Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS

Spontan tale
forløbet i den boostede trykgruppen er enten uforandret i forhold til en neutral udgave eller
det ændres til et stigende-faldende forløb i den betonede stavelse samtidig med at de ube-
tonede stavelser ikke hæves i forhold til en neutral udgave. Ved downboostings – der også
fremhæver ordet – sænkes et uændret F 0-forløb i en trykgruppe til et niveau under intonati-
onskonturen (Dyhr 1992: 29f.).
Selvom Dyhr (1992: 31f.) konkluderer at observationerne er i overensstemmelse med
Grønnums model, må man bemærke at up- og downboosting af stavelser ikke er fundet i
oplæst tale. Det kan dog hænge sammen med den måde som intonationsforløb i betonede
stavelser stiliseres på. Selvom Dyhrs analyse er baseret på visuel inspektion stiliserer han
den betonede stavelse ved at måle F 0 i et punkt defineret som 2/3 af stavelsens varighed
(Dyhr 1992: 24). Med anvendelse af denne måleteknik gør det en forskel om F 0 er stigende
eller faldende. Hvis man anvender samme metode på figur 5 i Grønnum (2003a: 29), vil det
fremhævede element også befinde sig over intonationskonturen uanset om F 0 har samme
begyndelsesværdi i neutral og emfatisk udgave. Det skal også nævnes at Dyhr ikke kunne
finde en klar sammenhæng mellem finalitet og konturhældning, men en tendens til at ter-
minale ytringer sluttede på en lavere trykgruppe end non-terminale ytringer. Dette kan være
en indikation på den tidligere omtalte potentielle finalitetsmarkering.
Tøndering (2003) er en kvantitativ analyse hvor det blev forsøgt at udvide Reinholt
Petersens (1999) matematiske funktion fra sætninger til tekster. Resultatet er dog ikke
overbevisende hvilket i høj grad må tilskrives den anvendte metode. Den anvendte mate-
matiske funktion er således ikke i overensstemmelse med alle dele af Grønnums model.
Bl.a. er ytringskomponenten ikke indbygget, og funktionen forudsætter at alle betonede
stavelser behandles som værende lige prominente (hvilket de naturligvis ikke er). Analysen
indikerer dog at intonationskonturen flader ud i længere tekster.
Der er således ikke gjort observationer i spontan tale der bryder med Grønnums model.
Om modellens evne til at beskrive intonation i spontan tale siger Grønnum:
”[…] you may reasonably expect that natural, spontaneous speech can be described,
at least to a certain extent, with the same categories and prosodic structures
which have been discovered in edited, read speech. In other words, the intonation
of free speech ought later to be accounted for with the same descriptional
devices as the controlled speech material, although you may find that the inventory
of parameters will have to be supplemented.”
(Grønnum 1998: 132f.)
Modellen er således også i teoretisk forstand robust. Der er intet i modellen der hindrer en
udvidelse, for selvom modellen er ikke-lineær, kan den som tidligere omtalt sagtens håndte-
16