Intonation og informationsstatus i spontane monologer - IAAS

Indledning
hvor indtalere har forklaret hvordan man kommer fra A til B i en fiktiv by, Slotsby. Hver
monolog konstituerer en helhed, det vil sige en tekst eller en diskurs; og monologerne in-
deholder ingen spørgsmål. I en tekst vil de tekstmediale prosodiske fraser have en mindre
faldende kontur og dermed signalere at teksten ikke er afsluttet (jf. fx Grønnum Thorsen
1985). Men i teksten vil hældningen af de enkelte ytringers intonationskonturer også variere
alt efter om de er afsluttede eller uafsluttede (også kaldet terminale eller non-terminale, jf. fx
Grønnum (2001: 315)). Materialet giver således mulighed for at undersøge eventuelle for-
skelle på sådanne fraser. I oplæst tale har Grønnum ikke fundet lokale signaler der markerer
afsluttethed eller uafsluttethed. Det vil sige der er ingen junkturmarkør i dansk (moderne
københavnsk rigsmål). Det skal undersøges om der findes en lokal junkturmarkør i spontan
tale.
Prominens er et centralt omdrejningspunkt i undersøgelsen. For at få et mål for de veks-
lende grader af prominens, har jeg fået lyttere til at bedømme prominens i materialet. Det
skal understreges at i modsætning til mange andre undersøgelser af prominens, er det ikke
mit mål at finde frem til alle de akustiske cues til prominens. Prominensbedømmelserne og
de efterfølgende kvantificerede prominensgrader skal bruges til at belyse intonationshæn-
delser. Det vil sige at det forudsættes at der er en sammenhæng mellem prominens og into-
nation, men graden af sammenhængen skal naturligvis undersøges.
I undersøgelser af andre sprog (se afsnit 2.2) har det vist sig at særligt ord der udtrykker
ny information, er forbundet med øget grad af prominens. Det skal undersøges om noget
tilsvarende gør sig gældende for dansk. Derudover har det vist sig at analysen af informati-
onsstatus er nyttig, fordi der dermed i mange tilfælde kan redegøres for hvorfor ord er ble-
vet tildelt en relativt høj grad af prominens. Analysen af informationsstatus hviler på Cha-
fes (1993, 1994) beskrivelse af emnet
Resultaterne der præsenteres i afhandlingen, må på alle måder betragtes som prælimi-
nære. Det skyldes for det første at det undersøgte materiale er meget begrænset. For det
andet er analyserne af intonation ikke kun baseret på kvantitative metoder. De hviler i høj
grad på kvalitative metoder – det vil sige visuel inspektion og aflytning. For det tredje er
prominensbedømmelserne udført efter en metode jeg ikke har set anvendt af andre, og
selvom metoden har vist sig at være anvendelig, kan den sandsynligvis raffineres yderligere.
Endelig er informationsstatus beskrevet ud fra én ramme, Chafes (1993, 1994), og alterna-
tive og/eller mere nuancerede tilgange kunne også fortjene en afprøvning. Resultaterne må
derfor betragtes som hypoteser der skal testes yderligere.
I det følgende vil jeg først redegøre kort for begreberne tryk og prominens, og andre
prominensundersøgelser vil blive omtalt (kapitel 2). Dernæst redegør jeg for Grønnums
intonationsmodel (kapitel 3). I kapitel 4 præsenteres det undersøgte materiale, og det be-
skrives hvordan prominensbedømmelserne er udført, og hvordan bedømmelserne er kvan-
tificeret. I samme kapitel redegør jeg for principperne for genereringen og stiliseringen af
2