specialisering på 30 ECTS [er] en integreret del af uddannelsen, hvor de studerende 

følger regionalt orienterede kurser ude på de enkelte fag, for at komme så tæt på fageksperticen som 

muligt. De tager det ikke som tilvalg, men de kan vælge at erstatte den regionale specialisering med et 

tilvalg (fx i film og medier), men så bliver de ikke rene cand. mag.'er i tværkulturelle studier. De stude- 

34

ende følger undervisning på de regionale fag, men skal op efter studieordningen i Tværkulturelle Studier. 

Det er således vigtigt at bemærke at i den ansøgte kandidatuddannelse i Tværkulturelle Studier 

kommer de de studerende ikke ud på andre studieordninger, hvis de ønsker at få en grad i tværkulturelle 

studier.” (mail 1 fra 10. september 2008) 

Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres indbyrdes 

progression? 

”På første og andet semester ligger tværkulturel forståelse og regional specialisering parallelt for at give 

de studerende de bedste betingelser for at skabe en interaktion mellem disse to centrale ben i uddannelsen. 

På tredje semester skal den studerende forholde sig til praksisfeltet og forbinde det tværkulturelle 

med den regionale specialisering dels gennem en analyse og diskussion af et aktuelt tematisk emne 

og dels gennem et projektrelateret forløb (praktik, formidling eller virksomhedsforståelse). På fjerde 

semester skal den studerende specialisere sig, gerne med udgangspunkt i de praksisrelaterede forløb 

som den studerende var involveret i på tredje semester, hvorved specialet kan komme til at spille aktivt 

sammen med aftagere.” (Ansøgning, s. 11) 


”Som en del af studiereformen på Humaniora, hvor den studerende skal kunne vælge 30 ECTS studier 

uden for det konstituerende fag, er fagene på ToRS nu systematisk ved at udvikle regionalt specialiserede 

kurser, som skal kunne udbydes til alle overbygningsstuderende på Humaniora. Mange af de regionalt 

specialiserede fag udbyder allerede en vifte af sådanne kurser og har gjort det siden fagene blev 

oprettet. Alle fag på ToRS vil således udbyde mindst 30 ECTS regionalt orienterede kurser på overbygningsniveau 

inden 1. september 2009. Disse kurser vil blive udbudt til studerende ved Tværkulturelle 

Studier, men også for fagenes egne studerende samt andre studerende ved Humaniora. Mht. kriterier 

så vil studienævnet udarbejde en liste over regionale specialiserede kursuspakker på ToRS samt 

vurdere ansøgninger om forhåndsgodkendelser af meritoverførelser i de tilfælde en studerende ønsker 

at følge et relevant kursus andetsteds på universitetet. Dermed sikres, at kurserne taget uden for ToRS 

lever op til Tværkulturelle Studiers studieordnings indholds- og niveaumæssige krav og samtidig gives 

den studerende mobilitetsmulighed… De mindst 30 ECTS regionalt specialiserede kurser, som alle 

ToRS regionalt orienterede fag skal kunne udbyde pr. 1. september 2009 som en del af studiereformen 

vil i indhold, niveau og eksamensform have en klar tilknytning til uddannelsen i Tværkulturelle Studier. 

Dette er et krav fra studieleder.” (Mail modtaget d. 18. september 2008) 

Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? 

”Sproglig indsigt og flersproglig kompetence udgør et grundlæggende element i KA uddannelsen i 

Tværkulturelle Studier. Med flerkulturel kompetence menes evnen til at navigere og begå sig i situationer, 

relationer og udvekslingsforhold, hvor flere sprog er i spil, blandt andet i de regioner den studerende 

specialiserer sig i. Derfor sættes der et sprogligt adgangskrav.” (Ansøgning, s. 12) 

”Studiet af de tværkulturelle forhold kræver en grundlæggende indsigt i kulturanalytiske studier, herunder 

kulturteori, kulturbegreber, kulturanalyse og metoder til kulturanalyse (fx feltarbejde). Det kræves, 

at en studerende ud over sprogforståelsen skal have et minimum af 15 ECTS kulturanalytiske studier 

for at kunne blive optaget på uddannelsen.” (Ansøgning, s. 12) 


”Der er ingen krav om, at der skal være en entydig korrespondance mellem den studerendes propædeutiske 

sprogkompetence og den regionale specialisering. At mange studerende vil søge denne korre- 

35

spondance grundet allerede opbygget kompetence inden for en region gennem BA studiet er noget 

andet. De vil gennem kandidatuddannelsen erhverve sig kompetencer i at forstå og arbejde med tværkulturelle 

problemstillinger og relationer i en region som fx de tværkulturelle problemstillinger, der er 

ved etablering af tættere kulturelle, religiøse og handelsmæssige kontakter mellem kinesiske og danske 

institutioner. Vi har valgt en åbenhed overfor regional specialisering af flere årsager. 

Vi har ud fra et fagligt synspunkt og ud fra samtaler med erhvervslivet ønsket en åbenhed i valget af 

region for den studerende for at sikre muligheden for, at analysen af og arbejdet med de komplekse 

tværkulturelle problemstillinger ikke begrænses. Der er således betragtelige argumenter for, at en kandidat 

med f.eks. sprogkompetence i kinesisk specialiserede sig i en region i Afrika eller Centralasien, 

idet denne kombination af sprog og regional ekspertise vil have betydelige tværkulturelle potentialer på 

grund af Kinas kraftige involvering i disse områder af verden. Ligeledes vil det give mening at arbejde 

med en åbenhed og fleksibilitet således, at studerende med propædeutisk sprogkompetence i fx tyrkisk 

ikke skal afskæres fra muligheden for at specialisere sig i mellemøstlige lande, hvor tyrkisk kun spiller 

en mindre rolle. I flere tilfælde er der ikke en entydig sammenhæng mellem region og sprog som fx 

mellem inuit sproget inuktitut i Canada og grønlandsk i Grønland selv om begge er i samme region 

(Arktis). Instituttet er blevet kontaktet af virksomheder og senest af EU kommissionen med ønske om 

at vi skal være behjælpelige med analyser af regionale og tværkulturelle forhold i Arktis. Vi ønsker ikke 

at afskære en studerende med grønlandsk sprog-kompetence og en BA i eskimologi fra at specialisere 

sig i en anden arktisk region, hvor der ikke tales grønlandsk. Men de studerendes sprogkompetencer i 

henholdsvis tyrkisk og grønlandsk i ovenstående eksempler vil kunne integreres på forskellig vis i arbejdet 

med Mellemøsten og Arktis ligesom de studerende også vil have en grundlæggende sprogforståelse.” 

(Mail modtaget d. 18. september 2008) 

Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed for at 

deltage i internationalt studiemiljø? 

”Uddannelsen forankres i ToRS’s undervisningsmiljø, hvor det internationale ikke kun afspejles i indholdet, 

men også i både studentermassen, undervisernes nationaliteter og muligheder for udlandsophold. 

ToRS har siden 2004 haft undervisningssamarbejde med Danish Institute for Study Abroad 

(DIS), hvilket betyder, at amerikanske studerende har deres gang i instituttes studiemiljø ligesom mange 

af ToRS’ studerende er på studieophold i udlandet (fx Kina og Rusland, se kriterium 5 punkt 3). 

Endvidere har ToRS etableret en international studievejledning, som bl.a. vejleder studerende i at benytte 

sig af ophold på instituttets samarbejdsuniversiteter (Bilag 24). Endelig kan det nævnes, at ToRS 

sammen med Singapore University og Yale University har stået for planlægningen og gennemførelsen 

af sommerskolen ”South East Asia in Context” i Singapore 2007 og 2008, samt at ToRS sammen med 

disse to universiteter afholder Masterclass i København i 2009 med titlen ”Islam and Muslims in the 

modern world” (Se Bilag 34). De studerende på Tværkulturelle Studier vil således blive en integreret 

del af et internationalt undervisningsmiljø, og det betyder, at de har adgang til en bred vifte af allerede 

etablerede internationale netværk og forbindelser. Det giver dem mulighed for at diskutere med internationale 

gæsteundervisere og gæsteforelæsere til workshops, seminarer og på konferencer (se kriterium 

5 punkt 2). De internationale aktiviteter på instituttets andre uddannelser på BA såvel som på KA 

niveau vil være befordrende for de studerendes internationale udsyn og studiemuligheder.” (Ansøgning, 

s. 12) 

Samarbejde med praksisfeltet 

Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at samarbejde med praksisfeltet? 

36

Modul 6 

”Uddannelsen indeholder to studieelementer (modul 5 og 6), der knytter sig tæt til et praksisfelt. Det 

ene (modul 6) giver den studerende mulighed for at forfølge tre forskellige praksisrelaterede studier: 

− projektorienteret forløb, der dækker over det, der traditionelt blev betegnet praktik, hvor den 

studerende forholder sig analytisk og reflekteret til konkrete problemløsninger, kommunikationsmønstre, 

og virksomhedskulturer under et længerevarende ophold i en virksomhed. 

− projektorienteret formidling, hvor den studerende knytter udformingen af et konkret formidlingsprojekt 

med eksplicitte akademiske overvejelser over kommunikationsstrategi, virksomhedskultur 

og tværkulturelle forhold. 

− virksomhedsforståelse, hvor den studerende analyserer en konkret virksomhed og diskuterer 

tværkulturelle problemstillinger i forhold til teorier om virksomhedskultur og institutionsdannelse.” 


”…da dette samarbejde finder sted i semestret før specialet, er der gode betingelser for, at specialets 

fokus kan udvikles i samarbejde med praksisfeltet, hvorved dets anvendelsesmuligheder forøges. Det 

forventes yderligere, at aftagerinstitutioner og virksomheder vil kunne spille sammen med den studerendes 

regionale specialisering (modul 2 og 4) således, at den studerendes arbejde kan være en del af fx 

en regionsanalyse for aftagere… 

Undervisningen udføres af instituttets forskere, og der vil (primært i modul 5 og 6) være tale om, at 

personer med virksomhedserfaring inddrages i undervisningen. Dermed sikres, at undervisningen i 

forretnings- og virksomhedsforståelse samt projektstyring knyttes tættere til praksisfeltet.” (Ansøgning, 

s. 13) 


”Endvidere så er vi i dette modul interesseret i at benytte os af vores erhvervskontakter og få dem ind 

som bidragere til vores undervisning, så netop erhvervslivets erfaring med det tværkulturelle kommer i 

spil og dermed giver vores undervisning en anden vinkel end lignede udbud på Humaniora.” (Mail 2 

fra den 10. september 2008) 

Modul 5 

”I modul 5 skal den studerende behandle et aktuelt tematisk emne og dermed relatere forskningsrelaterede 

perspektiver til en konkret praksis, hvor den studerende eksplicit skal begrunde aktualiteten af 

temaet. Studieforløbet er planlagt således, at den studerende kan udvide sin praktikperiode til et halvt 

år for dermed at styrke relationen mellem forskning og praksis. Forlængelsen gøres ved at modul 5 og 

modul 6 udgør hele praktikperioden og at modul 5 skal relatere sig til et aktuelt tema på praktikstedet. 

Denne mulighed er indført som et led i at sætte øget fokus på praktik og for at styrke de studerendes 

forretnings- og virksomhedsforståelse… 

[Modul 1] 

I modul 1 (kulturel oversættelse) ligger vægten på indføring i og diskussion af relationen mellem forskningspraksis 

og forskningsanvendelsen og de problemer, der er forbundet hermed (fx forsknings- og 

formidlingsetik). 

[Modul 2 og 4] 

I modulerne 2 og 4 (den regionale specialisering) er undervisningen ofte knyttet til konkrete kultur-, 

sprog-, samfunds-og religionsrelaterede problemer i de fagrelevante regioner. At uddannelsens tredje 

37

semester fokuserer på det praksisrelaterede muliggør, at den studerende kan formulere et specialeemne 

på fjerde semester, som kan tage afsæt i virksomhedsbehov, den viden og de kompetencer, som den 

studerende har erhvervet sig på tredje semester. 

De tværkulturelle teoretiske dele og de mere regionalt praksisrelaterede dele interagerer sideløbende på 

den måde som uddannelsen er struktureret. De sproglige kompetencer, som forventes af de studerende 

(se adgangskravene i studieordningen Bilag 3), vil yderligere accentuere relationen mellem forskning 

og praksis.” (Ansøgning, s. 6) 

Sammenfatning 

I bilag 25 beskrives, hvad der gøres på ToRS for at give de studerende mulighed for at samarbejde med 

praksisfeltet. Det indebærer bl.a. ansættelsen af en decideret praktikkoordinator i 2006 (Bilag 25). 

Sammenfatning. 

Initiativet ”Kulturkurser.dk”, som foregår på ToRS, beskrives som et eksempel på, hvordan ToRS har 

tradition for et samarbejde med praksisfeltet. Gennem ”Kulturkurser.dk” kan offentlige og private 

virksomheder købe konsulentydelser og kurser, der knytter sig til regionale og tværkulturelle problemstillinger 

(Bilag 26). 

Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen haft været i kontakt med eller har fået forpligtigende 

tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets praksisnærhed? 

”ToRS har gennem sin erhvervsvejledning (se Bilag 25) etableret en række kontakter til erhvervslivet 

og andre aftagere, som allerede nu indgår i samarbejde med ToRS i form af praktiktilbud, arbejdspladsbesøg, 

oplæg og workshops knyttet til undervisning og seminarer. Erhvervsvejlederen vil på uddannelsen 

spille en aktiv rolle i at knytte aftagere og studerende allerede tidligt i forløbet, fx gennem 

etablering af en ”bank” indeholdene emner som aftagere ønsker belyst. Aftagerpanelet spiller i stigende 

grad også en rolle i at knytte praksisfeltet til ToRS. Desuden har ToRS indledt et samarbejde med Nationalmuseet 

og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene om at udvikle og tilbyde kurser for 

erhvervslivet, organisationer og offentlige institutioner i forbindelse med internationalisering og globalisering 

(Bilag 26). Forskere ved ToRS rådgiver fra tid til anden store virksomheder og organisationer i 

forbindelse med globalisering af virksomheden eller ved tværkulturelle problemer. ToRS har derfor en 

løbende kontakt og samarbejde med praksisfeltet, som muliggør samarbejder om projektorienterede 

forløb og vidensudveksling. Som led i udarbejdelsen af uddannelsen i Tværkulturelle Studier har ToRS 

haft samtaler med Dansk Erhverv og Dansk Industri for bedre at kunne relatere uddannelsens struktur, 

indhold og læringsmål til praksisfeltet.” (Ansøgning, s. 13) 

Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor? 



Med udgangspunkt i Bilag 3: Udkast til studieordningen vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, 

at uddannelsen er tilrettelagt som en helhed. Der vurderes at være faglig progression i dybden 

inden for modulerne, der fokuserer på tværkulturel forståelse samtid med, at den studerende har mulighed 

for at specialisere sig yderligere i en bestemt region. Det forhold, at den studerende, som gennemfører 

en regional specialisering, stadig følger studieordningen for kandidatuddannelsen i tværkultu- 

38

elle studier, vurderes samtidig at sikre sammenhængen i bredden af uddannelsen. I den forbindelse 

bemærkes det, at de regionale fag på ToRS inden 1. september 2009 forpligtes til at udbyde 30 ECTS 

tilvalgsfag på kandidatniveau med indhold, niveau og eksamensform, som forventes at have en klar 

tilknytning til kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier. 

Idet der både er sproglige og kulturanalytiske adgangskrav til uddannelsen vurderes det at være sandsynliggjort, 

at strukturen gør det muligt for de studerende at opnå det nødvendige faglige niveau inden 

for den normerede tid. Det bemærkes, at udviklingen af de studerendes sproglige kompetencer ikke 

indgår som et læringsmål for uddannelsen, idet der i højere grad fokuseres på sprogforståelsen som et 

element i de tværkulturelle analyser. Samtidig bemærkes det, at det ikke er et krav, at der er sammenhæng 

mellem det adgangsgivende sprog og den region, som den studerende skal specialisere sig i. 

Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsen lægger op til en høj grad af samarbejde med praksisfeltet 

– især i kraft af de konstituerende praksisrelaterede valgfag i modul 6. Det vurderes samtidig at 

være sandsynliggjort, at uddannelsen vil kunne drage fordel af ToRS allerede etablerede samarbejde 

med praksisfeltet. 

I forhold til de studerendes mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø, vurderes det, at universitetet 

har sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i de eksisterende internationale aktiviteter, netværk 

og samarbejder på ToRS. Den strukturelle fleksibilitet omkring den regionale specialisering samt 

de praksisrelaterede forløb i modul 6 vurderes samtidig at sandsynliggøre, at de studerende vil have 

gode mulighed for at studere i udlandet i løbet af uddannelsen. 


Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 


Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder i uddannelsens 

moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes 

læringsudbytte? 

”Et centralt læringsmål for kandidaterne er at kunne relatere tværkulturel forståelse og analyse med 

konkrete praksisfelter og empirisk materiale. Derfor er første og andet semester organiseret således at 

disse to kompetencer kan samtænkes af den studerende og i undervisningen. Endvidere skal den studerende 

kunne arbejde selvstændigt og løsningsorienteret som del af et projektforløb. 

Hele tredje semester støtter op om disse læringsmål. På tredje semester vil den studerende få mulighed 

for at møde aftagere i undervisningsforløb (seminarer mv), men også i deciderede projektrelaterede 

forløb, hvor den studerende videreudvikler sin virksomhedsforståelse og evne til projektledelse i en 

konkret praksis-situation. Med hensyn til undervisningen i mere kulturanalytiske kompetencer og kvalifikationer 

så vil den blive tilrettelagt som forelæsninger og tekstdiskussioner, hvoraf en del vil foregå 

som dialogseminarer, hvor flere forskere i undervisningen reflekterer over og diskuterer problemstillingerne 

med de studerende og hinanden for derigennem at eksponere de studerende for den nyeste 

39

viden og spørgsmål inden for feltet, men også for at bibringe den studerende en forståelse for faglig 

diversitet og fortolkningens kompleksitet. Uddannelsen benytter sig af en række forskellige prøveformer 

(se studieordningen Bilag 3), hvorved eksamensformerne reflekterer afprøvning af en række forskelligartede 

kompetencer hos den studerende (for en beskrivelse af sammenhængen mellem prøveform 

og kompetenceprøving se Humanistiske Fakultet (2004: 16-19).” (Ansøgning, s. 13) 


”De regionale fags videnskabelige personale (se Bilag i) eksaminerer i kurserne og står for at vurdere, 

hvorledes eksaminanden lever op til kravet om at integrere den sproglige dimension i problemstillingen. 

Den studerende kan fx vælge at anvende kildemateriale på originalsprog eller formulere en problemstilling, 

hvor det sproglige er et aspekt på anden vis (se ansøgningens Bilag 40).” (Mail modtaget 

den 18. september 2008) 

Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af undervisernes 

pædagogiske kvalifikationer og kompetencer? 

Sammenfatning 

Der henvises til Det Humanistiske Fakultets pædagogiske og didaktiske centre og redegøres for akkrediteringen 

af specialevejledere samt konferencen ”Samtaleformer på Universitetet – konference for 

undervisere, vejledere og studieadministratorer”, som blev afholdt i 2007. (Ansøgningen, s. 14) 

”Disse tilbud anvender ansatte på ToRS til udviklingen af kvalifikationer og kompetencer. Behovet for 

disse kurser diskuteres med de enkelte ansatte og med faggrupperne ved henholdsvis MUS og GRUS 

(gruppeudviklingssamtaler), hvorefter ledelsen prioriterer ressourcerne. 

Udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer opbygges endvidere i den 

kollegiale supervision, som især finder sted, når undervisere er fælles om et kursusforløb og i forbindelse 

med adjunktpædagogikum eller ved pædagogiske satsninger. Endelig udfører studieledelsen konkrete 

vurderinger af behovet for viderekvalificeringer i forbindelse med kursusevalueringerne.” (Ansøgning, 

s. 14) 

Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer 

samt servicefaciliteter? 

”ToRS investerede for nogle få år siden i et sproglaboratorium for at facilitere og støtte sprogundervisningen 

og integrationen af sprog i forskning og undervisning generelt. Det er ikke blot et almindeligt 

sproglaboratorium, men et multimediesprog-laboratorium, hvis tekniske standard kun kan beskrives 

som "state of the art" (Bilag 30). Dette sproglaboratorium er et vigtigt tilbud til de studerende, som 

vælger at tone deres kandidat-uddannelse med sprog. Et andet eksempel på undervisningsfaciliteter er 

Carsten Niebuhr Afdelingens formidling og undervisning, der for en stor del er baseret på kendskab til 

et af Mellemøstens sprog og dermed til aktuelt kildemateriale. Derfor er der på instituttet investeret i 

en parabolantenne, der kan modtage signaler fra arabiske, israelske, persiske og tyrkiske tv-stationer. 

Forskere, undervisere og studerende har adgang til at kunne se fjernsyn fra ovenstående lande, og ud 

over internet-aviser er dette et vigtigt redskab for de lektorer og professorer, der løbende informerer 

den danske befolkning i aviser, TV og radio. Basisundervisningen i arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk 

sprog er på ToRS internetbaseret. Dette giver mulighed for løbende at opdatere materiale og inddrage 

aktuelt stof, både i form af tekster, netfjernsyn og billeder. 

Endvidere giver netbaseret undervisning mulighed for at lytte til materialet, f.eks. i form af lytte-forstå- 

40

øvelser, samt mulighed for fjernundervisningsstuderende, af hvilke især Arabisk har et stort antal. 

Endvidere er der inden for de sidste år etableret projektorer i de største undervisningslokaler. Som det 

fremgår af UndervisningsMiljø-Vurderingen (Bilag 31 og Bilag 32) er der planer om yderligere forbedringer 

i form af trådløst netværk og forbedringer af studiepladser. Disse initiativer er en del af både 

Det Humanistiske Fakultetet og Københavns Universitets satsning på bedre studiemiljø.” (Ansøgning, 

s. 15) 


Det vurderes at være sandsynliggjort, at undervisningsformerne er varierede og overordnet set understøtter 

uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Dog bemærkes det, at det i mindre grad er sandsynliggjort, 

hvordan uddannelsen vil sikre, at dette også er tilfældet i forhold til den regionale specialisering, 

hvor den studerende følger undervisningen på en anden uddannelse men går til eksamen efter 

studieordningen for kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier. 

Det vurderes at være sandsynliggjort, at udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer 

vil blive prioriteret på uddannelsen. Med udgangspunkt i aktuelle behov forventes fakultetets 

udviklingstilbud at blive benyttet, og det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at der vil være fokus 

på den løbende kollegiale supervision på uddannelsen. 

Endelig vurderes det at være sandsynliggjort, at infrastrukturen og faciliteterne på ToRS vil kunne understøtte 

uddannelsens mål for læringsudbytte. 


Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 


Hvordan forventes institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) at bidrage 

til den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen? 

”Københavns Universitet tager kvalitetssikring af uddannelser meget seriøst og har blandt andet formuleret 

konkrete tiltag og mål i den netop underskrevne udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet 

(jf. Resultatmål nr. 11 ”Dokumentation vedr. undervisning”), hvor det fremgår, at den foreslåede 

kvalitetssikringsmodel ”vil blive udfoldet hvad angår de nationale akkrediteringskriterier, som vil danne 

grundlag både for en uddannelsesudviklingsproces og for et sæt kriterier til løbende intern selvevaluering 

af uddannelserne. Alle undervisningsevalueringer vil blive offentliggjort efter det nye koncept.” (s. 

12) 

Konkret har universitetet iværksat et projekt om god praksis for undervisningsevaluering, der skal være 

med til at styrke det samlede kvalitetsarbejde. Projektet er det første af en række af interne kvalitetssikringsprojekter 

på universitetet. I 2008 fokuseres der, foruden udvikling af den generelle begrebsramme, 

på undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse og opfølgning. 

41

Formålet med projektet er, at fastlægge rammerne for undervisningsevaluering som et kvalitetsudviklingsredskab 

samt leve op til interne og eksterne krav til undervisningsevaluering. Projektet indeholder 

tre centrale elementer. For det første afdækker projektet universitetets praksis inden for undervisningsevaluering. 

For det andet deler projektet sin viden om praksis med alle fakulteterne. For det tredje 

kommer projektet med en god praksis for undervisningsevaluering på KU. Projektet løber indtil udgangen 

af 2008.” (Ansøgning, s. 15) 

Beskrivelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Herunder: 

- Hvad er kvalitetssikringssystemets formål og indhold? 

- Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? 

- Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele? 

- Hvordan er institutionens procedurer for, hvordan den indhentede viden omsættes i kvalitetsforbedringer? 

”Studienævnet har i henhold til Universitetsloven §18, stk. 6 ansvaret for at sikre kvaliteten og den 

fortsatte udvikling af uddannelserne. Dette ansvar indbefatter et kvalificeret og kontinuerligt arbejde 

med at udvikle uddannelserne. I arbejdet inddrages en bred vifte af aftagere (aftagerpanel, censorformandskabet 

m.fl.), som er beskrevet under kriterium 1, samt en række andre kvalitetsfremmende foranstaltninger 

som beskrevet herunder. 

For det første har Studienævnet nedsat en fast følgegruppe til uddannelsen i Tværkulturelle Studier bestående 

af 8 VIP (medlemmerne af det udvalg, som har udarbejdet forslaget til den nye uddannelse), der 

skal følge undervisningen, de studerende, eksaminerne og relationen til arbejdsmarkedet på tæt hold. 

Det er udvalgets opgave kontinuerligt at sikre, at uddannelsen har det niveau, den retning og den profil 

som er tiltænkt. 

For det andet inddrages en række kompetence-personer i den løbende evaluering af de uddannelser, som 

udbydes på instituttet: Fagfolk fra censorkorpset, personer fra aftagerpanelet, studerende fra fagråd og 

dimittender. Erhvervsvejlederen indtager en central rolle i høringen af dimittender. 

For det tredje støtter Studienævnet i dets kvalitetssikring af uddannelserne sig til kursusevalueringer. Studienævnet 

foretager hvert semester evaluering af samtlige kurser. Resultaterne af kursusevalueringerne 

forlægges Studienævnet, som anvender dem i den løbende dialog med fagene og underviserne samt i 

dets vurdering af ressourcebehov og forbedringer. 

For det fjerde vil den faste følgegruppe til uddannelsen i Tværkulturelle Studier løbende inddrage karaktergennemsnit 

for samlige eksaminer som led i en kvalitetssikring af uddannelsen. 

For det femte udarbejder fagenes koordinatorer og undervisere tilbagemeldinger til studieledelsen angående 

forhold på uddannelserne generelt og kurserne specifikt, for derigennem at give ledelsen mulighed 

for at agere hurtigt og konstruktivt i relation til kritiske forhold. Endvidere er disse tilbagemeldinger 

nødvendige til kontekstualisering af studenterevalueringerne. 

For det sjette er studievejlederne samt erhvervsvejleder med til studienævnsmøder, hvor deres primære 

opgave er at bidrage med erfaringer og vurderinger af kvaliteten af uddannelsesforløbene set fra deres 

positioner og daglige interaktion med de studerende i både indslusning, gennemførelses- og udslusningsfasen. 

Studienævnet benytter sig således af en række sikringsmekanismer, som til stadighed er under udvik- 

42

ling. Afvigende og uforventede eksamensresultater, evalueringer samt kritiske kommentarer fra fagfolk 

vil give anledning til overvejelser i Studienævnet om, hvorvidt det bør resultere i ændringer i studieordning, 

kursernes/uddannelsens tilrettelæggelse eller ressourcetilførsel. Ved ansættelse af nye undervisere 

skal ansøgere kunne dokumentere undervisningsmæssige kvalifikationer, og der afholdes i nogle 

tilfælde prøveundervisning som led i ansættelsesforløbet. 

ToRS har arbejdet målrettet med kvalitetssikring af uddannelserne, og det afspejler sig bla. i den spørgeskemaundersøgelse 

af undervisningsmiljøet blandt studerende på KU i 2007. I denne undersøgelse 

ligger ToRS meget højt på Humaniora, hvad angår tilfredshed blandt de studerende (Bilag 33).” (Ansøgning, 

s. 15f) 


Det vurderes, at Københavns Universitets overordnede system for kvalitetssikring er under opbygning, 

da der er endnu ikke udarbejdet strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring. Det bemærkes 

dog, at man på fakultetet har igangsat et kvalitetssikringsprojekt med fokus på kursusevalueringer, men 

det vurderes at være uklart, hvordan dette projekt indgår i den fremadrettede kvalitetssikring af kandidatuddannelsen 

i tværkulturelle studier. 

På institutniveau vurderes det at være sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i studienævnets eksisterende 

kvalitetssikringsarbejde. Udvalget for Tværkulturelle Studier forventes ligeledes at indgå i kvalitetssikringen 

af uddannelsen, og det vurderes at være sandsynliggjort, at der løbende vil blive indsamlet 

kvantitative og kvalitative informationer internt såvel som eksternt, som et led i kvalitetssikringen af 

uddannelsen. 

Samlet set vurderes kriterium 8 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, da det tillægges betydning, at 

KU’s overordnede kvalitetssikringssystem er under opbygning, og da der ikke vurderes at være sandsynliggjort 

en kobling mellem kvalitetssikringsarbejdet på ToRS og de projekter, der er i gang på Københavns 

Universitet. 

43

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 


Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses 

bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? 

”Uddannelsens faglige profil (kompetenceprofil), som den er beskrevet i udkast til studieordning for 

kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier, stemmer overens med uddannelsens titel/betegnelse i 

henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen (2004) §28. Kompetenceprofilen beskriver kernediscipliner 

inden for feltet Tværkulturelle Studier.” (Ansøgning, s. 17) 

Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens 

mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse? 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil er som det fremgår, udarbejdet ud fra Kvalifikationsrammen 

(2008) og dennes opdeling af den faglige profil (kompetenceprofilen) i Viden, Færdigheder og Kompetencer 

(se skemaet i Bilag 42). (Ansøgning, s. 17) 


”De nuværende kurser (fag), som beskæftiger sig med det tværkulturelle felt har vi indtil nu måtte udbyde 

”klatvis” som BA tilvalg og enkeltstående elementer på kandidatniveau (altså ikke som en samlet 

BA eller Kandidatuddannelse). Vi har dog udviklet og med stor success udbudt et samlet BA tilvalg (45 

ECTS) i Komparative Kulturstudier, hvor det tværkulturelle er en integreret del. Gennem differentieret 

undervisning og yderligere undervisningstilbud i form af seminarer og vejledning har det været muligt 

for studerende på forskellige niveauer at nå de Faglige mål, som er opstillet i de respektive studieordninger. 

Dette har været en overgangsperiode. Med en egen studieordning i Tværkulturelle Studier 

vil kurserne (fagene) målrette sig direkte til en specifik gruppe af studerende på et specifikt niveau og 

med specielle faglige mål for øje. Derfor vil det være vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt at udbyde de 

samme kurser (fag) på både BA tilvalgsniveau og kandidatniveau. ToRS skal således fx stadig udbyde 

kurset (faget) ”Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle studier” på BA niveau og BA tilvalgsniveau 

og samtidig udbyde et andet kursus (fag) (baseret på erfaringer fra det tidligere kursus) på kandidatniveau 

målrettet til de studerende på Tværkulturelle Studier.” (mail modtaget 3. oktober 2008) 

44


Uddannelsens faglige profil vurderes at have hovedvægt inden for det humanistiske hovedområde og 

overordnet set at leve op til § 28 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). 

På baggrund af skemaet i bilag 42 vurderes der ligeledes at være overensstemmelse mellem uddannelsens 

kompetenceprofil og beskrivelsen af kandidatniveauet i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående 

uddannelser. 


45

Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold 

Bekendtgørelsesforhold 

Hvilken bekendtgørelse og hvilken § heri ønsker institutionen uddannelsen godkendt i henhold til? 

§ 28 i Uddannelsesbekendtgørelsen (Ansøgning, s. 17) 


Kandidatuddannelsen vurderes at kunne godkendes i henhold til § 28 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. 

maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). 

Det bemærkes, at der i udkastet til studieordningen refereres til et forældet regelsæt i forhold til uddannelsens 

adgangskrav. Uddannelsens adgangskrav reguleres i forhold til bekendtgørelse nr. 32 af 29. 

januar 2008 om adgang mv. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). 

Det bemærkes yderligere, at ordet ”praktik” ikke bør indgå i titlen på fagelementet ”Projektorienteret 

forløb (praktik)” i modul 6. 

Erstatter uddannelsen helt eller delvist et allerede eksisterende uddannelsesudbud? 

”Uddannelsen i Tværkulturelle Studier erstatter hverken helt eller delvist eksisterende uddannelser.” 



”Grundlæggende så er der tale om en ny uddannelse som 1) delvis baserer sig på eksisterende uddannelser 

og erfaringer (kurser, der så skal tilpasses og justeres ifht tværkulturelle studier) og som 2) selvfølgelig 

også kræver at vi udvikler nye kurser og samarbejder.” 

”På ToRS er der en række undervisningsudbud som undervisningen i Tværkulturelle Studier vil læne 

sig op ad. [Bl.a.] "En analyse bliver til" som var et pilot-undervisningsforløb målrettet på at udvikle et 

kursusforløb knyttet til modul 5. Kurset virker meget egnet og vi vil videreudvikle det så det passer til 

de forventninger og rammer som studieordningen i Tværkulturelle Studier opstiller. 

Ligeledes har vi afholdt kurset "Kulturel Oversættelse", som er et overbygningskursus udbudt af 

Asienstudier og Minoritetsstudier. Kurset skal udgøre fundamentet med enkelte justeringer således at 

det passer til kravene i Tværkulturelle Studier i modul 1” (Mail 2 fra den 10. september 2008) 


…de kurser, som nu udbydes, [vil] ikke blive udbudt i deres nuværende form, da de knytter an til helt 

andre studieordninger og andre niveauer. Vi skal på baggrund af vores erfaringer fra kurserne skræddersy 

nye kursusudbud (fagudbud), som knytter sig direkte til studieordningen i Tværkulturelle Studier. 

I det tilfælde et af kursusudbuddene (fagudbuddene) på Tværkulturelle Studier ækvivalerer med et studieelement 

(fagelement) i en anden studieordning (både hvad angår adgangskrav, niveau, progression 

46

og faglige mål), vil Studienævnet kunne vælge at udbyde det pågældende kursus til andre uddannelser. 

(Mail modtaget 3. oktober 2008) 


Kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier vurderes ikke at erstatte et eksisterende uddannelsesudbud. 

Titel/betegnelse 

Dansk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen 

Titel: ”Cand. mag. i Tværkulturelle Studier” (Ansøgning, s. 17) 

Betegnelse: ”Kandidatuddannelse i Tværkulturelle Studier” (Ansøgning, s. 17) 

Ingen bemærkninger. 


Engelsk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen 

Titel: ”Master of Arts in Cross-Cultural Studies” (Ansøgning, s. 17) 

Betegnelse: ”Master’s Programme in Cross-Cultural Studies” (Ansøgning, s. 17) 


Hovedområde, som indstillet af institutionen 


”Grundet uddannelsens kernefaglighed (se bl.a. kriterium 3, punkt 1, 2 og 3) ønskes uddannelsen indplaceret 

under det humanistiske hovedområde.” (Ansøgning, s. 18) 



Hvis uddannelsen er tværfaglig: Hvilke faglige områder vægter tungest i uddannelsen? 

”Uddannelsen er ikke tværfaglig i traditionel forstand” (Ansøgning, s. 18) 



47

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid, som indstillet af institutionen 

”Uddannelsen er normeret til 120 ECTS svarende til 2 årsværk jf. universitetsloven (2007) §4” (Ansøgning, 

s. 18). 

Hvis uddannelsen afviger fra normalen: Hvorfor er dette tilfældet? 




Takstindplacering 

Uddannelsens takstmæssige indplacering, som indstillet af institutionen 

”Da kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier er en humanistisk uddannelse og ikke er forbundet 

med ekstraordinære udgifter, forventes den indplaceret i takstgruppe 1” (Ansøgning, s. 18). 

Evt. institutionens begrundelse herfor 




Adgangskrav 

Uddannelsens adgangskrav, som indstillet af institutionen 

”Studerende med en bacheloruddannelse fra et dansk universitet har adgang til den 2-årige kandidatuddannelse 

i Tværkulturelle Studier under forudsætning af, at bacheloruddannelsen omfatter A. Mindst 

15 ECTS studier relateret til kulturanalyse (kulturteori, kulturanalyse og metoder til kulturanalyse (fx 

kvalitative metoder)) og B. Kan dokumentere sprogforståelse i form af 30 ECTS propædeutik i et 

sprog, der ikke er svensk, norsk, dansk, engelsk, fransk eller tysk. En bachelor, som ikke opfylder 

ovenstående minimumskrav i sprogforståelse (adgangskrav B), kan alternativt have, hvad der svarer til 

48

15 ECTS sprogforståelse på tilvalgsniveau” (Ansøgning, s. 18). 



For bacheloruddannelser 

Under hvilket hovedområde i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, ønskes uddannelsen placeret? 




Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)? 




For kandidatuddannelser 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)? 

”Japansk, kinesisk, arabisk, religionsvidenskab, russisk, indonesisk, thai, tibetologi, indianske sprog og 

kulturer, eskimologi, hebraisk, persisk, tyrkisk, balkanstudier, bulgarsk, grækenlansstudier og polsk. 

Studerende, der har taget tilvalgsmodulet ”Sprog- og kulturmøde” på Minoritetsstudier samt har hvad 

der svarer til 15 ECTS kulturanalytisk indhold i studierne, kan også optages” (Ansøgning, s. 18). 



For masteruddannelser 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal som minimum angives enten en akademisk 

bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse 

eller en diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb)? 




49

Hvilke adgangsgivende bacheloruddannelser anses som relevante? 




Hvilke krav der stilles til ansøgers erhvervserfaring for, at den anses som relevant? 



Hvornår ønskes uddannelsen udbudt første gang? 


Dimensionering 

”Kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier ønskes udbudt først gang pr. 1. september 2009” (Ansøgning, 

s. 18). 

Evt. krav til minimumsoptag for uddannelsen, som indstillet af institutionen 

”Der er fastsat et minimumsoptag på 12 studerende” (Ansøgning, s. 18). 

Evt. adgangsbegrænsning for uddannelsen, som indstillet af institutionen 

”Der er ikke sat en maksimumsramme” (Ansøgning, s. 18). 

Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen 

Maksimumramme/adgangsbegrænsning for tilgangen til uddannelsen, som indstillet af universitetet 

”Der er ikke sat en maksimumsramme” (Ansøgning, s. 18). 

For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som indstillet af institutionen 



Det bemærkes, at minimumsoptaget på 12 studerende kun gælder det første år. 

50

Censorkorps 

Hvilket censorkorps ønsker institutionen tilknyttet uddannelsen (kun ét)? 

Censorkorpset for komparative kulturstudier og minoritetsstudier (Ansøgning, s. 17) 

Hvordan er der sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed? 

”Fagligheden i censorkorpset tilknyttet Komparative Kulturstudier og Minoritetsstudier harmonerer 

med uddannelsens fokus på tværkulturel forståelse, hvor netop inddragelsen af empirisk materiale fra 

regioner uden for Danmark tilvejebringes og analyseres på baggrund af en række metodiske og teoretiske 

tilgange inden for både samfundsvidenskab og humaniora (fx litteraturanalyser, feltarbejde, kvantitative 

undersøgelser, kvalitative interviews mv). Endvidere har censorkorpset også faglig tyngde inden 

for området sprogforståelse.” (Ansøgning, s. 17). 

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på? 

Dansk (Ansøgning, s. 18). 

Tekst til uddannelsesguiden.dk 


”Endvidere vil undervisning på engelsk i nogle tilfælde finde sted som en del af internationaliseringen 

af uddannelsen…” (Mail fra 18. september 2008) 

Udbydes uddannelsen på andre institutioner? 

”Uddannelsen udbydes ikke på andre institutioner i Danmark” (Ansøgning, s. 18). 

For bachelor- og kandidatuddannelser 

Tekst til brug for uddannelsesguiden.dk 

”Om uddannelsen 

På uddannelsen studerer du tværkulturelle forhold i en globaliseret verden, og du erhverver dig viden 

om og evne til at anvende teorier og metoder til studiet af komplekse tværkulturelle problemstillinger. 

Desuden specialiserer du dig i en regions forhold, det være sig politik, kultur, samfund, religion eller 

lignende. Mulighederne for regional specialisering lægger sig hovedsageligt op af instituttets mangeårige 

erfaring i og arbejde med regioner som Mellemøsten, Asien, Østeuropa, Rusland og Arktis. Du lærer 

desuden at omsætte din viden i praksis i forbindelse med fx projektorienterede forløb så som praktik, 

formidling eller virksomhedsforståelse. 

51

Undervisningsformen 

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, 

dialogseminarer hvor forskere diskuterer et problem fra forskellige vinkler, input fra erhvervslivet, 

projektorienteret forløb og mere selvstændigt projektarbejde ofte i grupper og med vejledning af forskere. 

Til eksamen vil der både være skriftlige og mundtlige prøveformer. 

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager 1/2 år og giver 

titlen cand.mag. 

Uddannelsen foregår i København. Se højremenuen. 

Du kan læse om andre humanistiske uddannelser i oversigtsartiklen. 

Karriere 

Studiet giver dig jobmuligheder inden for både det offentlige og det private, hvor globalisering og 

tværkulturelle forhold i stigende grad er en udfordring. Gennem uddannelsen vil du have erhvervet dig 

en række kvalifikationer og kompetencer, som gør dig i stand til at analysere tværkulturelle problemer 

og regionale forhold og derigennem rådgive virksomheder og institutioner om potentialer og mulige 

løsninger på barrierer. 

Du kan læse mere om jobfunktioner og arbejdsområder i artiklerne om fx Organisationer og foreninger 

og Rådgivningsvirksomhed. Du kan komme til at arbejde med forskning ved fx at søge en ph.d.uddannelse, 

som tager 3 år. 

I 2005 var 75 procent af de nyuddannede kandidater inden for humaniora i beskæftigelse eller i uddannelse 

på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner. Se forklaring på tallene. Se mere 

om fremtidsudsigter inden for det humanistiske og pædagogiske fagområde. 

Økonomi 

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen. 

Københavns Universitet (KU) 

På KU kan du studere Tværkulturelle Studier på et niveau: 

• 2-årig kandidatuddannelse 

Du har også mulighed for at tage enkelte kurser eller et sammenhængende forløb på op til et halvt år 

på uddannelsen i Tværkulturelle Studier, hvis du er indskrevet på et andet universitetsstudium på Humaniora. 

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet eller på uddannelsesstedets 

hjemmeside. Se uddannelsessteder i højremenuen. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier skal du have bestået en bacheloruddannelse 

med 15 ECTS kulturanalytisk indhold (kulturteori, kulturanalyse og metoder til kulturanalyse 

(fx kvalitative metoder så som feltarbejde). Endvidere kræves det, at du kan dokumentere 30 

ECTS propædeutisk sprogkompetence i et sprog, som ikke er dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk eller 

fransk. Såfremt du ikke kan dokumentere dette sprogkrav, kan du optages, hvis du har, hvad der svarer 

til 15 ECTS sprogforståelse på tilvalgsniveau. Kurser i kulturanalyse, propædeutik såvel som sprogforståelse 

udbydes på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, men også på en række andre institutter 

og universiteter i Danmark. 

52

Optagelse 

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. 

Se vejledning, skema og frister på Humanioras studievejledning www.hum.ku.dk/vejledning 

Uddannelsen udbydes første gang 1. september 2009. 

Få mere at vide 

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside. Se under uddannelsessteder i højremenuen. 

På hjemmesiden for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (www.tors.ku.dk) findes der 

yderligere information. 

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Nr. 338 af 6. maj 2004. 

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

Nr. 32 af 29. januar 2008.” (Bilag, 36) 

53

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. mail: ku ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?