Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær ...

Aarhus Universitet 

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen 

Marianne Kjær 

Sendt pr. e-mail: 

au@au.dk, mj@adm.au.dk 

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fransk 

sprog, litteratur og kultur. 

Bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur (herefter uddannelsen) 

godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1 , herunder § 12, 

stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. maj 2012 akkrediteret uddannelsen 

positivt, jf. akkrediteringslovens 2 § 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte 

akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det 

Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med 

fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt 

”Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser”, 

2. udgave, 1. februar 2011. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 

Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for 

Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. 

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse 

om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 

3. uddannelsens normerede studietid, 

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

1 

Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 

2 

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). 

3 

Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 

Akkrediteringsrådet 

19. juni 2012 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 7231 8808 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 12-122602 

Dok nr. 2321662 

Side 1/3

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 8. juni 2012 fra UI til ACE Denmark – med kopi til universitetet. 

UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: 

Titel 

Dansk: Bachelor (BA) i fransk sprog, litteratur og kultur 

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in French Language, Literature and Culture 

UI gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise 

i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden 

har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. den nye § 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen 

med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise 

i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen 

sammenlagt. 

Adgangskrav 

Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er 

uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens 

bilag 1 4 . 

Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene 

- Dansk A, 

- Engelsk B 

- Historie B, Idehistorie B eller Samtidshistorie B. 

Uddannelsesspecifikke adgangskrav: 

- Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 

6312. 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding 

(KOT) er der fastsat følgende koder: 

Danmarks Statistik: UDD 6530 AUDD 6530 

KOT: 22245. 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. 

4 

Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne 

(adgangsbekendtgørelsen). 

ACE Denmark - 


Side 2/3

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fransk. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI’s afgørelse 

vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 

§ 3, stk. 1 5 . 

Akkrediteringen er gældende til og med 30. juni 2018, svarende til en periode på 

6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens § 7, 

stk. 2. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Aarhus. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 

Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på København Universitet. 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på email: 

acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for 

yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Børne- og Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 

5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). 

ACE Denmark - 


Side 3/3

Bachelor- og kandidatuddannelse i fransk sprog, litteratur og kultur 

Aarhus Universitet 

Turnusakkreditering 2011-2

Turnusakkreditering, 2011-2 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling for bacheloruddannelsen .................................................................................................................. 7 

Indstilling for kandidatuddannelsen .................................................................................................................. 8 

Resumé af kriterievurderingerne ....................................................................................................................... 9 

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen ............................................................................... 10 

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................ 11 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................ 12 

Bacheloruddannelsens struktur ........................................................................................................................ 13 

Kandidatuddannelsens struktur........................................................................................................................ 14 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen ............................................................................................................... 17 

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse ............................................................................................... 21 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet . 21 

Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 25 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau ....................................................................................... 25 

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse .................................................................................. 29 

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen ......................................................................... 41 

Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen ............................ 49 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse 

af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af 

akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har 

akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten 

er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af 

akkrediteringspanelets faglige vurdering. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten 

under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) 

samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets 

indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens 

tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens 

normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Akkrediteringspanelet 

Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om 

og erfaring med: 

Uddannelse inden for hovedområdet 

Forskning inden for fransk sprog, litteratur og kultur 

Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for fransk sprog, litteratur og kultur 

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området 

Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur og kandidatuddannelsen i 

fransk består af: 

Kernefaglig ekspert 

Karin Gundersen (f. 1944), dr. philos. 1980, professor i fransk litteratur ved Universitetet i Oslo siden 1983. 

Særlige forskningsområder: den franske roman fra Stendhal til Proust, samt moderne fransk teori og filosofi. 

Underviser i fransk litteratur på alle nivåer og fra alle tider/genre etter 1550. Veileder PhD-avhandlinger og 

Masteroppgaver. Var medlem av bedømmergruppen i Högskolerådets evaluering av grunn- og forskerutdanningen 

i fransk ved svenske universiteter og høyskoler, 2004-2005. 

Aftagerrepræsentant 

Dorte Fristrup, rektor, Århus Statsgymnasium. Cand.mag. i fransk og master i fremmedsprogspædagogik. 

Lektor og senere vicerektor ved Horsens HF & VUC, fagkonsulent for fransk mv. i Undervisningsmininsteriet 

2005-2010. Medlem af regeringens Arbejdsgruppe for fremmedsprog i Danmark. 

Studerende 

Laura Salomonsen læser på kandidatuddannelsen i dansk på Aalborg Universitet med tilvalg i kulturforståelse. 

Hun har siddet i studienævnet siden 2010 som repræsentant for kulturforståelse og deltager desuden i 

forskningsprojektet ”Syntaktisk stilistik”. 

Datoer i sagsbehandlingen 

Dokumentationsrapport modtaget 

1. juli 2011 

Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 

Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. 

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 

27. september 2011 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

22. december 2011 

Høringssvar modtaget 

23. januar 2012 

Det bemærkes, at kriterium 4for kandidatuddannelsen er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, 

idet vurderingen af sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil 

med hensyn til sprogfærdigheder og sikring af de gymnasiale mindstekrav til sprogfærdigheder på C-linjen 

er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 

5

Det bemærkes, at indstillingen for kandidatuddannelsen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, 

idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar 

Sagsbehandling afsluttet 

7. maj 2012 

Dato for Akkrediteringsrådets møde 

22.maj 2012 

6

Indstilling for bacheloruddannelsen 

ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 

7

Indstilling for kandidatuddannelsen 

ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Kandidatuddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 

Det bemærkes, at kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhæng 

mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil med hensyn til sprogfærdigheder 

og sikring af de gymnasiale mindstekrav til sprogfærdigheder på C-linjen er ændret på baggrund af 

universitetets høringssvar. 

Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af 

kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar 

8

Resumé af kriterievurderingerne 

Bacheloruddannelsen 1 2 3 4 5 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

9

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen 

Udbudssted 

Århus 

Sprog 

Dansk 

Hovedområde 

Det humanistiske hovedområde 

Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 

2008 2009 2010 

Optagne 11 19 21 

Indskrevne 45 51 58 

Fuldførte 11 9 7 

Tilvalgsstuderende 

Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 

2008 2009 2010 

Optagne 8 4 7 

Indskrevne 37 29 21 

Fuldførte 10 11 17 

Tilvalgsstuderende 

Universitetet angiver 6 tilvalgsstuderende i 2010 og ingen tal for de øvrige år. Det fremgår ikke om der er 

tale om bachelortilvalg, kandidattilvalg eller begge dele samlet. 

10

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 

Viden: 

Indsigt i væsentlige lingvistiske og grammatiske teorier, herunder fonetik og syntaks. 

Viden om grundlæggende lingvistiske paradigmer og teorier, samt indsigt i sprogtilegnelse og sprogpædagogik. 

Viden om fransk litteraturhistorie og litteraturlæsning, samt litteraturteori og -analyse set i relation til 

kulturhistoriske faktorer. 

Viden om Frankrigs nyere historie og aktuelle franske samfundsforhold. 

Metodisk indsigt i franskfagets tre hovedområder: sprog, litteratur og historie/samfundsforhold. 

Viden om og kritisk anvendelse af videnskabeligt baserede analysemetoder med bevidsthed om forskellige 

teoretiske tilgange inden for fagets hovedområder. 

Kendskab til de faglige hovedområders videnskabshistorie og erkendelsesteoretiske historie. 

Færdigheder: 

Færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling, herunder argumentation og retorisk bevidsthed. 

Evne til at formidle og kommunikere adækvat på fransk, mundtligt såvel som skriftligt, i forskellige 

kommunikationssituationer med baggrund i viden om tekstlingvistik, retorik og argumentationsformer. 

Færdighed i at indkredse, analysere og formidle historiske og samfundsmæssige problemstillinger. 

Færdighed i søgning, selektion og kildekritisk bearbejdning af fagrelevante problemstillinger. 

Evne til at reflektere over og evaluere en given teoris og metodes anvendelighed i en aktuel situation 

samt til at tilegne sig og inddrage nye relevante teorier og metoder. 

Evne til at formidle et kompliceret stof på en i forhold til målgruppen adækvat og målrettet måde, såvel 

skriftligt som mundtligt. 

Evne til formidle og anskueliggøre konkret stof med bevidsthed om progression i formidlingen og målgruppens 

læring. 

Kompetencer: 

Kunne arbejde tværkulturelt, herunder foretage komparative analyser af fænomener i fransk og dansktalende 

kulturområder. 

Kunne identificere, analysere og tage stilling til komplekse problemstillinger inden for sproglige og kulturelle 

emneområder. 

Kunne arbejde tværfagligt og gøre brug af sprogfags faglige områder samt tilegne sig relevant viden 

inden for nye vidensområder. 

Kunne samarbejde med f.eks. repræsentanter fra andre fagområder med henblik på opnåelse af tværfaglige 

projektmål. 

Kunne problematisere og reflektere over faglige problemstillinger og situationer. 

Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 

11

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 

Viden: 

En kandidat i fransk sprog, litteratur og kultur har: 

Nuanceret viden om franskfagets sprog- og litteraturteoretiske samt historisk-kulturelle aspekter 

En videnskabeligt funderet bevidsthed om franskfagets teorier og metoder i et historisk, aktuelt og anvendelsesorienteret 

perspektiv 

Dybtgående, forskningsbaseret indsigt i et afgrænset fagligt emneområde 

Dybtgående indsigt i relevant faglitteratur 

Færdigheder: 

En kandidat i fransk sprog, litteratur og kultur kan: 

Udtrykke sig korrekt, nuanceret og situationstilpasset på mundtligt og skriftligt fransk 

Anvende relevante fagbegreber, -teorier og –terminologier på et højt akademisk niveau om forhold knyttet 

til fransk sprog, litteratur og kultur 

Finde, vurdere og analysere relevant kildemateriale om et givent stofområde samt disponere over dette 

på en hensigtsmæssig måde 

Isolere og definere en analysegenstand og arbejde selvstændigt, kritisk og metodisk med denne 

Formulere en klar og relevant problemstilling på baggrund af et komplekst stofområde 

Vurdere, begrunde og anvende relevante humanvidenskabelige teorier og metoder i problemløsningen 

Formidle komplekse problemstillinger, pointer og perspektiver til forskelligartede målgrupper 

Reflektere over og forholde sig kritisk til anvendte metoder og teorier i en given sammenhæng; herunder 

revurdere, tilpasse og supplere disse i forhold til den konkrete sammenhæng 

Kompetencer: 

En kandidat i fransk sprog, litteratur og kultur kan: 

Selvstændigt igangsætte, deltage i og gennemføre faglige såvel som tværfaglige samarbejder med henblik 

på 

opnåelse af projektmål og med en professionel tilgang 

Identificere og strukturere egne læringsbehov i forskellige kontekster og situationer 

Argumentere konsekvent og velunderbygget for faglige valg, fravalg og dispositioner i en given sammenhæng 

12

Bacheloruddannelsens struktur 

13

Kandidatuddannelsens struktur 

Kandidatuddannelsen har tre linjer. 

A-linjen er for de studerende, der optages med en bachelorgrad i fransk, og som ønsker en etfagsuddannelse i 

fransk. 

B-linjen er for de studerende, der optages med en bachelorgrad i fransk og et tilvalg i et andet gymnasiefag, 

og som ønsker en tofagsuddannelse med fransk som centralt fag. Denne linje giver kompetence til at undervise 

i gymnasieskolen i fransk og tilvalgsfaget. 

C-linjen er en etfagsuddannelse for de studerende, der optages med en bacheloruddannelse, hvor fransk er 

tilvalg. I praksis opnår dimittender med C-linjen samlet set en tofaglighed i deres fulde uddannelsesforløb 

med kandidatfaget som det ene fag (i alt 165 ECTS-point) og bacheloruddannelsens centralfag som det andet 

(i alt 135 ECTS-point). 

14

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Bacheloruddannelsen: 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Akkrediteringspanelets begrundelse 

Dialog med aftagerpanel og aftagere 

Kandidatuddannelsen: 





Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 

Mere end 85 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse, og redegørelsen for dialogen med aftagere 

og dimittender omfatter derfor bachelor- og kandidatuddannelsen samlet. 

”Siden 2005 har Det Humanistiske Fakultet haft et aftagerpanel organiseret på fakultetsniveau, og dette aftagerpanel 

suppleres af ad hoc paneler på uddannelsesniveau.” (Dokumentationsrapport s. 5) Panelet består af 

ca. 50 eksterne og 20 interne medlemmer. Hele aftagerpanelet mødes en gang årligt til et heldagsseminar, og 

derudover kan de enkelte studienævn trække på og mødes med mindre grupper inden for aftagerpanelet efter 

behov. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet har været inddraget i processen 

med at lave en ny fælles studiestruktur på fakultetet, herunder i udarbejdelsen af de arbejdsmarkedsorienterede 

profiler. Universitetet beskriver processen på følgende måde: 

”Foråret 2007 og Efteråret 2008: Afklarende møder for hele panelet med fokus på de humanistiske 

uddannelsers arbejdsmarkedsorientering 

Foråret 2009: Afholdelse af to temamøder med hhv. aftagere inden for undervisningssektoren og andre 

aftagere med fokus på drøftelse af ideen om tematiske profiler på kandidatuddannelsernes 3. Semester 

– herunder profilernes omfang og indhold. 

Vinter og forår 2010/11: Afholdelse af en række fokusgruppeinterviews og møder inden for hver af 

de fem tematiske profiler (undervisning, kulturformidling, kommunikation, undersøgelsesdesign 

samt organisation, entrepreneurship og design) med fokus på det konkrete indhold og profilens kompetencebeskrivelse.” 

(Dokumentationsrapport, s. 6) 

Udover dialogen med aftagerpanelet lægger uddannelserne stor vægt på dialog med gymnasieskolen, da en 

stor del af fagets kandidater finder ansættelse her. Instituttet har en række aktiviteter, hvor fagets undervisere 

og ledelse er i kontakt med gymnasieskolen: 

Gymnasielærerdage, hvor den nyeste forskning inden for faget bliver præsenteret. I 2011 blev forslag 

til ny kandidatstudieordning også præsenteret og diskuteret. 

Gymnasieformidling: ”Praktik” for de studerende i gymnasieskolen. 

Teoretisk pædagogikum varetages af Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. 

Undervisere, der er censorer i gymnasieskolen, og gymnasielærere der er censorer på franskuddannelserne. 

Fagkonsulenten i fransk (UVM), senest via et fælles seminar med flere fagkonsulenter af relevans 

for instituttets uddannelser 

(Dokumentationsrapport, s. 4-6) 

Endelig nævnes at to forskere fra uddannelsen har udviklet et bachelortilvalgsstudium i oversættelse, som 

retter sig mod beskæftigelse uden for gymnasieskolerne. Studiet indebærer et samarbejde med repræsentanter 

17

for dette arbejdsmarked og derigennem ”.. udvikler franskfagets undervisere frugtbare relationer til forskellige 

potentielle aftagere og åbner bl.a. mulighed for, at de studerende integrerer en praktikdel i deres uddannelse.” 

(Dokumentationsrapport s. 5). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere, og at 

dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 

Dialog med dimittender 


Dialogen med dimittenderne foregår ad to veje: dimittendundersøgelse og alumneforening. 

Dimittendundersøgelsen blev gennemført første gang i 2007 og gennemføres nu en gang årligt og omfatter 

kandidater, der er dimitteret henholdsvis ca. 1 og 5 år tidligere. Før det lavede uddannelsen sine egne dimittendundersøgelser 

i 2001 og 2006/07. Universitetet skriver om anvendelse af undersøgelserne, at de har ”(...) 

løbende givet anledning til konkret uddannelsesudvikling: tydeligere specialiseringsmuligheder på kandidatuddannelsen 

i fransk sprog, litteratur og kultur målrettet kulturformidlings- og oversættelsesjobs.” (Dokumentationsrapport 

s. 8f). 

Hvad angår alumneforeningen, blev den oprettet på instituttet i 2009. Det er planen at holde to arrangementer 

årligt, men det lykkedes ikke at gennemføre et arrangement i 2010 og dokumentationsrapporten (s. 7) nævner 

ingen planer for 2011. Instituttet har også oprettet en Facebookside med det formål at kommunikere til studerende, 

alumner og andre interesserede om relevante arrangementer. ”Instituttets egne tiltag understøttes af 

AU’s nye online netværk ”Gerda”, der blev tilgængeligt ultimo januar 2011. Instituttet har oprettet en gruppe 

på portalen, og via mailinglisterne opfordret alumnerne til at aktivere deres profiler. Vi opfordrede via 

FirstClass vore kandidatstuderende og ph.d.’ere til at melde sig ind, da alumnearbejdet kun vinder ved at 

blive påbegyndt tidligt. På alumneportalen er det bl.a. muligt at finde sine tidligere medstuderende, at blogge, 

at læse AU-nyheder og at orientere sig i alumnenetværkets kalender.” (Dokumentationsrapport, s. 8) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem 

jævnlige dimittendundersøgelser, mens alumneforening og andre netværk er under opbygning. Akkrediteringspanelet 

vurderer videre, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af 

uddannelsens relevans og kvalitet 

Beskæftigelse 

Gælder kun for bacheloruddannelsen 

(Dokumentationsrapport s. 8f) 

Det bemærkes, at tallene på fra UI viser, at i 2007 tilhørte de resterende personer kategorien ”uden for arbejdsmarkedet”, 

og at det drejer sig om to personer ud af i alt 16 dimittender. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i tilfredsstillende grad. 

18

Gælder kun for kandidatuddannelsen 

(Dokumentationsrapport s. 9) 

Universitetet skriver om tallene: ”Tendensen kan i nogen grad tilskrives en større tilbøjelighed til at rejse til 

udlandet blandt franskkandidater samt formentlig også arbejdet med at målrette vejledning og uddannelsesindhold 

til kulturformidling, oversættelses- og andre jobs. Det bemærkes at ledigheden i de tre har ligget 

væsentligt under hovedområdegennemsnittet: 

Ledighedsprocent HUM landsgennemsnit AU fransk 

2006 10 % 10% (2 personer) 

2007 9 % 5 % (1 person) 

2008 6 % 0 % 

(Indhentet af ACE Denmark på UI.dk) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i 

et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. 

Relevant beskæftigelse 


Universitetet henviser til sine egne beskæftigelsesundersøgelser for belysning af dimittendernes beskæftigelse. 

I den seneste undersøgelse fra 2010 ”(...) indgår 13 kandidater fra fransk. Af disse arbejder 6 med undervisning/forskning, 

4 med servicefag (turisme, it, handel, medier) og 3 med ”andet”. ” (Dokumentationsrapport, 

s. 10). Den foregående undersøgelse fra 2007 omfattede 67 af de i alt 96 adspurgte dimittender i fransk. 

Den viste en vis spredning i beskæftigelsesområder: 


Universitetet oplyser med henvisning til en oversigt over stillingsbetegnelser i beskæftigelsesundersøgelsen 

(Bilag 9), at dimittenderne finder akademisk beskæftigelse. Det fremgår dog af oversigten i Bilag 9, s. 48, at 

ca. 10 % ud af de 55 oplyste stillingsbetegnelser er åbenlyst uakademiske (”salgsassistent” i Handel og de- 

19

tail). Akkrediteringspanelet bemærker dog at langt hovedparten er stillingsbetegnelser, som kan svare til 

akademisk arbejde. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse 

Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 

Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen 


Dokumentation 

Dokumentationsrapport, s. 4-11 

Bilag 9: Beskæftigelsesrapport for kandidater fra SLK, 2007 

20

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse 

Kriterium 2: 

Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet 







Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer 







”Der er pt. tilknyttet fem fastansatte forskere og undervisere til bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk 

sprog, litteratur og kultur: 

- Henning Nølke (HN), Professor 

- Merete Birkelund (MB), lektor 

- Steen Bille Jørgensen (SBJ), lektor 

- Carsten Løfting (CL), lektor 

- Sebastien Doubinsky (SD), udenlandsk lektor8 

Dertil kommer: 

- Mads Bøttcher Jønsson (MBJ), scholarstipendiat 

- Miriam Vestergaard Kobbersmed (MVK), Ph.d.-studerende 

- Louise Højgaard Marcussen (LHM), Ph.d.-studerende 

- Alexandre Planque Tafteberg (APT), Ph.d.-studerende 

- Katrine Planque Tafteberg (KPT), Ph.d.-studerende” 


På besøget blev der talt med ledelsen og underviserne om rekrutteringsstrategien, fordi to af de fire fastansatte 

er over 60 år. Det blev her nævnt, at instituttet har til hensigt at oprette et center, som skal fremtidssikre 

forskningsområdet lingvistik. MB vil skulle tage over efter HN og der er mulighed for at rekruttere yderligere 

en forsker. CL, der dækker historie og samfundsforhold er der ikke umiddelbart nogen der kan tage over 

efter, men der vil man indgå et samarbejde med den tidligere handelshøjskole om nyrekruttering eller på 

anden vis sikring af området 

Universitetet har illustreret sammenhængen mellem på den ene side uddannelsens tre temaer, sprog, litteratur 

og kultur og på den anden side forskningen i skemaer for bachelor- og kandidatuddanelsen: 

(Dokumentationsrapport, s. 12, temaerne er de samme på bacheloruddannelsen) 

21

På besøget blev skemaerne drøftet da akkrediteringspanelet ikke umiddelbart kunne afkode dem. Men meningen 

med skemaerne var at vise samarbejdsrelationer i forskningsmiljøet og at der også bliver samarbejdet 

på tværs af fagene på uddannelsen. 

Den direkte sammenhæng mellem uddannelse og forskning er dog, at uddannelsens tre temaer modsvares af 

tre forskningsfelter, som dækkes af de fire fastansatte forskere. 

HN og MB forsker inden for lingvistik og tekstteori, SBJ og SD forsker inden for tekstanalyse – teori og 

litteratur, CL forsker inden for historie, kultur og samfund. De pågældende dækker de tilsvarende temaer på 

uddannelsen, men underviser også uden for de moduler, der modsvarer deres forskningsfelt. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og 

uddannelsens fagelementer, men bemærker at det ikke er klart, hvordan forskningen inden for fransk historie, 

kultur og samfund er sikret på længere sigt, da der ikke foreligger konkrete planer. 

Forskningens samvirke med praksis 


Universitetet nævner forskellige formidlingsrettede aktviteter, fx at forskerne skriver i ”FranskNyt”, der er 

Fransklærerforeningens blad (Dokumentationsrapport, s. 13) Der nævnes også en filmklub og foredragsvirksomhed. 

Uddannelsens tilrettelæggere 


”Studienævnet ved SLK er overordnet ansvarlig for bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk sprog, litteratur 

og kultur. Tilrettelæggelsen af uddannelsen sker i samarbejde mellem studienævnsformanden/studielederen 

og faglederen for franskuddannelserne, som er en fastansat VIP. Faglederen tilrettelægger uddannelsen i 

samråd med kolleger, der bidrager aktivt til nye tiltag ikke mindst gennem månedlige afdelingsmøder. Faglederen 

varetager alt i alt kontakten mellem studienævnet/studielederen og afdelingen. 

Links til CV og publikationslister for: 

- Ken Henriksen, studieleder og studienævnsformand: http://pure.au.dk/portal/da/romkh@hum.au.dk 

- Steen Bille Jørgensen, fagleder: http://pure.au.dk/portal/da/romsbj@hum.au.dk ” (Dokumentationsrapport, 

s. 14) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP’er, der forsker inden for 

et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen 

VIP/DVIP-ratio 


”På bacheloruddannelsen varetages så godt som al undervisning af VIP’er. Instruktorer benyttes gennem 

værksted-ordning som supplement til den skemalagte undervisning. På kandidatuddannelsen varetager VIP 

al undervisning. 

I 2010 indgik DVIP-timer således slet ikke i undervisningen på hverken BA- eller KA-niveau. Det samlede 

regnskab for VIP/DVIP-timer fremgår af nedenstående tabel. 

(Dokumentationsrapport, s.14) 

22

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelserne i udstrakt grad undervises af VIP’er. 

Antal studerende pr. VIP 



På mødet med de studerende fremgik det, at de oplevede at have god kontakt til underviserne og at de generelt 

oplevede uddannelsesmiljøet som relativt lille med tilhørsforhold til årgangshold. De nævnte semesterstartsamtaler 

som en kontaktmulighed samt at de generelt følte sig velkomne, hvis de henvendte sig til forskerne 

uden for undervisningen. Alternativ formidling i form af tilbagevendende ”stand upforskerarrangementer”, 

hvor et forskerpanel svarer på publikumspørgsmål blev også nævnt. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelserne har mulighed for en tæt kontakt til 

VIP’er. 

Forskningsmiljøets kvalitet 


Nedenstående tabeller viser forskningsproduktionen i årene 2008-2010 i afdelingen, som i perioden har bestået 

af 4-5 VIP’er: 

23

Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. 





Dokumentation 


24

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau 







Titel 






Gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk sprog litteratur og kultur giver ret til henholdsvis titlerne bachelor 

(BA) og cand.mag. ”Franskuddannelsens humanistiske karakter og fokus på sprog, litteratur og kultur fremgår 

af både videns-, færdigheds- og kompetencedimensionen i kompetenceprofilerne på både bachelor- og 

kandidatniveau. (...) Både bachelor- og kandidatuddannelsen har med UBST’s godkendelse ændret navn 

inden for de seneste år fra ”fransk” til ”fransk sprog, litteratur og kultur” netop med henblik på at understrege 

uddannelsernes brede fokus på sprog, litteratur og kultur (i modsætning til blot sproget) overfor såvel kommende 

studerende som aftagere. Universitetet finder således, at sammenhængen mellem kompetenceprofilen 

og uddannelsesnavnet er styrket” 

(Dokumentationsrapport s. 18) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens 

titel og navn. 

25

Niveau 


(Dokumentationsrapport s. 19f) 

Eksempelvis ses det, at kravet om at dimittenden ”Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller 

til både fagfæller og ikke-specialister” modsvares i kompetenceprofilens kvalifikation: ”Evne 

til formidle og anskueliggøre konkret stof med bevidsthed om progression i formidlingen og målgruppens 

læring. ” 

Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse 

i kvalifikationsrammen. 

26



Eksempelvis ses det, at kravet om at dimittenden ”Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes 

videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille 

nye analyse- og løsningsmodeller.” modsvares i kompetenceprofilens kvalifikationer: ”Reflektere over 

og forholde sig kritisk til anvendte metoder og teorier i en given sammenhæng; herunder revurdere, tilpasse 

og supplere disse i forhold til den konkrete sammenhæng” samt ” Vurdere, begrunde og anvende relevante 

humanvidenskabelige teorier og metoder i problemløsningen.” 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse 

i kvalifikationsrammen. 



27



Dokumentation 


28

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 








Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau 

Adgangskravet er til uddannelsen er 

Dansk A, 

Engelsk B 

Historie B, Idehistorie B eller Samtidshistorie B. 

Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B 






Universitetet skriver om de studerendes adgangsforudsætninger: ”En af udfordringerne i undervisningen 

hænger sammen med tilrettelæggelsen af første semester i overensstemmelse med de studerende sproglige 

kompetencer såvel teoretisk som praktisk. De studerende møder med meget forskellige sproglige (og faglige) 

forudsætninger, og det er altafgørende for den faglige progression, at underviserne ikke lægger et urealistisk 

højt (teoretisk) niveau. For at sikre muligheden for – på længere sigt – at kunne læse komplekse fransksprogede 

tekster samt gennemføre undervisningen på fransk, søger vi at etablere en social/faglig ramme for de 

studerende således, at de bliver bevidste om det vigtige i at arbejde selvstændigt med sprogligt-analytiske 

kompetencer og færdigheder. Det sikres dels gennem et såkaldt introducerende turbo-kursus med fokus på 

grammatik og sprogfærdighed, dels gennem vejledning og diskussion. Hvad angår arbejdsformerne spiller 

værkstedsordningen (med tilknyttede instruktorer) i denne sammenhæng en central rolle, og gruppearbejdet 

er en vigtig arbejdsform, der i bedste fald sikrer den studerendes aktive indsats i form af diskussion og problemløsning 

samt refleksion over en given disciplins udfordringer og egen læring.” (Dokumentationsrapport, 

s. 22) 

På besøget talte akkrediteringspanelet med studerende og undervisere om sammenhængen mellem adgangskrav 

og uddannelsens niveau. De studerende oplevede intro-ugen i starten af uddannelsen som en blanding af 

gentagelse af noget stof fra deres gymnasiale uddannelse og samtidig nyt stof. De fortalte også, at det tidligere 

har været sådan, at man skulle skrive en 15-siders opgave på fransk i 1. semester, og at mange ”knækkede 

halsen” på det. Underviserne hæftede sig især ved, at den senest startede årgang var præget af et stort flertal 

med uddannelsen som 1. prioritet, hvilket var nyt. De nye studerende blev oplevet som meget motiverede og 

uden den tidligere ofte antrufne opfattelse af, at uddannelsen var en ”sprogskole”. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? 

Faglig progression fra første til sidste semester 

Universitetet beskriver, at uddannelsen er opbygget af tre discipliner: en sproglig, en litterær samt en historisk 

og kulturel. Men i praksis overlapper de tre discipliner i de enkelte moduler på uddannelsen, sprog indgår 

i læsning af litteratur, litteratur bidrager til forståelse af kultur osv.: ”Den sproglige analyse introduceres 

ikke alene gennem grammatikundervisningen men også gennem arbejdet med teksters betydningsdannelse i 

samfundet (tekst og kontekst). Litteraturdisciplinen lægger sig relativt tæt op ad historieundervisningen med 

fokus på forskellige perioders betingelser for tekstlæsning. Gennem andet og tredje semester øges discipli- 

29

nernes specialisering gradvist samtidig med at det fælles fokus på moderne fransk (i teori og praksis) virker 

samlende for arbejdet med de forskellige discipliner.” (Dokumentationsrapport, s. 24) I fjerde semester er der 

mulighed for udlandsophold, hvilket en stor del af de studerende benytter sig af, ifølge både undervisere og 

studerende. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at der er beskrevet breddeprogression inden for de tre discipliner sprog, 

litteratur og kultur, samt deres indbyrdes relation, såvel som progression i højden inden for de enkelte discipliner. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. 

Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil 

Universitetet har opstillet et skema, der illustrerer sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og 

kompetenceprofilens kvalifikationer, her gengivet i uddrag: 

(...) 

(...) 

(Dokumentationsrapport, s. 24f) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens 

kompetenceprofil. 

30

Frafald 

Universitetet skriver om frafaldstallene: ” Det store udsving i frafaldet kan først og fremmest tilskrives et 

relativt lille optag på fransk BA (2007: 11, 2008: 10, 2009:12)” (Dokumentationsrapport, s. 26) Derudover 

skriver universitetet om sin indsats mod frafald: ”I de senere år har fakultetet og studienævnet ved SLK i 

samarbejde taget en række initiativer til: 1) at finde årsager til frafaldet og til 2) at udvikle initiativer, der kan 

reducere frafaldet. 

I April 2010 udarbejdede det humanistiske fakultetssekretariat en undersøgelse af frafaldet ved det humanistiske 

fakultet (bilag 13). Undersøgelsen er blevet fulgt op af en række seminarer og workshops, der viser at 

studerendes tvivl spiller en central rolle, og at mange frafaldne har været tvivlere allerede inden studiestart. 

Rapporten peger desuden på, at tvivlen har en negativ virkning på den studerendes studieaktivitet, fremmøde 

etc., og at tvivlen på den måde bidrager til skabelsen af en ond cirkel, der i sidste ende udløser en udmelding. 

Studienævnet ved SLK har nærstuderet tallene for frafaldet på fransk bacheloruddannelsen. Dette studie viser, 

at så godt som hele frafaldet kan tilskrives studerende uden STÅ-produktion. Dette indikerer, at den 

ovenfor nævnte sammenhæng mellem tvivl og lav studieaktivitet spiller en afgørende rolle for frafaldet. 

Studienævnet ved SLK har på baggrund af disse erfaringer taget en række initiativer, der adresserer disse 

tendenser. De vigtigste elementer er: 

– At øge og forbedre kommunikationen og informationen om hvad det vil sige at studere fransk og om 

de krav, der stilles til den studerende. Dette initiativ inkluderer desuden flere faglige aktiviteter allerede 

i RUS-ugen. Formålet er så hurtigt som muligt at give de studerende et klart billede af livet som 

franskstuderende. 

– At intensivere brugen af læsegrupper og tutorordninger på franskstudiet. Læsegrupperne er i dag 

blevet rammen omkring studieprocessamtaler, og læsegruppearbejdet er i højere grad blevet integreret 

i konkrete undervisningsforløb, ikke mindst i forløbene Fagspecifikt Studium Generale på første 

semester og grammatik 1 – 3 (over studiets tre første semestre). 

– Fokuserede evalueringer af konkrete fastholdelsesinitiativer. I november 2010 fik studienævnet udarbejdet 

en selvstændig evaluering af læsegruppeinitiativet 

– Fokus på at de studerende støttes og ruster sig i overgangen fra gymnasieskolen til et liv som universitetsstuderende. 

Dette foregår dels gennem grundig introduktion til studiet (discipliner, arbejdsformer 

m.m.), studiestartsinterviews ved en faglig mentor på basis af spørgeskema (bilag 12) dels gennem 

etablering af grupper, der udarbejder den første (tværfaglige) opgave på studiet med henblik på 

at synliggøre faglige ”fællesmængder” og grænser mellem fagets discipliner. I resten af BA-forløbet 

opfordres de studerende kraftigt til at aflevere opgaver i grupper, hvilket de - for flertallets vedkommende 

- benytter sig af. Som allerede antydet, indgår arbejdet i de faglige værksteder (Grammatik, 

fonetik, historie og litteratur) her som et vigtigt element. Princippet er, at ældre kompetente studerende 

vejleder og fungerer som sparringspartner for de nye studerende, således at disse har mulighed 

for i videst muligt omfang at eliminere faglige tvivlsspørgsmål. 

– Endelig sikrer franskstudiets eksamensstruktur (se punkt 4.1.3) på den nye BA-studieordning, at de 

studerende - især på første semester - har et væsentligt incitament til at deltage aktivt i undervisningen. 

Aktiv undervisningsdeltagelse bidrager både til at øge de studerendes studieaktivitet og til at 

sikre en social og faglig integration på studiet. ” (Dokumentationsrapporten, s. 29f) 

Akkrediteringspanelet vurderer at frafaldet opgjort i procent er utilfredsstillende højt, i et af de tre år, men 

bemærker at der er tale om små tal, hvor få personer giver store udslag. Panelet vurderer, at universitetet har 

analyseret frafaldsproblemet og iværksat tiltag for at imødegå det gennem tilrettelæggelsen af uddannelsen. 

31

Prøveformer 

Universitetet redegør for prøveformerne i skemaform (her gengivet i uddrag): 

(...) 

(Dokumentationsrapporten, s. 33f) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 

Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 

Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen – herunder adgangskrav, faglig progression, 

sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer – samlet set 

understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 


Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau 

Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur: 

– bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur (Aarhus Universitet) 

– bacheloruddannelsen i fransk (Københavns Universitet) 

– bacheloruddannelserne i sprog og kommunikation samt sprog og europæiske studier med fransk (Aarhus 

Universitet) 

– bacheloruddannelserne i virksomhedskommunikation med fransk (Aarhus, Aalborg og Syddansk Universitet) 

– bacheloruddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur (/negot) med fransk (Syddansk 


Adgang til kandidatuddannelsens b-linje forudsætter: 

32

– en bestået bacheloruddannelse med fransk sprog, litteratur og kultur (Aarhus Universitet) eller fransk 

(Københavns Universitet) med et bachelortilvalg (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasieskolernes 

fagrække) 

Adgang til kandidatuddannelsens c-linje forudsætter: 

– en bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg (45 ECTS) i fransk” 


Det bemærkes, at adgangskravet til bachelortilvalget i fransk er ”1½ års beståede studier inden for et andet 

fagområde omfattet af gymnasieskolernes fagrække.” (Studieordningen for bachelortilvalg i fransk) Dermed 

kræves der ikke forudgående kvalifikationer i fransk. 

Derudover kræves ”Dansk på gymnasialt A-niveau” for alle linjerne. 

Universitetet skriver at der tages udgangspunkt i, at den studerende kan modtage undervisning på fransk i en 

række discipliner. Akkrediteringspanelet bemærker, at dette krav svarer til kompetenceprofilerne for de adgangsgivende 

uddannelser. 

Akkrediteringspanelet vurderede tidligere, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens 

faglige niveau, men bemærkede dog et problem med adgangskravet til C-linjen idet der ikke var krav om 

fransk på gymnasieniveau på tilvalgsstudiet som er adgangsgivende til C-linjen. I høringssvaret oplyser universitetet 

at der var en fejl i studieordningen, som nu er rettet, således at fransk på gymnasialt A-niveau er et 

krav. 

Akkrediteringspanelet vurderer nu, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige 

niveau. 

Faglig progression fra første til sidste semester 

Kandidatuddannelsen har tre linjer: 

A-linjen er for de studerende, der optages med en bachelorgrad i fransk, og som ønsker en etfagsuddannelse i 

fransk. 

B-linjen er for de studerende, der optages med en bachelorgrad i fransk og et tilvalg i et andet gymnasiefag, 

og som ønsker en tofagsuddannelse med fransk som centralt fag. Denne linje giver kompetence til at undervise 

i gymnasieskolen i fransk og tilvalgsfaget. 

C-linjen er en etfagsuddannelse for de studerende, der optages med en bacheloruddannelse, hvor fransk er 

tilvalg. I praksis opnår dimittender med C-linjen samlet set en tofaglighed i deres fulde uddannelsesforløb 

med kandidatfaget som det ene fag (i alt 165 ECTS-point) og bacheloruddannelsens centralfag som det andet 

(i alt 135 ECTS-point). C-linjen er opbygget med de første 45 ECTS-point identisk med et kandidattilvalg i 

fransk og de resterende 75 ECTS-point svarer næsten til B- og A-linjen (universitetet skriver ”De resterende 

75 ECTS er identiske med B-linjen.” – s. 31, men det svarer ikke til studieordningernes bestemmelser.). De 

sidste 60 ECTS-point er identiske for alle tre linjer. C-linjen giver kompetence til at undervise i gymnasieskolen 

i fransk og bacheloruddannelsens centralfag. 

Tredje semester er ens på alle linjerne, og består af en ”profil”: I modulet Profil kan den studerende vælge 

mellem (a) et projektorienteret forløb i form af en uddannelsesophold i en virksomhed/organisation af minimum 

3 måneders varighed med tilhørende rapport og analyse, (b) studier ved et universitet i udlandet eller 

(c) profilfag. Profilfag er arbejdsmarkedsorienterede, tværfaglige valgfag, som indenfor 5 profilrammer med 

hver sin erhvervsorientering: underviserprofil, kommunikationsprofil, kulturformidlerprofil, organisationsprofil 

og undersøgelsesdesign. Franskstuderende kan vælge alle fem profiler og vil kunne beskæftige sig med 

franskfaglige emner inden for alle profiler. Underviserprofilen består således af et 20 ECTS kursus i fremmedsprogsdidaktik 

koblet til et gymnasiepraktikforløb i kombination med et pædagogisk/didaktisk valgfag. 

Et andet eksempel er kulturformidlerprofilen, som vil indeholde et 20 ECTS kulturformidlingsprojekt og 

valgfag inden for blandt andet oversættelsesteori.” (Dokumentationsrapport, s. 27) 

33

På besøget forklarede ledelse og undervisere, at profilfagene (som udbydes på alle de humanistiske kandidatuddannelser 

på universitetet) vil få det franskfaglige indhold ved at en underviser fra fransk tilknyttes de 

studerende på profilmodulet, så der kan ske en toning af profilen i franskfaglig retning, for eksempel ved at 

finde franske tekster eller temaer til kulturformidlingsprojektet. Da profilmodulerne er oprettet med 2011studieordningerne 

er de endnu ikke afprøvet i praksis og hverken undervisere eller studerende kunne derfor 

berette om erfaringer med at knytte dem til uddannelsens faglighed. 

Oversigt over det samlede 5-årige studieforløb for studerende på de tre linjer: 

(Udarbejdet af ACE Denmark) 

På mødet med ledelsen spurgte akkrediteringspanelet, hvordan det sikres at målene i kompetenceprofilen nås 

af de studerende, uanset hvilken profil de vælger i 3. semester. Ledelsen understregede at profilernes indhold 

stadig var under udvikling, men at den nye studieordning samlet har større fokus på det franskfaglige end 

den gamle, alene de 15 ECTS-point obligatoriske elementer på B-linjen sikrer mere franskfagligt fokus, end 

den tidligere ordning med meget stor valgfrihed. 

De øvrige fag på alle tre linjer bygger videre på de samme tre discipliner som var på bacheloruddannelsen, 

det vil sige sprog, litteratur og kultur med en tilføjelse af et modul i kommunikation og medier, som dog kan 

fravælges på B-linjen. 

34

På A og C-linjen er der 60 ECTS-point obligatoriske moduler forud for profilmodulet og specialet. På Blinjen 

er der kun 15 ECTS-point, idet de første 45 point af kandidatuddannelsen foregår på tilvalgsfaget. 

Akkrediteringspanelet bemærker, at der er tale om progression i bredden inden for uddannelsens discipliner, 

med mulighed for fordybelse i specialet. Profilvalget giver en særlig toning af uddannelsen efter den studerendes 

præference. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester, men bemærkede 

dog tidligere, jævnfør næste vurderingspunkt, at der var en uklarhed om progressionen i sprogfærdighederne. 

I høringssvaret har universitetet redegjort for en række ændringer i studieordningen, som fjerner uklarheden, 

hvorfor bemærkningen ikke længere er aktuel. 

Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil 

Universitetet har i dokumentationsrapporten opstillet et skema, der illustrerer sammenhængen mellem uddannelsens 

fagelementer og kompetenceprofilens kvalifikationer. I høringssvaret indgår et revideret skema, 

der her gengivet i uddrag, idet ”udprøvede kompetencer” svarer til fagelementets læringsmål: 

(Høringssvar, s. 7ff) 

Akkrediteringspanelet bemærkede tidligere, at profilmodulet ikke angives at understøtte nogen af kvalifikationerne 

i kompetenceprofilen, samt at fagbeskrivelserne ikke forelå. I høringssvaret har universitetet som 

bilag vedlagt de færdige fagbeskrivelser for profilmodulerne. Universitetet redegør tillige i svaret ved hjælp 

af et skema for, hvordan modulerne understøtter kompetenceprofilen, her gengivet i uddrag: 

35

(Høringssvar, s.20ff) 

På baggrund af de nye oplysninger bortfalder akkrediteringspanelets bemærkning. 

Akkrediteringspanelet vurderede tidligere, at færdigheden i at ”udtrykke sig korrekt, nuanceret og situationstilpasset 

på mundtligt og skriftligt fransk” ikke var understøttet tilstrækkeligt af uddannelsens fagelementer. 

I høringssvaret har universitetet redegjort for en række ændringer i uddannelsens studieordning, herunder: 

- ”Disciplin ”Kommunikation, medier og samfund” gøres på B‐linjen obligatorisk (5 ECTS) 

- Disciplinen gøres sprogspecifik, således at både undervisning og udprøvning foregår på fransk. 

- Undervisnings‐ og eksamenssproget på disciplinen har i praksis været fransk – nu er det præciseret i 

studieordningen. Som dokumentation for, at undervisningen i praksis forgår på fransk medsendes i 

bilag en fagbeskrivelse af det kursus, som i foråret 2012 udbydes inden for rammerne af disciplinen 

”Kommunikation, medier og samfund”. 

- Prøveformen er ændret fra en mundtlig eksamen med forberedelsestid til en kombinationsprøve, 

hvor en mundtlig eksamen afholdes på baggrund af en synopsis, der er affattet på fransk. Synopsen 

indgår modificerende i bedømmelsen. Således udprøves både skriftlig og mundtlig sprogfærdighed.” 

(Høringssvar, s. 2) 

- Øgede krav på C-linjen for de fagelementer som samlæses med bacheloruddannelsen. (Høringssvar, 

s. 3ff) 

Akkrediteringspanelet vurderer nu, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens 

kompetenceprofil. 

Frafald 


Universitetet bemærker om frafaldstallene: ” Frafald fra kandidatuddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur 

forekommer sjældent og skyldes som regel personlige forhold, såsom flytning eller sygdom.” (Dokumentationsrapport, 

s. 33) Akkrediteringspanelet bemærker, at der er tale om meget små årgange (ca. 10 optagne) og at frafaldet 

samlet over de tre opgjorte år ligger under niveauet for hovedområdet. 

Akkrediteringspanelet vurderer at frafaldet på uddannelsen har et tilfredstillende lavt niveau. 

36

Prøveformer 

Universitetet redegør for prøveformerne i skemaform (her gengivet i uddrag, idet to eksaminer som kun gælder 

C-linjen og en som kun gælder A-linjen er udeladt): 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 

Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 

Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen – herunder adgangskrav, faglig progression, 

sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer – samlet set understøtter, at 

de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 

Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler 


Universitetet redegør i et skema for hvordan uddannelsen (B- og C-linjerne) understøtter mindstekravene 

(her gengivet i uddrag): 

(...) 

37

(Dokumentationsrapport, s. 35f) 

I høringssvaret er medsendt et nyt skema gældende for C-linjen, idet der er ændret i uddannelsens studieordning 

(her gengivet i uddrag): 

(Høringssvar, s. 14ff) 

Akkrediteringspanelet vurderede tidligere, at de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning 

i de gymnasiale skoler ikke sikres på C-linjen, da niveauet for sprogfærdigheder ikke sikres. 

Ændringerne i studieordningen har, jævnfør foregående vurderingspunkt, ændret akkrediteringspanelets vurdering 

af på hvilket niveau de studerende på C-linjen opnår sprogfærdigheder. 

På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning 

i de gymnasiale skoler er sikret. 

Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen 


Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at de ansatte på universitetet to gange årligt kan søge 

om midler fra universitetets kompetenceenhed om midler til deres personlige kompetenceudvikling. (Dokumentationsrapport, 

s. 37) 

38

På fakultetsnievau varetager Center for Undervisningsudvikling forskning og udvikling inden for for humanistisk 

universitetspædagogik og de humanistiske fags didaktik. ”Centeret er bl.a. ansvarligt for udviklingen 

og afviklingen af det obligatoriske adjunktpædagogikum, hvor også alle spansk-fagets adjunkter har pligt til 

at deltage. CFU har ligeledes udviklet et pædagogisk forløb i ’kollegial supervision’, hvor en række af 

fransk-fagets undervisere deltog i perioden 2008-10. (…) Endelig tilbyder CFU en række kortere pædagogiske 

kurser i f.eks specialevejledning, e-learning, hvor vores undervisere også har mulighed for at deltage. 

Endelig er CFU ansvarlig for at gennemføre didaktiske kurser for instruktorer.” (Dokumentationsrapport, s. 

37) 

På mødet med underviserne fortalte de, at de fleste havde deltaget i CFU-kurserne i kollegial og benyttet det 

efterfølgende, men at det ikke aktuelt blev brugt. De fortalte også, at de indimellem havde fælles undervisning, 

og at dette også indebærer mulighed for pædagogisk sparring og udvikling. 

I dokumentationsrapporten beskrives, hvordan der gennemføres undervisningsevalueringer i form af midtvejsevalueringer, 

jævnfør også kriterium 5. Derudover nævnes at studienævnet også har taget initiativ til 

såkaldt fokuserede evalueringer, for eksempel at studiestart på bacheloruddannelsen, hvilket blandt andet har 

ført til udvikling af indsatsen for at organisere de studerende i læsegrupper og revision af RUS-ugen. 

På mødet med de studerende nævnte en enkelt sin overraskelse over hvor pædagogisk undervisningen havde 

været fra starten af bacheloruddannelsen. Med hensyn til anvendelse af evalueringerne, fortalte de studerende 

om oprettelse af ekstra-curriculære undervisningsaktiviteter i sprogfærdigheder, fonetikværksted og grammatikværksted, 

hvor instruktorer underviste i samråd med fagenes undervisere. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske 

afvikling af undervisningen – og at der følges der op på vurderingerne. 

Fysiske forhold 


”(...) over 95 % af undervisningen foregår inden for 50-100 meter fra studiesekretariat, studievejledning og 

VIP kontorer. Her findes et større antal undervisningslokaler med plads til mellem 20 og 60 studerende. 

Langt de fleste lokaler er udstyret med PC, AV-udstyr og internet. Enkelte af de mindre lokaler mangler 

endnu dette udstyr, men dette forventes installeret i løbet 2011-12. Instituttet er i besiddelse af transportabelt 

AV- og IT-udstyr til brug i disse lokaler.” (Dokumentationsrapport, s. 38) 

Universitetet foretager hvert 3. år en studiemiljøundersøgelse. Den sidste undersøgelse, der er fra 2011 viser, 

at de studerende på instituttet generelt er tilfredse med forholdene, for eksempel finder 81 % af de studerende 

at de fysiske rammer gør det rart at opholde sig på universitetet, og 90 % mener at underviserne gode til at 

bruge e-læringsværktøjer og elektroniske platforme i kommunikation med studerende. (Dokumentationsrapport, 

s. 38f) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. 

Studieophold i udlandet 


Studiestrukturen lægger op til at de studerende kan tage til udlandet på 4. semester af bacheloruddannelsen 

og eventuelt på 3. semester af kandidatuddannelsen. Underviserne oplyste at langt de fleste benytter sig af 

muligheden. På den seneste bachelorårgang var det kun to studerende, der ikke havde været af sted. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold 

i udlandet. 

39





Det bemærkes, at kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhæng 

mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil med hensyn til sprogfærdigheder 

og sikring af de gymnasiale mindstekrav til sprogfærdigheder på C-linjen er ændret på baggrund af 

universitetets høringssvar. 

Dokumentation 


Studieordningen for bacheloruddannelsen 

Studieordningen for kandidatuddannelsen 

Bilag 12: Spørgemanual til studieprocessamtale 

Bilag 13: Frafald, fravalg og omvalg 

Studieordningen for bachelortilvalg i fransk 

Høringssvar 

40

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 













Universitetet gør rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog en kvalitetspolitik 

med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet (Dokumentationsrapport, s. 

45). 

Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er 

illustreret i figuren nedenfor. 

Kilde: Dokumentationsrapport, s. 45 

Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver 

indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. Implementeringen 

af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11 (Dokumentationsrapport, s. 45). 

Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes 

interne kvalitetssikring (ESG’erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne ”Rekruttering 

og optagelse” samt ”Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet” ud over ESG’erne. 

I forhold til delområdet ”Rekruttering og optagelse” er det universitetets centrale studieadministration, der 

har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle 

studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på 

arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet 

udgives desuden bachelor- og kandidatbøger (Dokumentationsrapport, s. 42) 

Delområdet ”Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet” sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på 

uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½- 

1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen 


41

Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt 

gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og 

ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning 

– eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Dokumentationsrapport, 

s. 46). 

ARTS har eksemplificeret brugen af kvalitetshjulet i forhold til delområdet ”Rekruttering og optagelse”: ”Aktiviteterne 

omfatter bl.a. annoncering, webkampagner, rekruttering via alumner fra uddannelsen samt åbent hus 

arrangementer. Rekrutteringsindsatsen evalueres løbende dels gennem ansøgertal og –data, dels via kvalitative 

spørgsmål til ansøgerne om rekrutteringsmaterialets kvalitet. På baggrund af evalueringerne justeres indsatsen, og 

det er bl.a. på den baggrund, at ARTS primært satser på målrettede annoncer og rekruttering via alumner frem for 

på brede – og dyre – kampagner.” (Supplerende dokumentation, 29. august 2011). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og 

tilhørende målsætninger og procedurer, herunder for delområderne ”Rekruttering og optagelse” og ”Uddannelsernes 

relation til arbejdsmarkedet”, der ligger ud over de europæiske standarder. Det bemærkes, at ARTS 

anvender kvalitetshjulet. 

Ansvarsfordeling 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der 

skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til 

udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Dokumentationsrapport, s. 38). 

På ARTS er dekanen ansvarlig for uddannelseskvaliteten og varetager i samarbejde med fakultetssekretariatet 

koordineringen af, at kvalitetshjulets faser gennemløbes på alle kvalitetspolitikkens områder (Supplerende 

dokumentation, 29. august 2011). 

I dokumentationsrapporten eksemplificeres ansvarsfordelingen blandt andet i forhold til studieordningsrevision. 

Det fremgår således, at studienævnet drøfter de overordnede rammer for udarbejdelsen af en ny studieordning, 

og studienævnet nedsætter et udvalg, som udarbejder studieordningsudkast og varetager inddragelse 

af VIP, studerende og aftagere. Fakultetets uddannelseskvalitets- og udviklingsenhed varetager godkendelse 

af studieordninger i samråd med dekanatet varetager godkendelse af studieordningerne. (Dokumentationsrapport, 

s. 39). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn 

i forhold til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne 

under de enkelte ESG’er nedenfor. 

Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG 

Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger 

Universitetet har indført en studieordningsgenerator, der sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op 

til gældende love og bekendtgørelser. AU Studieadministration opdaterer løbende studieordningsgeneratoren, 

så den er i tråd med lovgivningen. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem 

dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, 

hvor dekanen spiller den centrale rolle (Dokumentationsrapport, s. 38). 

Universitetet uddyber desuden, at studieordningernes effekt på de studerendes studieforløb monitoreres dels 

via undervisningsevalueringer og årgangsevalueringer og dels via studieledertal og monitorering af de studerendes 

eksamensaktivitet. (Dokumentationsrapport, s. 39). 

42

Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af 

studieordninger, og at der på ARTS er procedurer for monitorering og kvalitetsudvikling af studieordningerne. 

Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer 

Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning, hvorved det sikres, 

at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler. Studieordninger findes i universitetets online 

regelsamling. I studieordningerne er formålet med den enkelte prøve beskrevet, herunder kriterier for vurdering 

af målopfyldelsen. Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding) 

offentliggøres forud for hver prøvetermin. Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der 

fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Reaktioner ved brud på prøveregler 

reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger (Dokumentationsrapport, s. 39). 

Universitetet skriver desuden om procedurerne på ARTS, at eksamensplanen løbende revideres på baggrund 

af feedback fra de studerende og underviserne, og at ”Studienævnet har særligt fokus på sammenhængen 

mellem undervisning, prøve og faglige mål efter principperne om alignment. I forbindelse med implementering 

af den nye karakterskala og Bologna spiller eksplicitering og bevidstgørelse om faglige mål og kompetenceprofiler 

en stadig større rolle i undervisningen og prøveforberedelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 48) 

Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de 

studerendes eksamen. 

Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer 

Ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer skal ved siden af deres videnskabelige produktion 

medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige 

kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse 

med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af såvel deres forskningsmæssige som deres 

undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes, 

har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. På institutniveau er det institutlederens ansvar, at 

de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, 

og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Dokumentationsrapport, 

s. 40f). 

Universitetet skriver videre, at der foretages midtvejs- og slutevalueringer af alle undervisningsforløb. 

”Midtvejsevalueringen afholdes mundtligt og slutevalueringen foretages skriftligt (på papir) efter en fælles 

skabelon udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling. Der er altid en høj svarprocent pga. denne fremgangsmåde. 

Evalueringen gennemgås og opsummeres af underviseren og en studenterrepræsentant. Opsummeringen 

af slutevalueringen afleveres til studielederen, som udarbejder en samlet rapport over semestrets 

undervisning til institutleder og studienævn. Begge instanser kan på forskellig vis følge op på kritiske evalueringer: 

studienævnet via justeringer i undervisnings- og eksamensplan, studieordninger og pædagogisk tilrettelæggelse, 

institutlederen via MUS-samtalen, pædagogisk kompetenceudvikling, ansættelsesrelaterede 

tiltag mv.” (Dokumentationsrapport, s. 39). 

Universitetet redegør endvidere for de ressourcer, institutlederen har til rådighed: 

didaktiske kurser for instruktorer og eksterne lektorer samt for ph.d.-studerende 

adjunktpædagogikum 

individuelt aftalte kurser 

kollegial supervision, der er obligatorisk, og som gennemføres på ”en systematisk og aftalebestemt 

måde” 

kurser i akademisk engelsk 

seminarer og workshops 

tilbud om individuelle coachingforløb 

43

samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag med fokus på f. eks. vejledning, evalueringspraksis 

og udvikling af undervisningsformer 

der er afsat 40 timer pr. medarbejder pr. tre år til deltagelse i udviklende kursusaktivitet 

(Supplerende dokumentation, 29. august 2011). 

Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder 

og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik 

for adjunkter og ph.d.-studerende (Dokumentationsrapport, s. 40f). 

Akkrediteringspanelet vurderer således, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes 

kompetencer og kvalifikationer. 

Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter 

og tutorer/undervisningsassistenter 

Universitetet gennemførte i 2007/08 en undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske studiemiljø. 

Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen 

fremover skal gentages hvert tredje år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på 

baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske 

studiemiljø også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at 

gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i 

forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb (Dokumentationsrapport, 

s. 44). 

Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. 

Inden for de økonomiske rammer har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, 

herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne 

en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens 

organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Dokumentationsrapport, s. 41). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der foregår en systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over 

underviserne på universitetet. 

Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne 

styre uddannelserne 

Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til både internt- og eksternt brug. Nøgletal er 

eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af 

nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk 

fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. AU Studieadministration har i 2010 igangsat nedenstående 

initiativer, der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau: 

a. ”Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der 

viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- 

og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for 

uddannelse samt studieledere. 

b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. 

Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, 

hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold 

til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. 

c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet 

er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og 

44

studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal 

således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.” 

(Dokumentationsrapport, s. 44f). 

Det er dekaner, prodekaner og studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og anvendt 

i forhold til de enkelte uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 45). 

Universitetet uddyber i dokumentationsrapporten procedurerne for opfølgning på studieledertallene på 

ARTS. ”Opfølgningen på disse informationer finder sted i to fora: Dels på fakultetsniveau via studieledermøder, 

uddannelsesudvalgsmøder og temadage, hvor der sættes særligt fokus på erfaringsudveksling og 

tværgående problematikker og dels på institutniveau via studienævnsdrøftelser, vejledningstiltag, faglige 

dage, osv. Studieledertallene, fremsendes fra AU Studieadministration til studielederen i et regneark med 

information om enkelte studerendes forsinkelser, udeblivelser, dumpede prøver, etc. Studieleder-tallene omsættes 

af instituttets administration til ledelsesinformation/overbliksgrafer med henblik på analyse af særlige 

flaskehalse i studieforløbene og uddannelsernes tilrettelæggelse. Derudover anvendes tallene også på personniveau 

til at identificere og kontakte forsinkede eller frafaldstruede studerende. Vejledningscentret på IFI 

varetager denne opgave i samarbejde med studieledelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 53) 

Universitetet har desuden beskrevet, hvordan der i universitetets udviklingskontrakt er fastsat standarder, 

som anvendes i kvalitetsarbejdet: ”I universitetets udviklingskontrakt med VTU er der fastsat en lang række 

måltal for uddannelserne bl.a. frafald, antal studerende, antal timer afsat til studie- og erhvervsvejledning, 

osv. Det er disse måltal universitetet i hovedsagen anvender som standarder. Et eksempel på hvordan udviklingskontraktens 

mål anvendes aktivt som standard i kvalitetsarbejdet er opfølgningen på frafald på ARTS, 

som er fokuseret på uddannelser, som 2 år i træk har et højere frafald end udviklingskontraktmålet. Som en 

del af opfølgningen foretages fokusgruppeinterviews med aktive studerende, frafaldne studerende og undervisere, 

og på baggrund af studienævnets og prodekanens analyse af disse undersøgelser udarbejdes en handlingsplan 

for nedbringelse af frafaldet på uddannelsen” (Dokumentationsrapport, s. 43). Udviklingskontrakten 

beskriver universitetets standarder for eksempelvis frafald, gennemførselstid, dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

og andelen af offentliggørelser af studenterevalueringer på nettet. 

Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet indsamler og anvender information 

om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at 

disse informationer tilgår studieledelsen. Det vurderes endvidere, at universitetet har defineret standarder for 

kvalitetsarbejdet og har procedurer for, hvordan standarderne bringes i anvendelse. 

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer 

Universitetet har på sin hjemmeside oprettet en side, som samler såvel kvantitative som kvalitative informationer 

om universitetet og uddannelserne. På siden kan man eksempelvis finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter 

og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, 

der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum 

en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Dokumentationsrapport, s 

45). 

På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har procedurer i forhold til regelmæssig 

offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. 

Institutionens system for kvalitetssikring 

Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever 

op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder 

en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter 

ESG’erne. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG’erne også andre politikområder med tilhørende procedurer 

og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til 

arbejdsmarkedet). Der foregår endvidere en systematisk indsamling af data om uddannelserne. 

45

Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne indgår i institutionens kvalitetssikringssystem, hvad angår: 

Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger 

Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer 

Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer, jf. kriterium 4 

Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter 

og tutorer/undervisningsassistenter, jf. kriterium 4 

Institutionens systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at 

kunne styre uddannelserne 

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer 

Ledelsen uddybede på mødet, at de to gange årligt modtager nøgletal om frafald, gennemførsel mm, og at 

disse tal opgøres både på individnievau og overordnet for uddannelserne. Derudover ser studielederen alle 

evalueringer og sørger for offentliggørelse. Det fremgik på mødet med ledelsen, at de i høj grad havde brugt 

resultaterne fra studenterevalueringerne, men også dialogen med aftagerne i forbindelse med indførelse af ny 

studiestruktur på hele fakultetet og nye studieordninger for bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk og 

sprog, litteratur og kultur. Derudover redegjorde ledelsen for, at nøgletallene om frafald havde givet anledning 

til initiativer til at øge oplysningen om bacheloruddannelsen og styrke den sociale og faglige integration 

på studiet, særligt på første år, da ledelsen vurderede, at frafaldet i høj grad skyldes tvivl om studievalg, jf. 

kriterium 4. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem. 

Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? 

Som nævnt ovenfor vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsesledelsen anvender relevant information til 

at identificere problemer og følge op på dem. Det gælder både i forhold de enkelte fagelementer, men også i 

forhold til hele uddannelsen. Nye initiativer evalueres desuden ved de særligt fokuserede evalueringer med 

henblik på at måde effekten. 

Som beskrevet i kriterium 4 og i afsnittet ovenfor gav både ledelsen, underviserne og de studerende eksempler 

på, hvordan der blev fulgt op på identificerede problemer på både kort og langt sigt. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af 

relevant information løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. 





Dokumentation 


46

Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen 

Bekendtgørelsesforhold 

Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

ACE Denmarks vurdering 

Ingen bemærkninger. 

Hovedområde 

Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. 


Ingen bemærkninger 

Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk 



Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Århus. 

Uddannelsen udbydes også på Københavns universitet. 





Titel 

Bacheloruddannelsens titel er pt. godkendt til 



Bacheloruddannelsens titel indstilles til 





47


Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til 

180 ECTS-point 

Universitetet indstiller 




Tilskudsmæssig indplacering 

Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til 

Heltidstakst 1 





Adgangskrav for bacheloruddannelser 

Uddannelsen er pt. godkendt til 

Dansk A, 

Engelsk B 




Dansk A, 

Engelsk B 





Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

Har bacheloruddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? 

Nej 

Adgang til kandidatuddannelser 

Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? 

Kandidatuddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur (AU) 

Kandidatuddannelsen i Europastudier (uanset tilvalg) 

Kandidatuddannelsen i Journalistik (uanset tilvalg) 

Afhængigt af den studerendes valg af tilvalg: mere end 25 kulturvidenskabelige/humanistiske kandidatuddannelser 

ved Aarhus Universitet 

48

Retskrav 

Kandidatuddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur (AU) 



Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen 

Bekendtgørelsesforhold 

Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 


Uddannelsens titel er alene angivet til: 

”Cand.mag. i fransk sprog, litteratur og kultur” og ”Master of Arts (MA) in French Language, Literature and 

Culture”. 

For dimittender fra uddannelsens B-linje skal titlen være: 

”Cand.mag. i fransk sprog, litteratur og kultur og (tilvalg)” og ”Master of Arts (MA) in French Language, 

Literature and Culture and (tilvalg på engelsk)”. 

Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. 



Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk 



Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Århus. 

Uddannelsen udbydes også på Københavns universitet. 





Titel/Betegnelse 

Dansk: Cand.mag. i fransk sprog, litteratur og kultur 

Cand.mag. i fransk sprog, litteratur og kultur og (tilvalg) 

Engelsk: Master of Arts (MA) in French Language, Literature and Culture. 

Master of Arts (MA) in French Language, Literature and Culture and (tilvalg på engelsk) 

49

Kandidatuddannelsens titel indstilles til 

Dansk: Cand.mag. i fransk sprog, litteratur og kultur 

Cand.mag. i fransk sprog, litteratur og kultur og (tilvalg) 

Engelsk: Master of Arts (MA) in French Language, Literature and Culture. 

Master of Arts (MA) in French Language, Literature and Culture and (tilvalg på engelsk) 




Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 






Tilskudsmæssig indplacering 

Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 






Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? 

Nej 

Adgangskrav 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? 

A-linjen 

bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur (Aarhus Universitet) 

bacheloruddannelsen i fransk (Københavns Universitet) 

bacheloruddannelserne i sprog og kommunikation samt sprog og europæiske studier med fransk (Aarhus 


bacheloruddannelserne i virksomhedskommunikation med fransk (Aarhus, Aalborg og Syddansk Universitet) 

bacheloruddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur (/negot) med fransk (Syddansk 


Adgang til kandidatuddannelsens B-linje forudsætter: 

50

En bestået bacheloruddannelse med fransk sprog, litteratur og kultur (Aarhus Universitet) eller fransk (Københavns 

Universitet) med et bachelortilvalg (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasieskolernes fagrække). 

Adgang til kandidatuddannelsens C-linje forudsætter: 

En bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg (45 ECTS) i fransk. 

Retskrav 

Bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur (Aarhus Universitet) 

Kandidatuddannelsens adgangskrav 

Dansk A 



Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen 

Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 

Nej. 

Særlige forhold 

Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv 

Kan bachelor- og kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? 

Nej. 

Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 

Ja 

Hvilket gymnasialt fag giver uddannelsen faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i? 

Fransk 

Hvordan lever bachelor- og kandidatuddannelsen op til § 15, stk. 3 og § 21 i uddannelsesbekendtgørelsen? 

Der er mulighed for tilvalg uden for det centrale fag på bacheloruddannelsen på 45 ECTS-point. 

Hvorledes opfylder bachelor- og kandidatuddannelsen de faglige mindstekrav som fastsat i vejledning om 

retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? 

Se vurderingen under kriterium 4. 



Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej 

51

Andre forhold 

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej 

ACE Denmarks vurdering: 


52

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?