Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...

Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 19
krafts leje ved Fasterholt), den overlejrende; lagserié af lyst fluviatilt sand
(7-10 m), Hodde Leret (Mellem Miocæn) og glaukonitholdigt ler, som anses
for at være den nederste del af Gram Leret (Øvre Miocæn), se Rasmussen
(1961, 1966).
Under den igangværende undersøgelse har den nedre del af denne lagfølge
været blottet i Midtkrafts leje ved Fasterholt og i Hoffmann & Sønners
grave ved Søbylund og Søby Sø, alle langs østsiden af Søby-området. Gennem
årene forud har der været blotninger i mange grave, hvoraf der. endnu
er rester bevaret med lave profiler f. eks. i Søren Pedersens grav, Klynholt
lejet, Damgaards leje med flere grave (fig. 3) i Søbyfeltets sydlige og vestlige
del, hvor øvre del af Søbyområdets lagserier endnu er delvis blottet. Den
videre fremstilling bygger på iagttagelser fra disse lokaliteter, støttet af oplysninger
fra DGU's omfattende arkiv af brunkulsboringer og en 120 m dyb
boring ved Fasterholt udført af DGU til fordel for den igangværende undersøgelse.
Odderup Formationen: Brunkulslagserien
(B. E. Koch & W. L. Friedrich)
Over hele Søby-området rummer den egentlige brunkulsførende lagserie 3
brunkulslag adskilt af lagfølger af ler, gytje, silt og sand, i alt en godt 10 m
tyk lagserie med i alt ca. 6 m brunkul. Denne lagserie er både over- og
underlejret af lagserier af krydslejret lyst Tertiært sand og grus og udgør derfor
en iøjnefaldende og veldefineret enhed som repræsenterer en særpræget
episode i den lokale geologiske historie. Den brunkulsførende lagserie kan
opdeles i 3 aflejringscykler, der hver afsluttes (kulminerer) med aflejringen af
et brunkulslag. De 3 cykler har hver deres karakteristika, men har som fællestræk,
at de begynder med groft sandede aflejringer afsat under delvis erosion
af den foregående lagseries overflade. Endvidere aftager aflejringernes
kornstørrelse generelt op gennem hver cyklus, og det organiske indhold tiltager
indtil det kulminerer i brunkulslaget (se tabel 1). Den midterste (2.)
cyklus er vel differentieret i mange lag og som sådan en veludviklet limnisk
sedimentær cyklus:
o*