KU - kandidat i interreligiøse studier - Hvad er akkreditering?

Københavns Universitet
Rektor Ralf Hemmingsen
Sendt pr. e-mail:
rektor@adm.ku.dk
ku@ku.dk
Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i
interreligiøse studier: jødedom, kristendom, islam
Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet
Københavns Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af en ny
kandidatuddannelse i interreligiøse studier: jødedom, kristendom, islam.
Uddannelsens formål:
Kandidatuddannelsen Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam ved Det
Teologiske Fakultet, Københavns Universitet har som sit overordnede mål den
selvstændige og kvalificerede beskæftigelse med jødedom, kristendom og islam
samt deres interaktion på alle samfundsniveauer.
Kandidatuddannelsen løfter viden og færdigheder fra bacheloruddannelsen til et
højere fagligt niveau gennem selvstændige og specialiserede studier i de
uddannelsens videnskabelige discipliner og fagområder.
Den, der har fuldført kandidatuddannelsen i interreligiøse studier, er kvalificeret til
at løse et bredt spektrum af opgaver i offentlige og private virksomheder og
organisationer. En cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam
kan varetage stillinger inden for områder som rådgivning og kommunikation.
Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til ph.d.-uddannelse.
Det meddeles hermed, at uddannelsen den 7. november 2008 har fået afslag på
akkreditering, jf. § 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).
Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport udarbejdet af
Det Faglige Sekretariat. Københavns Universitet har ikke fremsendt høringssvar
over akkrediteringsrapporten.
Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsen er foretaget på baggrund af
fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22.
august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om
sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
(akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering
og godkendelse af nye universitetsuddannelser .
Akkrediteringsrådet
1. december 2008
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Studiestræde 5
1455 København K
Telefon 3392 6900
Telefax 3392 6901
E-post
ark.dk
acedenmark@acedenm
Netsted www.acedenmark.dk
CVR-nr. 30603907
Sagsbehandler
Trine Jensen
Telefon 3392 6909
E-post trj@acedenmark.dk
Sagsnr.
Dok nr.
Side 1/1

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for
Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:
- Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens
faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet.
- Det vurderes ikke at være sandsynliggjort, at der er behov for en ny
selvstændig kandidatuddannelse indenfor kombinationsområdet:
religionsforståelse/konflikthåndtering.
- På baggrund af arbejdsmarkedsanalysen samt statistisk materiale
vurderes det ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig merefterspørgsel
indenfor religionsforståelse.
- I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at
universitetet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at uddannelsen
grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de
optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed og
uddannelsens tværfaglige indhold.
Idet uddannelsen har fået afslag på akkreditering kan den jf.
akkrediteringslovens § 10 ikke godkendes.
Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til
akkrediteringslovens § 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og
Bygningsstyrelsen.
Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis
universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de
regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke
klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet
Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.
Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Eller på e-mail:
ubst@ubst.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail:
jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller
behov for yderligere information.
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 2/2

Med venlig hilsen
Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen
Formand Direktør
Akkrediteringsrådet ACE Denmark
Akkrediteringsinstitutionen
Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 3/3

Akkrediteringsrapport ny uddannelse
Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i
forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen.
Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for
universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af
universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet har dog ikke afgivet et
høringssvar på den ansøgte uddannelse.
Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. § 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27.
marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven),
afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke
adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel
maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte
forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr.
uddannelsens legalitetsforhold .
Universitet Københavns Universitet
Ansøgt titel, dansk Cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam
Ansøgt titel, engelsk Master of Arts in Interreligious Studies: Judaism, Christianity, Islam
Niveau Kandidat
Ansøgt hovedområde Humaniora
Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam ved
Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet har som sit
overordnede mål den selvstændige og kvalificerede beskæftigelse med
jødedom, kristendom og islam samt deres interaktion på alle
samfundsniveauer. (Ansøgningens bilag 1, s. 2)
Kandidatuddannelsen løfter viden og færdigheder fra
bacheloruddannelsen til et højere fagligt niveau gennem selvstændige og
specialiserede studier i de uddannelsens videnskabelige discipliner og
fagområder. (Ansøgningens bilag 1, s. 4)
1

Rapport sendt i høring D. 6. oktober 2008
Sagsbehandling afsluttet D. 23. oktober 2008
Den, der har fuldført kandidatuddannelsen i interreligiøse studier, er
kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i offentlige og private
virksomheder og organisationer. En cand.mag. i Interreligiøse Studier:
Jødedom, Kristendom, Islam kan varetage stillinger inden for områder
som rådgivning og kommunikation. Endelig kvalificerer
kandidatuddannelsen til ph.d.-uddannelse. (Ansøgningens bilag 1, s. 4)
Særlige bemærkninger Supplerende oplysninger er modtaget d. 30. september 2008
2

Uddannelsen indstilles til
positiv akkreditering
afslag på akkreditering
Indstilling
Begrundelse
Kandidatuddannelsen i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam indstilles til afslag på
akkreditering af følgende grunde:
Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil imødekommer et
konkret behov på arbejdsmarkedet. Der vurderes på baggrund af arbejdsmarkedsanalysen ikke at være
sandsynliggjort, at der er en egentlig mer-efterspørgsel indenfor religionsforståelse. Det er ikke
dokumenteret, at kombinationsområdet religiøse konflikter er interessant for aftagergruppen samlet
set.
Det er således vurderingen, at det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig
uddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering, samt at det ikke i
tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det eventuelle behov bedst varetages af etableringen af en
kandidatuddannelse.
Det vurderes, at det statistiske materiale suppleret af arbejdsmarkedsanalysen kun delvist
tilfredsstillende sandsynliggør et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens kandidater. Således
sandsynliggør dokumentationen i kriterium 2 ikke et yderligere behov for flere dimittender indenfor
feltet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftagertilkendegivelserne, hvor det ikke i tilstrækkelig
grad vurderes sandsynliggjort, at aftagerne efterspørger dimittender fra den ansøgte uddannelse.
Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er aktiv forskning indenfor interaktionen
mellem islam og jødedom. Således vurderes det, at de studerende ikke vil opnå den tilstrækkelige viden,
færdigheder og kompetencer indenfor denne centrale del af uddannelsens profil, med de nuværende
forskningsområder.
I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at universitetet delvist tilfredsstillende
har sandsynliggjort, at uddannelsen grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de
optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed (antropologi, etnologi, etnografi, sociologi,
samfundsvidenskab, statskundskab, psykologi, religion, religionsvidenskab, arabisk/hebraisk, teologi)
og uddannelsens tværfaglige indhold.
3

Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Faglig vurdering af uddannelsen
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Begrundelse
Gennem arbejdsmarkedsundersøgelsen har universitetet identificeret og forholdt sig til relevante
aftageres konkrete behovstilkendegivelser. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at
uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. Der vurderes på
baggrund af arbejdsmarkedsanalysen ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig merefterspørgsel
indenfor religionsforståelse. Det er ikke dokumenteret, at kombinationsområdet
religiøse konflikter er interessant for aftagergruppen samlet set.
Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at være en
kombination af et traditionelt uddannelsesfelt som religionsstudier, og herunder særligt fokusere på de
moderne udgaver af kristendom, jødedom og islam og samtidig inddrage konflikthåndtering.
Det er således vurderingen, at det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig
uddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering, samt at det ikke i
tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det eventuelle behov bedst varetages af etableringen af en
kandidatuddannelse.
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Begrundelse
Universitetet har med udgangspunkt i tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenteret
arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra de ovenfor nævnte beslægtede uddannelser.
Det vurderes, at det statistiske materiale suppleret af arbejdsmarkedsanalysen kun delvist
tilfredsstillende sandsynliggør et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens kandidater. Således
sandsynliggør dokumentationen i kriterium 2 ikke et yderligere behov for flere dimittender indenfor
feltet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftagertilkendegivelserne, hvor det ikke i tilstrækkelig
grad vurderes sandsynliggjort, at aftagerne efterspørger dimittender fra den ansøgte uddannelse.
4

Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Begrundelse
Det vurderes i tilfredsstillende grad sandsynliggjort, at uddannelsen kan give de studerende viden,
færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det tværvidenskabelige studie af religiøse
interaktioner blandt de tre monoteistiske religioner.
Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er aktiv forskning indenfor interaktionen
mellem islam og jødedom. Således vurderes det, at de studerende ikke vil opnå den tilstrækkelige viden,
færdigheder og kompetencer indenfor denne centrale del af uddannelsens profil, med de nuværende
forskningsområder. Det er ikke dokumenteret hvordan forskningsbaseringen indenfor nævnte område
vil sikres og dermed hvordan uddannelsens overordnede mål om at kandidaten skal besidde viden om
de tre religioners interaktion i fortid og nutid opnås. Særligt interaktionsmodulets faglige mål om et
indgående kendskab til udvalgte centrale begivenheder og forhold vurderes kun delvist at kunne
opfyldes.
Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens fagspecifikke og akademiske kompetencer er
tydeliggjorte.
I faget konflikthåndtering vurderes det praktiske element at fylde en betydelig del, hvorfor
inddragelsen af uddannede konfliktmæglere vil være en fordel for de studerendes opøvelse af de
relevante kompetencer. Det vurderes dog ikke i tilstrækkelig grad tydeliggjort, hvordan dette fag spiller
sammen med de øvrige fag.
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Udviklingsgruppen bag uddannelsen består ifølge ansøgningen (s. 5) udelukkende af aktive forskere.
Det vurderes ligeledes, at uddannelsens undervisning vil blive forestået af aktive forskere, på nær
kurset i konflikthåndtering, hvilket svarer til 15 ud af 120 ECTS-point.
I forhold til faget i konflikthåndtering redegør universitetet for, at forskningsbaseringen sikres ved at
undervisningen planlægges i samarbejde med en aktiv forsker inden for et af uddannelsens
5

hovedområder og gennem et samarbejde med de ansatte ved Det Juridiske Fakultets master-program
om konfliktmægling.
Det vurderes, at universitetet på tilfredsstillende vis sandsynliggør, at uddannelsen vil blive baseret på
internationalt anerkendte forskere indenfor områderne kristendom og islam. Dette gælder også i nogen
grad forskning i jødedom. Det vurderes sandsynliggjort i det supplerende information til ansøgningen,
at der forudsat akkreditering vil blive ansat forskere indenfor moderne jødedom, der kan ligge til grund
for undervisningen heri.
Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens fokus på interaktionen mellem de tre
monoteistiske religioner, vil være dækket af den eksisterende forskerbase. Således vurderes i alt fire af
de i udviklingsgruppen deltagende forskere at være fokuseret på interaktion. Heraf er to forskere
fokuseret på interaktion mellem islam og kristendom (Jørgen S. Nielsen, Safet Bektovic), og to på
interaktionen mellem jødedom og kristendom (Jesper Tang Nielsen, Martin Schwarz Lausten) mens
interaktionen mellem islam og jødedom ikke umiddelbart synes dækket (jf. også kriterium 3).
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Det vurderes sandsynliggjort, at kvaliteten af fakultets internationale forskningssatsning, den for
uddannelsen relevante forskningsproduktion samt omfanget af det internationale
forskningssamarbejde er på et tilfredsstillende niveau. Dette vurderes på baggrund af de vedlagte CV
(Bilag 4) og den korte redegørelse.
Da uddannelsen samtidig må anses for at være en del af et nyt satsningsområde, er der desuden
redegjort for centrale nyansættelser (professorat i islamstudier) og etablering af centrale
forskningsgrupper (Center for Europæisk Islamisk Tænkning). Dog foreligger der ingen overordnede
strategier for forskningssatsningen.
Det vurderes sandsynliggjort, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet.
Samtidig vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen vil komplementere det eksisterende
forskningsmiljø ( ) med et fokus på de tre religioners nyeste historie, moderne udformning og
aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 6)
Som nævnt under kriterium 3 og 4 vurderes det, at nogle få fagelementer i uddannelsen, kun delvist vil
kunne understøttes af det eksisterende forskningsmiljø, men at forskningssatsningen tyder på, at der vil
blive satset på at opbygge den fornødne kapacitet indenfor de tre religioners nyeste historie, moderne
udformning og aktuelle interaktion.
På baggrund af Bilag 4 vurderes det, at der er inden for de seneste år har været en omfattende
international aktivitet (gæsteophold, bidrag til internationale publikationer, oplægsholdere og arrangør
af ansete forskningskonferencer mv.), hvis relevans dog skal ses i lyset af ovenstående argument om
6

uddannelsen som en ny forskningssatsning.
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur
Begrundelse
Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen indholdsmæssigt er tilrettelagt som en sammenhængende
uddannelse og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Det er i ansøgningen samt i
udkastet til studieordning (bilag 1) tydeliggjort hvordan uddannelsens moduler supplerer hinanden.
Således vurderes det endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at der er progression mellem
uddannelsens fagelementer. Det vurderes således, at særligt de integrerende fagelementer sikrer
sammenhæng og progression.
I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at universitetet delvist tilfredsstillende
har sandsynliggjort, at uddannelsen grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de
optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed (antropologi, etnologi, etnografi, sociologi,
samfundsvidenskab, statskundskab, psykologi, religion, religionsvidenskab, arabisk/hebraisk, teologi)
og uddannelsens tværfaglige indhold.
Det vurderes sandsynliggjort, at en lille del af uddannelsen vil samarbejde med praksisfeltet. Det skal
her anmærkes, at der ikke er hjemmel i uddannelsesreglerne til at have praktikforløb som en del af en
kandidatuddannelse. Det vurderes, at den omtalte mulighed for de studerende for at komme ud i
organisationer (Bilag 1, s. 8) er i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens krav til et
projektorienteret forløb.
Det er sandsynliggjort, at de studerende vil have mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø
igennem ophold ved udenlandske universiteter.
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Det vurderes sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem de pædagogiske og didaktiske
metoder og realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte på uddannelsesniveau.
Det vurderes sandsynliggjort, at der vil ske en opkvalificering af fakultetets fastansatte forskere.
7

Konkret vil der ved igangsættelse af uddannelsen foregå et universitetspædagogisk
efteruddannelsesforløb, der sigter på tværfaglig undervisning og vejledning.
Af ansøgningen fremgår det at universitetet har tænkt sig, at uddannelsen kan tilrettelægges indenfor
fakultetets eksisterende infrastruktur og lokaler. Dette vurderes tilfredsstillende.
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen
Begrundelse
Københavns Universitet har i ansøgningen tydeliggjort de undervisningsnære kvalitetssikrende
mekanismer, herunder bl.a. monitorering af eksamens resultater, undervisningsevaluering,
årgangsinterview, mentorordning, censorkorps, pædagogisk efteruddannelse og aftagerpanel. Som
opfølgningsmekanisme på sådanne tiltag er skitseret studienævnets centrale rolle som i praksis
udmøntes i opsamlende redegørelser og efterfølgende initiativer.
Universitetet har ikke ekspliciteret hvordan institutionens kvalitetssikringssystem lever op til de
europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Det
vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at Københavns Universitets har et overordnet system
for kvalitetssikring indeholdende strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring.
Af andre ansøgninger om akkreditering fra Københavns Universitet fremgår det, at universitetet
kvalitetssikringssystem er under opbygning.
Det vurderes sandsynliggjort, at der er iværksat tiltag til kvalitetssikring af den ansøgte uddannelse,
men det vurderes ikke at Københavns Universitet har sandsynliggjort en overordnet strategi for
kvalitetssikring af den ansøgte uddannelse.
Kriteriet vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
8

Begrundelse
Det vurderes sandsynliggjort, at den ansøgte titel afspejler uddannelsens hovedvægt på de tre
monoteistiske religioner. Det bemærkes, at titlen ikke afspejler området konflikthåndtering, hvilket i
Kriterium 1 netop er anvendt som argument for uddannelsens særegenhed.
Det er i ansøgningen ikke ekspliciteret hvordan uddannelsens faglige profil stemmer overens med og
lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske
kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Det vurderes dog at Bilag 1 Udkast til
studieordning pkt. 3.3 tilfredsstillende beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at disse
vurderes at være i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for
kandidatuddannelser.
9

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Dokumentation
Uddannelsens erhvervssigte
Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne
at finde ansættelse indenfor?
Aftagergrupperne udgøres af store internationalt profilerede virksomheder med en flerkulturel
medarbejderstab og/ eller behov for at agere i internationale sammenhænge, som præges af religiøse
forhold. Endvidere vil regioner og kommuner kunne aftage dimittender til rådgivning og
projektarbejde i forbindelse med integration og konfliktløsning. Store offentlige institutioner som
politiet og humanitære organisationer vil være en tredje aftagergruppe, og endelig kan dimittenderne
finde arbejde i medier og i undervisningssektoren. (Ansøgning, s. 3)
Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer
at kunne anvendes?
Gennem kandidatuddannelsen opnår kandidaterne et indgående kendskab til jødedom, kristendom og
islam samt til religionernes indbyrdes forhold i den nærmeste fortid og nutid. Der lægges særlig vægt
på de religiøse traditioners forskelle og ligheder med henblik på, at kandidaterne skal kunne navigere i
deres potentielt konfliktuelle relationer og håndtere kulturelt bestemte konflikter, hvori en eller flere af
de tre religioner optræder som medvirkende faktor. Med denne kompetenceprofil skal dimittenderne
opfylde samfunds- og erhvervslivets behov for at inddrage viden om religiøse forhold og traditioner i
forhold til HR, integration, rådgivning, vejledning og konflikthåndtering. (Ansøgning, s. 3)
Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af
uddannelsen?
Der er gennemført en arbejdsmarkedsanalyse gennem kvalitative interviews med 10 potentielle
aftagerinstitutioner samt en konsulent fra Dansk Industri. Alle med undtagelse af en enkelt var villige
til at indgå i et fortsat samarbejde, og de 8 samt konsulenten fra DI ville gerne deltage i et rådgivende
aftagerpanel for at sikre uddannelsens fortsatte forbindelse til aftagergrupperne og arbejdsmarkedets
aktuelle behov. (Ansøgning, s. 3)
De kvalitative interview er gennemført i perioden 3. juni til 3. juli 2008. (Ansøgning, bilag 2b)
Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af
ovenstående?
Arbejdsmarkedsundersøgelsen sandsynliggør, at:
religion spiller en større rolle end tidligere i aftagergruppens virkelighed
10

aftagerne har ikke kompetencer inden for området på nuværende tidspunkt
under forudsætning af, at kandidatgraden er kombineret med en relevant bachelorgrad, er
ansættelsesmulighederne realistiske
På den baggrund er det sandsynliggjort, at der er et udækket behov på arbejdsmarkedet, hvor
dimittenderne ifølge arbejdsmarkedsundersøgelsen primært vil finde beskæftigelse i:
offentlige institutioner og afdelinger for udlændinge- og integrationsspørgsmål (herunder offentlige
institutioners rådgivende organer)
større private virksomheder med fokus på integration
konsulentvirksomheder med speciale i HR (herunder integration)
nødhjælps- og humanitære organisationer
Interviewene understregede, at uddannelsen trods sit specifikke sigte skal tilgodese, at dimittenderne
besidder generelle akademiske kompetencer og samtidig stifter bekendtskab med det aktuelle
arbejdsmarked. Disse forhold er indarbejdet i uddannelsen ved, at det indledende metodefag og
konflikthåndteringsmodulet opprioriteres, og der er åbnet mulighed for praktikforløb. (Ansøgning, s.
3)
Der er gennemført en arbejdsmarkedsanalyse gennem kvalitative interviews med 10 potentielle
aftagerinstitutioner samt en konsulent fra Dansk Industri. (Ansøgning, s. 3)
Sammenfatning:
Interviewene er foretaget med en række potentielle aftagere og kan grupperes i forhold til deres
vurdering af hvorvidt der på deres arbejdsplads er opgaver som en kandidat i Interreligiøse Studier vil
kunne varetage.
Fire af respondenterne nævner tidsafgrænsede opgaver i forhold til deres organisation (fx
udredningsopgaver, konsultativ støtte eller kortere kurser). Tre af respondenterne ser
religionsnavigatoren som én blandt flere mulige kandidater til fremtidige stillinger. To af
respondenterne oplever religion som en smal specialisering. En respondent mener ikke at der er
opgaver der ikke bliver dækket, eller hvor en religionsnavigator vil kunne bidrage.
Som eksempler på citater fra interview (De udklippede citater svarer på arbejdsmarkedsanalysens
spørgsmål: Er der opgaver som kræver indsigt i religion, og som en religionsnavigator kunne
varetage? ):
(Citat fra Aftagerudtalelser - Bilag 2B, Chef for uddannelsessektionen i Forsvarets Personeltjeneste).
11

(Citat fra Aftagerudtalelser - Bilag 2B, Gymnasierektor).
(Citat fra Aftagerudtalelser - Bilag 2B, Afdelingsleder: integration, beskæftigelse og uddannelse,
Rambøll Management)
Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser
Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede
uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte?
I forhold til andre uddannelser udmærker denne sig ved sit fokus på:
generel religionsteori
jødedom, kristendom og islam samt deres indbyrdes forhold og relationer
konflikthåndtering
Beslægtede uddannelser adskiller sig ved slet ikke at inddrage religion, ved at fokusere på flere
forskellige religioner eller ved kun at behandle dem historisk. Ingen anden uddannelse har fokus på de
aktuelle udgaver af de tre religioner, der dominerer den moderne vestlige verden. Ligeledes er det
særegent at studere netop disse tre religioners interaktion. Endelig er det unikt at inddrage
konflikthåndtering i religionsstudier.
Følgende kandidatuddannelser er beslægtede, idet de indeholder delelementer eller perspektiver, der
også indgår i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam:
sociologi (KU, AAU) er beslægtet pga. fokus på forskellige samfundsfaktorer og deres interaktion,
men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion
samfundsvidenskab, international udvikling (RUC) er beslægtet pga. fokus på internationale relationer,
men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion
12

antropologi og etnologi (KU, AU) er beslægtet pga. fokus på kultur og kulturelle traditioner samt deres
interaktion, men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion
religionsvidenskab/ religion (KU, AU, SDU) er beslægtet pga. fokus på religion, men adskiller sig bl.a.
ved det bredere fokus og ved ikke specifikt at behandle disse tre religioners interaktion
teologi (KU, AU) er beslægtet pga. kristendom og antik jødedom, men adskiller sig bl.a. ved hverken at
behandle islam eller den moderne jødedom
The Religious Roots of Europe (nordisk fællesuddannelse: KU, AU i samarbejde med universiteterne i
Oslo, Bergen, Helsinki og Lund) er beslægtet pga. fokus på de tre religioner, men adskiller sig bl.a. ved
det historiske og filologiske grundlag, sit fokus på religionernes formative periode i antikken, sit
rekrutteringsgrundlag og sit erhvervssigte
Tillige findes følgende beslægtede tilvalgs-/suppleringsfag:
Kultur- og sprogmøde (RUC) er beslægtet pga. det interkulturelle perspektiv, men adskiller sig bl.a. ved
ikke at fokusere specifikt på religion
Islam og politik (SDU) er beslægtet pga. fokus på islam og samfundsforhold, men adskiller sig bl.a. ved
ikke at inddrage andre religioner
Religion, politik og samfund (AU) er beslægtet pga. fokus på religion og samfundsforhold, men
adskiller sig bl.a. ved at fokusere på religion generelt og ikke specifikt på jødedom, kristendom og
islam, samt ikke at inddrage konflikthåndtering
I udlandet findes én sammenlignelig uddannelse:
Master in Interreligiöse Studien: Judentum Christentum Islam, Otto-Friedrich-Universität
Bamberg, Tyskland
Endvidere findes en række centre, som behandler delelementer af uddannelsen, men ikke tilbyder en
hel kandidatuddannelse. Disse vil være mulige samarbejdspartnere og relevante i forbindelse med
studieophold:
Yale University, USA: Yale Center for Faith and Culture
University of Cambridge, UK: Centre for the Study of Jewish-Christian Relations
University of Cambridge, UK: Centre for the Study for Muslim-Jewish Relations
Brandeis University, USA: The Alan B. Slifka Program in Intercommunal Coexistence
Hartford Seminary, USA: Building Abrahamic Partnerships
University of Glasgow, UK: Centre for Inter-Faith Studies
Otto-Friedrich-Universität Bamberg, Tyskland - Zentrum für Interreligiöse Studien
Det anses således for godtgjort, at ingen anden uddannelse er rettet mod det samfundsmæssige behov
for viden om jødedom, kristendom og islam samt deres potentielt konfliktuelle interaktion, som er
baggrunden for Interreligiøse studier: Jødedom, Kristendom, Islam. (Ansøgning, s. 3f)
Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke
imødekommes af beslægtede uddannelser?
Se ovenfor.
Sagsbehandlers vurdering
Gennem arbejdsmarkedsundersøgelsen har universitetet identificeret og forholdt sig til relevante
aftageres konkrete behovstilkendegivelser. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at
uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. Der vurderes på
baggrund af arbejdsmarkedsanalysen ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig mer-
13

efterspørgsel indenfor religionsforståelse. Det er ikke dokumenteret, at kombinationsområdet
religiøse konflikter er interessant for aftagergruppen samlet set.
Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at være en
kombination af et traditionelt uddannelsesfelt som religionsstudier, og herunder særligt fokusere på de
moderne udgaver af kristendom, jødedom og islam og samtidig inddrage konflikthåndtering.
Det er således vurderingen, at det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig
uddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering, samt at det ikke i
tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det eventuelle behov bedst varetages af etableringen af en
kandidatuddannelse.
Kriteriet vurderes dermed ikke at være tilfredsstillende opfyldt.
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Dokumentation
Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser?
UBST s statistik over nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldført kandidatuddannelse er for
de anførte beslægtede uddannelsers vedkommende vedlagt som bilag.
Idet det bemærkes, at ingen af de anførte beslægtede uddannelser er direkte rettet mod behovet for
viden om de tre monoteistiske religioners interaktion, er det tydeligt, at de nyuddannede fra beslægtede
kandidatuddannelser har en stabil eller stigende beskæftigelsesgrad. Procentuelt ligger de fleste
omkring landsgennemsnittet.
Imidlertid er de statistiske forhold ikke nødvendigvis signifikante for arbejdsmarkedssituationen for
kandidater i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam, da uddannelsen imødekommer et nyligt
opstået behov, som de traditionelle uddannelser ikke er rettet mod. (Ansøgning, s. 4f)
Sammenfatning af Bilag 3:
Af bilag 3 fremgår det, at en række af de delvist sammenlignelige uddannelser har haft en stigende eller
stabil beskæftigelse fra 2002 og frem til 2005.
Af nedenstående tabel fremgår således de seneste tal (2005) fra Universitets- og Bygningsstyrelsen
(Ansøgning, Bilag 3)
2005
Total for landet Sociologi IU Antropo-
/etnolog
Religions
-videnskab
/ Religion
Teologi
Ph.d.uddannelse 2% 2% 5% 0% 23%
beskæftigelse 71% 50%
udlandet 13% 17%
63% 80% 58%
6% 2% 4%
14

uden for
arbejdsstyrken
7% 21%
9% 14% 8%
antal nyuddannede 55 48 87 49 106
Sagsbehandlers vurdering
Universitetet har med udgangspunkt i tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenteret
arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra de ovenfor nævnte beslægtede uddannelser.
Det vurderes, at det statistiske materiale suppleret af arbejdsmarkedsanalysen kun delvist
tilfredsstillende sandsynliggør et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens kandidater. Således
sandsynliggør dokumentationen i kriterium 2 ikke et yderligere behov for flere dimittender indenfor
feltet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftagertilkendegivelserne, hvor det ikke i tilstrækkelig
grad vurderes sandsynliggjort, at aftagerne efterspørger dimittender fra den ansøgte uddannelse.
Samlet set vurderes det, at kriterium 2 kun er delvist tilfredsstillende opfyldt.
15

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Dokumentation
Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og
kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder?
Undervisningen varetages af aktive forskere inden for hovedområderne religionsteori, jødedom,
kristendom og islam. I forbindelse med modulet konflikthåndtering indgås samarbejde mellem
uddannede konfliktmæglere og religionsspecialister for at opnå et samspil mellem teori og praksis.
(Ansøgning, s. 5)
Som det fremgår af udkastet til studieordning, vil dimittenderne opnå fagspecifikke og akademiske
kvalifikationer og kompetencer samt viden om relevant videnskabelig teori gennem modulerne
Religionsfag, Interaktion og Religionernes Teologi (se Udkast til studieordning 4.1-3). På alle
områderne besidder Det Teologiske Fakultet forskningskompetencer på højeste internationale niveau,
idet det teologiske hovedområde er udforskningen af kristendommen, hvortil hører udforskning af
jødedommen, hvoraf kristendommen er udsprunget. Endvidere huser fakultetet Center for Europæisk
Islamisk Tænkning, hvor der er tilknyttet internationalt anerkendte islamforskere (dokumentation
herfor vil fremgå af redegørelsen for kriterium 4).
Konflikthåndteringsmodulets forskningsbasering består i en kombination mellem undervisning ved
uddannede konfliktmæglere samt Det Teologiske Fakultets kompetencer inden for studiet af
forskellige former for religiøse konflikter såvel mellem forskellige religioner (fx korstog) som internt
inden for én religion (fx reformationen). (Ansøgning, s. 5)
Supplerende information af 30. september 2008
Forskningsbasering mhp. interaktion og moderne jødedom
Det anses ikke for problematisk at sikre forskningsbaseringen i interaktion , da alle uddannelsens
teologiske og religionsvidenskabelige underviseres forskning har fokus på de enkelte religioner i sam-
og modspil med andre religioner. Det gælder for de teologiske forskere, der er involveret i
religionsteori og religionsteologi, og det gælder Islam-forskerne ved CEIT, der studerer Islam i en
europæisk, dvs. traditionelt kristen, kontekst.
Forskning inden for moderne jødedom er ganske rigtigt ikke markant til stede i Det Teologiske
Fakultets aktuelle forskningsprofil, og fakultetet har derfor besluttet at opslå en stilling inden for
moderne jødedom, evt. i kategorien professorat med særlige opgaver, såfremt uddannelsen opnår
akkreditering. Uddannelsen er først planlagt igangsat pr. 1. september 2010, hvilket giver fakultetet tid
til opslag af stilling og ansættelse af en videnskabelig medarbejder med specialkompetencer inden for
moderne jødedom og med medansvar for uddannelsen (ligesom denne frist i det hele taget er valgt, for
at der kan være tid til udarbejdelse af kursusmateriale til de enkelte moduler, etablering af hjemmeside
for uddannelsen og udarbejdelse vejledningsmateriale m.m.). Processen med at definere et
stillingsområde er i gang, og da denne proces også vil involvere dialog med eksterne
samarbejdspartnere om eventuel samfinansiering, håber vi, at det også i lyset af den korte svarfrist
vil være muligt for fakultetet at vende tilbage til Acedenmark med yderligere og mere konkrete
oplysninger.
16

Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af:
Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer.
Viden om videnskabelig teori.
Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder.
Læringsmål for uddannelsen:
Kandidaten behersker generelle akademiske færdigheder på højt niveau og er fortrolig med
videnskabelige arbejds- og formidlingsformer. Studiet opøver en kompetence til at arbejde
interdisciplinært, idet det forener religionsvidenskabelige, historiske, teologiske og praktiske discipliner.
Det betyder, at kandidaten er i besiddelse af en faglig viden på højt niveau om
religionsteori
jødedom
kristendom
islam
de tre religioners interaktion i fortid og nutid
konflikthåndtering
besidder færdigheder inden for
videnskabelig analyse og fortolkning
definition af religioners betydning i konkrete komplekse problemstillinger
forståelse for samspillet mellem religiøse og andre faktorer
analyse af konflikters elementer og forløb
har kompetencer til at
skabe viden om religionernes rolle og betydning for aktuelle samfundsforhold
agere praktisk i kulturelt og religiøst bestemte konfliktuelle situationer
bidrage til aktuelle diskussioner om religioners rolle kulturelt og socialt
at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur
at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form
at tage vare på egen faglig udvikling
Den, der har fuldført kandidatuddannelsen i interreligiøse studier, er kvalificeret til at løse et bredt
spektrum af opgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En cand.mag. i
Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam kan varetage stillinger inden for områder som
rådgivning og kommunikation. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til ph.d.-uddannelse.
(Ansøgning, bilag 1, s. 4)
De faglige mål for kandidatspecialet:
Faglige mål
avanceret viden om et afgrænset emne eller område og forståelse af dettes perspektiver,
evne til selvstændigt at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur,
evne til selvstændigt at afgrænse og opnå overblik over et emne eller en problemstilling med dertil
hørende forskning,
evne til kritisk, metodisk og teologisk reflekteret diskussion af et fagligt indhold,
17

evne til klar og sammenhængende skriftlig fremstilling af et fagligt indhold på et højt niveau og
evne til gennemførelse af et omfattende projekt på begrænset tid (Ansøgning, bilag 1, s. 9)
Interaktion mellem forskning og praksis
Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede
viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis?
Jf. kursus i konflikthåndtering og inddragelsen af uddannede konfliktmæglere i undervisningen.
Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor?
Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes i tilfredsstillende grad sandsynliggjort, at uddannelsen kan give de studerende viden,
færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det tværvidenskabelige studie af religiøse
interaktioner blandt de tre monoteistiske religioner.
Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er aktiv forskning indenfor interaktionen
mellem islam og jødedom. Således vurderes det, at de studerende ikke vil opnå den tilstrækkelige viden,
færdigheder og kompetencer indenfor denne centrale del af uddannelsens profil, med de nuværende
forskningsområder. Det er ikke dokumenteret hvordan forskningsbaseringen indenfor nævnte område
vil sikres og dermed hvordan uddannelsens overordnede mål om at kandidaten skal besidde viden om
de tre religioners interaktion i fortid og nutid opnås. Særligt interaktionsmodulets faglige mål om et
indgående kendskab til udvalgte centrale begivenheder og forhold vurderes kun delvist at kunne
opfyldes.
Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens fagspecifikke og akademiske kompetencer er
tydeliggjorte.
I faget konflikthåndtering vurderes det praktiske element at fylde en betydelig del, hvorfor
inddragelsen af uddannede konfliktmæglere vil være en fordel for de studerendes opøvelse af de
relevante kompetencer. Det vurderes dog ikke i tilstrækkelig grad tydeliggjort, hvordan dette fag spiller
sammen med de øvrige fag.
Samlet set vurderes kriteriet at være opfyldt delvist tilfredsstillende.
18

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Dokumentation
Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt
personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder?
Uddannelsens udviklingsgruppe består af aktive forskere på højeste akademiske niveau med rig
international erfaring (se vedlagte korte CV):
Forskningslektor, ph.d. Safet Bektovic (islam)
Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Trine Bjørnung Hasselbalch (arbejdsmarkedsanalyse)
Lektor, ph.d. Søren Holst (jødedom, kristendom)
Professor emer., dr.theol. Martin Schwartz Lausten (kristendom, jødedom)
Lektor, dr.theol. Bent Flemming Nielsen (kristendom, religionsteori)
Lektor, ph.d. Jesper Tang Nielsen (kristendom, religionsteori)
Professor, Ph.D. Jørgen S. Nielsen (islam)
Professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen (kristendom)
Aktive forskere forestår undervisningen. (Ansøgning, s. 5)
Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor
undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)?
I modulet konflikthåndtering inddrages eksterne undervisere, som ikke nødvendigvis er aktive
forskere. I dette modul sikres forskningsbaseringen ved, at undervisning foregår i samarbejde med en
aktiv forsker inden for et af uddannelsens hovedområder og gennem et samarbejde med de ansatte ved
Det Juridiske Fakultets master-program om konfliktmægling. (Ansøgning, s. 5)
Hvis der er tale om et nyt satsningsområde
Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen?
Det Teologiske Fakultet besidder forskningskompetencer på internationalt niveau inden for
kristendom, den antikke jødedom, jødedommens historie i Danmark og har ved en bevilling fra
Grundforskningsfonden kunnet oprette Center for Europæisk Islamisk Tækning. Med kombinationen
af de traditionelle teologiske forskningsområder og det nye center er der skabt basis for udviklingen af
uddannelser i interreligiøse studier, hvilket har resulteret i akkrediteringen af fællesuddannelsen The
Religious Roots of Europe, som fakultetet udbyder i samarbejde med fem andre nordiske
universiteter. (Ansøgning, s. 2)
Uddannelsen i interreligiøse studier er en integreret del af fakultetets internationale
forskningssatsning, som bl.a. har resulteret i etableringen af Grundforskningsfondsprofessoratet i
islamstudier (professor, Ph.D. Jørgen S. Nielsen) og det i tilknytning til professoratet etablerede Center
for Europæisk Islamisk Tænkning. Fakultetets kompetencer inden for studiet af de monoteistiske
religioner har endvidere udmøntet sig i den nordiske fællesuddannelse The Religious Roots of Europe,
som fakultetet bl.a. ved professor, dr. phil. et theol. Troels Engberg-Pedersen har deltaget aktivt i
udviklingen af. Endvidere kan det oplyses, at der blandt udviklingsgruppens medlemmer (lektor, ph.d.
19

Søren Holst, lektor, ph.d. Jesper Tang Nielsen i samarbejde med postdoc., ph.d. Thomas Hoffmann)
foregår forhandlinger med henblik på at etablere et internationalt forskningsprojekt om de tre
monoteistiske religioner med særligt henblik på deres skriftbrug og -forståelse. (Ansøgning, s. 5f)
Supplerende information af 30. september 2008
Forskning inden for moderne jødedom er ganske rigtigt ikke markant til stede i Det Teologiske
Fakultets aktuelle forskningsprofil, og fakultetet har derfor besluttet at opslå en stilling inden for
moderne jødedom, evt. i kategorien professorat med særlige opgaver, såfremt uddannelsen opnår
akkreditering.
Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse?
Ovenstående beskrivelse af Det Teologiske Fakultets kompetence- og aktivitetsområder viser, at
en uddannelse Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam vil være en integreret del af forsknings- og
uddannelsesmiljøet, idet den tillige vil berige sidstnævnte med et fokus på de tre religioners nyeste
historie, moderne udformning og aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 6)
Se endvidere ovenfor
Sagsbehandlers vurdering
Udviklingsgruppen bag uddannelsen består ifølge ansøgningen (s. 5) udelukkende af aktive forskere.
Det vurderes ligeledes, at uddannelsens undervisning vil blive forestået af aktive forskere, på nær
kurset i konflikthåndtering, hvilket svarer til 15 ud af 120 ECTS-point.
I forhold til faget i konflikthåndtering redegør universitetet for, at forskningsbaseringen sikres ved at
undervisningen planlægges i samarbejde med en aktiv forsker inden for et af uddannelsens
hovedområder og gennem et samarbejde med de ansatte ved Det Juridiske Fakultets master-program
om konfliktmægling.
Det vurderes, at universitetet på tilfredsstillende vis sandsynliggør, at uddannelsen vil blive baseret på
internationalt anerkendte forskere indenfor områderne kristendom og islam. Dette gælder også i nogen
grad forskning i jødedom. Det vurderes sandsynliggjort i det supplerende information til ansøgningen,
at der forudsat akkreditering vil blive ansat forskere indenfor moderne jødedom, der kan ligge til grund
for undervisningen heri.
Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens fokus på interaktionen mellem de tre
monoteistiske religioner, vil være dækket af den eksisterende forskerbase. Således vurderes i alt fire af
de i udviklingsgruppen deltagende forskere at være fokuseret på interaktion. Heraf er to forskere
fokuseret på interaktion mellem islam og kristendom (Jørgen S. Nielsen, Safet Bektovic), og to på
interaktionen mellem jødedom og kristendom (Jesper Tang Nielsen, Martin Schwarz Lausten) mens
interaktionen mellem islam og jødedom ikke umiddelbart synes dækket (jf. også kriterium 3).
Det vurderes således sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er aktive forskere,
indenfor nogle for uddannelsen relevante forskningsområder, hvorfor kriteriet vurderes at være
tilfredsstillende opfyldt.
20

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø
Dokumentation
Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen?
Uddannelsen i interreligiøse studier er en integreret del af fakultetets internationale
forskningssatsning, som bl.a. har resulteret i etableringen af Grundforskningsfondsprofessoratet i
islamstudier (professor, Ph.D. Jørgen S. Nielsen) og det i tilknytning til professoratet etablerede Center
for Europæisk Islamisk Tænkning. Fakultetets kompetencer inden for studiet af de monoteistiske
religioner har endvidere udmøntet sig i den nordiske fællesuddannelse The Religious Roots of Europe,
som fakultetet bl.a. ved professor, dr. phil. et theol. Troels Engberg-Pedersen har deltaget aktivt i
udviklingen af. Endvidere kan det oplyses, at der blandt udviklingsgruppens medlemmer (lektor, ph.d.
Søren Holst, lektor, ph.d. Jesper Tang Nielsen i samarbejde med postdoc., ph.d. Thomas Hoffmann)
foregår forhandlinger med henblik på at etablere et internationalt forskningsprojekt om de tre
monoteistiske religioner med særligt henblik på deres skriftbrug og -forståelse.
Til yderligere belysning af uddannelsens forskningsmæssige relevans og aktivitet skal det nævnes, at
der i år er afholdt en stor international og interdisciplinær forskningskonference om emnet på Aarhus
Universitet: Understanding Conflicts: Cross-Cultural Perspectives , d. 19.-22. august 2008. Særligt
fokus for konferencen var religioners og religiøse verdensanskuelsers rolle i konflikter. To af Det
Teologiske Fakultets fastansatte forskere, professor, lic.theol. Niels Henrik Gregersen og lektor,
cand.theol. Carsten Pallesen, var medlemmer af konferencekomiteen.
Ovenstående beskrivelse af Det Teologiske Fakultets kompetence- og aktivitetsområder viser, at en
uddannelse Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam vil være en integreret del af forsknings- og
uddannelsesmiljøet, idet den tillige vil berige sidstnævnte med et fokus på de tre religioners nyeste
historie, moderne udformning og aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 5f)
Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans
for uddannelsen?
Uddannelsens udviklingsgruppe består af aktive forskere på højeste akademiske niveau med rig
international erfaring (se vedlagte korte CV). (Ansøgning, s. 5)
Sammenfatning:
På baggrund af CV erne (Jf. Ansøgningens Bilag 4) kan der konstateres følgende internationale
forsknings- og forskningsformidlingsaktiviteter indenfor de seneste år, bredt ud over samtlige forskere
med nogle års erfaring:
Bidrag til / udarbejdelse af publikationer og lærebøger sammen med udenlandske forskere,
redaktørfunktioner if. antologier og internationalt anerkendte tidsskrifter (fx Muslim Minorities),
deltagelse i offentlige internationale forskningsprojekter (fx Den europæiske social fond),
deltagelse i internationale arbejdsgrupper (fx ritualteori)
gæsteophold på anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner (bl.a. Yale),
medlem af international videnskabelig komité,
foredrag ved diverse internationale konferencer og
gæsteforelæsninger ved udenlandske universiteter (bl.a. Norge og Sverige).
21

Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved
institutionen?
Se dokumentationen til spørgsmålet, Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? ,
ovenfor.
Hvis der er tale om et nyt satsningsområde
Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen?
Se dokumentationen for Kriterium 4 (Akkrediteringsrapporten, s. 13)
Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse?
Se ovenfor
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes sandsynliggjort, at kvaliteten af fakultets internationale forskningssatsning, den for
uddannelsen relevante forskningsproduktion samt omfanget af det internationale
forskningssamarbejde er på et tilfredsstillende niveau. Dette vurderes på baggrund af de vedlagte CV
(Bilag 4) og den korte redegørelse.
Da uddannelsen samtidig må anses for at være en del af et nyt satsningsområde, er der desuden
redegjort for centrale nyansættelser (professorat i islamstudier) og etablering af centrale
forskningsgrupper (Center for Europæisk Islamisk Tænkning). Dog foreligger der ingen overordnede
strategier for forskningssatsningen.
Det vurderes sandsynliggjort, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet.
Samtidig vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen vil komplementere det eksisterende
forskningsmiljø ( ) med et fokus på de tre religioners nyeste historie, moderne udformning og
aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 6)
Som nævnt under kriterium 3 og 4 vurderes det, at nogle få fagelementer i uddannelsen, kun delvist vil
kunne understøttes af det eksisterende forskningsmiljø, men at forskningssatsningen tyder på, at der vil
blive satset på at opbygge den fornødne kapacitet indenfor de tre religioners nyeste historie, moderne
udformning og aktuelle interaktion.
På baggrund af Bilag 4 vurderes det, at der er inden for de seneste år har været en omfattende
international aktivitet (gæsteophold, bidrag til internationale publikationer, oplægsholdere og arrangør
af ansete forskningskonferencer mv.), hvis relevans dog skal ses i lyset af ovenstående argument om
uddannelsen som en ny forskningssatsning.
Samlet set vurderes det, at ansøgningen på tilfredsstillende vis sandsynliggør, at de relevante dele af det
eksisterende forskningsmiljø besidder et højt niveau og er aktivt deltagende i velansete internationale
sammenhænge. Kriteriet vurderes samlet set tilfredsstillende opfyldt.
22

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og
tilrettelæggelse)
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur
Dokumentation
Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder:
Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af?
Hvad er deres indhold og ECTS-vægt?
Hvordan er de placeret på uddannelsen?
Følgende model angiver uddannelsens struktur (jf. udkast til studieordning)
1. sem
2. sem
3. sem
4. sem
A) Religionsfag. Teoretiske, metodiske,
samfundsvidenskabelige og retlige perspektiver på
religion 15 ECTS
C1) Jødisk religiøs
praksis belyst ud fra
jødedommens idé- og
litteraturhistorie på
grundlag af
Religionsfag (A)
C2) Kristen religiøs
praksis belyst ud fra
kristendommens
idé- og
litteraturhistorie på
grundlag af
Religionsfag (A)
D) Konflikthåndtering
Kursus i konfliktløsning med særligt henblik på religiøst
og kulturelt betingede konflikter 15 ECTS
B) Interaktionsfag. De tre religioners politisk-sociale
interaktion fra Holocaust til Twin Towers globalt og lokalt.
Historiske og samfundsvidenskabelige tilgange 15 ECTS
C) Religionernes teologi 30 ECTS
Fundamentals and Interactions
C3) Islamisk religiøs
praksis belyst ud fra
islams idé- og
litteraturhistorie på
grundlag af
Religionsfag (A)
F) Speciale 30 ECTS
C4) Tværgående temaer i religionernes
idéhistorie og religiøse praksis i et
samfundsmæssigt perspektiv på grundlag af
Interaktionsfag (B)
C5) Projekt om et selvvalgt tværgående tema
E)Valgfag/Praktik/Udlandsophold/Feltarbejde
ECTS
Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres
indbyrdes progression?
1. semester: De to fag i første semester fungerer på én gang som introduktion til studiet og som
grundlag for studiet af de enkelte religioner i andet semester.
15
23

Religionsfaget indfører i studiet af religion og integrerer tillige de forskellige uddannelsesmæssige
baggrunde, som studenterne må formodes at komme med. Gennem dette fag lægges desuden den
metodiske grund for andet semester, idet netop de religionsfænomenologiske, -sociologiske og -
psykologiske teorier og modeller, som de tre religioner skal behandles ud fra i andet semester, tilegnes.
Interaktionsfaget introducerer de nyere eksempler på relationer mellem de tre religioner, hvorved
religionernes nyere historie præsenteres, og de aktuelle udtryk for deres konfliktuelle forhold
diskuteres. Gennem disse aktuelle og historiske eksempler på religionernes interaktion rustes
studenterne til studiet af religiøse tematikker på tværs af de tre religioner.
Af pædagogiske årsager er Interaktionsfaget placeret før gennemgangen af de enkelte religioner, idet
det formodes at være umiddelbart interessegenererende og motiverende at relatere de religiøse forhold
og fænomener til konkrete og aktuelle problemstillinger.
2. semester: Andet semester består af ét fag, der er opdelt i forskellige elementer. I gennemgangen af
de enkelte religioner bringes Religionsfagets teoretiske modeller i anvendelse ligesom
Interaktionsfagets eksempler danner basis for studiet af tværgående temaer i de tre religioner.
Semestret afsluttes med et projektarbejde om et sådant tværgående tema.
3. semester: I semestrets første blok arbejdes teoretisk og praktisk med konflikthåndtering, hvor der
inddrages cases på grundlag af de eksempler på konfliktområder, der er blevet præsenteret i første og
andet semester.
Semestret rummer desuden mulighed for at følge undervisning ved andre uddannelser (valgfag) eller
andre universiteter (udlandsophold) eller absolvere 15 ECTS gennem praktikforløb eller feltarbejde.
4. semester er forbeholdt udarbejdelsen af en specialeafhandling.
For en nærmere beskrivelse af fagene og deres læringsmål se Udkast til studieordning 4. (Ansøgning,
s. 7)
Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger?
Uddannelsens adgangsforudsætninger, som angivet i ansøgningen:
Direkte adgangsgivende:
BA i antropologi/etnologi/etnografi
BA i sociologi/samfundsvidenskab/statskundskab
BA i psykologi
BA i religion/religionsvidenskab
BA i arabisk/hebraisk
BA i teologi
Jf. Udkast til studieordning 2.1. (Ansøgning, s. 10)
De to fag i første semester fungerer på én gang som introduktion til studiet og som grundlag for
studiet af de enkelte religioner i andet semester.
Religionsfaget indfører i studiet af religion og integrerer tillige de forskellige uddannelsesmæssige
baggrunde, som studenterne må formodes at komme med. Gennem dette fag lægges desuden den
metodiske grund for andet semester, idet netop de religionsfænomenologiske, -sociologiske og -
psykologiske teorier og modeller, som de tre religioner skal behandles ud fra i andet semester, tilegnes.
Interaktionsfaget introducerer de nyere eksempler på relationer mellem de tre religioner, hvorved
religionernes nyere historie præsenteres, og de aktuelle udtryk for deres konfliktuelle forhold
diskuteres. Gennem disse aktuelle og historiske eksempler på religionernes interaktion rustes
studenterne til studiet af religiøse tematikker på tværs af de tre religioner.
Af pædagogiske årsager er Interaktionsfaget placeret før gennemgangen af de enkelte religioner, idet
det formodes at være umiddelbart interessegenererende og motiverende at relatere de religiøse forhold
og fænomener til konkrete og aktuelle problemstillinger. (Ansøgning, s. 7)
24

Uddannelsens pædagogiske strategi vil adskille sig fra traditionelle kandidatuddannelser, da det
forhold, at studenterne typisk vil komme fra forskellige fakulteter, nødvendiggør en nytænkning af
studiestruktur og undervisningsformer. Center for Afrikastudier ved Det Teologiske Fakultet driver en
kandidatuddannelse under tilsvarende vilkår og har gennem en længere årrække opbygget erfaringer
med en succesfuld integration af studenter med forskellig baggrund. Der vil således kunne etableres
erfaringsudveksling vedr. de pædagogiske udfordringer, som disse to kandidatuddannelser ved Det
Teologiske Fakultet deler. (Ansøgning, s. 7) (se endvidere kriterium 7)
Supplerende information af 30. september 2008
Vedr. progression for hhv. samfundsvidenskabelige og teologiske bachelorer
Problemet er mindre, end det umiddelbart synes. Faren for gentagelse i forhold til den teologiske
bacheloruddannelse ligger alene i modul C2 (Kristen religiøs praksis belyst ud fra kristendommens idé-
og litteraturhistorie på grundlag af Religionsfag (A)). Imidlertid vil uddannelsens vinkling af stoffet
sikre progression i forhold til den teologiske bacheloruddannelse. Studiet af kristendommens idé- og
litteraturhistorie sker på grundlag af den indledende indføring i religionsteori og adskiller sig derved fra
det teologiske studium ved at anlægge en eksplicit religionsvidenskabelig metodisk ramme på den
kristne religiøse praksis. Endvidere indeholder alle elementer i andet semester et komparativt
perspektiv, der ikke er til stede i den teologiske uddannelse. Modulet C2 adskiller sig endvidere fra de
systematisk-teologiske fag ved at fokusere på en aktuel religiøs praksis, men ikke begrænse denne til
kirkelige sammenhænge. C2 omhandler i lige så høj grad den sociale praksis, der er opstået i en kulturel
kontekst, hvor kristendommen er den dominerende religion. Endelig kan det tilføjes, at de elementer
af uddannelsen, der nødvendigvis også vil være behandlet på den teologiske bacheloruddannelse (f.eks.
grundlaget for adskillelsen af religion og politik), bliver anderledes pointeret ved at indgå i en
sammenhæng, hvor de to andre religioners forhold til samme spørgsmål er tematiseret. På denne
baggrund anses det ikke for problematisk at sikre progressionen for teologiske bachelorer.
For bachelorer fra de samfundsvidenskabelige uddannelser finder der naturligt en progression sted,
idet deres samfundsvidenskabelige kompetencer anvendes og tilføres et religionsvidenskabeligt
perspektiv gennem det indledende religionsteoretiske modul (1A). Dette danner baggrund for
tilegnelsen af specifik viden om de enkelte religioner og deres interaktion gennem resten af
uddannelsen.
Erfaringerne fra Center for Afrikastudier angår den pædagogiske tilrettelæggelse af de indledende
kurser i en kandidatuddannelse, hvor deltagerne har forskellige bacheloruddannelser. Her har det vist
sig hensigtsmæssigt at lade første semester omfatte et relativt bredt 15 ECTS-modul, gennem hvilket
de relevante, forskellige sider af de studerendes faglige forudsætninger (fra den adgangsgivende
bacheloruddannelse) kommer i spil og ledes i retning af uddannelsens læringsmål. En tilsvarende
model er derfor valgt til første semester af Interreligiøse Studier (1A Religionsfag: Teoretiske,
metodiske, samfundsvidenskabelige og retlige perspektiver). Som det er nævnt i ansøgningen, oprettes
der en lærermentorordning ved uddannelsen, igennem hvilken der netop skal gives akademisk
vejledning til den enkelte studerende om profil, progression og karriereperspektiver i hans/hendes
uddannelsesforløb. En tilsvarende ordning, som kandidatuddannelsen i teologi har haft gennem en
længere årrække, er netop indført på bacheloruddannelsen i teologi i skærpet form og med positivt
resultat. Ved den endelige tilrettelæggelse af uddannelsen vil erfaringerne herfra blive lagt til grund.
Som det fremgår af ansøgningen (men ved en beklagelig fejl ikke af udkastet til studieordningen), er
bacheloruddannelsen i Hebraisk/Arabisk direkte adgangsgivende. Studieprogressionen beror for disse
bachelorers vedkommende på, at de har viden om mellemøstlige forhold, der tages op og videreføres i
25

kandidatuddannelsen i Interreligiøse Studier: Jødekom, Kristendom, Islam (hhv. i modulerne 1B og C4
samt i C1 og C3).
Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed
for at deltage i internationalt studiemiljø?
Sammenfatning:
Ansøgningen referer ikke til Københavns Universitetets strategi for at sikre de studerendes mulighed
for at deltage i internationalt studiemiljø. Det fremgår af studieordningen, at studerende på
uddannelsen har mulighed for at læse halvdelen af 3. semester på et udenlandsk universitet (jf. pkt. 3
og 4 nedenfor) som én af flere muligheder:
1) Deltagelse i et emnekursus à 15 ECTS ved Det Teologiske Fakultet. Kravene er da ( ).
2) Udarbejdelse af emneopgave à 15 ECTS. Opgaven har et omfang af 20-30 sider og er baseret på
ca. 1200 sider litteratur og aftales med vejlederen. Der er intern censur, og der gives bedømmelsen
Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen skal være afsluttet senest 6 uger efter afleveringen.
3) Deltagelse i kursus à 15 ECTS ved andet teologisk fakultet ved dansk eller udenlandsk universitet
efter indhentet forhåndsgodkendelse fra studienævnet og med dokumenteret studieaktivitet.
4) Relevante studier i et omfang af 15 ECTS på universitetsniveau ved et andet fakultet, efter
indhentet forhåndsgodkendelse fra studienævnet og med dokumenteret studieaktivitet.
5) Praktikophold ved en relevant virksomhed eller organisation. Der indleveres efterfølgende en
rapport om forløbet på ca. 10 sider. Rapporten skal sammenholde erfaringerne fra praktikken, men
den relevante teori. Mentor fungerer som vejleder og bedømmer på rapporten. Der gives bedømmelse
Bestået/Ikke Bestået.
6) Relevant feltarbejde. Efter feltarbejdet udarbejdes en rapport om forløbet og det indsamlede
materiale. Mentor er vejleder og bedømmer på rapporten. Der gives bedømmelsen Bestået/ Ikke
Bestået.
Studienævnet vil kunne godkende andre måder at absolvere valgfaget på end de her nævnte.
15 ECTS. (Ansøgning, bilag 1, s. 8f)
Samarbejde med praksisfeltet
Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at
samarbejde med praksisfeltet?
Sammenfatning:
Se pkt. 5 og 6 ovenfor. Endvidere bemærkes at konflikthåndtering som fagområde forventes at
samarbejde med praksisfeltet.
Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen været i kontakt med eller har fået
forpligtigende tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets
praksisnærhed?
Sammenfatning:
I forhold til kurset i konflikthåndtering er der allerede indgået aftale med undervisere fra
masterprogrammet på Juridisk Institut i konflikthåndtering.
Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor?
26

Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen indholdsmæssigt er tilrettelagt som en sammenhængende
uddannelse og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Det er i ansøgningen samt i
udkastet til studieordning (bilag 1) tydeliggjort hvordan uddannelsens moduler supplerer hinanden.
Således vurderes det endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at der er progression mellem
uddannelsens fagelementer. Det vurderes således, at særligt de integrerende fagelementer sikrer
sammenhæng og progression.
I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at universitetet delvist tilfredsstillende
har sandsynliggjort, at uddannelsen grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de
optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed (antropologi, etnologi, etnografi, sociologi,
samfundsvidenskab, statskundskab, psykologi, religion, religionsvidenskab, arabisk/hebraisk, teologi)
og uddannelsens tværfaglige indhold.
Det vurderes sandsynliggjort, at en lille del af uddannelsen vil samarbejde med praksisfeltet. Det skal
her anmærkes, at der ikke er hjemmel i uddannelsesreglerne til at have praktikforløb som en del af en
kandidatuddannelse. Det vurderes, at den omtalte mulighed for de studerende for at komme ud i
organisationer (Bilag 1, s. 8) er i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens krav til et
projektorienteret forløb.
Det er sandsynliggjort, at de studerende vil have mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø
igennem ophold ved udenlandske universiteter.
Kriteriet vurderes at være delvist tilfredsstillende opfyldt.
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer
Dokumentation
Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske
metoder i uddannelsens moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af
uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte?
Kandidatuddannelsen tilknyttes Studienævnet for Teologi, som fastlægger rammerne for
undervisningen tilrettelæggelse og rekvirerer den nødvendige undervisning.
Uddannelsens pædagogiske strategi vil adskille sig fra traditionelle kandidatuddannelser, da det forhold,
at studenterne typisk vil komme fra forskellige fakulteter, nødvendiggør en nytænkning af
studiestruktur og undervisningsformer. Center for Afrikastudier ved Det Teologiske Fakultet driver en
kandidatuddannelse under tilsvarende vilkår og har gennem en længere årrække opbygget erfaringer
med en succesfuld integration af studenter med forskellig baggrund. Der vil således kunne etableres
erfaringsudveksling vedr. de pædagogiske udfordringer, som disse to kandidatuddannelser ved Det
27

Teologiske Fakultet deler.
Hver årgang bliver tilknyttet en faglig kompetent akademisk mentor (VIP), som forestår
undervisningen i et af de to førstesemesters fag samt bistå med akademisk vejledning gennem hele
kandidatforløbet. Mentoren er desuden forpligtet på at afholde en række holdmøder (mindst 8 pr.
semester) gennem de første to semestre, som skal bruges til efterbehandling af undervisningen,
løbende mundtlig evaluering, litteraturvejledning etc. Denne funktion har til formål at sikre
sammenhængen og kontinuiteten gennem de to første semestre.
I andet semester forestår mentoren inden for de af Studienævnet fastlagte rammer planlægningen af
semestrets undervisning i samarbejde med kolleger med den fagspecifikke kompetence og vejlede den
projektorienterede del af forløbet. Hermed sikres sammenhængen mellem de forskellige moduler, om
end forskellige undervisere varetager undervisningen i de forskellige religioner. På dette semester har
holdmøderne i særlig grad til hensigt at sikre forbindelsen mellem gennemgangene af de forskellige
religioner.
På tredje semester indgår mentoren i samarbejde med den uddannede konfliktmægler, der varetager
undervisningen i konflikthåndtering for at sikre kontinuiteten og relevansen i forhold til de foregående
semestres undervisning. På dette semester foretages der i højere grad individuel studie- og
erhvervsvejledning.
Fjerde semesters specialevejledning kan varetages af alle fakultetets fastansatte forskere, men mentoren
fungerer som rådgiver med henblik på at finde den mest velegnede vejleder. (Ansøgning, s. 7f)
Supplerende information af 30. september 2008
Erfaringerne fra Center for Afrikastudier angår den pædagogiske tilrettelæggelse af de indledende
kurser i en kandidatuddannelse, hvor deltagerne har forskellig bacheloruddannelser. Her har det vist
sig hensigtsmæssigt at lade første semester omfatte et relativt bredt 15 ECTS-modul, gennem hvilket
de relevante, forskellige sider af de studerendes faglige forudsætninger (fra den adgangsgivende
bacheloruddannelse) kommer i spil og ledes i retning af uddannelsens læringsmål. En tilsvarende
model er derfor valgt til første semester af Interreligiøse Studier (1A Religionsfag: Teoretiske,
metodiske, samfundsvidenskabelige og retlige perspektiver). Som det er nævnt i ansøgningen, oprettes
der en lærermentorordning ved uddannelsen, igennem hvilken der netop skal gives akademisk
vejledning til den enkelte studerende om profil, progression og karriereperspektiver i hans/hendes
uddannelsesforløb. En tilsvarende ordning, som kandidatuddannelsen i teologi har haft gennem en
længere årrække, er netop indført på bacheloruddannelsen i teologi i skærpet form og med positivt
resultat. Ved den endelige tilrettelæggelse af uddannelsen vil erfaringerne herfra blive lagt til grund.
Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af
undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer?
Eftersom undervisningen varetages af fakultetets fastansatte forskere, indgår disse i fakultetets
plan for pædagogisk videreudvikling og -uddannelse, men hertil kan tilføjes, at fakultetet i øjeblikket
arbejder intensivt med nye pædagogiske strategier med henblik på at formindske såvel
gennemførselstid som frafald. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse vil således være en del af
fakultetets pædagogiske satsning. (Ansøgning, s. 8)
Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og
arbejdsformer samt servicefaciliteter?
Svarende til mentorfunktionens centrale rolle i uddannelsens tilrettelæggelse og i etableringen af
holdet som en samlet arbejdsgruppe foregår undervisningen i det første semester som
28

holdundervisning med undervisningsformer, der varierer mellem forelæsninger, diskussion,
studenteroplæg etc. Begge moduler på første semester afsluttes med en mundtlig eksamen, hvilket
giver mentoren et øget kendskab til de enkelte studerende.
På andet semester inddrages relativt mange forskellige undervisere. Undervisningen i de
religionsspecifikke moduler foregår i højere grad som forelæsninger, idet anvendelsen af den tilegnede
viden om religionerne vil finde sted gennem arbejdet med tværgående temaer og det afsluttende
skriftlige eksamensprojekt, som skal forsvares mundtligt.
Kurset i konflikthåndtering afsluttes med en mundtlig/praktisk eksamen. Prøveformen i valgfag
afhænger af, hvorledes dette modul absolveres. Sidste semesters specialeafhandling forsvares
mundtligt.
Kombinationen af mentorordning, holdundervisning og forelæsninger underbygger den
kombination af selvstændigt akademisk arbejde og evne til at diskutere og analysere komplekse
problemstillinger i samarbejde med andre, som uddannelsens læringsmål lægger op til. (Ansøgning, s.
8)
Supplerende information af 30. september 2008
Fysiske rammer mv.
Undervisning, vejledning og studieliv i tilknytning til uddannelsen vil finde sted i Det Teologiske
Fakultets bygninger. Her rådes over et højt antal individuelle læsepladser (i alt ca. 140), et snart fuldt
udbygget trådløst netværk,
døgnåbne biblioteker, hvoraf et er indrettet til læsegrupper, samt faciliteter som studenterkantine. Ved
Studiemiljøundersøgelsen (2007) placerede Det Teologiske Fakultet sig højt blandt Københavns
Universitets fakulteter, i det samlede kun overgået af Det Biovidenskabelige og Det Farmaceutiske
Fakultet. I tilfælde af akkreditering får de studerende fuld adgang til studiefaciliteterne på Det
Teologiske Fakultet, og der indrettes endvidere et bibliotek til uddannelsen med mulighed for
læsepladser og/eller læsegrupper.
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem de pædagogiske og didaktiske
metoder og realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte på uddannelsesniveau.
Det vurderes sandsynliggjort, at der vil ske en opkvalificering af fakultetets fastansatte forskere.
Konkret vil der ved igangsættelse af uddannelsen foregå et universitetspædagogisk
efteruddannelsesforløb, der sigter på tværfaglig undervisning og vejledning.
Af ansøgningen fremgår det at universitetet har tænkt sig, at uddannelsen kan tilrettelægges indenfor
fakultetets eksisterende infrastruktur og lokaler. Dette vurderes tilfredsstillende.
Samlet set vurderes kriterium 7 at være opfyldt på tilfredsstillende vis.
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen
Dokumentation
Hvordan forventes institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) at
bidrage til den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen?
29

Uddannelsen kvalitetssikres i overensstemmelse med Det Teologiske Fakultets
kvalitetssikringsprogram. For kandidatuddannelsen Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam vil der
gælde følge retningslinjer:
Studieelementerne under uddannelsen kvalitetssikres via eksamen i henhold til Bekendtgørelse 867
af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser. Uddannelsen bliver tilknyttet
censorkorpset for teologi, der til formålet vil blive udvidet med ekspertise inden for islam og moderne
jødedom.
Alle holdundervisningsforløb midt- og slutevalueres, specialeforløb slutevalueres, og der
gennemføres årgangsinterviews med repræsentanter for de studerende. Evalueringerne rapporteres til
studienævnet, der hvert semester samler evalueringerne i en offentligt tilgængelig redegørelse, og der
tages initiativ til opfølgning på evalueringen. Uddannelsens faglige niveau følges endvidere via
semestervise rapporter om eksamensresultaterne. Via mentorfunktionen vil der ske en systematisk
indsamling af viden om uddannelsens enkelte dele på underviserniveau. Censorkorpset vil blive bedt
om at vise uddannelsen særlig opmærksomhed i den årlige rapport, der drøftes mellem studienævn,
studieledelse og censorformandskab.
Ved igangsættelse af uddannelsen vil de involverede undervisere gennemgå et
universitetspædagogisk efteruddannelsesforløb, der særligt sigter på tværfaglig undervisning og
vejledning.
Som det er fremgået, er der i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsmarkedsanalysen fundet
ressourcepersoner, som vil være villige til at indgå i et fortsat samarbejde og gerne indtræder i
uddannelsens aftagerpanel. Panelet nedsættes snarest muligt, for at aftagergrupperne også kan
inddrages i den endelige tilrettelæggelse af uddannelsen. Når uddannelsen er i gang, vil aftagerpanelet
fortsat kunne rådgive om dens videre faglige og pædagogiske udvikling på basis af evaluerings- og
censorrapporter, rapporter fra studerendes praktik og feltarbejde, oversigter over gennemførte
specialer, eksamens- og beskæftigelsesstatistik mv. (Ansøgning, s. 8f)
Beskrivelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Herunder:
Hvad er kvalitetssikringssystemets formål og indhold?
Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af?
Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele?
Hvordan er institutionens procedurer for, hvordan den indhentede viden omsættes i
kvalitetsforbedringer?
Se ovenfor.
Sagsbehandlers vurdering
Københavns Universitet har i ansøgningen tydeliggjort de undervisningsnære kvalitetssikrende
mekanismer, herunder bl.a. monitorering af eksamens resultater, undervisningsevaluering,
årgangsinterview, mentorordning, censorkorps, pædagogisk efteruddannelse og aftagerpanel. Som
opfølgningsmekanisme på sådanne tiltag er skitseret studienævnets centrale rolle som i praksis
udmøntes i opsamlende redegørelser og efterfølgende initiativer.
Universitetet har ikke ekspliciteret hvordan institutionens kvalitetssikringssystem lever op til de
europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Det
vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at Københavns Universitets har et overordnet system
for kvalitetssikring indeholdende strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring.
30

Af andre ansøgninger om akkreditering fra Københavns Universitet fremgår det, at universitetet
kvalitetssikringssystem er under opbygning.
Det vurderes sandsynliggjort, at der er iværksat tiltag til kvalitetssikring af den ansøgte uddannelse,
men det vurderes ikke at Københavns Universitet har sandsynliggjort en overordnet strategi for
kvalitetssikring af den ansøgte uddannelse.
Således vurderes kriterium 8 kun i nogen grad at være opfyldt.
31

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
Dokumentation
Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante
bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse?
Uddannelsens titel: Cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam.
Som det fremgår af uddannelsens læringsmål og kompetenceprofil (jf. udkast til studieordning), er
uddannelsen udformet i overensstemmelse med Bekendtgørelse 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
kandidatuddannelser. (Ansøgning, s. 9)
Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til
uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for
videregående uddannelse?
Således vil uddannelsen udbygge studenternes faglige viden og kunnen i forhold til den
adgangsgivende bacheloruddannelse ved at tilføre viden om jødedom, kristendom og islam samt deres
indbyrdes relationer i fortid og nutid. Den øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer gennem
religionsfaget og konflikthåndteringsmodulet, hvilket bliver inddraget i et selvstændigt akademisk
projektarbejde med tværgående temaer i uddannelsens andet semester samt i det afsluttende
kandidatspeciale. Endvidere giver alle modulerne samt i særdeleshed det valgfrie modul mulighed for
fordybelse og specialisering inden for et akademisk emneområde eller et særlig erhvervsrettet
problemfelt. Denne individuelle og selvstændige specialisering uddybes yderligere i kandidatspecialet.
Kandidatgraden kvalificerer således til ph.d.-uddannelse.
Se endvidere Udkast til studieordning 3. (Ansøgning, s. 9)
Der kan endvidere henvises til dokumentationen under kriterium 3 (lærings- og kompetencemål) i
nærværende rapport.
32

Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes sandsynliggjort, at den ansøgte titel afspejler uddannelsens hovedvægt på de tre
monoteistiske religioner. Det bemærkes, at titlen ikke afspejler området konflikthåndtering, hvilket i
Kriterium 1 netop er anvendt som argument for uddannelsens særegenhed.
Det er i ansøgningen ikke ekspliciteret hvordan uddannelsens faglige profil stemmer overens med og
lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske
kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Det vurderes dog at Bilag 1 Udkast til
studieordning pkt. 3.3 tilfredsstillende beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at disse
vurderes at være i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for
kandidatuddannelser.
Samlet set vurderes kriterium 9 at være tilfredsstillende opfyldt.
33

Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold
Bekendtgørelsesforhold
Hvilken bekendtgørelse og hvilken § heri ønsker institutionen uddannelsen godkendt i
henhold til?
Uddannelsen søges akkrediteret i henhold til Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 § 28.
(Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Den anførte bekendtgørelse og paragraf vurderes at være i overensstemmelse med uddannelsens type
og faglige profil.
Erstatter uddannelsen helt eller delvist et allerede eksisterende uddannelsesudbud?
Uddannelsen erstatter hverken helt eller delvist andre uddannelser. (Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Uddannelsen vurderes at være en del af en ny satsning, og erstatter som sådan hverken helt eller delvist
et allerede eksisterende uddannelsesudbud.
Titel/betegnelse
Dansk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen
Dansk titel/ betegnelse: Cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam
(Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Den indstillede titel vurderes at være i overensstemmelse med den relevante bekendtgørelse og
paragraf.
Det bemærkes, at danske uddannelser i praksis skrives med småt. Titlen indstilles på den baggrund til:
cand.mag. i interreligiøse studier: jødedom, kristendom, islam
Engelsk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen
Engelsk titel/ betegnelse: Master of Arts in Interreligious Studies: Judaism, Christianity, Islam
(Ansøgning, s. 10)
34

Sagsbehandlers vurdering
Den indstillede titel vurderes at være i overensstemmelse med den relevante bekendtgørelse og
paragraf.
Hovedområde, som indstillet af institutionen
Uddannelsen fører til titlen cand.mag. og placeres inden for det humanistiske hovedområde på grund
af sit religions- og samfundsvidenskabelige fokus. (Med sine fagområder inden for jødedom,
kristendom og islam samt deres aktuelle problemstillinger og relationer har uddannelsen saglig affinitet
til det teologiske hovedområde.) (Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at uddannelsen placeres indenfor det humanistiske hovedområde.
Hvis uddannelsen er tværfaglig: Hvilke faglige områder vægter tungest i uddannelsen?
Se dokumentation for Hovedområde, som indstillet af institutionen
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at uddannelsens religionsvidenskabelige fokus vægter tungest i uddannelsen.
Uddannelsens normerede studietid
Uddannelsens normerede studietid, som indstillet af institutionen
120 ECTS = 4 semestre (Ansøgning, s. 10)
Hvis uddannelsen afviger fra normalen: Hvorfor er dette tilfældet?
Ikke relevant
Ingen kommentarer.
Sagsbehandlers vurdering
35

Takstindplacering
Uddannelsens takstmæssige indplacering, som indstillet af institutionen
Takst 1 (Ansøgning, s. 10)
Evt. institutionens begrundelse herfor
Hovedområde: Humaniora
Fag: Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam
ECTS: 120
Undervisningsform: Forelæsning, holdundervisning, projektarbejde
Holdstørrelse: se nedenfor, der oprettes kun ét hold. (Ansøgning, s. 10)
Ingen kommentarer.
Sagsbehandlers vurdering
Adgangskrav
Uddannelsens adgangskrav, som indstillet af institutionen
Direkte adgangsgivende:
BA i antropologi/etnologi/etnografi
BA i sociologi/samfundsvidenskab/statskundskab
BA i psykologi
BA i religion/religionsvidenskab
BA i arabisk/hebraisk
BA i teologi
Jf. Udkast til studieordning 2.1 (Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at uddannelsens adgangskrav er meget brede if. til uddannelsens specialiseringsgrad. Som
sådan vurderes det, at uddannelsen med fordel kunne indsnævre antallet af direkte adgangsgivende
bacheloruddannelser ud fra et kriterium om progression fra bachelor- til kandidatuddannelse.
For bacheloruddannelser
Under hvilket hovedområde i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, ønskes uddannelsen placeret?
Ikke relevant
36

Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering
Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)?
Ikke relevant
Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering
For kandidatuddannelser
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)?
Direkte adgangsgivende:
BA i antropologi/etnologi/etnografi
BA i sociologi/samfundsvidenskab/statskundskab
BA i psykologi
BA i religion/religionsvidenskab
BA i arabisk/hebraisk
BA i teologi
Jf. Udkast til studieordning 2.1 (Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Se vurderingen af Uddannelsens adgangskrav, som indstillet af institutionen
For masteruddannelser
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal som minimum angives enten
en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang
videregående uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb)?
Ikke relevant
Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering
Hvilke adgangsgivende bacheloruddannelser anses som relevante?
Ikke relevant
Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering
37

Hvilke krav der stilles til ansøgers erhvervserfaring for, at den anses som relevant?
Ikke relevant
Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering
Dimensionering
Hvornår ønskes uddannelsen udbudt første gang?
Uddannelsen ønsket udbudt pr. 1.9.2010 (Ansøgning, s. 10)
Evt. krav til minimumsoptag for uddannelsen, som indstillet af institutionen
Minimumsoptag: 25. (Ansøgning, s. 10)
Evt. adgangsbegrænsning for uddannelsen, som indstillet af institutionen
Adgangsbegrænsning fastlægges ved karaktergennemsnit på BA-uddannelsen. (Ansøgning, s. 10)
Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen
Maksimumramme/adgangsbegrænsning for tilgangen til uddannelsen, som indstillet af
universitetet
Maximumsoptag: 40. (Ansøgning, s. 10)
For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som indstillet
af institutionen
Adgangsbegrænsning fastlægges ved karaktergennemsnit på BA-uddannelsen. (Ansøgning, s. 10)
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at uddannelsens optag i højere grad burde reguleres ud fra adgangsforudsætninger i form
af bestået bacheloruddannelse, frem for et karaktergennemsnit.
38

Censorkorps
Hvilket censorkorps ønsker institutionen tilknyttet uddannelsen (kun ét)?
Uddannelsen tilknyttes censorkorps for teologi, hvis kernefaglighed er kristendom og antik jødedom.
Derfor skal censorkorpset suppleres med censorer med ekspertise inden for islam.
Hvordan er der sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens
kernefaglighed?
Se ovenfor
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at uddannelsen grundet hovedområde tilknytningen samt uddannelsen hovedvægt
tilknyttes censorkorpset for religionsvidenskab. Som alternativ hertil bør det censorkorpset for teologi
både styrkes indenfor islam og moderne jødedom.
Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk
Udbydes uddannelsen på andre institutioner?
Nej
Tekst til uddannelsesguiden.dk
For bachelor- og kandidatuddannelser
Tekst til brug for uddannelsesguiden.dk
Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam
Du studerer samspillet og konflikterne mellem islam, kristendom og jødedom. De tre religioner er
fælles om troen på, at der kun findes én gud, og spiller en central rolle i mange konflikter både lokalt
og internationalt. Derfor studeres der også konflikthåndtering i uddannelsen.
Tre religioner er fælles om den tanke, at der kun findes én gud: jødedom, kristendom og islam. Netop
disse tre religioner spiller ofte en hovedrolle i politiske og kulturelle konflikter i nutiden, både på den
globale scene (fx Israel/ Palæstina) og i dagligdagen i et multireligiøst samfund (fx forskellige kulturers
kønsroller). Uddannelsen giver indsigt i den religiøse baggrund for disse konflikter ved at kombinere
bidrag fra teologi, religionsvidenskab og samfundsfaglige discipliner.
I uddannelsen studerer man både forskelle og ligheder mellem religionerne. Det gælder fx deres
hellige skrifter, traditioner, historie, praktiske religionsudøvelse og nutidige udvikling. Kandidaterne får
39

herved kendskab til, hvad der er specielt for den enkelte religion, og hvordan de forholder sig til
hinanden.. Studiet skal give kandidaterne evner til på videnskabeligt grundlag at vurdere, hvilke
konsekvenser det har, at hver religion har sit eget bud på sandheden. Målet er at sætte kandidaterne i
stand til at løse opgaver vedrørende kommunikation mellem forskellige kulturer. Derfor indgår
konflikthåndtering i uddannelsen, ligesom der er mulighed for praktik eller feltarbejde. Dette giver
uddannelsen en praktisk orientering mod arbejdsmarkedet.
Uddannelsen kvalificerer til at arbejde nationalt og internationalt i sammenhænge, hvor en eller
flere af de tre religioner har en central betydning. Kompetencerne retter sig især mod rådgivning, HR
og kommunikation inden for den sociale sektor på alle niveauer, integrationsarbejde i offentlige og
private organisationer samt virksomheder med internationale aktiviteter.
Kandidaterne opnår kompetencer inden for
religionsvidenskabelige studier af Jødedom, Kristendom, Islam
religionernes indbyrdes forhold i fortid og nutid
konflikthåndtering med særligt henblik på religiøst og kulturelt betingede konflikter
(Ansøgning, s. 10)
40