Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS
Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS
Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Et andet sted <strong>og</strong> på et andet tidspunkt fører C <strong>og</strong> D følgende samtale:<br />
(3) C: Har du talt med Morten for nyligt?<br />
(4) D: Jeg talte med ham i går<br />
Teori<br />
I (2) aktiveres idéen om Morten fra en inaktiv tilstand idet idéen om Morten ikke er inddraget<br />
tidligere i samtalen. Morten udtrykker således ny information. I (4) er idéen om Morten alle-<br />
rede aktiv da den er blevet aktiveret i (3), <strong>og</strong> derfor udtrykker ham given information. Som<br />
bekendt vil det personlige pronomen ham i denne sammenhæng, (4), blive udtalt med svag-<br />
tryk, mens Morten i (2) vil blive udtalt med hovedtryk. De morfol<strong>og</strong>iske kendetegn er pri-<br />
mært knyttet til idéer om referenter.<br />
Chafe siger at distinktionen given, tilgængelig eller ny kan appliceres på flere domæner<br />
(Chafe 1994: 71). Fx kan man betragte hele ovenstående ytring (2) som et udtryk for den<br />
samlede idé om en hændelse hvor referenten til jeg talte med referenten til Morten dagen<br />
forinden. Denne idé kan i sin helhed opfattes som given, tilgængelig eller ny (hvilket selv-<br />
følgelig afhænger af den diskurs den indgår i). Men Chafe mener at det er mere interessant<br />
at applicere distinktionen på et lokalt domæne. Det vil sige at distinktionen kan appliceres<br />
selvstændigt på hver enkelt referent der indgår i en hændelse eller i en tilstand (Chafe 1994:<br />
71). Det fører i sidste ende til at Chafe fokuserer meget på aktiveringsomkostninger i for-<br />
bindelse med referenter (se nedenfor).<br />
Idéer kan etableres som given information på flere forskellige måder. Men ifølge Chafe<br />
er det typiske tilfælde at en idé introduceres i en diskurs som ny <strong>og</strong> at den forbliver aktiv <strong>og</strong><br />
dermed given i en periode, hvorefter den glider over i en semiaktiv tilstand. En idé kan d<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så aktiveres af non-lingvistiske årsager, fx ved henvisning til personer eller objekter der<br />
fysisk er til stede i omgivelserne. Hvor lang tid en idé er aktiv, kan Chafe ikke sige n<strong>og</strong>et<br />
om. Men som nævnt tidligere, er idéer om hændelser <strong>og</strong> tilstande flygtige, mens idéer om<br />
referenter (mennesker, objekter <strong>og</strong> abstraktioner) oftest er aktive i længere perioder. Det får<br />
Chafe til at mene at ”…referents provide particularly good examples of activation cost”<br />
(Chafe 1994: 79). Det er da <strong>og</strong>så kendetegnende ved alle hans eksempler at de primært dre-<br />
jer sig om idéer om referenter (se fx Chafe 1994: 77, 78f.), <strong>og</strong> hans omtale af semiaktive<br />
idéer er udelukkende baseret på referenter (Chafe 1994: 86f.).<br />
Når semiaktiver idéer aktiveres, er det som sagt tale om tilgængelig information. Til-<br />
gængelig information udtrykkes ifølge Chafe på samme måde som ny information. D<strong>og</strong> vil<br />
ord der udtrykker tilgængelig information som regel blive udtalt med sekundær <strong>og</strong> ikke<br />
primær accent (Chafe 1994: 86). Det må betyde at som hovedregel vil ord der udtrykker ny<br />
information, fremstå som mere prominente end ord der udtrykker tilgængelig information.<br />
Når en idé aktiveres fra en semiaktiv tilstand kan det skyldes tre ting. For det første en<br />
referent har været aktiv tidligere i diskursen. Dette er ifølge Chafe det mest almindelige<br />
tilfælde (Chafe 1994: 86). For det andet kan referenten være direkte forbundet med en idé<br />
der er eller tidligere har været aktiv i diskursen. Fx vil aktiveringen af en idé om rygsmerter<br />
44