Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...

42 KOCH et al.: Miocæne brunkulsflora og geologiske miljø
Fig. 19. Frugt af Spirematospermum wetzleri (Heer) Chandler (No. C. N. 3.22) fra
Fasterholt floraens palæotropiske element. X 1. J. Sommer fot.
Spirematospermum (uddød slægt, fig. 19). Det refererer til tilstedeværelse
af to palæofloristiske elementer, som er velkendte fra Neogenet: Det palæotropiske
og det arkto-tertiære (Engler, 1882).
Angående de perspektiver, der kan udledes heraf henvises til side 50 og
følgende.
Søby floraen
(E. F. Christensen)
Lokaliteten for Søby floraen er beliggende i Damgaards nordlige grav. Planterne
findes i den overgangszone af gytje og glimmersand, der adskilt af et
gruslag underlejrer Hodde Leret.
Fossilfloraens blade er alle bevaret som kompressioner (bladaftryk+planterest).
I frisk tilstand er bladene yderst velbevarede og viser et væld af detaljer,
men efter kort eksponering i luftens ilt sker der en betydelig kvalitetsforringelse
(tavle 4, fig. 3). Det er søgt kompenseret ved kemisk laboratoriebehandling,
hvor bladene fjernes fra bjergarten. Herved er opnået virkelig
gode resultater (tavle 4, fig. 4), og tilstedeværelsen af en cuticula er blevet
påvist. Den afspejler epidermiscellerne, deres udformning og indbyrdes placering,
hvilket er af største betydning for den taxonomiske bestemmelse.
De fossile frø og frugter, der findes sammen med bladene, er væsentligt
dårligere bevaret, idet næsten alle er stærkt fladtrykte og de færreste tåler
den oxydation de udsættes for, når de graves frem.
Der har på nuværende tidspunkt ikke været mulighed for en detaljeret undersøgelse
af floraen (en cuticularanalyse), men morfologiske studier har dog
ført til opstilling af de vigtigste slægter i materialet (tabel 3). En del former
er vist på tavle 3-4.
Denne floraliste må ikke tages som endelig, idet en del af materialet endnu