Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12 KOCH et al.: <strong>Miocæne</strong> <strong>brunkulsflora</strong> <strong>og</strong> geol<strong>og</strong>iske <strong>miljø</strong><br />
fra denne lagserie, men sekundært tiltransporterede, rullede fossiler i en blågrå<br />
silicificeret kalksten af Ordovicisk alder (se Spjeldnæs i Koch & Friedrich<br />
1971) med hjemsted i Østersøområdet øst for Bornholm, Gotland, Øland er<br />
almindelige ligesom små stykker flint <strong>og</strong> silicificerede forvitringsrester fra<br />
skrivekridt <strong>og</strong> bryozokalk, det vil sige bjergarter alle tilført fra øst. Deltaets<br />
dimensioner kan sammen med øvrige kriterier tyde på, at vi her har et delta<br />
tilhørende en meget stor flod - eventuelt flere floder - som har fulgt det<br />
lavtliggende område, som i dag fyldes af Østersøens vande, <strong>og</strong> har passeret<br />
området mellem^Gotland <strong>og</strong> Bornholm. Vi må for at forestille os det daværende<br />
<strong>miljø</strong> i Midt- <strong>og</strong> Vestjylland tænke på et delta<strong>miljø</strong> af omfang som<br />
det nutidige Mississippi-delta. Til det delta har knyttet sig et brunkulsdannende<br />
<strong>miljø</strong>, som tidvis antagelig har været af lagunekarakter. Mindre<br />
mægtigheder af brunkul med beskeden regional udbredelse som de jyske<br />
forekomster synes at forekomme som marginale dannelser i forhold til deltaer<br />
(se Ahrens, Lotsch & Tzschoppe, 1968). Deltalagserien indeholder en<br />
fossilflora, idet sandlagene ofte indeholder fossile frø, større frugter <strong>og</strong> træ i<br />
form af kviste <strong>og</strong> større stykker driwed. Brunkulslagseriens ler <strong>og</strong> gytjelag<br />
er af <strong>og</strong> til rige på blade, frø <strong>og</strong> frugter. En del af materialet kan siges at<br />
tilhøre aflejrings<strong>miljø</strong>et (deltaet) eller nærmeste omgivelser ligesom lagseriens<br />
træstubbe <strong>og</strong> rodhorisonter, som står på voksestedet. Endvidere er<br />
fossile pollen <strong>og</strong> sporer allestedsnærværende i de finkornede sedimenter (se<br />
Ingwersen, 1954).<br />
<strong>Den</strong> marine molluskfauna fra de forskellige formationer har bidraget væsentligt<br />
til aldersbestemmelse af lagserierne (Rasmussen, 1961), men denne<br />
vigtige side af vort Ne<strong>og</strong>ens udforskning er fortsat under udvikling, <strong>og</strong>så<br />
gennem mikrofossilstudier (F. Nyhuus Kristoffersen, 1972). <strong>Den</strong> nordeuropæiske<br />
inddeling af Ne<strong>og</strong>enet er d<strong>og</strong> endnu kun usikkert korreleret med den<br />
klassiske vest- <strong>og</strong> sydeuropæiske (Paratethys-regionen).<br />
Studiet af landaflejringernes fossilflora er under stærk udvikling, men giver<br />
kun i visse hovedtræk bidrag til stratigrafien endnu. <strong>Den</strong> palæobotaniske<br />
undersøgelse omtales nærmere i et følgende kapitel (se side 38).