Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...

Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 47
[•'••'••'••] MARINE AFLEJRINGER |~ . ' . 1 |T.1T-Tl MARINE OG BRAKVANDSAFLEJRINGER
j ^ ^ j BRUNKULSLAG | | | | | KONTINENTALE AFLEJRINGER Q 1.-4.LAUSITZER BRUNKULSLAG
Fig. 20. Skematisk stratigrafisk snit gennem »Jungere Braunkohlenformation« i Niederlausitz,
DDR, med palæofloristisk zonering (efter Ahrens, Lotsch & Tzschoppe, 1968).
lene her præget af miljøets betydelige uorganiske sedimenttransport og er
derfor askerige. I disse brunkulsaflejringer udvikles en succession horisontalt
som vertikalt (areal- såvel som tidsmæssigt), nærmere betegnet inde fra
deltaet og kystværts respektivt oppefra og nedefter i snit gennem deltaaflejringerne:
1) Skovmosekul (fra skovsump)
2) Detrituskul (fra træløs sump: urte-busksump, rørsump)
3) Gytjekul - Gytje/Dy (fra åben sump)
I de to Lausitzer deltaer har kuldannelsen især været knyttet til det voksende
delta under regressive betingelser og ligevægtsfasen imellem den regressive
og den følgende transgressive fase. Derimod er den transgressive fase fattig
på brunkul og profilerne fra denne fase indeholder sjældent skovsumpkul og
er af ringe horisontal udbredelse. Denne asymmetri i udviklingen af deltaprofilet
hvad kuldannelse angår kan ikke forklares endeligt (Ahrens, Lotsch
& Tzschoppe, 1968), men sættes i forbindelse med hastig indsynkning i transgressionsfasen.
Vore brunkulsaflejringer i Odderup Formationen i Søby-området er, hvad
angår beskaffenhed af bjergarterne, aflejringernes ret begrænsede udbredelse
og ved karakteren af det geologiske miljø nærmest beslægtet med deltarandmodellen.
Vi ser også en differentiering i trærige brunkul (»skovsumpkul«)