Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...

36 KOCH et al.: Miocæne brunkulsflora og geologiske miljø
Der er ikke truffet noget, som kunne genkendes som identisk med den
Oligocæne lagserie og sandsynligvis er den Miocæne lagserie ikke gennemboret.
Miocænet 4- Gram Leret (= Nedre og Mellem Miocæn) er således
af betydelig tykkelse ved Fasterholt. Det er i god harmoni med det forhold,
at Nøvling-boringen registrerede ca. 500 m Tertiær (excl. Danien), heraf ca.
200 m Miocæn (L. Banke Rasmussen, mundtlig information).
Tektonik
(B. E. Koch, W. L. Friedrich & E. F. Christensen)
Under feltarbejdet i Midtkrafts leje ved Fasterholt, kunne man direkte iagttage,
at Tertiær-lagserien er svagt foldet. Det var muligt, da profilet her var
ca. 1 km langt (1968) senere forkortet til 750 m, det vil sige stort nok til at
kunne omfatte sådanrie strukturer. Der var tale om 2 flade synklinaler (fig.
18) med akseretning SØ-NV i spredt forekomst adskilt af en meget flad
antiklinal, der var flere gange bredere end synklinaleme (Koch & Friedrich,
1970). Synklinalernes blotninger repræsenterede depressioner på foldeakserne.
Synklinalernes flanker var stærkt præget af reverse forkastninger,
som normalt fortolkes som tegn på sammenpresning af lagserien (Koch &
Friedrich, 1970; Larsen & Kuyp, 1970). Synklinaleme påvirkede hele den
blottede Tertiær-lagserie, men blev overskåret af Kvartæret, som således
tydeligt er diskordant pålejret Tertiæret. De to tydelige synklinaler fandtes
indenfor den østlige halvdel af Midtkrafts leje ved Fasterholt i 1968-1970.
Den vestligste synklinal løb ved 600 m vest for gravens østende flexuragtigt
over i en fladtliggende lidt østligt hældende uforstyrret lagserie.
En undersøgelse af et antal brunkulsboringer stillet til rådighed af DGU
antyder en grov struktur, som kan have relation til denne tektonik som strukturer
af højere orden. I overensstemmelse med observationer i Midtkrafts
leje ved Fasterholt er der en generel tendens til svag østlig hældning af lagserien.
Det harmonerer med, at overfladen af 3. brunkulslag ligger relativt
højt i Klynholt-lejet (Søby-feltets SV-hjøme). Herfra noteres fald mod nord
så vel som mod øst. På nord-sydlinien Fasterholt-Søbylund-Kølkær ligger
3. brunkulslags overflade relativt dybt ved Fasterholt, relativt højt ved Søbylund
og igen relativt lavt øst for Søby sø og Kølkær. Den samme tendens
kan måles langs Søby-feltets vestside. Der ligger heri en antydning af at lagserien
i Søby-feltet efter områdets almindelige strukturelle retning NV-SØ er
præget af kilometerbrede, flade sadler og trug. Amplituden er kun omkring
10 m.
Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt fastslås om denne store struktur
er tektonisk eller en primær struktur.