Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS

More documents

Recommendations

Info

Et andet sted og på et andet tidspunkt fører C og D følgende samtale: (3) C: Har du talt med Morten for nyligt? (4) D: Jeg talte med ham i går Teori I (2) aktiveres idéen om Morten fra en inaktiv tilstand idet idéen om Morten ikke er inddraget tidligere i samtalen. Morten udtrykker således ny information. I (4) er idéen om Morten alle- rede aktiv da den er blevet aktiveret i (3), og derfor udtrykker ham given information. Som bekendt vil det personlige pronomen ham i denne sammenhæng, (4), blive udtalt med svag- tryk, mens Morten i (2) vil blive udtalt med hovedtryk. De morfologiske kendetegn er pri- mært knyttet til idéer om referenter. Chafe siger at distinktionen given, tilgængelig eller ny kan appliceres på flere domæner (Chafe 1994: 71). Fx kan man betragte hele ovenstående ytring (2) som et udtryk for den samlede idé om en hændelse hvor referenten til jeg talte med referenten til Morten dagen forinden. Denne idé kan i sin helhed opfattes som given, tilgængelig eller ny (hvilket selv- følgelig afhænger af den diskurs den indgår i). Men Chafe mener at det er mere interessant at applicere distinktionen på et lokalt domæne. Det vil sige at distinktionen kan appliceres selvstændigt på hver enkelt referent der indgår i en hændelse eller i en tilstand (Chafe 1994: 71). Det fører i sidste ende til at Chafe fokuserer meget på aktiveringsomkostninger i for- bindelse med referenter (se nedenfor). Idéer kan etableres som given information på flere forskellige måder. Men ifølge Chafe er det typiske tilfælde at en idé introduceres i en diskurs som ny og at den forbliver aktiv og dermed given i en periode, hvorefter den glider over i en semiaktiv tilstand. En idé kan dog også aktiveres af non-lingvistiske årsager, fx ved henvisning til personer eller objekter der fysisk er til stede i omgivelserne. Hvor lang tid en idé er aktiv, kan Chafe ikke sige noget om. Men som nævnt tidligere, er idéer om hændelser og tilstande flygtige, mens idéer om referenter (mennesker, objekter og abstraktioner) oftest er aktive i længere perioder. Det får Chafe til at mene at ”…referents provide particularly good examples of activation cost” (Chafe 1994: 79). Det er da også kendetegnende ved alle hans eksempler at de primært dre- jer sig om idéer om referenter (se fx Chafe 1994: 77, 78f.), og hans omtale af semiaktive idéer er udelukkende baseret på referenter (Chafe 1994: 86f.). Når semiaktiver idéer aktiveres, er det som sagt tale om tilgængelig information. Til- gængelig information udtrykkes ifølge Chafe på samme måde som ny information. Dog vil ord der udtrykker tilgængelig information som regel blive udtalt med sekundær og ikke primær accent (Chafe 1994: 86). Det må betyde at som hovedregel vil ord der udtrykker ny information, fremstå som mere prominente end ord der udtrykker tilgængelig information. Når en idé aktiveres fra en semiaktiv tilstand kan det skyldes tre ting. For det første en referent har været aktiv tidligere i diskursen. Dette er ifølge Chafe det mest almindelige tilfælde (Chafe 1994: 86). For det andet kan referenten være direkte forbundet med en idé der er eller tidligere har været aktiv i diskursen. Fx vil aktiveringen af en idé om rygsmerter 44
Teori etablere en semiaktiv idé om en ryg. Hvis idéen om ryggen aktiveres senere i diskursen, vil det derfor ske fra en semiaktiv tilstand, og så er der tale om tilgængelig information. Chafe påpeger selv at dette er et ganske uudforsket område, og han kan ikke sige noget om hvilke grænser der gælder for hvornår man kan hævde at en associeret idé er etableret (Chafe 1994: 87). For det tredje kan en referent være til stede i en samtales fysiske omgivelser, og af den grund har idéen været ”…peripherally active but not directly focused on” (Chafe 1994: 96). Når en referent fra omgivelserne aktiveres, er det svært at afgøre om referenten aktiveres fra en aktiv eller en semiaktiv tilstand. Men det afgørende må være om der har været direkte fokus på referenten inden der refereres til den sprogligt – hvilket i praksis ikke gør afgørelsen meget nemmere, men teoretisk vil det holde de to tilfælde adskilt fra hinanden. Ifølge Chafe (1994: 80) udtrykkes idéer generelt ved brug af indholdsord. Mere specifikt mener han at idéer om referenter typisk udtrykkes ved brug af nominalsyntagmer og pronominer, idéer om hændelser udtrykkes typisk ved verber, og idéer om tilstande udtrykkes typisk ved adjektiver. Ifølge Chafe udtrykker funktionsord ikke idéer, men non-idéer. Funk- tionsord kan beskrive relationen mellem idéer, eller de kan modificere idéer kvalitativt eller kvantitativt. Da funktionsord udtrykker non-idéer, er funktionsord ikke associeret med aktiveringsomkostninger (Chafe 1994: 80f.). Chafe kommer dog ikke med fuldstændige oplysninger om hvilke ordklasser der efter hans mening, kan klassificeres som henholdsvis indholdsord og funktionsord. Han siger dog (jf. ovenfor) at substantiver, pronominer, verber og adjektiver hører til klassen af indholdsord, og han nævner konjunktioner, præpositi- oner, negationer, numeraler og artikler som specifikke eksempler på funktionsord (Chafe 1994: 80). Derudover omtaler han ”evidentials, intensifiers” (Chafe 1994: 80) som funktionsord. Det er ikke klart for mig hvilke ordklasser han her tænker på, men det er dog kategorier der blandt andet kan udtrykkes med adverbier. Chafe omtaler dog ikke adverbier, og det er et problem for analysen. I sætning der lever op til den klassiske inddeling i et subjekt og et prædikat, er hoved- reglen ifølge Chafe at kun det ene af de to led kan udtrykke ny information. Chafe opererer således med ”The One New Idea Constraint” (Chafe 1994: 108ff.), men denne restriktion gælder for et domæne som han kalder en intonationsenhed, der ikke nødvendigvis er lig med en sætning (Chafe 1994: 53ff.). Jeg vil ikke gå i dybden med fænomenet, men det skal nævnes at Chafes afgrænsning af intonationsenheder er baseret på en blanding af akustiske og auditive kriterier. De primære kriterier er ændringer i F 0, varighed, intensitet og stemme- kvalitet, men Chafe specificerer kun ændringerne sparsomt (Chafe 1994: 58f.). Det fremgår ikke klart, men det er min opfattelse at Chafe udtaler sig om de akustiske forhold ud fra hans auditive indtryk. Desuden er kriterierne ikke særligt elaborerede, og derfor kan de i deres nuværende form ikke danne basis for en afgrænsning af intonationsenheder ud fra rene akustiske kriterier. For ikke at tilføre analysen yderligere usikkerhedsmomenter, og da 45
Page 1 and 2: John Tøndering Vejleder: Nina Grø
Page 3 and 4: 6.2.3 Den prosodiske frasekontur, t
Page 5 and 6: 1 Indledning Grønnums model for da
Page 7 and 8: Indledning de analyserede F 0-kurve
Page 9 and 10: Tryk og prominens 1934: 141f.). Gr
Page 11 and 12: Andre undersøgelser velformede sæ
Page 13 and 14: Andre undersøgelser bestemt refere
Page 15 and 16: Trykgruppen ”A maximally develope
Page 17 and 18: Intonationskonturer tionelt. En aty
Page 19 and 20: Stød og mikroprosodi finalitet kan
Page 21 and 22: Materialet re lokale signaler der i
Page 23 and 24: Materialet som ét ord, og de er og
Page 25 and 26: Materialet tografiske annotering).
Page 27 and 28: Indsamling af prominensbedømmelser
Page 39 and 40: Intrinsik F0 i spontan tale en kont
Page 41 and 42: Intrinsik F0 i spontan tale er blev
Page 43 and 44: Generering og stilisering af F0-kur
Page 45 and 46: 5 Informationsstatus Til brug for i
Page 47: Teori Ifølge Chafe kan idéer kate
Page 51 and 52: Teori trykke to selvstændige nye i
Page 53 and 54: Metode entiteter, attributter og k
Page 55 and 56: Et analyseeksempel Jeg mener endvid
Page 57 and 58: som hedder Østergade på når man
Page 59 and 60: 6 Analyser og resultater I det føl
Page 61 and 62: Verificering af trykgruppen Endelig
Page 63 and 64: Verificering af trykgruppen Figur 1
Page 65 and 66: 6.1.2 Signaleringen af prominensgra
Page 67 and 68: Ordklasse og prominensgrad oftest m
Page 69 and 70: Typiske F0-forløb ved forskellige
Page 71 and 72: Timingen af trykgruppemønstret og
Page 73 and 74: Pitch (semitones re 100 Hz) 15 12 6
Page 75 and 76: Pitch (semitones re 100 Hz) 20 12 9
Page 77 and 78: Den prosodiske frasekontur, termina
Page 83 and 84: 7 Diskussion Jeg er i denne unders
Page 85 and 86: Diskussion gruppen. Desuden har jeg
Page 87 and 88: 8 Konklusion I indledningen stilled
Page 89 and 90: Litteratur Baumann, S. & K. Hadelic
Page 91 and 92: Litteratur Jeel, V. (1975): An inve
Page 93 and 94: Litteratur Umeda, N. (1981): Influe
Page 95 and 96: konsonanter p pande t tand k ko b b
Page 97 and 98: når s og j mødes ved en ordgræns
Page 99 and 100:
Appendiks - Instruktioner sonen, og
Page 101 and 102:
Appendiks - Instruktioner Oppe i h
Page 103 and 104:
Appendiks - Instruktioner (der ligg
Page 105 and 106:
Appendiks - Instruktioner vurdering
Page 107 and 108:
Appendiks - Instruktioner Oppe i h
Page 109 and 110:
Appendiks - Instruktioner (der ligg
Page 111 and 112:
Appendiks - Ruteforklaringerne og m
Page 113 and 114:
Cd-rommens indhold Appendiks - Rute
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.
Page 121 and 122:
der ligger oppe ved hjørnet og der
Page 123 and 124:
øh ad Stationsvej til du kommer ti
Page 125 and 126:
der har du købmanden borsn_kt_02 d
Page 127 and 128:
øh så går du hen til venstre du
Page 129 and 130:
du går forbi teatret øh og kommer
Page 131 and 132:
men lige inden stationen kommer Str
Page 133 and 134:
som hedder Østergade på når man
Page 135 and 136:
mkarr_kt_04 når man står ud for k
Page 137 and 138:
den kommer på højre hånd og den
Page 139 and 140:
40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% T
show all

Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?