Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dansk</strong> Geol<strong>og</strong>isk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 35<br />
begrænsning er åbenbar. Der er tilstrækkeligt mange lokaliteter i Lavsbjerg<br />
bakkeøen, hvor Hodde Leret er overlejret af Gram Lerets basale glaukonitiske<br />
ler til at de udkilinger, vi direkte kan se for Hodde Leret, er reelle, det<br />
vil sige resulterer i en naturlig afgrænsning af Hodde Leret. Muligvis<br />
skærer den naturlige østgrænse for Hodde Lerets aflejrings<strong>miljø</strong> <strong>og</strong>så Søbyområdet<br />
på en eller anden måde.<br />
I Damgaards nordlige grav, hvor det glaukonitholdige ler overlejrer Hodde<br />
Leret, er sidstnævnte 3,75 m tykt. Det er den maksimale mægtighed for<br />
Søby-området.<br />
Hodde Lerets karakteristika er: 1) et så stort indhold af kul (finfordelt<br />
plantedetritus <strong>og</strong> humøse forbindelser), at leret er brun-sort <strong>og</strong> 2) stort indhold<br />
af glimmer. Det sidste deles med næsten alle deltalagseriens inkl. brunkulslagseriens<br />
aflejringer. Hodde Lerets petr<strong>og</strong>rafi, dets nære forbindelse med<br />
deltaaflejringerne, horisontalt <strong>og</strong> vertikalt, dets indslag af glaukonit øverst <strong>og</strong><br />
gytje nederst, dets fattigdom på marine fossiler (forekommer kun sporadisk<br />
i lokale ansamlinger!), den jævne udvikling fra gytje (ferskvandssediment)<br />
over Hodde Ler (brakvandssediment med højere Mg-indhold end områdets<br />
brunkul) til Gram Ler (marin), placerer Hodde Leret som lagunefacies i forhold<br />
til deltaets aflejringer.<br />
Odderup Formationen under brunkulslagserien<br />
(B. E. Koch)<br />
<strong>Den</strong> egentlige brunkulsførende lagserie er den dybest liggende del af Tertiærprofilet<br />
i Søby-området, som har været direkte tilgængelig for iagttagelse. En<br />
del dyberegående boringer er gennemført under DGU's systematiske brunkulseftersøgning<br />
under <strong>og</strong> efter sidste ver<strong>dens</strong>krig. De foreligger d<strong>og</strong> ikke<br />
publiceret. I forbindelse med en igangværende undersøgelse har DGU udført<br />
en boring ved østenden af Midtkrafts leje, Fasterholt, i 1970. <strong>Den</strong>ne boring<br />
er nået til 120 m under terræn <strong>og</strong> ca. 90 m under den egentlige brunkulsførende<br />
lagserie. Lagserien består af lyst sand, silt <strong>og</strong> ler <strong>og</strong> synes at repræsentere<br />
en kontinuerlig lagfølge af materiale aflejret i samme delta<strong>miljø</strong> eller<br />
kystnære aflejringszone.<br />
Man er ikke stødt på forekomster af makroskopiske marine fossiler, men<br />
derimod på mange niveauer med palæokarpol<strong>og</strong>isk materiale (fossile frø <strong>og</strong><br />
frugter). Larsen & Friis (1973) har gennemført en sedimentanalyse af boringen<br />
<strong>og</strong> registreret et markant glaukonitindhold sammen med andre petr<strong>og</strong>rafiske<br />
karakteristika, der kan antyde en transgression, der i så fald måtte<br />
korreleres med Arnum Formationen (Larsen & Friis, 1973). Så længe vi kun<br />
har én boring <strong>og</strong> ikke kender fænomenets udbredelse, kan vi d<strong>og</strong> ikke udelukke,<br />
at der er tale om lokale oscillationer af kysten <strong>og</strong> deltaranden,<br />
s*
Change language