Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS

Andre undersøgelser
op som enkeltstående ytringerne uden inddragelse af konteksten, og dermed kunne fokus
ikke bestemmes ud fra konteksten (Streefkerk, Pols & ten Bosch 1999: 1769).
I en oversigtsartikel omtaler Venditti & Hirschberg (2003) dog en række undersøgelser
af engelsk og hollandsk der alle peger i retning af, at ny information accentueres (det vil
sige tildeles prominens ved hjælp af et særligt F 0-forløb) 7 , og given information deaccentue-
res. Men Venditti & Hirschberg (2003) gør samtidig opmærksom på at i flere af undersø-
gelserne er der fundet tilfælde, hvor given information accentueres. De mener at det er et
teoretisk problem der kan løses, hvis man bruger en bedre teori til beskrivelsen af informa-
tionsstatus. De anbefaler således at man bruger en teori udviklet af Grosz og Sidner (se
referencer i Venditti & Hirschberg 2003). Men som nævnt i indledningen har jeg valgt at
bruge en nyere teori af Chafe (1994).
Eriksson, Grabe & Traunmüller (2002) har undersøgt prominens i svensk. De lod lytte-
re bedømme prominens på en visuel analog skala (ytringerne blev præsenteret i en browser,
og over hver stavelse var der placeret en ’glider’ der skulle skydes op eller ned). Materialet
bestod kun af to sætninger der var indtalt 2 gange af 10 forskellige svensktalende indtalere.
Det interessante ved denne undersøgelse er at materialet blev bedømt af både svenske og
engelske lyttere, og desuden blev et antal svenskere også bedt om at prominensbedømme
materialet ud fra deres egen udtale af sætningerne (det vil sige de fik den ortografiske gen-
givelse af sætningerne, og prominensbedømmelserne foregik derfor ud fra hvordan be-
dømmerne selv ville udtale sætningerne). Eriksson, Grabe & Traunmüller (2002) observe-
rer en stor overensstemmelse mellem bedømmelserne udført af de svenske og de engelske
lyttere. Men de finder også en relativt høj korrelation mellem bedømmelserne udført af de
to svenske grupper. Korrelationskoefficienten opgives til 0.77 (Eriksson, Grabe & Traun-
müller 2002: 277). Bedømmere er således i ikke ringe grad i stand til at forudsige promi-
nensniveauet for en stavelse uden om det oprindelige akustiske signal. Men overensstem-
melsen mellem de svenske og de engelske lyttere viser samtidig at der er forhold i det aku-
stiske signal, der er bestemmende for den opfattede prominens. Eriksson, Grabe &
Traunmüller (2002) konstaterer således at prominensbedømmelserne korrelerer med F 0,
varighed og artikulatorisk energi (det sidste betegnes vocal effort). Det må dog pointeres at
undersøgelsen bygger på et meget lille materiale.
Baumann & Hadelich (2003) har med udgangspunkt i Chafes (1994) tredeling i given,
tilgængelig og ny information 8 undersøgt forholdet mellem accentuering og informations-
status i tysk. I et psykolingvistisk eksperiment blev lyttere præsenteret for en række synteti-
ske producerede sætninger. Hver sætning var lavet i 3 versioner hvor accentueringen på en
7 Jeg vil ikke redegøre for engelsk og hollandsk prosodi, men en pitch accent er en af flere mulige metoder til
signaleringen af tryk i disse sprog. En pitch accent er et omfangsrigt og karakteristisk F0-forløb.
8 I afsnit 5.1 redegør jeg for Chafes teori.
8