Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS
Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS
Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Intrinsik F0 i spontan tale<br />
være blevet tilsløret af den meget større forskel, der følger af at man måler <strong>og</strong> sammenlig-<br />
ner vokaler i alle niveauer af talerens F 0-register. Ladd <strong>og</strong> Silverman (1984) konstruerede<br />
derfor oplæsningsmaterialet i deres undersøgelse så de sammenholdte vokaler optræder i<br />
identiske prosodiske omgivelser. Resultatet der er baseret på fire indtaleres oplæsning af tre<br />
tekster på hver cirka 100 ord, viser en signifikant forskel på F 0 i høje versus lave vokaler.<br />
Forskellen er lidt mindre end når de samme talere har læst korte sætninger op (Ladd &<br />
Silverman 1984: 34f.). Selvom man vælger at give Ladd <strong>og</strong> Silverman (1984) ret i deres kri-<br />
tik af Umeda (1981), besvarer de ikke spørgsmålet om hvorvidt fænomenet findes i spon-<br />
tan tale. Det viser blot at fænomenet <strong>og</strong>så findes i sammenhængende, men oplæst tale.<br />
Whalen & Levitt (1995) har fundet frem til 58 undersøgelser af intrinsik F 0. Undersø-<br />
gelserne dækker 31 spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> de viser alle at der er intrinsikke forskelle på F 0 mellem høje<br />
<strong>og</strong> lave vokaler. Ud fra de oplysninger der er givet i de enkelte undersøgelser, har Whalen<br />
<strong>og</strong> Levitt (1995: 355f.) regnet sig frem til at [u] gennemsnitligt er 1.65 halvtone højere end<br />
[a/ɑ]. Derudover finder de at [u] i gennemsnit er 0.24 halvtone højere end [i], men den<br />
sidste forskel er ikke signifikant (Whalen & Levitt 1995: 356). Der er <strong>og</strong>så indikationer på at<br />
forskellene er større hos mænd end hos kvinder 17 (Whalen & Levitt 1995: 356f.). Ved at<br />
isolere tonespr<strong>og</strong>ene konstaterer Whalen & Levitt (1995: 357f) endvidere at de intrinsikke<br />
forskelle nærmest forsvinder i den nedre del at talerens F 0-register. Endelig oplyser Whalen<br />
<strong>og</strong> Levitt (1995: 362) at fænomenet <strong>og</strong>så er observeret i seksmåneders babyers pludren,<br />
men de gør samtidig opmærksom på at det kan skyldes at de små børn blot forsøger at<br />
imitere det de hører.<br />
Der er derfor god grund til at tro at fænomenet er universelt, <strong>og</strong> på den baggrund er det<br />
rimeligt at antage at det <strong>og</strong>så findes i spontan tale.<br />
Den artikulatoriske årsag til intrinsik F 0 er ikke bestemt. Men den mest fremherskende<br />
forklaring synes at være at ved høje vokaler trækker tungen via kæbebenet i larynx-<br />
strukturerne, hvilket øger den vertikale spænding i stemmelæberne <strong>og</strong> dermed øges F 0<br />
(Whalen & Levitt 1995: 362, Reinholt Petersen 1980: 342).<br />
Det har <strong>og</strong>så været diskuteret om de intrinsikke forskelle i F 0 mellem høje <strong>og</strong> lave voka-<br />
ler skyldes en forsætlig styring af artikulationen, eller om forskellene følger automatisk af<br />
artikulationen (Whalen, Gick, Kumada & Honda 1998). Ifølge Whalen <strong>og</strong> hans kolleger har<br />
andre undersøgelser fundet tegn på at musklerne (musculus cricothyreoideus) der forbinder<br />
ringbrusken <strong>og</strong> skjoldbrusken, udviser forøget aktivitet ved høje vokaler (Whalen, Gick,<br />
Kumada & Honda 1998: 128). Musklerne trækker i ringbrusken så den vipper opad fortil<br />
<strong>og</strong> nedad bagtil. Denne bevægelse fører tudbruskene væk fra skjoldbrusken hvilket andet<br />
lige vil medføre at stemmelæberne blive yderligere længdespændte. Den forøgede aktivitet<br />
17 Forskellene er selvfølgelig større hos kvinder end hos mænd når der regnes i Hz, men omregnet til halvto-<br />
ner er fordelingen omvendt.<br />
36